Afslag på §18

[Thomas1981]

Ja så står jeg også i den ulykkelige sitiation som mange andre har stået i.
Afslag på pension, og står så overfor at skulle anke, men er selvfølgelig utrolig bange for at få afslag på det også. Er der nogen der har erfaring omkring det at anke?

Min SB ansøgte på den her baggrund:
"Det vurderes at ressourcerne ift. arbejdsmarkedet er udtømte pga. den helbredsmæssige tilstand.

- Personligshedsforstyrrelse med specielt evasive træk.
- Periodisk depression uden symptomer på maniodepressiv sygdom.
- ADD
- Svært overvægtig med BMI over 36.

Tilstanden pgl. er i vurderes som den afgørende barriere, og der vurderes ikke at være udviklingsmuligheder da tilstanden er varig og stationær og uden for behandlingsmæssig rækkevidde. Det vurderes at der ikke kan iværksættes nogen form for aktiviteter, der vil føre til udvikling af borgerens muligheder for ansættelse eller nogen form for tilknytning til arbejdsmarkedet. Det vurderes også at den nedsatte arbejdsevne gælder alle erhverv.

Der indstilles på den baggrund til, at Beskæftigelsescentrets pensionsteam vurderer, om der kan opstartes sag om førtidspension efter § 18 i pensionsloven"

Pensionsteamet vil arbejdsprøve mig yderligere, og hvis det igen mislykkedes, skal jeg observers i mit hjem, for at se min funktionsnedsættelse.

Grunden er denne udtalelse fra lægekonsulenten:

"Siden seneste lægeskøn foreligger der en rapport fra center Job og afklaring samt velformulerende breve fra klienten der beskriver sine vanskeligheder og giver udtryk for egne ønsker om fretidig forsørgelse.

Udeblivelsen fra afprøvning giver ikke forhåbninger om bedre resultat ved næste forsøg. Jeg finder ikke nogen umiddelbar kontraindikation for nyt forsøg men med beskrevne barriere er prgonosen meget dårlig. Sagen skønnes endelig tilfredsstillende lægelig belyst og der er ingen behanglingsmuligheder."

Dvs. han mener ikke jeg tager skade af et nyt forsøg, hvori jeg er stærkt uenig, og vil anke afgørelsen. Jeg har skrevet til min sagsbehandler, og er spændt på hvad hun svarer. Det her bliver en lang meddelse, men håber virkelig at jeg kan få det anket, ellers kan jeg ikke se nogen vej ud af saksen.

"Hej SB

Det er noget rigtig skidt det her. Jeg bliver nødt til at anke afgørelsen.

Det går simpelthen ikke med at sætte noget igang igen, det ender med at jeg ryger ud på psykiatrisk eller det der er værre.
Som du ved og selv har indskrevet i min ressourceprofil, har jeg beskrevet at jeg kun kan få det værre af yderligere tiltag, og er derfor uenig i lægekonsulentens vurdering, hvor han siger:
“Jeg finder ikke nogen umiddelbar kontraindikation for nyt forsøg”
Fordi jeg endte med at få det værre af de få timer jeg havde på ASV, og ikke kunne starte overhovedet hos JAK.
Og intet er forandret siden da. Som lægekonsulenten også skriver, “Udeblivelsen fra afprøvning giver ikke forhåbninger om bedre resultat ved næste forsøg”.

For det handler jo ikke om at jeg ikke gider, det handler om at jeg ikke kan, og sætter mit helbred yderligere over styr, ved at lade mig presse.

Jeg har en tid ved min læge på mandag kl. 10:50, hvor jeg vil snakke med ham om det hele.
Jeg er virkelig hårdt ramt oven på det her.

Jeg har skrevet ned hvordan jeg har det, og har reageret oven på vores samtale. Og har vedhæfte det her i mailen, som et dokument.

Her er så min beskrivelse af hvordan jeg havde det efter afslaget:

"I dag fik jeg afslag på pension i pensionsteamet. Med begrundelsen, som beskrevet af lægekonsulenten:
”Jeg finder ikke nogen umiddelbar kontraindikation for nyt forsøg men med beskrevne barriere er prognosen meget dårlig”

Det er jeg selv stærkt uenig i. Bare tanken da jeg fik det at vide i telefonen, at jeg skulle i en arbejdsprøvning igen, fik mig på kanten til at kaste op af angst. Jeg holdt det ud, indtil samtalen var forbi. Og gik derefter rystende og stortudende ud og kastede op.
Jeg ringede bagefter til min mor, og fik tudende fortalt hende om situationen.

Jeg har også før beskrevet, og som der også står i min ressourceprofil, at jeg kun kan få det værre af flere forsøg. Fordi det er sådan det er gået de foregående gange, og hvordan jeg har det nu, hvor det igen bliver taget frem.

Jeg præsterede også som tidligere nævnt 1½ times praktik hos ASV. Det blev sat op til 3 timer, men måtte efter kort tid sættes ned til 1½ time igen. Og til sidste magtede jeg heller ikke den 1½ time.
Så blev jeg sendt videre til JAK, hvor jeg ikke kunne møde op. Hvilket også er beskrevet i detaljer.

Nu skal jeg igen i et forløb hos JAK. Men jeg ved at jeg stadig ikke kan møde op. Jeg kan lade mig presse til at sige ja nok så mange gange, og bare få det dårligere for hver gang, fordi jeg ikke kan leve op til at der bliver stillet krav.

Hvis jeg ikke kan det, skal jeg observeres i mit hjem omkring min funktionsevne, hvad jeg ikke forstår kan have betydning for en vurdering af arbejdsevnen.
Det er også virkelig angstprovokerende. Grunden til at jeg har det godt i mit hjem, og isolerer mig meget, er at her føler jeg mig tryg. Hvis jeg skal være under observering, bliver den tryghed taget fra mig. Og jeg vil oprigtig være bange for at skulle være i mit eget hjem.

Som jeg tidligere har beskrevet, bare at telefonen ringer uanmeldt, endsige at nogen vil besøge mig, bliver jeg ramt af en enorm utryghed, for ikke at sige panikangst.

Jeg har bestilt tid ved min læge, mandag den 14-05-12 kl. 10:50. Jeg har det så skidt, at jeg simpelthen ikke ved hvad jeg skal gøre af mig selv. Hvert et fiber i mig, skriger på at jeg skal væk herfra, flygte, gøre en ende på det hele.
Jeg ved heldigvis godt at det er fordi jeg ikke er rask. Men det er godt nok hårdt at skulle være her nu.

Jeg har det virkelig sådan indeni, at jeg vil hellere gøre en ende på det hele, end at skulle blive presset/tvunget til mere. Hvis ikke jeg kan få lov at leve i fred, så vil jeg hellere hvile i fred. Jeg kan simpelthen ikke holde tanken ud, om at skulle igennem mere.

Jeg bliver nødt til at anke afgørelsen, med begrundelsen/sandheden at jeg får det værre af yderligere tiltag, hvad jeg allerede har fået.
Jeg magter simpelthen ikke at skulle kæmpe mig igennem en svær depression allerede igen. Og det nytter ikke at udsætte det, og prøve igen senere, som resultatet er ved at være nu. Jeg kan ikke hekse, og gøre mig bedre end jeg er.

Hvis ikke jeg er god nok som jeg er, og kan få lov at have et liv med mit psykiske handicap, så kan jeg ikke se en anden udvej, end at der ikke er plads til mig i livet.

Jeg bliver nødt til at være hudløst ærlig."

[Vovse]

Jeg synes du skal vente med, at sende din anke til du har talt med din læge.

Allerstærkest vil du stå hvis en læge vil kontraindicere al afprøvning, d.v.s. at en læge skriver, at al afprøvning vil medføre varig forværring af dit helbred.

[Thomas1981]

Oprindeligt indsendt af Vovse

Jeg synes du skal vente med, at sende din anke til du har talt med din læge.

Allerstærkest vil du stå hvis en læge vil kontraindicere al afprøvning, d.v.s. at en læge skriver, at al afprøvning vil medføre varig forværring af dit helbred.

Det er også den tanke jeg har umiddelbart har i alt kaoset. Så jeg gør ikke noget før jeg har talt med egen læge. Mit ord mod en lægekonsulents holder i hvert fald ikke i en anke. Selv om jeg ved jeg har ret. Det skal bakkes op.

[Vovse]

Oprindeligt indsendt af Thomas1981

Det er også den tanke jeg har umiddelbart har i alt kaoset. Så jeg gør ikke noget før jeg har talt med egen læge. Mit ord mod en lægekonsulents holder i hvert fald ikke i en anke. Selv om jeg ved jeg har ret. Det skal bakkes op.

Lige præcis.

Jeg har ikke så meget forstand på dine diagnoser, men det allerbedste ville være hvis du, på en eller anden måde, kunne møde op i en arb.prøvning, så de kan se hvor dårligt du har det.
Det, at du møder op, er ikke ensbetydende med, at du skal blive på stedet i de aftalte timer, du bør gå hjem når du ikke kan klare mere.

Hvis man udebliver eller bliver hjemme og melder sig syg, så vil kommunen ofte afvise arb.prøvningen begrundet i, at de ikke har haft mulighed for, at vurdere borgeren.

[thomas75]

Puha for en rigtig møgsituation! Jeg føler virkelig med dig. Går du hos en psykiater? Hvis ja, måske vedkommende kan give jobcenteret besked om, at arbejdsprøvning frarådes, ellers din egen læge som Vovse også skriver.

Hvis du har mod på det, så synes jeg, du skal sende din sag til politikerne i regeringen og enhedslisten, for jeg synes simpelthen du beskriver så godt den afmagt man kan være i, når de bare bliver ved og ved med at presse en til noget, der ikke er muligt.

Jeg håber, der snart kommer noget ro på, så du kan få det bedre!

[Thomas1981]

Oprindeligt indsendt af Vovse

Lige præcis.

Jeg har ikke så meget forstand på dine diagnoser, men det allerbedste ville være hvis du, på en eller anden måde, kunne møde op i en arb.prøvning, så de kan se hvor dårligt du har det.
Det, at du møder op, er ikke ensbetydende med, at du skal blive på stedet i de aftalte timer, du bør gå hjem når du ikke kan klare mere.

Hvis man udebliver eller bliver hjemme og melder sig syg, så vil kommunen ofte afvise arb.prøvningen begrundet i, at de ikke har haft mulighed for, at vurdere borgeren.

Det er nemlig det de mener, fordi jeg ikke kunne møde op sidst. Uanset hvor meget jeg end vil, så kan jeg simpelthen ikke tvinge mig selv uden for døren, og bevise for dem, at jeg ikke kan. Det er et paradoks. Og jeg har det bare så skidt med det. For jeg vil jo gøre alt hvad jeg kan for at blive afklaret, men ønsker og evner hænger ikke sammen. Og det gør kun det hele værre.

[Thomas1981]

Oprindeligt indsendt af thomas75

Puha for en rigtig møgsituation! Jeg føler virkelig med dig. Går du hos en psykiater? Hvis ja, måske vedkommende kan give jobcenteret besked om, at arbejdsprøvning frarådes, ellers din egen læge som Vovse også skriver.

Hvis du har mod på det, så synes jeg, du skal sende din sag til politikerne i regeringen og enhedslisten, for jeg synes simpelthen du beskriver så godt den afmagt man kan være i, når de bare bliver ved og ved med at presse en til noget, der ikke er muligt.

Jeg håber, der snart kommer noget ro på, så du kan få det bedre!

Tak for støtten Thomas, jeg går ikke hos en psykiater p.t. fordi jeg er udredt. Men det kan selvfølgelig ende med det. Men heldigvis har min egen læge været en god støtte, og ser virkelig frem til at vende det hele med ham.

Jeg syntes også selv der mangler fokus på sager som min, i det politiske spil der foregår i øjeblikket. Og hvis jeg kan finde overskuddet til det, vil jeg nok også gøre forsøget. På egne, og på vejne af dem der selv sidder i samme båd.

Min egen far er aktiv i det lokale politiske liv, og mine forældre støtter mig heldigvis 100% og vil gøre alt hvad de kan, for at hjælpe også.

Men alfa og omega er den tvist omkring mit helbred, ved flere tiltag. Det er det, min sag står og falder på.

[Enteneller]

Hej Thomas1981,

Det nytter ikke at anke, lad være med det, jeg taler af erfaring, desværre.

Jeg ankede selv i afslag på §18 sidste år, men fortsatte min afklaring iht. Pensionsnævnets begrundelse, da jeg er uden offentlig forsørgelse og ikke havde råd til at vente 8 mdr. på BAN. De ville have mig i afprøvning på et slags Reva Center, det har jeg så lige været i januar i år. Jeg holdte ca. 5 uger 2 dage om ugen max 2 timer pr. dag og dette var min ALLERSIDSTE arbejdsprøvning i denne sag. Jeg venter nu på en ny indstilling.

Jeg var også totalt nede efter afslag for det skriger til himlen i mine helbreds papirer at jeg ikke skulle i arbejdsprøvning igen efter jeg var kørt helt ned i 2008. Jeg klagede over afslaget med begrundelserne omkring mit helbred som også nøje var udpindet i min rp. Jeg fik dog som ventet ikke medhold og min sag røg i BAN.

Jeg hørte fra BAN for et par mdr. siden efter min arbejdsprøvning, de gav "naturligvis" kommunen medhold, men ikke alene det, så pegede de også på nye behandlings muligheder, som ellers har været et lukket afsnit i min sag !!!

Så lad være med at klage, men følg din afklaring. Jeg har ikke læst hele din tråd endnu, men sørg for at få en kontraincidering fra din læge eller speciallæge eller hvad der skal til. Du skal bare ikke i arbejdsprøvning, når du allerede nu ved at det vil forværre dit helbred.

Måske skal du have en kontra incidering fra flere, din egen læge og din tidligere psykiater. Du er simpelthen nødt til at krænge vrangen ud på dig selv for at få dem til at forstå at de klokkeklart skal skrive en kontraincidering af en evt. arbejdsprøvning lige meget hvor skånsom den end kan blive. Ligeledes skal erhvervt projekt om "overvågning" af dig for at konstatere din funktionevne i eget hjem kontraincideres. Hvad er det for noget?? Har dine læger ikke beskrevet din funktionsevne i dine rapporter!!!! Det skal beskrives klokkeklart mht. kontraincidering og dine læger må ikke være i tvivl herom.

[Thomas1981]

Oprindeligt indsendt af Enteneller

Hej Thomas1981,

Det nytter ikke at anke, lad være med det, jeg taler af erfaring, desværre.

Jeg ankede selv i afslag på §18 sidste år, men fortsatte min afklaring iht. Pensionsnævnets begrundelse, da jeg er uden offentlig forsørgelse og ikke havde råd til at vente 8 mdr. på BAN. De ville have mig i afprøvning på et slags Reva Center, det har jeg så lige været i januar i år. Jeg holdte ca. 5 uger 2 dage om ugen max 2 timer pr. dag og dette var min ALLERSIDSTE arbejdsprøvning i denne sag. Jeg venter nu på en ny indstilling.

Jeg var også totalt nede efter afslag for det skriger til himlen i mine helbreds papirer at jeg ikke skulle i arbejdsprøvning igen efter jeg var kørt helt ned i 2008. Jeg klagede over afslaget med begrundelserne omkring mit helbred som også nøje var udpindet i min rp. Jeg fik dog som ventet ikke medhold og min sag røg i BAN.

Jeg hørte fra BAN for et par mdr. siden efter min arbejdsprøvning, de gav "naturligvis" kommunen medhold, men ikke alene det, så pegede de også på nye behandlings muligheder, som ellers har været et lukket afsnit i min sag !!!

Så lad være med at klage, men følg din afklaring. Jeg har ikke læst hele din tråd endnu, men sørg for at få en kontraincidering fra din læge eller speciallæge eller hvad der skal til. Du skal bare ikke i arbejdsprøvning, når du allerede nu ved at det vil forværre dit helbred.

Tak Enteneller

Jeg anker også kun hvis jeg bliver rådet til det, dvs. at min læge vil bekræfte at der er en kontraincidering ved at prøve igen. Jeg tør simpelthen ikke uden en sådan udtalelse.

Alternativet er at jeg ikke møder op igen, og det er der heller ikke vundet noget ved. At skulle observeres i eget hjem, syntes jeg lyder skrækkeligt. Jeg lever i isolation, dvs. har stortset altid rullet for, alle steder.

Det giver mig ro i sjælen, og jeg kan endda ligefrem have det godt. Men skal der komme nogen rendende, så ryger det også, og jeg kan ikke have ro i mit eget hjem.

Men det er det udfaldet bliver, hvis jeg ikke kan vinde en ankesag.

[Thomas1981]

Så fik jeg svar af min sagsbehandler.

Min sagdbehandler blev meget forskrækket over min mail, og vil sende det videre til lægekonsulenten igen, for at høre om det får ham til at skifte mening, med at jeg ikke tager skade af ny arbejdsprøvning.

Hvis han ikke gør det, så vil hun indhente oplysninger ved min egen læge.

Det skal retfærdigvis siges at jeg nok har misforstået. Min sag har kun været for pensionsteamet, så der er ikke noget at anke, som sådan. Så den har ikke været omkring udvalget endnu.