Jer med dårlig ryg, hvordan klarer i jer? (brokker mig)

[LUM]

Dette bliver nok mest brok *gg*

I lørdags var vi oppe ved min svigerfar (MEGET ekstraordinært og absolut ikke frivilligt var jeg med) Vi "unger" vælger at gå op på kirkegården, reelt er der ikke så langt, men ingen af os gider svigerfar så helt naturligt vælger vi at gå en omvej.

Det er sådan at jeg er hylermobil, og der ved dårlig knæ, lige så har jeg bækkenløsning, normalt er det ikke det store problem heller ikke at gå langt, men i lørdags, jeg havde ikke regnet med at vi skulle ud at gå, slet ikke langt, så det havde jeg slet ikke fodtøj med/på til, jeg tænkte ikke over det, netop fordi det ikke plejer at været et problem.
Det har sikkert noget at sige at jeg havde brugt 1½ time i en bil op til svigerfar, så jeg har ikke kunnet stå og gå som det passede efter.

Vi når så kirkegården, og mit knæ samt lænd begynder at "snakke" for alvor (der hvor jeg normalt ville sige stop) men sætte mig ned og sige at jeg ikke kan holde til at gå mere kan jeg ikke rigtigt, for vi har lidt travlt med at nå tilbage ´fordi vi skal hjem, da min gemal skulle videre på øvelse, og skulle køre med 3 andre som også først tog af sted der lørdag eftermiddag, så tiden skulle ligesom passe (og har 3 mindre børn med, så vi ville heller ikke kunne holde en pause og så sjoske i gennem, men det ville nu ikke have hjulpet mig meget) Så der var ikke så meget andet at gøre end kaste barnevognen i hænderne på gemalen (den havde jeg støttet mig til, for at skåne mit knæ, men min læn var blevet værre end knæet, og så var det bedre at undvære) og bide det i mig.

Så ud i 1½ times kørsel i bil, og mig RYG for H, endnu værre mit knæ, jeg klarede mig okay søndag og mandag, tirsdag gik det helt galt.

Tirsdag havde jeg en gris der skulle pakkes og hentes hjem, enlig var aftalen at gemalen skulle komme så snart han havde fri, men hvad gør idioten? Så ikke nok med at jeg står med grisen helt alene, stod jeg også lige med en omgang rengøring af slagerhuset alene (det var hjemme hos de gamle) endnu værre stod jeg ved et rådnet have bord der var ALT for lavt, slagteren brugte det høje bord (som enlig også er for lav til mig, men absolut bedre end have bordet) Vi snakker altså en gris på 95 kg, og både knæ og ryg var stadig dårlig (ere end det plejer) fra lørdag af, men igen stille mig op og... jeg kan ikke mere, den går ikke, min mor ville heller ikke kunne holde til det (foruden hun stod delvist med de 2 store unger, som noget af tiden var med fodermesteren ude at spæde gylle, konstant med den bette på 2, og madlavning til 8 mennesker, at bytte ville ikke hjælpe mig meget ud over at jeg så ikke vil få pakket grisen som jeg vil have den, eller få den skåret som jeg vil ha den) og få min far til det.... aldrig i livet om havn ville.

Så de sidste par dage har jeg næsten ikke kunnet gå, aflevere og hente unger er gået, men så har alt også været brugt, i dag er knæ´et heldigvis rimeligt, ulempen er at det er lidt en ond cirkel, for humper jeg på det dårlige knæ, "smadrer" jeg bæknet, mens hus jeg skåner bæknet og humper på det bedre knæ, "smadrer" jeg det dårlige knæ. Ind til, her til morgen har jeg humpet og skånet knæ, (hvilket selv sagt har gjort ryggen endnu dårligere) nu kan jeg så humpe på det andet knæ, men selv de sammenlagt små 2 km jeg (med ophold i langsomt tempo og alt det der) har faktisk været nok til at mit dårlige knæ igen snakker mere end hvad godt er.
Det værste er nok, at jeg end ikke kan "pølle" uden det gør hamrende nader i bækkenledet i lænden (ledet forand har jeg heldigvis ikke ondt i)

Lige nu er jeg bare SÅ hamrende træt af det (nok mest fordi det heldigvis er meget sjældent at jeg døjer med bække dele på en gang) hvis jeg gør det ene går det ud over det andet, og omvendt, det eneste jeg kan uden at have ondt er at ligge i min seng, hvor fedt er det lige???
Og hvor fedt er det lige at have en gemal som er hamrende ligeglad, han har ikke rørt så meget som en finger, på trods af at det er ret tydeligt at jeg ikke kan gå (jo senere på dagen jo værre fordi jeg bruger mig) end ikke lige sætte i opvaskeren og starte den har han gjort, samtidig var han tosset over at jeg ikke lavede aftensmad i går, på trods af at jeg havde sagt at maden ikke blev lavet, med mig ved roret, vi har oven i købet i fryseren, så det bare er at smide i micro´en eller ovnen og vupti mad, gøre det gad han ikke *grr*. Altså ok at han ikke kliner hytten, han har trods alt været på arbejde, men lige den værste oprydning, og opvasken, er s q da det mindste han kan gøre.... næææe nej, jeg var her til morgen tvunget til at stå og vaske op i hånden (for der var ikke flere rene talkærner til ungernes morgenmad) sætte i opvaskeren og ned på alle 4, for at fjerne det værste rod fra gulvet, så jeg i det mindste kan komme til vandhanen og ud på badeværelset, uden at jeg skal jokke hen over en masse (og løfte benene bare over et trappetrin er altså et problem) senere når ryggen står helt af (igen) hvilket betyder at jeg allerede nu kan mærke, at det at hente unger, bliver NOGET af en prøvelse, min ryg er faktisk dårlige på nuværende tidspunkt, end den var i går på samme tidspunkt, på trods af at jeg har lagt i sengen så meget som muligt både i går og i dag, jeg har aflastet ALT hvad jeg overhovedet kan, jo før mine skavanker er bare noget der minder om normalt, jo før kan jeg klare det der skal til, for at holde hus bare nogen lunde anstændigt at have børn boende i (og jeg er altså ikke penippen, jeg lever fint med rod og fnullermænd, til en hvis grænse, når børn også skal opholde sig her) og så er han bare prutte ligeglad, når det ikke rammer HAM, og når det gør, er han sur og vær.

Hvad hele hule pokker klarer i der konstant har ondt (det har jeg nu også konstant, men det er så lidt at jeg ikke tænker over det, det er ikke noget jeg behøver smertestillende ell for/mod, til hverdag altså) jer som har problemer med at komme rundt hver evig eneste dag, hvordan hulan klarer i jer?? lige nu forstår jeg ikke hvordan i kan, og så kæmpe med en kommune bekymre sig om fremtiden økonomis osv osv samtidig. ØV hvor har jeg ondt af jer lige nu.

Jeg må, nok med skam indrømme at selv om at jeg har det dårligt lige pt, kan jeg ikke lade være med at bryste mig lidt af at det i det mindste ikke er hele tiden døgnet rundt jeg har det sådan her, men samtidig nærer jeg dyb respekt for at i kan holde til det psykisk, bare de få dage på denne måde, har påvirket mig mere end jeg bryder mig om, på humøret.

Broook brook, ved det, men eiii altså

[Ninja]

Tænker nøjagtigt det samme!
Jeg har også 'kun' periodiske rygproblemer, men for filan da hvor er det slemt når jeg har det og jeg føler mig totalt invalideret på højniveau. Tanken om kroniske rygproblemer rammer mig som en mursten lige i panden - for hvordan dælen kan folk klare det?
Daglige smerter, kommunens luner, ''renden'' frem og tilbage, måske risikere afslag, nederlag osv osv...mens smerterne bare fortsætter og fortsætter, velvidene, at smerterne sjældent aftager. GYS DA!!

Når jeg har ondt i ryggen, så tror jeg hver eneste gang, at jeg aldrig bliver normal igen, for det gør simpelthen så ondt at jeg ikke kan forstå hvordan det nogensinde skal blive bedre.......

Tænker også tit på de folk der har fibromyalgi, og skammer mig en smule når jeg piver over mine rygproblemer som jo sjældent vare mere end 6-8 uger (når det er værst) og 1-2 uger når jeg er særlig heldig.

[Huldra]

argh.. sikke en historie..
og sikke noget møg..

men vi klarer os jo fordi vi skal..

din mand bør blive bedre til at hjælpe.
har ikke så mange guldkorn eller noget.. men pas godt på dig selv.

[Vovse]

Jeg var i starten af tyverne da min læge nævnte noget om, at "det er nok noget du skal lære at leve med", og da jeg gik derfra (og længe efter) tænkte jeg, at manden må da være totalt idiot, det her kan jeg da ikke "lære at leve med".

Men nu, over 20 år senere, må jer erkende at, jo, det ku' jeg godt.

For det første, selv om jeg har en kronisk dårlig ryg, så er det jo ikke lige slemt hver dag.
Når jeg får lov at være "herre i eget hus" har jeg det oftest rimeligt godt, forstået på den måde, at smerterne så oftest er på et niveau, hvor jeg ikke rigtigt tænker over det.
Men der skal dælme ikke meget "overbelastning" til før det går galt, og jeg bliver mindet om hvorfor jeg fik en fp, og så kan det godt tage et par uger (eller mere) at "rette skuden op".

LUM, nu kender jeg jo ikke din mand, og ved ikke hvor umulig han er, men har du nogensinde fortalt ham hvad det er du fejler, og forklaret ham hvordan det er for dig, og hvad konsekvenserne er eller kan være?

Hvis i har samme læge synes jeg du skal snakke med ham om det, få ham til at forklare din mand hvordan det står til, enten hvis din mand en dag selv er hos lægen, og ellers må du slæbe ham med til lægen.

For mange år siden sagde min læge til min X (børnenes far), at "du er godt klar over at Vovse har en meget dårlig ryg, ik'".
Og jeg tror faktisk at det gjorde en forskel.

Dertil vil jeg lige bemærke, at mange mænd er vist ikke så gode til selv at finde ud af hvad de bør gør i hjemmet, men vil gerne hjælpe hvis bare man fortæller hvad det er man gerne vil have hjælp til.

Ud over en dårlig ryg har jeg også nogle hypermobile led, og for år tilbage døjede jeg jævnligt med smerter i knæene. Derfor købte jeg et par elastiske knæ-bind hos Matas (sådan noget blåt noget), de støtter godt når det er galt.

Men når du er hypermobil vil du være tilbøjelig til at overstrække leddene, hvis du f.eks. står så du støtter ryggen/bagdelen op ad køkkenbordet vil dine knæ sandsynligvis "bøje bagud" (håber du forstår hvad jeg mener), og det må de ikke.

Efter at jeg blev opmærksom på ikke at overstrække mine knæ, har jeg kun haft ganske få smerter i knæene.
Få evt. en veninde eller din mand til at stille sig ved siden af dig, og så skal i begge 2 stå sådan som i normalt står, når i f.eks. står og snakker med nogen ell.l.
Så vil jeg tro, at du kan se, at dine knæ buer bagud i forhold til din mands eller venindes.
Og det skal du øve dig i at lade være med.

[superkok]

Jeg må, nok med skam indrømme at selv om at jeg har det dårligt lige pt, kan jeg ikke lade være med at bryste mig lidt af at det i det mindste ikke er hele tiden døgnet rundt jeg har det sådan her, men samtidig nærer jeg dyb respekt for at i kan holde til det psykisk

tja har smerter hver dag 24/7 men jeg lever tja ved ikke med andre jeg har aldrig lade det gå mig på hverken pyskisk osv .hvordan man klare den tja der er vi nok forskellige.jeg svømmer træner bla på bold øvelse lyder ikke af meget men damm det er hårdt til mit knæ har jeg bla en special knæ bind jegh ar fået genem en specialst der hjælper og holde knæ skalde sådan set på plads men hvis man ikke lytter efter ens krop så er det sgu ikke til at leve det er nok det bedste man kan og skal gøre lytte til end krop og tage små skridt

[Enteneller]

Hej Lum,

Føler med dig, du må huske at holde dig indenfor dine grænser.

Jeg har kroniske smerter, spændinger, piskeslag over hele overkroppen. De er psykisk betinget og jo mere belastet (meget lidt) jo flere smerter, det er ulideligt. Folk fatter det ikke, så det er ikke mange jeg "forklarer" det til.

Jeg er enlig og mine børn bor hos deres far, men jeg ser dem heldigvis en del, dog ikke for længe adgangen, udover de 2 sovedage hveranden uge.

Jeg tager hatten af for alt det du kan klare, men ville håbe at du ville tage fat i din gemal og forklare ham hvor elendigt du kan have det. Gør du ikke det, bliver det jo ikke bedre.

Selvom han er så heldig at gå på arbejder og være nogenlunde "normal", så kan han vel også rydde op og hjælpe til med ungerne, hvor er hans empati og del agtige tagen henne i alt det her ??

Kh. EE

[solsikke]

Det er vigtig du træner din ryg, gå til en fysioterapeut og få lavet et program der passer til din ryg.

Jeg selv har gået til træning i 1 år og laver nu gymnastik 3 gange om dagen hjemme.

Jeg er godt klar over det kan være svært, når man har små børn. Men det hjælper, at træne også selv om det gør ondt.

Lægerne vil ikke opererer mig, der er 80 procent chance for, at jeg ender i en kørestol og det har jeg bestemt ikke lyst til. Så jeg har valgt gymnastikken og piller det virker, mine dage er tålige.

Din mand må på banen og hjælpe dig

Held og lykke

Solsikke

[Ninja]

Oprindeligt indsendt af Vovse

Jeg var i starten af tyverne da min læge nævnte noget om, at "det er nok noget du skal lære at leve med", og da jeg gik derfra (og længe efter) tænkte jeg, at manden må da være totalt idiot, det her kan jeg da ikke "lære at leve med".

Men nu, over 20 år senere, må jer erkende at, jo, det ku' jeg godt.

For det første, selv om jeg har en kronisk dårlig ryg, så er det jo ikke lige slemt hver dag.
Når jeg får lov at være "herre i eget hus" har jeg det oftest rimeligt godt, forstået på den måde, at smerterne så oftest er på et niveau, hvor jeg ikke rigtigt tænker over det.
Men der skal dælme ikke meget "overbelastning" til før det går galt, og jeg bliver mindet om hvorfor jeg fik en fp, og så kan det godt tage et par uger (eller mere) at "rette skuden op".

LUM, nu kender jeg jo ikke din mand, og ved ikke hvor umulig han er, men har du nogensinde fortalt ham hvad det er du fejler, og forklaret ham hvordan det er for dig, og hvad konsekvenserne er eller kan være?

Hvis i har samme læge synes jeg du skal snakke med ham om det, få ham til at forklare din mand hvordan det står til, enten hvis din mand en dag selv er hos lægen, og ellers må du slæbe ham med til lægen.

For mange år siden sagde min læge til min X (børnenes far), at "du er godt klar over at Vovse har en meget dårlig ryg, ik'".
Og jeg tror faktisk at det gjorde en forskel.

Dertil vil jeg lige bemærke, at mange mænd er vist ikke så gode til selv at finde ud af hvad de bør gør i hjemmet, men vil gerne hjælpe hvis bare man fortæller hvad det er man gerne vil have hjælp til.

Ud over en dårlig ryg har jeg også nogle hypermobile led, og for år tilbage døjede jeg jævnligt med smerter i knæene. Derfor købte jeg et par elastiske knæ-bind hos Matas (sådan noget blåt noget), de støtter godt når det er galt.

Men når du er hypermobil vil du være tilbøjelig til at overstrække leddene, hvis du f.eks. står så du støtter ryggen/bagdelen op ad køkkenbordet vil dine knæ sandsynligvis "bøje bagud" (håber du forstår hvad jeg mener), og det må de ikke.

Efter at jeg blev opmærksom på ikke at overstrække mine knæ, har jeg kun haft ganske få smerter i knæene.
Få evt. en veninde eller din mand til at stille sig ved siden af dig, og så skal i begge 2 stå sådan som i normalt står, når i f.eks. står og snakker med nogen ell.l.
Så vil jeg tro, at du kan se, at dine knæ buer bagud i forhold til din mands eller venindes.
Og det skal du øve dig i at lade være med.

Det med at benene bukker bagud, bliver af fagfolk kaldt ''sabel-ben'' da benet ofte får sådan en sabel facon som du skriver om...

[LUM]

Behøver jeg sige ret meget andet end: "han er Venstre mand til fingrespiserne"

Som jeg skrev normalt er det intet problem at tage de hensyn jeg behøver, altså jeg kan godt finde på at strække den, men ikke så jeg går FOR vidt, men så jeg kan mærke at jeg lever, det bare at læne sig tilbage og... det kan jeg ikke, er jo heller ikke sundt/godt. Jeg kan uden problemer deltage i en weekendøvelse, fx men der er jeg så også 210% sikker på der er en der tager over hvis jeg ikke kan, og tilgrejler mig som regel kogeø´en, fordi det er en luksus plads, i forhold til mine fysiske problemer, jeg kan gå væk der fra, jeg kan skifte stilling jeg har ingen tunge løft overhovedet, alt hvad jeg skal bruge, skal jeg bare bede om (ikke hente det selv) jeg har så som regel den tunge opvask bag efter, men vi har en højtrykrenser, så det er kun det der er brandt fast, og der kan jeg igen være i en million stillinger skifte, og helt lade være

Vovse: Lige NU må du gerne kalde ham en kæmpe idiot *lol*

Jeg starter lige bag fra, det er flere år siden jeg blev gjort opmærksom på at jeg overstrækker specielt mit V knæ, der blev jeg på det kraftigste frarådet at begynde med støttebind ol, fordi det er vigtigt at styrke musklerne og det gør man altså bedst ved at bruge dem. Jeg ved også at det er med til at "sætte sig i lænden/bæknet" men det "sjove er... før jeg fik BL og jeg virklig tænkte over ikke at overstrække mine knæ, så fik jeg faktisk ondt i ryggen (lidt længere oppe end bækkenledet) så det stoppede jeg naturligvis hurtigt med igen.
Nu er der så det i det, at fordi jeg overs trekker, gør jeg det åbenbart sådan at en fedt streng (som alle har) sætter sig i klemme, den er før blevet klippet over, men den er for længst vokset sammen igen, det kan jeg så blive ved med ca hver 2-3 år resten af mit liv, SÅ! slemt sys jeg altså ikke jeg har det, set i det store perspektiv. Det er altså meget sjældent jeg har det, som lige nu.

Min læge, var efter mig under sidste graviditet, med at jeg overstrækker (pga BL´en) fyyy det mås man ikke, det gør bare du får endnu mere ondt, men som jeg sagde til hende, hvad H vil du have jeg skal gøre ved det, det er jo ligesom ikke noget jeg gør med vilje vel? og i fraråder jo selv at man bruger div støtte bind ol.

Gemalen, var med den dag jeg fik diagnosen hypermobil af vores dengang fælles læge, men det var før vi fik børn, og jeg har skiftet siden, så den pågældende læge (som manden stadig har) kan ikke hjælpe på meget på det punkt, for han har af naturlige årsager ikke den vilde ide om hvor meget værre det er blevet (forbannede unger... ej det mener jeg naturligvis ikke, ikke på den måde *ss*)
Han var med inde i Aalborg, da de gloede på bæknet; "BL og det betyder at sådan og sådan" lægen så gemalen lige i øjnene og sagde, det betyder du SKAL tage over ved det det og det, det hjalp narda. Min læge har også hevet lidt i ham, ifb graviditet, det hjalp en smugle for en kort stund.
Jeg har selv forsøgt, at snakke med ham (uden at blive sur og bebrejde og alt det der) men jeg når ikke langt, før ørene er lukket i, ikke så længe det handler om husligt arbejde.

Her for en times tid siden, ringede jeg til ham (i en anden anledning) og fik da lige indskudt at jeg end ikke har haft kaninen inde i dag, fordi det gør FOR ondt at gå ud og hente den, om end jeg seriøst bør (en lille bitte kanin unge, der er blevet fundet jaget af en kat, som reelt ikke er gammel nok til at undvære mor og søskende, den er så havnet her efter lidt tomult, så jeg er lidt nød til at sikre mig at den bette fyr, får noget at spise, nok spiser den selv, men altså) der til nåede jeg, så kunne jeg tydeligt høre at han lukkede ørene. Det stoppede mig nu ikke (det kunne jo være bare lidt fes ind) det er ligesom lidt nødvendigt at han hører og forstår at jeg IKKE laver aftensmad.

Nej i hans verden er husligt arbejde KUN for kvinder og børn, slut, kun i ekstrem sjældne tilfælde kan han finde på at gøre en lille smugle (dog bliver hans tøj ikke vasket, hvis ikke han selv sørger for det)

Nu er min store unge kommet hjem, så han er ude for at hente kaninen, så er der da lidt dårlig samvittighed der kan komme væk.

[Ninja]

Altså, hvis JEG kan omvende en muslimsk araber til BÅDE at skifte bleer, lave mad, gøre rent, tage alene på ferier med ungerne, så må sådan en venstremand da også kunne rettes til
Og ham hér får ikke engang noget på den dumme for det