Er det ok at kunne lidt??

[Suncil]

Helt enig med Zuza ......har lige været ude at gå, for at klare tankerne og få noget frisk luft. Det gør så at jeg er total smadret, og må ind og hvile, men det giver mig livskvalitet.

Jeg skal hele tiden tænke over, hvad jeg laver for smerterne kommer tifoldig tilbage......men jeg lever, for smerterne skal ikke bestemme( dog gør de det) over min hverdag.

Helt enig....sikke et samfund vi lever i, hvor alt og alle skal mistænkliggøres ......der skulle være plads til alle og til vi kunne give hinanden hjælpende råd og opmuntring

[Ninja]

Ja i det mindste bare herinde!

Alt det der grimme med at mistænkliggøre og nedgøre andre på den der usympatiske ''må jeg så be' om en forklaring-måde'' finder jeg dybt frustrerende...

Det kunne da være så dejligt med bare ét fristed, uden at blive knoklet ned blot fordi man har en fritidsinteresse eller en rolator man kan sætte til siden engang i mellem.

[Andersine85]

Nu er jeg jo en af sagsbehandlerne, men kan selvfølgelig kun tale for mig selv i denne sammenhæng...

Men i min verden, så er der altså forskel på, om man kan klare at gå en tur i langsomt tempo en halv time om dagen, og så det at have et arbejde... Når man f.eks. kigger på fleksjob, så skal man jo kunne leverere f.eks. 2 timers 100 procent effektiv arbejdsindsats om dagen (eller 5 timers 50 procent eller lign) og det kan man ikke nødvendigvis, bare fordi man dropper den daglige gåtur. Jeg synes så også personligt, at der skal være plads til et liv efter arbejdstid, i hvert fald som minimum noget der hedder overskud til at tale med børnene, tage et brætspil, læse højt eller andet, og ikke bare ligge og sove hele aftenen. Det skal heller ikke være sådan, at man har brug for hele weekenden til at restituerer sig selv, sådan at man f.eks. ikke engang kan tage til en familiefest...

MEN... samtidig som sagsbehandler, så må jeg da sige, at hvis jeg har en borger, der kommer langsomt gående op til mit kontor med rollator, næsten ikke kan trække vejret pga KOL og selv mener man har nul arbejdsevne, og jeg så så vedkommende spurte rundt på en agilitybane om aftenen, jamen hvad skal jeg så tænke? Jeg kan jo ikke se, hvordan resten af din dag så er... Så synes godt at man i hvert fald i udredningsperioden kan tænke på, hvad præcist det er man laver. Og det betyder ikke, at man ikke kan gå til frisøren eller til ungernes skolefest, men mere voldsomme fysiske udøvelser bør man måske holde sig fra.

Og så vil jeg da sige, at hvis det at man dropper en fysisk krævende hobby, gør at man kan overkomme et fleksjob, jamen så synes jeg faktisk man har en forpligtigelse til det. Så man finde på noget mindre krævende indtil man går på pension, og så kan man jo genoptage det der.

Nå men det jeg bare ville sige er, at man skal passe på, hvilke signaler man sender, for en sagsbehandler skal jo tage en beslutning ud fra det hun ser og ved...
( og en lille historie til baggrunden for at jeg blandt andet mener det: Vi havde en borger i mit jobcenter, hvor vi bare havde den der fornemmelse af, at her var noget der ikke stemte... H* var så dårlig, at h* ikke engang kunne komme op på jobcentret til samtaler, men lægepapirerne var ikke entydige, så der blev insiteret på en arbejdsprøvning. H' søger så pension på det foreliggende, og ender med at få det - og 3 måneder senere er borgeren pludselig en ret offentlig og pænt aktiv person ifm. en valgkamp, herunder at stå på markeder i 7 timer i streg - stående... Det er sådan nogen der ødelægger det for alle andre!)

Ja alt er aldrig helt hvad det ser ud til , jeg var med som bisidder med en borger der hverken kan gå eller stå går med rollator og krykker , en dag da vi havde været til samtale (meget besværligt fordi her i kommunen måtte borgerne ikke bruge elevatoren ) og da vi kom ud fra samtalen vendte vi os om og sørme om ikke vi så sagsbehandler stå og lure bag gardinerne .. så altså morsomt ud så vi grinte og vinkede og hun knalde meget hurtigt gardinerne til ...(og hans rolator var såmænd også nævnt i den senere ressourceprofil ) lige som jeg selv har oplevet at min sagsbehandler har haft fysioterapeut med ud på mit arbejdsprøvningssted .

[Ninja]

Hihihihi ja! Det kan umuligt være nogen let opgave nu tildags at være sagsbehandler - ja, og sgu heller ikke at være klient!!

Men også dejligt man kan smile lidt af det og være lige gode venner af den grund.

[Maj-Britt]

Oprindeligt indsendt af Andersine85

Nu er jeg jo en af sagsbehandlerne, men kan selvfølgelig kun tale for mig selv i denne sammenhæng...

Men i min verden, så er der altså forskel på, om man kan klare at gå en tur i langsomt tempo en halv time om dagen, og så det at have et arbejde... Når man f.eks. kigger på fleksjob, så skal man jo kunne leverere f.eks. 2 timers 100 procent effektiv arbejdsindsats om dagen (eller 5 timers 50 procent eller lign) og det kan man ikke nødvendigvis, bare fordi man dropper den daglige gåtur. Jeg synes så også personligt, at der skal være plads til et liv efter arbejdstid, i hvert fald som minimum noget der hedder overskud til at tale med børnene, tage et brætspil, læse højt eller andet, og ikke bare ligge og sove hele aftenen. Det skal heller ikke være sådan, at man har brug for hele weekenden til at restituerer sig selv, sådan at man f.eks. ikke engang kan tage til en familiefest...

MEN... samtidig som sagsbehandler, så må jeg da sige, at hvis jeg har en borger, der kommer langsomt gående op til mit kontor med rollator, næsten ikke kan trække vejret pga KOL og selv mener man har nul arbejdsevne, og jeg så så vedkommende spurte rundt på en agilitybane om aftenen, jamen hvad skal jeg så tænke? Jeg kan jo ikke se, hvordan resten af din dag så er... Så synes godt at man i hvert fald i udredningsperioden kan tænke på, hvad præcist det er man laver. Og det betyder ikke, at man ikke kan gå til frisøren eller til ungernes skolefest, men mere voldsomme fysiske udøvelser bør man måske holde sig fra.

Og så vil jeg da sige, at hvis det at man dropper en fysisk krævende hobby, gør at man kan overkomme et fleksjob, jamen så synes jeg faktisk man har en forpligtigelse til det. Så man finde på noget mindre krævende indtil man går på pension, og så kan man jo genoptage det der.

Nå men det jeg bare ville sige er, at man skal passe på, hvilke signaler man sender, for en sagsbehandler skal jo tage en beslutning ud fra det hun ser og ved...
( og en lille historie til baggrunden for at jeg blandt andet mener det: Vi havde en borger i mit jobcenter, hvor vi bare havde den der fornemmelse af, at her var noget der ikke stemte... H* var så dårlig, at h* ikke engang kunne komme op på jobcentret til samtaler, men lægepapirerne var ikke entydige, så der blev insiteret på en arbejdsprøvning. H' søger så pension på det foreliggende, og ender med at få det - og 3 måneder senere er borgeren pludselig en ret offentlig og pænt aktiv person ifm. en valgkamp, herunder at stå på markeder i 7 timer i streg - stående... Det er sådan nogen der ødelægger det for alle andre!)

3 gange 40 sek. på 1½ time er næppe at spurte rundt og jeg kan sagtens trække vejret, jeg har stadig halv lungekraft tilbage.

Jeg er også aktiv i valgkampen, de 7 timer i måske 3 dage hvert 4. år kan jeg godt overleve, men det koster. Det er så prisen, jeg hjertens gerne betaler for en ny regering.

Og så vil jeg da ikke håbe, Andersine, at nogle af dine klienter er brugere herinde, dine historier er ret genkendelige.

[Andersine85]

Du ved jo ikke om mine historier er helt genkendelige, jeg kunne jo lave kunstneriske friheder Netop fordi, mine borgere jo KUNNE være herinde...

[Susanne2412]

Oprindeligt indsendt af Suncil

Helt enig med Zuza ......har lige været ude at gå, for at klare tankerne og få noget frisk luft. Det gør så at jeg er total smadret, og må ind og hvile, men det giver mig livskvalitet.

Jeg skal hele tiden tænke over, hvad jeg laver for smerterne kommer tifoldig tilbage......men jeg lever, for smerterne skal ikke bestemme( dog gør de det) over min hverdag.

Helt enig....sikke et samfund vi lever i, hvor alt og alle skal mistænkliggøres ......der skulle være plads til alle og til vi kunne give hinanden hjælpende råd og opmuntring

Kære Suncil.... kunne ikke være mere enig med dig...
Knus Susanne

[Ninja]

Oprindeligt indsendt af Andersine85

Du ved jo ikke om mine historier er helt genkendelige, jeg kunne jo lave kunstneriske friheder Netop fordi, mine borgere jo KUNNE være herinde...

Ja præcis! Og nu nævner jo ikke nogen ved navn, så fortsæt endelig lignelserne, de giver mere indblik og skader jo ikke nogen....og det med det genkendelige, kan man kun smile af. Du kan jo dårligt skrive mere anonymt!

[MTVRV1]

Oprindeligt indsendt af helenekr

Ja præcis! Og nu nævner jo ikke nogen ved navn, så fortsæt endelig lignelserne, de giver mere indblik og skader jo ikke nogen....og det med det genkendelige, kan man kun smile af. Du kan jo dårligt skrive mere anonymt!

er helt enig og dejligt med nogle interne indput.
så man kan se lidt fra den anden side