er så ked af det

[nensypigen]

skriver lige her fordi jeg er meget ked af det. skal som sagt højst muligt have en pens.sag igang. min læge havde henvist mig til stolpegården så jeg kunne arb med mig selv og få det bedre med min depression og angst osv. men nu ringede stolpegården og sagde at de gerne ville have mig ind men desværre ikke mens jeg søger pension.

troede da netop det var omvendt. havde glædet mig til den hjælp og virkelig set frem til den. man går jo her og får det kun værre og værre. jeg ved jo ikke om sådan en sag kan tage årevis osv så er man bare bundet så længe!? må jo ikke engang tage et kursus el lign er ved og blive vanvittig sover det meste af dagen for har jo intet og stå op til. hvad gør i andre? er total grædefærdig lige nu er 25 og har et totalt ****eliv og ikke nok med man tortureres af sine smerter så kan man ikke engang få noget hjælp når man er igang med at skulle søge pension. så kan man jo bare sidde og få det værre og værre!

hilsen den ulykkelige

[lone t]

Dem trænger du vidst gevaldigt til.

Dernæst Jeg er lige blevet førtidspensionist 36 år gammel, og jeg ventede ikke så længe på min afgørelse der gik små 14 dage fra den var sendt til et team der skulle godkende om den kunne gå videre til pensionsnævnet, før jeg fik svar.

Har du selv søgt? eller er det sagsbehandleren der har indstillet dig.
Hvor længe har du gået og ventet?

Andre herinde har dog ventet meget længere på deres afgørelse, så der kan jeg desværre ikke hjælpe dig.

Lone

[Morgause]

Hvad er begrundelsen for, at du ikke må gå der? Og hvem har henvist dig dertil? Den, der henviste, vidste vel, at du søgte pension? Måske kan du tage fat i vedkommende igen og bede om et andet tilbud? Min erfaring med systemet er, at du kan få, hvis du råber højt og længe, men siger du intet, bliver du glemt. Du er nødt til at prøve at banke i bordet og kræve ikke at blive parkeret i et hjørne.

Jeg er selv 34 år og har også fået førtidspension for relativt nyligt. Jeg har hele tiden prøvet på selv at finde på ting at gøre, for at have noget at stå op til, men ja, det er møgsvært, når alting gør ondt, og man ikke rigtigt magter noget. Jeg prøver at sætte mig selv små mål for dagen. Tilstrækkeligt små til, at jeg som regel godt kan nå dem, for så har man da trods alt fået gjort lidt, man kan være stolt af.

[Zania]

Hvis det kun er mens, du søger pension, er det måske, fordi de ville give dig noget ro, og "forstyrre" billedet af dig? Kun en ide, jeg fik.

Spørg, om du må komme der, når/hvis du HAR fået FP?

Lone

[nensypigen]

det egen læge og psykolog på smerteklinik der begge sys jeg skulle derind egen læge henviste mig... ved forsamtalen sagde de ikke noget om min snarlige ansøgning om pension var et problem... fatter det simpelthen ikk. lægen jeg havde snakket med ringede bare og sagde at de mener at når man søger pension er man måske ikke motiveret nok for at få det bedre derinde da man er angst for det vil ku påvirke pensionesagen!. ville da gerne kunne undgå at søge pension. sys det lidt diskriminerende.som om de ikke gider bruge tid på mig når jeg alligevel "bare" vil søge pension....

har desværre angst for at ringe i tlf men tror min kæreste prøver ringe derind for at få det uddybet...

[Enteneller]

Hej Nensypigen,

Jeg føler med dig, men jeg forstår simpelthen ikke den udmelding fra Stolpegården, jeg har ikke selv været der, men er også blevet foreslået det af min psykiater. De er da vant til at have med sådan nogle som os at gøre og må da vide hvilken pinsel man er i. Bliver man indstillet dertil, jamen så er man også i nød og vil bare have hjælp. De lægelige personer omkring dig har jo også indstillet dig og det er da netop i forbindelse med en ftp. sag man skal have opbakning.

Håber du kan bruge din psykolog indtil SG går i orden.

Kh. EE

[Ninja]

Tænkte lidt, jamen hvad hvis de og dig selv, på Stolpegården fandt frem til, at det IKKE var førtidspension der var den rette hylde??
Du nævner jo selv du keder dig, ikke kan deltage i kursus, ikke har noget at stå op til osv. Det lyder da som om du også selv vil noget lidt andet.....eller tager jeg fejl??

[nensypigen]

hej igen

min kæreste fik fat i lægen, hun sagde de måske ville tage mig ind hvis jeg dropper min sag om ftp.hun ville ringe til mig imorgen. tror måske jeg vil gøre det for ellers får jeg måske aldrig chancen for at få det bedre psykisk. og som du siger helene måske jeg ku få det så godt jeg ku klare flex.

i så fald ringer jeg vel bare til sagsbehandleren og ber om udsættelse? de burde os være intereseret i og se om jeg ku få det bedre på kommunen?

de vil gerne på stolpegården få de unge på arb, markedet.. og de mente jeg allerede havde opgivet alt håb om at komme ud. har os mange smerter men måske psyken gør smerterne værre....drømmer nok mest om flex men dem på kommunen sagde bare at alt under 20 timer er urealistisk... ville jo måse ku 15 timer efter sådan en terapi behandling....

[popiae]

hvis der er en chance for at det kan hjælpe dig, synes jeg at det er en god ide.
Du kan jo sagtens søge pension efterfølgende, eller andet, alt efter hvad du kan blive istand til.
Det er også dit ønske? at starte der. jeg synes du skal springe på, glem alt andet, og få det bedste ud af det.
knuds popiae

[Ninja]

Hellere prøve en gang for meget, end at skulle ærge sig over, at man aldrig prøvede.
Du er jo ung, og meget kan ændre sig. Det er da ikke sikkert du får det bedre, men omvendt, hvad har du at tabe?

Mht fleks, så må jeg give din sagsbehandler ret. Alt under 20 timer er efterhånden temmelig urealistisk, det er kun de ekstremt stærke der får jobbet, og hvis du er på kontanthjælp NU og får fleks (og ikke kan arbejde over 20 timer) så fortsætter du på kontanthjælp resten af livet!!! Og det er jo også en skummel affærde.
Så giver førtidspension så alligevel mere tryghed, flere penge om måneden, og du vil alligevel kunne få et lille skånejob et sted så du kan holde dig i gang, og skulle du få det pænt bedre, så kan du få oprettet et fleksjob - bare uden at ryge på røv og albuer, om man så må sige..

Men nu kender vi dig jo heller ikke så godt, og måske er du - som jeg selv var, oprigtigt optimistisk, uden at have noget at have det i. Jeg ville også gerne en masse, og begyndte også på mangt og meget, men kunne aldrig klare det når det kom til stykket og bukkede istedet fuldstændig under og blev deprimeret istedet.
MÅSKE, er dit behandlende netværk opmærksom på dette, og det er derfor de bremser lidt for dig (for at skåne dig for flere nederlag) og forvirring.

Og lad mig lige slå fast med det samme. At være ledig fleksjobber er et mareridt!! Der er ingen hensyntagen og du kommer til at løbe herfra og til verdens ende i jagten på et job, ind imellem afbrudt af kurser, aktiveringer, virksomhedspraktik - og fortsat på kontanthjælp!!!!

Så tænk dig rigtig rigtig godt om, inden du totalt afviser førtidspensionen.
Hellere have dén i hus OG SÅ bygge videre....