K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Sagsformidler hjørnet > Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 Her kan du stille spørgsmål hvis du har spørgsmål ang førtidspension efter 2003 dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik

 
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 04-05-2015, 17:57   #1
Dynam
Føler sig hjemme på K10
 
Tilmeldingsdato: 04-05 2015
Indlæg: 39
Styrke: 10
Dynam er ny på vejen
Førtidspension

Jeg har aspergers, og min behandling startede for omkring 13 år siden.

Jeg blev sat i en alm. folkeskole hvor der var meget mobning og vold blandt eleverne, og jeg blev meget stresset og valgte at melde mig ud.

Min kommune ville ikke betale for en privatskole eller en specialskole, så jeg blev sendt på et socialpædagogisk bosted. De ansatte på bostedet var slet ikke uddannede pædagoger, og der blev begået voldelige overgreb mod beboerne. Jeg klagede til kommunen som var ligeglade. Jeg flyttede derfra til sidst. Bostedet blev lukket ned i 2012. Jeg skrev en mail til faaborg-midtfyns kommune som bekræftede at stedet var blevet lukket. Det var den bedste nyhed som jeg havde modtaget i meget lang tid.

Jeg fik det meget dårlig efterfølgende og blev sendt til psykiatrisk skadestue hvor jeg fik diagnosen fobisk angst pga. det som jeg har været igennem, og jeg blev udsat for fejlmedicinering, som gav mig mange bivirkninger, svimmelhed, kvalme, utilpashed, for meget mavesyre, opkast, og min vægt blev øget med omkring 35 kg.

Jeg talte med min psykiater som bad mig om at stoppe med at tage medicinen og jeg fik det fysisk bedre efterfølgende og er tilbage til normal vægt.

Kommunen valgte så at presse mig ud i endnu et skoleforløb uden at tage hensyn til min aspergers, og det var også en dårlig skole, hvor en af eleverne havde taget kniv med i skolen, og samtidig kom eleverne op at slås, og jeg valgte at melde mig ud.

Min sagsbehandler har efterfølgende indkaldt mig til omkring 20 jobsamtaler og bliver ved med at presse mig i arbejde og ordinær beskæftigelse. Jeg har meldt afbud hos min sagsbehandler som også har givet sanktion.

Som jeg har det idag: Jeg er socialt handicappet og jeg bliver stresset hvis jeg er blandt mennesker til dagligt. Hvis jeg er i en skole eller en arbejdsplads blandt folk så bliver jeg stresset og må tage hjem igen. Jeg er dårlig socialt til at være i grupper, men jeg har heller aldrig fået hjælp eller støtte til det sociale, og det fungere slet ikke med at være ude blandt for mange folk.

Jeg er dybt afhængig af at få fred og ro, også selvom der bare er gået et par dage. Jeg har et ekstremt stort behov for at være for mig selv, så jeg kan restituere og slappe af. Alle mine resourcer bliver brugt på at få dagligdagen til at hænge sammen. Jeg bruger meget af tiden på at strukturere min dagligdag, og hvis tingene ikke er strukturerede, bliver det hele til kaos og jeg bliver stresset.

Jeg er slidt ned psygisk, og jeg er blevet godt og grundigt ødelagt af de forløb som jeg har været igennem. Jeg har aldrig fået den rigtige hjælp som mange med aspergers bliver tildelt, og der er slet ikke blevet taget hensyn til min diagnose. Mange med aspergers får hjælp og støtte, men jeg er bare blevet slidt ned og ødelagt af alle de forløb som jeg har været igennem. Det har tydeligvis været dårligt for mig at være i disse forløb.

Jeg har talt med min læge, som jeg heldigvis er tryg ved, og han har sagt at jeg har brug for fred og ro, og at det er en dårlig idé at presse mig.

Der var for nogle år siden hvor jeg fik fred fra jobcenteret, og der begyndte jeg for første gang at få det bedre. På det tidspunkt var der ikke noget med pres fra jobcenteret, skoleforløb, jobsamtaler, psykiatri, opholdssteder osv. det var altsammen ude af verden og jeg begyndte for første gang i lang tid at få det bedre. Jeg fik fred og ro til at arbejde med mig selv, og samtidig slappe af og restituere når jeg havde behov for det.

Det er 13 år jeg har brugt på at være i alle mulige forløb, intet af det har hjulpet, og jeg er slidt ned psygisk. Så jeg går igang med at forberede en sag om førtidspension. Hvis der er nogle som har nogle gode råd og hjælp så ville det være godt.

Sidst redigeret af Dynam; 04-05-2015 kl. 19:54.
Dynam er ikke logget ind   Besvar med citat
 


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 02:01.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension