Med dags varsel

[Maj-Britt]

Oprindeligt indsendt af Ingrid

Hm...så måske er det ikke engang din sagsbehandler/jobkonsulent der FORLANGER det livsstilskursus her og nu - måske der også lige kørte en slæde forbi ham, man ved aldrig.

Måske du skulle klage over ledelsen så - det er vel altid bedre at gå til hovedet end til r....

Få nu fat i den ende Mai-Britt - det ønsker jeg gerne for dig.

Det er ham, fordi han sagde at HAN havde vendt den med sin faglige leder, der gav grønt lys.

Ork, der er skam klaget og jeg gik da direkte til hovedet, min borgmester og mit byråd + naturligvis jobcenteret.

Oprindeligt indsendt af bamse70

Grunden til at jeg spurgte om du kunne blive der bagefter ( biblioteket) var for at hører, at -hvis ikke-, så var det måske grunden til de end ikke gad overveje det
Og som jeg kan forstå på dit svar, havde du ikke selv undersøgt det heller.
Møg ærgerligt.

Da jeg skulle i arbejdsprøvning, så sagsbehandleren gerne jeg blev i samme job efterfølgende, så da jeg selv søgte & fandt mit flexjob , undersøgte jeg i samme omfang om der var mulighed for "fast" job bagefter i flex.
Men det var bestemt også i min egen interesse at kunne blive i jobbet efterfølgende. Jeg var heldig & er stadig i det job idag-
Ikke mit ønskejob, men jeg søgte/valgte selv og havde kontrollen over, at det her ku jeg leve med at stå op til hver dag.

Jeg undre mig også over du har ku gå i 12 år
Ud over du er syg, - har du skabt en hverdag på de 12 år, og gu er det da skræmmende med en forandring, hvor du ikke ved om du evner et job fysisk pga sygdom, som DE måske vælger for dig.

Mit råd til dig vil klart være - søg alt hva du kan søge af job`s du mener du kan magte.
- så du selv har kontrollen.

Læg nogen foreslag på bordet, jeg ved godt du allerede har givet dem foreslag, men kæmp din sag på det punkt her også.

For vil de ikke give dig pension, er der vel ikke nogen vej udenom, andet du vælger at fravælge kontanthjælp og går helt ud af systemet, som du selv nævner som mlighed omme på en af de første sider.

Som du er min skade i ryggen/lænden, så jeg kan levende forestille mig hvor ondt du har og kan ha.
Også de dage hvor man knap kan gå og stå, eller helt lade være.

Jamen, jeg er jo ikke godkendt til flexjob, og jeg kan altså ikke søge FP, hvorpå jeg så bagefter går ud og finder mig et job, vel??

Jeg sagde til ham for ikke så længe siden at jeg næsten sad og tudbrølede, da jeg så mit drømmejob i Ballerup kommune, der søgte de en pæd. medhjælper på et fritidshjem i stalden ved deres heste............

Jeg har haft heste, jeg er vild med børn, arbejdstiden var fra 12 til 16, perfekt, MEN......den dørlige ryg og lænd, de dårlige hænder kan IKKE mere tumle de heste og det hårde arbejde, der er ved dem.

Det spøjse ved det hele er at Martin på 15 IKKE har været i hverken vuggestue eller børnehave, Kasper på 12½ kom i børnehave som 4½ årig, og ikke en ved kommunen har forlangt at jeg havde plads til mine unger, hvis der kom et job.

Jeg har så kun gået 11 år, det første år var på forældreorlov, men det ændrer ikke meget.

Den sagsbehandling viser mig at de har kørt mig ud på et sidespor, og hist og pist givet et tilbud, de på forhånd vidste ikke kunne komme på tale, så havde de jo gjort et og andet, ikke??

Jeg har droppet MANGE af mine fritidsinteresser, fordi kroppen siger fra:

Jeg render ikke mere til agility, dressur. trimture, jeg rider ikke mere, jeg tager ikke mere på arkiverne og slægtsforsker, jeg sidder ikke mere og syr hele week-enden..........jeg læser ikke mere 2 bøger om dagen, det lyder måske åndsvagt, men jeg læser lynhurtigt og det at vende sider gør ondt i højre hånd, det gør ondt at holde en bog. Strikke fede trøjer til ungerne er slut.

På forrige kursus skulle vi skrive logbog, en dag sad jeg og skrev, lagde blyanten og lederen sagde: Hvad sker der for din hånd, den er jo blå og hævet??

Jamen, sådan kommer den til at se ud, når den belastes med repeterende bevægelser. Hun måtte skrive resten og det kan bevises, idet man kan se hendes håndskrift ved siden af mine rystende kragetæer.

Jeg kan ikke skrælle kartofler f.eks, og hele min hverdag er delt op i små bidder, så kører det stille og roligt.

Skal jeg være væk 4-5 timer dagligt, så vil almindeligt husarbejde være en saga blot, det vil blive lagt over på ungerne, der i forvejen tager en stor del, AL tøjvask hænger på dem, jeg kan godt støvsuge, men kan så ikke vaske gulve bagefter, der har lænd og ryg sagt stop.

Jeg kan ikke huske, hvornår jeg har pudset vinduer, det klarer knægten på 25.

Havearbejde er en by i Rusland, der klarer ungerne.

Egentligt lidt underligt at de unger ikke spørges, de vil uafhængigt af hinanden give en præcis beskrivelse af min hverdag, hvad jeg nøjagtig kan og hvad jeg ikke kan, og det er altså dem, der ser mig i den hverdag.

Der er sagt NEJ til alt, hvad jeg har foreslået, så naturligvis foreslår jeg ikke mere.

Mit sind begynder vist af lide af noget socialfobi, eller måske har jeg bare fobi mod inkompetente sagsbehandler, der tror de kender min krop bedre end jeg selv gør??

[bamse70]

Hej Majbritt

Ok så har jeg misforstået noget i indlæggende, og også dig.
Du virker så bombastisk, så man når at tænke woow når man læser :-)))

Og nej selvfølgelig søger man ikke job når du har en FP ansøgning igang
Jeg troede der var en mulighed åben der, derfor mit råd om at få søgt noget du selv havde kontrol over, så de ikke tromlede dig mere ned med noget du ikke kunne klarer.

Tilbud igennem tiden, som du Fysisk ikke har kunne evne, vil automastisk få dig til at fremstå som usamarbejdsvillig, ingen tvivl om det.

Her i kommunen havde de en ide om at x antal sagsbehandler skulle rokere rundt en overgang. dvs man vidste aldrig hvem man skulle tale med.
Ikke skide smart, det er jo syge mennesker de har med at gøre.
Og når du har haft, .var det 15 forskellige ?,, så vil det næsten gå galt.
Job/sagsbehandlerne er så absolut ikke ens.
Nogen af dem skal ha folk ud koste hva det koste vil, mens en anden forstår man skal kunne eksistere når man få fri og livskvalitet efter en arbejdsdag skal følges ad

Jeg har mødt en af hver, og hende der bare skulle ha mig ud fik alt til at stritte i mig, for jeg fornemmede hurtig hun slet ikke lyttede.
Jeg styrtede hjem til manden og garderede mig vi kunne leve for hans løn kun ( som du ), for så urealistisk som denne sagskonsulent var ,kunne jeg hurtig se det var dømt til at gå galt, ikke kun fysisk, men også psykisk.

HELDIGVIS rokerede de og så kom hende til, som lyttede og forstod og samarbejdede var skide godt . Tingene gik ikke kun efter mit hovede, men forståelse betyder Så meget.

Soccialforbi. måske, ja men du råber og råber og bliver ikke hørt, så skal man sgu tag skade.

Jeg håber det bedste for dig, og håber også du gir lyd herinde om hvordan det går i dit videre forløb.
Kram