K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Sagsformidler hjørnet > Alt det andet

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Alt det andet Her kan du stille de spørgsmål hvis du ikke lige mener at det høre til under fleks, førtidspension eller sygedagpenge dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 14-07-2016, 12:34   #11
carolines
Afhængigheds tegn af K10
 
Tilmeldingsdato: 03-04 2012
Indlæg: 381
Styrke: 13
carolines er ny på vejen
Citat:
Oprindeligt indsendt af Florken Se meddelelser
Hej carolines

Jeg ville ikke finde mig i den snagen i mine kontoudtog !!!
Du skal heller ikke finde dig i det !!!

Hvis du orker det, så tag kampen op med madammen, og bed hende om henvise til, hvor det i lovgivningen er specificeret, at der er tale om KONTOUDTOG !!!

Hilsen Florken
Florken@ jeg er fuldstændig enig med dig - jeg kan simpelthen ikke se noget sted at det er rimeligt, og jeg har endda været sød og kun overstrege enkelte steder med en navneangivelse. Jeg har allerede sagt til hende det ikke sker - og at jeg vil se det på skrift, hvortil svaret jo så var at "det kan du læse i afslaget"

Jeg har lige været nede med flere papirer og har selvfølgelig fået en kvittering

Att.: XXX

Tak for telefonsamtalen igår, jeg blev overordentligt overrasket over din udmelding om at "hvis ikke du afleverer kontoudtog uden overstregninger, så får du et afslag" - som jeg fortalte dig i telefonen vil jeg gerne se lovhjemmel - selvfølgelig på skrift - til at afkræve mig udspecificerede kontoudtog uden overstregning af navne, da du ellers siger du giver et afslag uanset hvad....

Som jeg allerede har gjort dig bekendt med, så er der intet skjult, du kan se samtlige posteringer og tilmed kan du se mine børns konti da du også bad om dem da jeg har fuldmagt til dem, men ikke modtager/afsenders navn på overførsler for maksimalt 1000 kr. de sidste tre måneder, hvilket jeg tvivler på kan have den store betydning i forhold til at vurdere hvorvidt jeg har haft mulighed for at spare op til en flytning - som i øvrigt er uplanlagt, hvilket er bekræftet fra sagsbehandler XXX som sidder med min søns sag i børne/unge handicap, det er en direkte konsekvens af hans handicap og en ændring af uddannelses adressen pr. 10 august 2016 + at man fra kommunal side har valgt at spare hans transport væk, velvidende at han ikke er i stand til at transportere sig selv 1,5 timer hver vej til uddannelsen hvorfor jeg ser mig tvunget til at flytte til en anden bolig tættere på hans uddannelse.

Ligeledes fortalte jeg dig i telefonen at jeg ikke har til sinds at indlevere yderligere kontoudtog, da du allerede har fået dem + du har fået kvitteringer for samtlige posteringer der er regnings relaterede + du har fået dokumentation på at jeg er registreret i RKI + du har fået forsiden af bankoversigten sådan så du, jvnf dig "kunne kontrollere jeg ikke havde flere konti".
Alt i alt, du har fået alt for at kunne se at jeg ikke har et råderum der gør det muligt for mig at skrabe 25.000 kr sammen - i øvrigt med en varsel på mindre end 1,5 måneder, hvilket også er bekræftet fra sagsbehandler, skole, nyt uddannelsessted og endvidere til fulde er belyst af XXXX's papirer fra psykiatri, neurologisk afdeling etc.

Lejligheden som vi er blevet tilbudt, via XXX kommune, afventer svar hurtigst muligt da boligen ellers lejes ud til anden side - da det jo som bekendt allerede er med overtagelse den 15 juli 2016, som altså er i morgen - jeg har vedlagt kontaktoplysninger til XXX så kan du eventuelt selv tale med dem om hvorfor det er at sagen trækker i langdrag!

Med venlig hilsen

Citat:
Oprindeligt indsendt af MistyMiss Se meddelelser
Hvad den dokumentation er, er tilgengæld lidt mere flydende.
Hvis man søger kh skal man f.eks. dokumentere at man ikke har formue. Der skal de bruge 3 mdr kontoudtog, for at sikre sig, at man ikke har haft formue, som man har flyttet inden. De bruger den også til at tjekke, at man ikke har andre indkomster end de oplyste.
Så hvis de kan give en grund, er de i deres gode ret, til at kræve den dokumentation.
Jeg kunne måske forstå det hvis det var horribelt store beløb der var tale om, det er det ikke. Det er små beløb på 200-300 kr af gangen som er overført enten min vej eller en andens vej. Da jeg lavede overførslen skrev jeg personens navn i "kendenavn" på min netbank, og det er så det navn jeg har streget ud - da det ganske enkelt ikke vedkommer hende hvem jeg sender penge til/fra. Jeg er på førtidspension og ser ikke grundlaget for at hun har krav på det - og det har jeg altså tænkt mig at stå fast på, med fare for at jeg får et afslag og skal igennem (endnu) en klagesag.

Det bliver en principiel ting for mig, simpelthen fordi jeg har afleveret alt, jeg har kørt fra herodes til pilatus for at sørge for udtalelser, bekræftelser og hvad ved jeg - alt imens jeg står med hovedet begravet i flyttekasser og i øvrigt ikke aner om jeg har et sted at bo fra den 1. august - som er absolut sidste skæringfrist for mig (tak for en meget sød og forstående nuværende udlejer!).

Jeg kunne ligeledes forstå det, bedre, hvis det var fordi jeg tænkte "yes, hvor er det hyggeligt at flytte" og ikke i øvrigt havde en god grund til at skulle bruge det lån - vi er ikke interesserede i at flytte, vi er tvunget til det medmindre jeg vil ignorere det faktum at min søn i så tilfælde ikke får sin uddannelse, pga. manglende transport fra hjem til skole (som hidtil har været kommunalt finansieret via en taxa ordning), da man har valgt at spare det væk da han nu ikke længere går i almindeligt skoleregi men på en ungdomsuddannelse. Jeg mener..... Hans udfordringer forsvandt jo altså ikke lige i nattens løb, fordi en eller anden kommunal skrankepave valgte at suspendere alt transport til ham og vi derfor to dage før sommerferien fandt ud af at vi er på røven fra den 10. august :/ (Det er så i øvrigt også endnu en klagesag - men det har jo lange udsigter og redder intet lige nu).


Man bliver SÅ træt!
carolines er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 14-07-2016, 13:02   #12
MistyMiss
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 20-06 2015
Indlæg: 3.195
Styrke: 13
MistyMiss er ved at flytte ind på K10MistyMiss er ved at flytte ind på K10
carolines:
Hvis du ender med at sagen kommer forbi ankestyrelsen, ville jeg have stor interesse i deres svar.
Det er nemlig et spørgsmål om, hvornår dokumentationen har betydning.
Jeg har hørt om flere der streger ud i konto-udtog, og har fået forskellige reaktioner. I nogen situationer har kommunen givet sig, i andre situationer har borger givet sig.

Men ankestyrelsens mening om det, måske endda en jurists mening om det, det kunne tilgengæld være ret interessant.
Jeg har aldrig selv streget noget ud. Det er nok en blanding af at jeg er ligeglad med at de kan se hvad jeg bruger mine penge på, og at jeg ikke har overskuddet til at kæmpe den sag.

Jeg forstår godt at du ikke har interesse i at dele folks navn. Hvis jeg overfører penge til andre, skriver jeg ikke personens navn (måske maks fornavn), men derimod hvad pengene går til.

Og ja, enig, de kampe tærer virkelig på ens kræfter.
Prøv evt at argumentere med de principafgørelser jeg linkede til, for der står ret tydeligt, at de ikke alene på lægge vægt på muligheden for at spare op.
De skal kigge på om ansøger har haft mulighed og grund til det. En der har været hjemløs i måske 2 år, og kun har brugt penge på mobil, mad og transport, ville f.eks have haft muligheden, da vedkommende allerede er hjemløs, og derfor har grund til at spare op.

Derimod så har en person, der som jer, kommer ud for en pludselig flytning, ikke samme muligheder. Du kunne jo ikke forudse at i ville blive tvunget til at flytte så pludseligt. Hvis i havde vidst det i 1 år, så havde du jo haft muligheden for det, hvis økonomien var til det. Og SÅ kunne de kigge på, om månedlige overførsler på 200 kr, kunne have bidraget til en opsparing.

Så der spiller flere ting ind. 1: muligheden for at vide at du skulle spare op. 2: muligheden for at finde pengene.
Derfor tror jeg også det er det du skal argumentere med.
MistyMiss er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 14-07-2016, 13:41   #13
carolines
Afhængigheds tegn af K10
 
Tilmeldingsdato: 03-04 2012
Indlæg: 381
Styrke: 13
carolines er ny på vejen
Citat:
Oprindeligt indsendt af MistyMiss Se meddelelser
carolines:
Hvis du ender med at sagen kommer forbi ankestyrelsen, ville jeg have stor interesse i deres svar.
Det er nemlig et spørgsmål om, hvornår dokumentationen har betydning.
Jeg har hørt om flere der streger ud i konto-udtog, og har fået forskellige reaktioner. I nogen situationer har kommunen givet sig, i andre situationer har borger givet sig.

Men ankestyrelsens mening om det, måske endda en jurists mening om det, det kunne tilgengæld være ret interessant.
Skal nok holde dig opdateret, så godt som muligt, jeg tænker hun enten besinder sig når ikke hun kan finde en paragraf der støtter op om hende, eller også tyer hun til gummiparagraffen der giver hende "frit spillerum" fordi hun mener det er nødvendig info, og ja ellers får jeg jo så et afslag - som så må påklages....

Jeg er klar til et afslag, frem for at give køb på den her, det kan simpelthen ikke være rimeligt med den omgang snagen i andres liv. Det er jo ikke fordi der er noget skjult, jeg mener..... De har jævnligt fået kontoudtog i forhold til feks. medicinydelse, merudgiftsydelse etc og jeg har aldrig oplevet noget så emsigt som hende der.
carolines er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 14-07-2016, 13:46   #14
MistyMiss
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 20-06 2015
Indlæg: 3.195
Styrke: 13
MistyMiss er ved at flytte ind på K10MistyMiss er ved at flytte ind på K10
carolines:
Lad os håbe at der ikke bliver behov for at tage den forbi ankestyrelsen
Kommunen har vidst trodsalt udgifter ved at køre sagen helt der hen, og hvis de kan se at slaget er tabt på forhånd, kan vi håbe at de vælger at spare den tur, og giver dig medhold
MistyMiss er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 14-07-2016, 14:59   #15
Florken
Lever på K10
 
Florkens avatar
 
Tilmeldingsdato: 14-01 2010
Indlæg: 1.774
Styrke: 16
Florken er rigtig godt på vej
Noget helt andet er, at det jo "kun" er et lån, som du jo skal tilbagebetale.
Der er ikke tale om et beløb, som kommunen forærer dig.
Derfor kan jeg slet ikke forstå, hvorfor der skal så megen dokumentation til.
Det skal jo bare vurderes, hvorvidt du er i stand til at tilbagebetale lånet over x antal måneder.
Hilsen Florken
__________________
Der er SÅ mange SØDE mennesker på K10
Obesa cantavit, den fede kvinde har udtalt sig (frit oversat af Florken)
Førtidspensionist pr. 01/01/-2011
Der er ingen FREMTID i at bruge NUTIDEN til at ærgre sig over FORTIDEN
Florken er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 14-07-2016, 18:37   #16
Pip
Jeg bor her på K10
 
Pips avatar
 
Tilmeldingsdato: 08-01 2011
Indlæg: 3.549
Styrke: 17
Pip er rigtig godt på vej
Alternativt ved afslag, kan du se om du kan finde en almen bolig istedet, som er omfattet af reglerne om tilskudslån. Så vil du kunne søge tilskudslånet i den nye kommune, og det eneste de skal have er din årsindtægt, for at vurdere om du falder indenfor reglerne.
Jeg gik op på min nye kommune og fik den vurdering på to min., og kunne gå ud med forhåndsgodkendt tilskudslån, som de så indbetalte direkte til boligforeningen.
Det er så meget lettere end at skulle søge om depositum, hvor kommunen ikke behøver at låne til det.
Indskudslånet til almen er også afdragsfrit de første 5 år, hvor depositum via kommunen skal afdrages med det samme. Kommunen har ikke pligt til at låne til depositum, de behøver blot at vurdere at den nuværende bolig opfylder boligkravene.
__________________
førtidspensionist april 2013...

Sidst redigeret af Pip; 14-07-2016 kl. 18:42.
Pip er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 14-07-2016, 19:24   #17
carolines
Afhængigheds tegn af K10
 
Tilmeldingsdato: 03-04 2012
Indlæg: 381
Styrke: 13
carolines er ny på vejen
Florken@ ja, det burde ikke være raketvidenskab jo... men det er det åbenbart

Pip@ udfordringen med det er bare at der er flere års ventetid på den måde, derfor fik vi tilbudt denne bolig (som i øvrigt er egnet til mig som ikke kan gå på trapper eller lange distancer fra parkering feks.) via tilflytningskommunen netop fordi at alle godt kan se problematikken omkring det - altså bortset fra pågældende krampe som ser ud til at stoppe det hele fuldstændigt :/
carolines er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 14-07-2016, 19:32   #18
Pip
Jeg bor her på K10
 
Pips avatar
 
Tilmeldingsdato: 08-01 2011
Indlæg: 3.549
Styrke: 17
Pip er rigtig godt på vej
Citat:
Oprindeligt indsendt af carolines Se meddelelser
Florken@ ja, det burde ikke være raketvidenskab jo... men det er det åbenbart

Pip@ udfordringen med det er bare at der er flere års ventetid på den måde, derfor fik vi tilbudt denne bolig (som i øvrigt er egnet til mig som ikke kan gå på trapper eller lange distancer fra parkering feks.) via tilflytningskommunen netop fordi at alle godt kan se problematikken omkring det - altså bortset fra pågældende krampe som ser ud til at stoppe det hele fuldstændigt :/
Problemet er at selvom du evt vil få ret i en anke, så er lejligheden forlængst væk.. og anken gælder kun præcis det lejemål, da det er individuelt fra sag til sag.
Så prøv at gå til den nye kommune og hør om de kan hjælpe på nogen måde, hvis du får afslag.

Nu ved jeg ikke hvornår pengene skal falde til det nye lejemål, men er der tid, kan man evt undlade at betale husleje hvor man bor, og så stå med den gæld efterfølgende at afdrage på.
__________________
førtidspensionist april 2013...
Pip er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 14-07-2016, 20:33   #19
carolines
Afhængigheds tegn af K10
 
Tilmeldingsdato: 03-04 2012
Indlæg: 381
Styrke: 13
carolines er ny på vejen
Citat:
Oprindeligt indsendt af Pip Se meddelelser

Nu ved jeg ikke hvornår pengene skal falde til det nye lejemål, men er der tid, kan man evt undlade at betale husleje hvor man bor, og så stå med den gæld efterfølgende at afdrage på.
Du har fuldstændig ret - pengene skal i øvrigt falde i morgen - så jeg betragter det allerede som en lost case, jeg har dog stadig tænkt mig at klage løs.

Den nye kommune kan ikke hjælpe, hvad angår indskud, da det er fraflytningskommunen der skal stå for det. Det med at "bo uden at betale" har - jeg er ked af at sige det - strejfet mine tanker, jeg vil dog foretrække ikke at skulle gøre det over for en udlejer som på alle måder har hjulpet os, blandt andet ved at vi hurtigt kunne komme ud af denne uden tre måneders opsigelse - netop fordi det er så nødvendigt at vi flytter inden skolestart.

Vi må nok på jagt efter et låneværelse, kolonihavehus eller andet en tid :/ Ikke optimalt, og jeg ved i øvrigt ikke hvad vi så gør med adresse i mellemliggende periode, men jeg ser ikke så mange andre veje lige nu....
carolines er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 14-07-2016, 22:17   #20
Vovse
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 29-03 2010
Lokation: Sjælland
Indlæg: 9.664
Styrke: 26
Vovse er fast beboer på K10Vovse er fast beboer på K10Vovse er fast beboer på K10
Citat:
Oprindeligt indsendt af MistyMiss Se meddelelser
Vovse:
Du er sikker på, at det ikke er det man får bevilliget, hvis man søger efter §81/85?
For hvis man får det bevilliget efter de paragraffer, skal indskuddet stadigvæk betales tilbage
Hmmm, jeg er ikke helt med på hvad du mener.

§81/85, det er, så vidt jeg husker, enkeltydelser.
Det er vist ikke så tit man får bevilget enkeltydelse til indskud/depositum, men jeg mener at have set det en enkelt gang her på K10.
Hvis man får det som enkeltydelse, så ved jeg faktisk ikke, om der er mod tilbagebetaling eller ej.

Men jeg ved med sikkerhed, at hvis det er en almen bolig, som er taget i brug før 1964, så kan man ikke få et kommunalt indskudslån, men kommunen kan give en kommunegaranti til et banklån.
Her får man så ikke de fordele, som man får ved et kommunalt indskudslån, der skal betales lånegebyr og renter, og der skal afdrages fra starten af.
__________________
"Lediggang som saadan er ingenlunde Roden til alt Ondt, tværtimod, den er et sandt guddommeligt Liv, naar man ikke keder sig"

Søren Aabye Kierkegaard (5. maj 1813 - 11. november 1855), dansk teolog, filosof og psykolog.
Vovse er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 14:38.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension