Søger et godt råd...

[Sander]

Jeg fik konstateret ADHD for godt 7 måneder siden, efter vedvarende fra familien om at der var noget galt. Jeg har igennem de sidste 12 år virkelig forsøgt at finde ud af hvorfor min situation og reaktioner er som de er. Men uden det endelige held. Meget er løst, men har altid lige manglet det sidste, indtil et indslag på TV om en ande ung pige, der havde DAMP. Det første til lægebesøg og dernæst psykiater, med ovenstående diagnose som resultat.

Jubii - Jeg var ikke selv helt tosset, der er en årsag !! Men samtidig også en stor mundfuld at sluge - at have et handikap.

Yderligere kørte jeg galt for ca. 5 år siden, men piskesmæld til gengæld. Det døjer jeg meget med i perioder, hvor jeg har hovedpineanfald op til 4 dage om ugen. Får smertestillende, men kun med begrænset succes. Har været i behandling og til undersøgelse, men væk er det ikke...

I forbindelse med diagnosen fik jeg ordineret medicin (Ritalin) og det hjalp virekelig omgående. Men der skulle have været fulgt op med praktiske foranstaltninger, for en stor del af de mønstre jeg har tilegnet mig igennem 37 år, er ikke væk. Praktiske foranstaltninger kunne være psykologhjælp eller lignende, menintet er sket.

Jeg har været sygemeldt i godt 5 år, og er på kontanthjælp i dag. I alle årene har der skulle tages stilling til hvorledes jeg komme videre. Sådan står tingene ligeledes i dag. Der er simpelthen dømt nøl.

I min dagligdag har jeg det rigtig skidt. Jeg har igen svært ved at overskue hverdagen, især når nye ting sker. Alt for tit ligger jeg simeplthen brak og venter på hovedpinen går over. Det er frustrerende og holder ikke.

Jeg er nået dertil hvor der skal ske noget. En afklaring - at komme videre. Jeg har også meget svært ved at overskue min økonomiske situation (familiens) da jeg ikke ved hvad fremtiden bringer. Jeg har brug for ro omkring mig til at gennemgå den behandling der skal til omkring ADHD. Minde hovedpineanfald er der formentlig ikke meget at gøre ved.

Mit spørgsmål er, om jeg skal søge pension, og hvordan gør man. Er det igennem lægen eller sagsbehandleren?

Jeg har altid været modstander at at jeg skulle den vej. 37 år og har mod på en masse, men jeg har desværre efterhånden måtte indse at der nok ikke er meget for mig at komme efter på arbejdsmarkedet.

Så vidt jeg ved er jeg af sagsbehandleren lagt i klasse 4 med dårlig match.