Er lykken en Førtidspension

[keld60]

Oprindeligt indsendt af Vovse

Undskyld, men jeg kan ikke helt gennemskue, om ovenstående er møntet på mig/mit indlæg, men mit indlæg var en direkte kommentar til dit foregående indlæg, og på den baggrund forstår jeg simpelthen ikke hvad der menes med ovenstående.

Absolut ikke, jeg lavede dette indlæg på en af mine sorte dage hvor jeg absolut ikke syntes at en FP var lykken fordi den netop gjorde mig opmærksom på min sygdom. Men ved også at jeg i sidste ende er glad for den, fordi den netop giver mig den ro der skal til for at kunne leve.

[Vovse]

Oprindeligt indsendt af keld60

Absolut ikke, jeg lavede dette indlæg på en af mine sorte dage hvor jeg absolut ikke syntes at en FP var lykken fordi den netop gjorde mig opmærksom på min sygdom. Men ved også at jeg i sidste ende er glad for den, fordi den netop giver mig den ro der skal til for at kunne leve.

Ok.
Vi kan alle sammen have dage hvor det hele ser sort ud.

Nogle enkelte har sagt tillykke med pensionen til mig, jeg opfatter det som "tillykke med, at du nu ikke skal kæmpe mere, at du nu kan bruge tiden på dig selv og dine børn, så i kan få det godt".

For mit eget vedkommende har jeg jo været igennem en lang kamp, hvor accepten af mit handicap ligger flere år tilbage, men den har da været der og jeg var ikke særlig gammel dengang.

Jeg er for flere år siden kommet til en accept af min situation og har lært at leve med det, hvilket jeg absolut ikke troede muligt dengang min læge fortalte mig, at det var noget jeg skulle lære at leve med.

keld60, jeg håber det lykkes for dig, at komme til en accept af tingenes tilstand, så du ikke skal opleve alt for mange "dyk".
Og jeg håber det lykkes dig, at blive i stand til at lave et eller andet, som kan give dig noget indhold i tilværelsen.

[Enteneller]

Kære alle i denne tråd,

Vi skal huske på at det danske system, nu engang også er bygget op af "enten eller", ikke at relatere til mit ø´navn, men sådan er det jo. Enten arbejder man ellers gør man ikke og det er jo i den grad noget man også skal relatere til og acceptere.

Det er jo normalen at arbejde, de fleste gør det, heldigvis raske mennesker hvor man selv måske har været i blandt. Når de så kommer til stykket at man må "smide håndklædet i ringen", så skal man lære at acceptere og leve et nyt liv med de glæder og sorger det indebærer.

Almindelige raske mennesker har ingen fornemmelse af hvad "vi" går igennem, de spørger bare "jamen kan du ikke arbejde ?". Man prøver så ikke, at give hele livs historien og det er dælme svært. Alt det fylder, samtidig med at det er svært for en selv at acceptere ens situation og fremtid. Så tror da faen at man kan have sine dårlige dage og det er bare ok, for sådan er det og man skal ALDRIG sammenligne sig med normale og raske mennesker for der er vi altså ikke. Vi er "blot" på "K10 niveau"

[Vovse]

Oprindeligt indsendt af Enteneller

Når de så kommer til stykket at man må "smide håndklædet i ringen", så skal man lære at acceptere og leve et nyt liv med de glæder og sorger det indebærer.

Helt rigtigt.

Og dette er en proces man ikke kommer igennem på en måned, den kan tage år.

Det handler jo bl.a. om vaner.
Vi er vant til at gøre tingene på en bestemt måde, og når det ikke længere fungerer bliver vi frustrerede.

Og det er som med alle andre gamle vaner, de kan godt ændres, men det tager tid og det kan være svært.

Nogle ting kan vi slet ikke gøre længere, afhængig af vores sygdoms/handicaps karakter, og må finde andre ting at erstatte det med.

Andre ting kan vi fortsat gøre, men i en anden form, på en anden måde end før.

Jeg kan tydeligt huske en gang jeg var ved lægen p.g.a. mine rygsmerter, jeg var ca. 25 år og havde stadig en forventning om at blive helbredt.
Ved denne konsultation fortalte lægen mig, at det nok var noget jeg skulle lære at leve med.
Jeg var voldsomt frustreret da jeg gik hjem, "altså hallo, det her kan man sg'* da ikke leve med, manden må da være rablende gal".

Da var jeg seriøst ved at skifte læge, manden måtte jo være aldeles inkompetent når han kunne sige sådan noget nonsens.

Nu kan jeg slet ikke huske hvordan det var, ikke at have ondt i ryggen, og jeg synes da selv, at jeg har et udmærket liv.