Tassi's partshøring - Hjælp!

[Tassi]

Oprindeligt indsendt af Katharina

Hej Tassi og Carmen!

Så vidt jeg kan læse mig frem til, er det ikke meningen, at uvildige speciallæger skal indvilge i at svare på hurtige supplerende spørgsmål fra kommuner:

- i en "slags hurtig statusattest ud fra journal" - uden for egentlig speciallægeerklæring - uden lejlighed til vigtig dialog med patient om svar

- som nogle uvildige speciallæger indvilger i - som i Tassis sag

- det passer ikke med aftale mellem kommuner og lægers attestudvalg om - at læger ikke må svare på spørgsmål om patienter - uden samtale med patienter - medmindre spørgsmål kan besvares entydigt ud fra en lægejournal

- jf. Laeger.dk/portal - om eks.:

Forkert anvendelse af LÆ 125 Statusattest:
...

Problemet er, at mange kommuner sender LÆ 121 Anmodning om Statusattest indeholdende en lang række enkeltstående spørgsmål. Det er slet ikke meningen med en LÆ 125 Statusattest, at lægen skal besvare forespørgsler af denne art – og da slet ikke, når der er tale om spørgsmål, som ikke lader sig besvare i en Statusattest...

Attestudvalget skal anbefale medlemmerne, at der i tilfælde af spørgsmål om varigheden af
uarbejdsdygtigheden (m.fl. spørgsmål, som kræver nærmere dialog med patient red.) i en anmodning om Statusattest medtages en formulering i selve attesten om, at spørgsmål om varighed m.v. ikke egner sig til besvarelse på baggrund af foreliggende journal.

Vurdering heraf må ske på baggrund af en dialog med sygemeldte:

http://www.laeger.dk/portal/page/por.../AU-2006-6.pdf

Jeg har studeret min sag igen, og intet steds kan man læse om der er bestilt en LÆ255 eller LÆ 125. Så det er ganske enkelt uden for min rækkevidde at vurdere om lægekonsulent/speciallæge har gjort det korrekte her

Men ganske interessant at se, kommunerne også her prøver at springe over, hvor gærdet er lavest, i besparelsernes navn

Tænk sig - i sådan noget så vigtigt! Det er forkasteligt

[Katharina]

Så vidt jeg kan læse mig frem til, er det ikke meningen, med uvildig speciallægeerklæring - LÆ 155 - opfølgende at indvilge i at svare på hurtige supplerende spørgsmål fra kommuner:

- i en "slags hurtig statusattest ud fra journal" - uden lejlighed til vigtig dialog med patient om svar

- som uvildig speciallæge indvilger i - i Tassis sag


Læs om LÆ 155 side 41 i aftale om Socialt lægeligt samarbejde:

http://www.kl.dk/ImageVault/Images/i...ltHandler.aspx


At uvildig speciallæge indvilger i at svare på supplerende spørgsmål fra lægekonsulent om diagnosers adækvate behandling - uden at inddrage patient i drøftelse af adækvat behandling for hans/hendes diagnoser - passer ikke med krav i Sundhedslovs § 21 stk. 4 om sundhedspersoners ansvar, som også omfatter uvildige speciallæger:

Sundhedspersonens ansvar:

§ 21. Den sundhedsperson, der er ansvarlig for behandlingen, er forpligtet til at drage omsorg for, at

1) informeret samtykke indhentes efter §§ 15-17 og § 18, stk. 1,

2) der foreligger tilslutning fra en anden sundhedsperson efter § 18, stk. 2,

3) der foreligger tilslutning fra Sundhedsstyrelsen efter § 18, stk. 4, og

4) patienten informeres og inddrages i drøftelserne af behandlingen efter § 20.


Uvildig speciallæge har for mig at se pligt til at inddrage patient i drøftelse af behandling af sygdom samlet set - i forbindelse med svar på supplerende spørgsmål fra lægekonsulent - men det er ikke sket i Tassis tilfælde.

Det krænker ret til integritet som patient - med ret til informeret samtykke omkring behandling - som også uvildige speciallæger skal have omhu for jf. Sundhedslov §§ 15 og 16 og videre 21: Ikke at blive informeret om og samtykke til uvildig speciallæges overvejelser omkring behandling af diagnoser i svar på lægekonsulents supplerende spørgsmål:

https://www.retsinformation.dk/forms...aspx?id=130455


Der er taget højde for denne del af sundhedslov i aftale mellem kommuner og lægers attestudvalg ved aftale om - at læger ikke må svare på spørgsmål om patienter - uden samtale med patienter - medmindre spørgsmål kan besvares entydigt ud fra citat fra lægejournal:

http://www.laeger.dk/portal/page/por.../AU-2006-6.pdf

[Enteneller]

Hejsa,

Jeg vil lige smide et indlæg som jeg også har sendt til Tassi på en pb:

MarianneNM har et indlæg under sin sag "ingen sygedagpenge". Det lyder bla. som flg. omkring den lægelige tolkning af afklaring ved forlængelse af sdp. iht. §27 nr. 4:

"Men via fagforeningen har vi fået orientering om en sag som ligner vores, denne er fra ankestyrelsen som bl.a. skriver følgende:

Man beder først nævnet begrunde afgørelsen.
Og så skriver de : Afklaringen i § 27, stk 1, nr. 4 kan f.eks. omfatte en lægelig afklaring via sygehus. Tilstanden skal således ikke nødvendigvis kunne betegnes som stationær for, at forlængelsesbetingelsen er opfyldt. Men den skal være beskrevet således, at den sygemeldte vurderes at være berettiget til enten fleksjob eller førtidspension, uden at det endnu er afklaret, hvilken af disse ydelser den sygemeldte vil være berettiget til.

Det er ikke sådan man læser denne paragraf i vores kommune"

Jeg troede at lidelsen skulle være mere eller mindre stationær i forhold til en forlængelse ith. §27 nr. 4, men ikke iht. ankestyrelsen som skrevet. Rimeligt interessant for din sag også vil jeg mene.

[TimeGuest]

Oprindeligt indsendt af Katharina

- som uvildig speciallæge indvilger i - i Tassis sag

Vi har jo tidligere diskuteret begrebet: uvildig ... og overordnet kunne man godt tilsnige sig den antagelse, at: uvildig ikke nødvendigvis altid er helt: uvildig, men påvirket af en række faktorer, herunder kundens ønske (ellers får man jo som selvstændig erhvervsdrivende ingen kunder i butikken).

Min konklusion er: uanset hvem kunden er skal en såkaldet: uvildig speciallægereklæring substantielt tillægges samme vægt i sagen.

Det kan næppe være specielt svært at forstå for almindelige mennesker og burde derfor også kunne forstås af myndigheden, der sidder med sagen i hånden.

Hvis ikke myndigheden forstår argumentet, så må der enten være et problem med begavelsen eller også må der være en anden agenda i spil, fx en tilsigtet: manipulation med fakta i sagen

Sundhedslovs § 21 stk. 4 om sundhedslovspersoners ansvar, som også omfatter uvildige speciallæger:

Sundhedspersonens ansvar:

§ 21. Den sundhedsperson, der er ansvarlig for behandlingen, er forpligtet til at drage omsorg for, at

1) informeret samtykke indhentes efter §§ 15-17 og § 18, stk. 1,

2) der foreligger tilslutning fra en anden sundhedsperson efter § 18, stk. 2,

3) der foreligger tilslutning fra Sundhedsstyrelsen efter § 18, stk. 4, og

4) patienten informeres og inddrages i drøftelserne af behandlingen efter § 20.


Uvildig speciallæge har for mig at se pligt til at inddrage patient i drøftelse af behandling af sygdom samlet set - i forbindelse med svar på supplerende spørgsmål fra lægekonsulent - men det er ikke sket i Tassis tilfælde.

Det krænker ret til integritet som patient - med ret til informeret samtykke omkring behandling - som også uvildige speciallæger skal have omhu for jf. Sundhedslov §§ 15 og 16 og videre 21: Ikke at blive informeret om og samtykke til uvildig speciallæges overvejelser omkring behandling af diagnoser i svar på lægekonsulents supplerende spørgsmål:

https://www.retsinformation.dk/forms...aspx?id=130455


Der er taget højde for denne del af sundhedslov i aftale mellem kommuner og lægers attestudvalg ved aftale om - at læger ikke må svare på spørgsmål om patienter - uden samtale med patienter - medmindre spørgsmål kan besvares entydigt ud fra citat fra lægejournal:

http://www.laeger.dk/portal/page/por.../AU-2006-6.pdf

Konklusionen må være, at dersom man som borger bliver udsat for uacceptable forhold, så klager man 1) over lægen til Patientklagenævnet og 2) over forvaltningsmyndigheden til borgmesteren.

Gør tilpas mange borgere det, kan det måske være med til at stoppe den form for praksis på en måde, så "ulden" kommer ud af lægernes "mund" i disse sager og myndigheden begynder at satse lidt mere på objektiv sagsfremstilling frem for subjektiv selektion ud fra hvilke faktore, der i situationen bibringer mest til minimering af det kommunale udgiftsniveau i relation til borgerens henvendelse.

[Vim]

Hej Enteneller og I andre kloge hoveder,

Du skriver, for at §27, stk. 1, nr. 4 kan tages i brug skal "den sygemeldte vurderes at være berettiget til enten fleksjob eller førtidspension".

Mit spørgsmål er nu: Hvem er et der vurderer det? Er det sagsbehandleren eller kommunens nævn?

Hvis det er sagsbehandleren, der har vurderet "berettiget til enten fleksjob eller førtidspension", og kommunens nævn derefter giver afslag på det, som sagsbehandleren har indstillet til, så ryger den sygemeldte af sygedagpenge.

Og hvad sker det så? Andet end at personen ryger på kontanthjælp.

Findes der nogen afgørelser, hvor en sagsbehandler har forlænget efter stk. 4, og hvor kommunens nævn bliver underkendt ved afslag?

Jeg håber, mit spørgsmål giver mening - det er lidt svært at formulere det.

Hilsen vim

[Tassi]

Var til møde hos advokat, og har besluttet at hyre dem (selvom jeg skal regne med det kommer til at koste den svimlende sum af kr 40.000 - kniber mig stadig i armen)

Det var nedslående
De er udmærket bekendt med Silkeborg kommunes metoder, samt dennes lægekonsulent. Jeg kan afsløre, at advokaten ikke havde noget positivt at sige om begge

Mit hoved er træt lige nu, men i korte træk kan jeg fortælle, at jeg blev opfordret til ikke at søge §17 fp (vil jo heller ikke få den alligevel), og at jeg skal indstille mig på en tid uden forsørgelse

Vi vil atter henvende os til uvildig psykiater, og bede om hans reaktion på lægekonsulents konklusion, samt præcisere hans supplerende svar til denne. Måske det kan forkorte sagen

Under alle omstændigheder skal jeg forberede mig at jeg er måneder væk fra en afgørelse. Som advokat gjorde opmærksom på, bevæger vi os ind i en tid med mange helligdage, samt sommerferie, og da vi kender kommunens reaktionstid, skal jeg ikke overhovedet ikke forvente en afgørelse på denne side af sommerferien

Tænk sig - det er over et år siden, at mine forældre henvendte sig til kommunen med det indtrængende nødråb, at det er akut, at der træffes en afgørelse

Jeg kan godt forstå, der er nogen, der prøver at tage livet af sig selv

Det gør jeg dog ikke. Men for fanden...

[Katharina]

Hej Tassi!

Oprindeligt indsendt af Tassi

Var til møde hos advokat, og har besluttet at hyre dem (selvom jeg skal regne med det kommer til at koste den svimlende sum af kr 40.000 - kniber mig stadig i armen)

Håber du har et godt indtryk af advokat, du fik tildelt, at du oplever ham/hende som til at regne med - og med styr på lovgivning på område - god til at støtte i videre proces! Håber på hurtig hjælp! Læs mere om debat på K10 om erfaringer med brug af advokat i sygedagpengesager m.v.: http://www.k10.dk/showthread.php?t=17235

Det var nedslående
De er udmærket bekendt med Silkeborg kommunes metoder, samt dennes lægekonsulent. Jeg kan afsløre, at advokaten ikke havde noget positivt at sige om begge

Mit hoved er træt lige nu, men i korte træk kan jeg fortælle, at jeg blev opfordret til ikke at søge §17 fp (vil jo heller ikke få den alligevel),

Godt du beholdt is i maven og undlod at søge § 17!

og at jeg skal indstille mig på en tid uden forsørgelse

Håber du i mellemtiden har pension fra pensionsselskab at trække på! Og håber ventetid på hjælp bliver så kort som mulig!

Vi vil atter henvende os til uvildig psykiater, og bede om hans reaktion på lægekonsulents konklusion, samt præcisere hans supplerende svar til denne. Måske det kan forkorte sagen

Meget enig - det ville jeg også gøre, hvis jeg var dig - m.h.p. at spare advokattid - og m.h.p. at forkorte periode uden afgørelse om fleksjob/førtidspension i din sag!

Under alle omstændigheder skal jeg forberede mig at jeg er måneder væk fra en afgørelse. Som advokat gjorde opmærksom på, bevæger vi os ind i en tid med mange helligdage, samt sommerferie, og da vi kender kommunens reaktionstid, skal jeg ikke overhovedet ikke forvente en afgørelse på denne side af sommerferien...

Håber fleksjob/førtidspension hurtigt bliver afgjort uden for meget ventetid - med optimeret viden i struktur m.h.t. dokumentation.

Læs om krav til uvildige speciallægeerklæringers drøftelse af alle behandlingsforslag med patient - jf. Sundhedslov - i svar i din tråd i dag - med relevans for overvejelse - om lægefagligt forløb i din sag har fulgt Sundhedslovs krav.

[Enteneller]

Oprindeligt indsendt af Vim

Hej Enteneller og I andre kloge hoveder,

Du skriver, for at §27, stk. 1, nr. 4 kan tages i brug skal "den sygemeldte vurderes at være berettiget til enten fleksjob eller førtidspension".

Mit spørgsmål er nu: Hvem er et der vurderer det? Er det sagsbehandleren eller kommunens nævn?

Hvis det er sagsbehandleren, der har vurderet "berettiget til enten fleksjob eller førtidspension", og kommunens nævn derefter giver afslag på det, som sagsbehandleren har indstillet til, så ryger den sygemeldte af sygedagpenge.

Og hvad sker det så? Andet end at personen ryger på kontanthjælp.

Findes der nogen afgørelser, hvor en sagsbehandler har forlænget efter stk. 4, og hvor kommunens nævn bliver underkendt ved afslag?

Jeg håber, mit spørgsmål giver mening - det er lidt svært at formulere det.

Hilsen vim

Hej Vim,

I forbindelse med forlængelse af sygedagpenge udover varighedsperioden på de 52 uger, så er det sagsbehandleren, der i samråd med deres evt. team og leder vurdere om en person kan forlænges f.eks. i forhold til §27 stk. 4.

Mht. fleksjob eller ftp. der skal en evt. arbejdsprøvning og en bred vifte af helbredsmæssig dokumentation jo ligge til grund for en sådan beslutning om at gå videre ad denne vej !.

Om kommunens "nævn"(?) er indeover før eller efter skal jeg ikke kunne sige, da jeg ikke ved noget herom, måske gør andre.

[Vim]

Takker for svaret Enteneller.

Min undren var nok, at der i §27, stk.1, nr. 4, står

den sygemeldte ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår og dermed ikke kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked, men det endnu ikke er endeligt afklaret, om den sygemeldte vil være berettiget til et fleksjob eller til førtidspension, således at sygedagpengeperioden forlænges i op til 26 uger

Det kunne jo tolkes som, at den sygemeldte SKAL have enten fleks eller pension.
Og derfor må kommunens nævn ikke "dømme" at den sygemeldte kan komme på det ordinære arbejdsmarked.

Dog har vi jo set, at den sygemeldte, der er forlænget efter denne paragraf, får afslag på fleks/pension og bliver smidt på kontanthjælp, fordi kommunens nævn "dømmer" at personen kan komme på det ordinære arbejdsmarked.

Det ville derfor være godt, hvis der var en principafgørelse om netop stk. 4, der afgjorde, at hvis man var blevet forlænget efter denne, så var man også "sikret" enten fleks eller pension.

(Men omvendt - hvis der var en sådan principafgørelse - så ville den paragraf nok slet ikke komme i anvendelse, for så var kommunerne jo forpligtet til at give fleks/pension.)

Hilsen vim

[Tassi]

Oprindeligt indsendt af Vim

Takker for svaret Enteneller.

Min undren var nok, at der i §27, stk.1, nr. 4, står

Det kunne jo tolkes som, at den sygemeldte SKAL have enten fleks eller pension.
Og derfor må kommunens nævn ikke "dømme" at den sygemeldte kan komme på det ordinære arbejdsmarked.

Dog har vi jo set, at den sygemeldte, der er forlænget efter denne paragraf, får afslag på fleks/pension og bliver smidt på kontanthjælp, fordi kommunens nævn "dømmer" at personen kan komme på det ordinære arbejdsmarked.

Det ville derfor være godt, hvis der var en principafgørelse om netop stk. 4, der afgjorde, at hvis man var blevet forlænget efter denne, så var man også "sikret" enten fleks eller pension.

(Men omvendt - hvis der var en sådan principafgørelse - så ville den paragraf nok slet ikke komme i anvendelse, for så var kommunerne jo forpligtet til at give fleks/pension.)

Hilsen vim

Nej, Vim, det er meget mere subtilt end sådan

Kommunen dømmer ikke, at personen kan komme tilbage på det ordinære arbejdsmarked, men hvis man er 'helbredsmæssigt uafklaret', kan de jo ikke visitere dig til fleks eller fp før du er afklaret

Og her eksisterer 'hullet' i §27 stk 4 så - som i mit tilfælde;
Jeg vurderes for syg til fleks, og kan derfor ikke visiteres til det. Da man samtidig konkluderer at der måske eksisterer en potentiel forbedring af arbejdsevne ud i det uvisse gr teoretiske behandlingsmuligheder, samt min status som fuldtidsalenemor, kan man jo ikke beslutte om jeg kan tilbydes førtidspension før disse muligheder er forsøgt

At denne konklusion så er baseret på en grov manipulation af ord taget ud af kontekst fra speciallægeerklæring, betyder ikke en disse. Vi har overhovedet ingen beskyttelse mod dette. Og det foregår jo i stor stil, har jeg erfaret

Så selvom det hedder fleks eller fp, bliver man henvist til kontanthjælp eller selvforsørgelse lige så snart kommunen kan lukke kassen for sygedagpenge. Og du er dermed overladt til dig selv i x antal føje år. For reglerne omkring førtidspension er jo helt klare: alle behandlingsmuligheder skal være udtømte

Jeg var også naiv. Jeg troede at idet jeg havde fået forlængelse efter denne paragraf, havde jeg en vis beskyttelse, fordi jeg troede, de var tvunget til at tage stilling om det ene eller det andet. Jeg er så blevet MEGET klogere