Godt nyt om Fibromyalgi

[Maro]

Det glæder mig da at se, at der er nogen i verden, der tager fib alvorligt. Har et par veninder i kredsen, der lider af det og min kærestes læge har for mindre end en uge siden, lagt muligheden for, at hun (også) fejler det på bordet. Desværre ved jeg også bare, hvor langsomme lægerne i Danmark er til at godtage forskning udefra og når al forskning herhjemme er (dårligt) støttet af staten i stedet for af private som i USA, går vores egen forskning også langsommere.

Man kan jo f.eks. bare se på psykiatrien i Danmark. Der er stadig usædvanligt meget tabu omkring det, at lide af en psykisk sygdom og lægerne og særligt psykiaterne her i landet har en kæmpe forkærlighed for medicinering helt uden nogen former for samtaleterapi eller kognitiv adfærdsterapi. Man behandler faktisk overhovedet ikke psykiske lidelser på det psykiske plan i Danmark, men næsten udelukkende på det fysiologiske og det lugter meget af, at man bare gerne vil dæmpe de symptomer, der generer "os andre" i stedet for rent faktisk at hjælpe patienten til at få det bedre.
Det er jo meget muligt, at f.eks. skizofreni eller maniodepression hos de fleste patienter er noget, der ligger i generne, men det er jo også påvist, at det er muligt at få sådanne sygdomme gennem psykiske traumer. Under alle omstændigheder er der tale om en psykologisk påvirkning, enten fordi man har det skidt med, at man er syg, eller fordi der er underliggende eller resulterende traumer og i langt de fleste tilfælde begge dele, men man behandler kun det fysiologiske aspekt og glemmer helt, at der gemmer sig et traumatiseret menneske bag sygdommen.
Min opfattelse er klart, at fib-patienter bliver udsat for meget af det samme og jeg tror desværre, i uheldige mennesker, der er ramt af denne frygtelige sygdom, må vente længe på, at den blodprøve bliver anerkendt i Danmark og sandsynligvis endnu længere på, at den rent faktisk bliver taget i brug. Jeg er ked af at sige det, men med mine 20 års erfaring med sundhedssystemet i mange af dets afskygninger, kan jeg ikke lade være med at se pessimistisk (eller måske nærmere realistisk) på ting som det her...