Autisme/adhd

[TimeGuest]

1)
Først vil jeg sige til dig, at med de diagnoser du har, så vil det være en fordel for dig, hvis du har nogen i dit nærmiljø, der kan hjælpe dig med at "sparke dører ind" de rette steder, være bisidder eller evt. partsrepræsentant for dig, når det hele "bare bliver for meget".

Det kunne være dine forældre, en støtte-kontakt-person eller måske nogle du har tillid til fx fra lokale handicapforeninger du er medlem af osv.

Og med alle de spørgsmål du går og tumler med i dit hovede er det absolut også en klar fordel for dig at have en form for mentor, som du "kan spille bold op ad".

Kommunen bør kunne være behjælpelig med at visitere dig til en støtte-kontakt-person og en mentorordning.

2)
Når det så er nævnt, er der et eller andet sted i de kommunale forvaltningssager en vis forudsigelighed - idet kommuner over én kam nemlig stort set har det samme omdrejningspunkt i socialsager, nemlig: økonomi.

Det en kommune generelt går efter, det er at minimere udgifterne både her og nu og gerne også på lang sigt, så vidt det er muligt inden for lovens ramme ... eller hvis der skal mere til for at nå målet så med lidt udvidet "kreativ fortolkning" af samme lovgivning.

Det er derfor borgeren løber risikoen for at blive parkeret på (for kommunen) økonomisk fordelagtige ordninger - det kunne fx være kontanthjælp med udsigt til en gunstig refusion fra staten, eller som vi ser det i sygedagpenge-sager: med et aktiveringskrav i alle mulige og umulige sammenhænge, igen af refusionsmæssige grunde.

Borgeren løber ligeså risikoen for at blive udsat for det vi kunne kalde for: forvrøvlede sagsafgørelser uden et egentlig logisk eller retsmæssigt afsæt ... ud fra devisen: går den, så går den ... igen med det sigte at trække tiden ud og at fastholde borgeren i et refusions-cirkus med mindst mulig udgift for kommunen ... eller i forsøget på at minimere udgiften på anden vis.


Når du tumler rundt med spørgsmål om fleksjob på den måde du gør - er det nok fordi dine muligheder for at blive visiteret til fleksjob endnu ikke er afklaret.

Det første du derfor skal gøre er at sikre dig at din situation som helhed bliver undersøgt og afklaret.

Hvordan er din funktionsnedsættelse ?

Er funktionsnedsættelsen stationær, uden mulighed for forbedring ved behandling og er den veldokumenteret ? (det er en lægefaglig opgave)

Hvordan er din arbejdsevne ?

Er din arbejdsevne undersøgt og veldokumenteret ? (det er en socialfaglig opgave)

Når disse ting er på plads, skal kommunen træffe afgørelse om du kan visiteres til: 1) revalidering, 2) fleksjob eller 3) førtidspension.

Og for at vende tilbage til det jeg skrev ovenfor om refusions-cirkus mv., så er der måske en kommunal interesse i konkret at lade dig "hænge ud" i kontanthjælp (til ung under 25, jeg mindes at have læst i en anden tråd at du var: 21 år) i en form for "aktivering"/"afklaring", så længe det projekt ikke møder modstand.

Ved det stunt bliver din kommunens udgift så minimal, som det er muligt (hvis kommunen ikke direkte kan smide dig i det såkaldte: sorte hul, hvor din kommune blot peger på skriften over døren, hvor der står: Ingen mad i dag ... i morgen måske).

For at komme ud over rampen kan det derfor godt være, at du i samråd med din vejleder eller hvem du nu måtte have til at hjælpe dig i situationen, skulle overveje at få sat lidt fart i sagsbehandlingen mht. at få din situation veldokumenteret og afklaret.

Én af måderne hvormed det kunne gøres var fx ved at du rejser en §17 sag - ikke på det foreliggende grundlag, da der så kun bliver taget stilling til førtidspension - men efter §17, stk. 1, 1. pkt., hvilket betyder, at kommunen skal undersøge alle de muligheder, der måtte være for at hjælpe dig i retning af at kunne forsørge dig selv.

§ 17, stk. 1, 1. pkt. siger:

Kommunalbestyrelsen skal behandle en henvendelse om førtidspension i forhold til alle de muligheder, der findes for at yde hjælp efter den sociale lovgivning, jf. § 5 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

På den måde får du undersøgt om du kan visiteres til 1) revaliering, 2) fleksjob eller 3) førtidspension ... eller 4) om der er helt andre støtteforanstaltninger, der evt. kan anvendes til at forbedre din arbejdsevne på en sådan vis, at du kan forsørge dig selv.


Endelig vil jeg sige til dig, at der sidder mange "kloge hoveder" her på K10, der har erfaring fra enten den ene eller den anden eller begge sider af skrivebordet i den kommunale forvaltning ... og her på K10 får Spørge-Jørgen ingen smæk i måsen for at spørge løs, så det gør du heller ikke ... men så vidt jeg ved, har de hardcore K10'er en bøn om at du for så vidt det er muligt bliver i den tråd, hvor du oprindelig startede med at beskrive din sag ... i hvert fald for så vidt, at dine spørgsmål kan rummes inden for den overordnede forum-kategori og trådens ramme.


Held & lykke med din sag fremover :-)

[TimeGuest]

Vil lige tilføje, at jeg kender flere, der har en grundlidelse inden for autismespektret[1] og som har et fleksjob :-)



[1] Det vi kalder: en grundlæggende udviklingsforstyrrelse - der har et neurobiologisk afsæt og således ikke er en egentlig psykiatrisk lidelse, omend det er det psykiatriske lægespeciale, der har ansvaret for diagnostisering af tilstanden.

Nu er det ikke sådan, at autisme er en "klart defineret størrelse" rent funktionsmæssigt.

Der er virkelig megen variation i autisters evne til at begå sig i verden og derved opnå: selvforsørgelse.

Valomanden som vi har set i TV er fx. autist.

Filmen Rainman gjorde et forsøg på at beskrive livet som autist - omend Rainman ikke var en egentlig autist, men en sammensat karakter baseret på bla. elementer hos: "Den levende Google" (der ikke er autist, men hjerneskadet).

Vernon Smith, der fik sin Nobel Prize i økonomi i 2002, er fx asperger.

http://www.youtube.com/watch?v=w5bYbpdMy2c

Omvendt findes der autister, der har der rigtig svært både mht. fx social omgang med andre og med at få en uddannelse og arbejde.

Der findes ganske få autister (dvs. det er mere undtagelsen end reglen), der er det vi kalder: savanter. Dvs. de har helt unik evne på et ganske imponerende højt niveau. Det kunne fx være en fortografisk hukommelse ud over det sædvanlige som fx Stephen Wiltshire, som vi kender fra TV. http://www.stephenwiltshire.co.uk/

Lidt "småsavant" kan der være i mange autister, fx syn, hørelse, lugtesans osv med efterflg. databehandling i hjernen, der fungerer bedre end hos de fleste.


Grundlæggende må man betegne autisme som en neurobiologisk variant som vi pt. ikke kender årsagen til - men et eller andet sted i evolutionen, har den autistiske vinkel, specielt det at kunne fokusere intenst på en speciel udfordring eller interesse, været en fordel for menneskehedne som gruppe.

Men man kan altså ikke skære alle autister over én kam ... at de er sådan eller sådan - omend der er nogle fællestræk, der binder dem sammen i en gruppe.

Derudover er det nok mere reglen end undtagelsen, at autister har nogle "følgelidelser" (det der betegnes: komorbiditeter), som fx angst/socialphobi, depression, OCD, psykoser og andet "godt fra havet".

De autister der har rigtig store problemer i forhold til arbejdsmarkedet, er typisk de autister, der har posen fyldt godt op af "tillægsdisgnoser".

[Cillenolle]

Det var i dette indlæg det skulle være sat i fra start.

Hej SoLost

Jeg er midt i processen.

Nov. 2008 blev jeg sygemeldt pga. sammenbrud og depression.
Dec. 2008 fik jeg diagnosen ADHD med div. komorbide diagnoser.
Mar. 2009 fyret fra mit.
Aug. 2009 bevilliget skole 2½ timer/ugentligt i 26 uger, til at lære om mit handicap.
Nov. 2009 holdes møde med Jobcenter om fremtiden og at jeg ikke kan vende tilbage til nuværende erhverv. Jeg mener at fleksjob kan være løsningen for mig, da jeg gennem de sidste 10 år er gået lige så stille ned i arbejdstimer for at kunne klare mig. Jobcenter går med på at jeg skal arbejdsprøves og at det bliver indenfor min anden uddannelse (kontor).
Feb. 2010 møde med anden aktør, som skal stå for det.
Apr. 2010 sted fundet.
Jun. 2010 arbejdsprøvning færdig.
Juli. 2010 Jobcenter har modtaget rapporten og afventer statusattest fra psyk.

Nu venter jeg så til ultimo august, hvor sagsbehandler har fået alle papirerne og gennemgået det hele og træffer så beslutning om jeg skal indstilles til fleksjob. Skal så til møde med sagsbehandler, hvor min fagforening også er med. De har været med undervejs og har været en uvurderlig støtte.

Jeg regner bestemt ikke med, at det bliver nemt at finde et job. Det vil det heller ikke være med et ordinært job, men jeg er optimistisk. Jeg vil lede efter et alle de steder jeg kender til. Via nettet, Jobcenter og evt. anden aktør.

Som skrevet er det jo ikke afgjort endnu, men har fået at vide at jeg kan forvente afgørelse inden stop af sygedagpenge ultimo september. Jeg har ingen fornemmelse af hvad de hælder til, så jeg er spændt og har sommerfugle i maven og tør slet ikke tænke på hvis det bliver et nej. Så der kommer til at gå 1 års tid fra jeg bragte det op, til afgørelsen.

[Trolderi]

Hej jeg er næsten ny
Men har diagnoserne adhd /aspergers og er lige blevet bevilget Flexjob

[Webmaster]

Vil lige gøre opmærksom på at tråden er fra 26-07-2010 (mere hvis du ikke havde set det)

Så ikke sikkert at folk stadig er her eller de følger med..