K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Sagsformidler hjørnet > Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 Her kan du stille spørgsmål hvis du har spørgsmål ang førtidspension efter 2003 dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 10-04-2010, 02:20   #1
SoLost
Afhængigheds tegn af K10
 
SoLosts avatar
 
Tilmeldingsdato: 22-10 2009
Alder: 34
Indlæg: 318
Styrke: 15
SoLost er ny på vejen
Mulighed for førtidspension.

Hej.

Jeg ville lige høre om der er nogen af jer, der evt. har været igennem systemet, som der ved noget om, hvor stor min mulighed for fp er.

Jeg er 21.år her til Maj -10. Jeg har været sygemeldt og på kontanthjælp i 1½ år nu, på grund af længerevarende svær depression.
I det første år af den tid, gik jeg til psykolog, men det hjalp ikke noget.

Efter et selvmordsforsøg, blev jeg indlagt på psyk. afd. hvor jeg hurtigt tog af sted fra, men et par måneder efte,r indlagde jeg mig frivilligt igen.

Jeg begyndte så til en masse tests og samtaler på sygehuset, med en psykolog, som sammen med en psykiater, jeg også havde været hos et par gange, blev enige om at jeg havde handicappet, Infantil Autisme. Det er nu et halvt år siden, at den diagnose blev stillet.

Så mine diagnoser er pt. Infantil Autisme og Længerevarende svær depression.
Udover det lider jeg af, Social Angst, en masse fobi'er og angst for andre ting, migræne, pco og atopisk eksem.

Det sidste jeg har gennemført, er 10. klasse, jeg har derefter været i gang med ca. 5-7 forskellige uddannelser og uddannelsessteder.

Så har jeg haft ca. 5 forskellige fritidsjobs. Med alle udd. og med alle jobs'ne, har jeg på et tidspunkt laddet være med at møde op mere, fordi det blev for meget.

Jeg har derudover været på produktionsskole og så har jeg været på et aktiveringstilbud, der bare gik ud på at sidde og snakke med andre og tage til lidt rideterapi.

Der var tit jeg ikke fik mødt op, bl.a. på grund af mit daværende alkoholproblem og mine søvnproblemer - som stadig plager mig meget.

Jeg har nu tænkt mig at søge fp. efter paragraf 17, min sagsbehandler siger at jeg skal udfylde ressourceprofilen, sammen med min jobkonsulent, fra noget der hedder "Projekt Job og Anerkendelse."


Er der nogen der evt. ved, hvor stor mulighed der er, for at jeg får den tilkendt ?
Og hvis jeg får afslag, om jeg så SKAL i arbejdsprøvning?
Eller om jeg kan slippe. Altså hvad er grundene til, at de siger okay vi kan godt se det er meningsløst, at sende dig i arbejdsprøvning, tror i det er noget de vil sige i min sag?

På forhånd tak

Sidst redigeret af SoLost; 10-04-2010 kl. 02:24.
SoLost er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 10-04-2010, 03:57   #2
Webmaster
Webmaster
 
Webmasters avatar
 
Tilmeldingsdato: 06-10 2005
Lokation: Køge
Indlæg: 9.806
Blog Indlæg: 3
Styrke: 67
Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10
Til at starte med....så er der ikke nogen herinde der kan fortælle dig hvor stor din chance for førtidspension er....

Det er kun kommunen der kan det...forudsat at de har nok kendskab til dig...

Hvis du vil søge en §17 evt på foreliggende grundlag....så skal du være 100% sikker på at de har alt de skal bruge af papirer på dig....nok til at lave en ordentlig afgørelse...

Du skal være opmærksom på at man kan søge på 2 forskellige måde efter en §17...

Hvis du søger en alm §17....så skal kommunen undersøge i forhold til alle muligheder inden for den sociale lovgivning...og dette kan tage lang tid...og der er ikke rigtig nogen tidsramme...

En §17 på det foreliggende grundlag....den overgår den til behandling efter reglerne om førtidspension med det samme....og her skal de ikke undersøge noget....ej heller sende en i arbejdsprøvning....
Det eneste de skal/må lave er ressourceprofilen...
De indhenter ikke flere papirer osv...

Som du kan se....så skal de kende dig rigtig godt og have alle papirer på dig før du vil have en chance for at få en førtidspension efter en §17 på det foreliggende grundlag..

Så hvis man er bare lidt i tvivl om de har alle papirer og ting de skal bruge på en...ja så er det en dårlig ide at søge en §17 på det foreliggende grundlag...fordi bare der mangler en enkelt ting...ja så er det et afslag man får ud af det...

Din ressourceprofil SKAL laves af din sagsbehandler...og siger hun/han andet...ja så lyver han/hun

Det er en myndigheds opgave som ikke kan uddelegeres til andre....ej heller private aktører...

Du kan selvfølgelig udfylde det du selv kan....men det er din sagsbehandler der står for opgaven...og det står i loven....plus der er lavet flere afgørelser i ankestyrelsen på det...

Her er en af de afgørelser fra ankestyrelsen...

Citat:
Ressourceprofilen skal udarbejdes af sagsbehandleren i kommunen i samarbejde med borgeren i en fremadrettet proces.

Hvis ressourceprofilen ikke er udarbejdet af sagsbehandleren, lider den af sådanne mangler, at den ikke kan bruges som grundlag for en gyldig afgørelse om førtidspension....

Ankestyrelsen lagde vægt på, at udarbejdelse af ressourceprofilen er en myndighedsopgave, som ikke kan uddelegeres.

Du kan finde afgørelsen her http://www.ast.dk/afgoerelser/princi.../P-036-04.aspx
Ang arbejdsprøvning....så er det svært at slippe for at komme i sådan en...

Der er selvfølgelig nogen som slipper....men hvorvidt du kan slippe for den kan man ikke svare på...

For at slippe...så skal din læge....eller speciallæge have skrevet at du ikke kan og at du vil få det væsentligt værre....

Så hvis din læge eller psykolog er enig med dig i at dit helbred vil forværres yderligere...ja så har du en chance for at slippe for arbejdsprøvningen....

Så det kommer an på dine lægepapirer....

Arbejdsprøvningen er jo det eneste sted hvor de kan måle på din arbejdsevne....og se hvor stor eller lille den er....så de vil være ret opsat på at får dig i sådan en....

Det vil også gøre din sag meget nemmere og den vil blive afgjort hurtigere hvis du overhovedet kan magte en arbejdsprøvning....

Du kan se her hvad der står i vejledningen ang førtidspension

Citat:
Vejledning om førtidspension fra 1. januar 2003

12. Kommunen skal som hidtil behandle en henvendelse om førtidspension i forhold til alle de muligheder, der findes for at yde hjælp efter den sociale lovgivning. En ansøgning om hjælp skal behandles bredt ud fra en samlet vurdering af borgerens situation efter reglerne i retssikkerhedsloven.

Påbegyndelsen af en sag om førtidspension forudsætter som hovedregel, at de relevante muligheder for at forbedre arbejdsevnen har været afprøvet i praksis, og at der foreligger dokumentation for, at arbejdsevnen ikke varigt kan forbedres.

I visse særlige tilfælde vil førtidspensionssagen kunne påbegyndes uden, at de relevante muligheder for at forbedre arbejdsevnen har været afprøvet i praksis. Det drejer sig om situationer, hvor en praktisk afprøvning af arbejdsevnen med henblik på forbedring vil være åbenbar formålsløs eller endog vil kunne indebære risiko for forværring af personens tilstand. Det vil bl.a. være tilfældet i situationer, hvor det ud fra den eksisterende faglige viden om betydelige fysiske og psykiske funktionsevnenedsættelser og om visse alvorlige sygdomstilstande og deres prognoser er helt åbenbart, at pågældendes arbejdsevne er varigt nedsat og ikke kan forbedres væsentligt ved aktiverings-, revaliderings- og behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger.

Kilde: https://www.retsinformation.dk/Forms....aspx?id=19705
Håber at dette vil hjælpe dig videre...
__________________
Webmaster er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 10-04-2010, 09:28   #3
nille60
Mit andet hjem K10
 
Tilmeldingsdato: 28-09 2009
Lokation: Aalborg
Alder: 42
Indlæg: 649
Styrke: 15
nille60 er ny på vejen
Citat:
Oprindeligt indsendt af SoLost Se meddelelser
Hej.

Jeg ville lige høre om der er nogen af jer, der evt. har været igennem systemet, som der ved noget om, hvor stor min mulighed for fp er.

Jeg er 21.år her til Maj -10. Jeg har været sygemeldt og på kontanthjælp i 1½ år nu, på grund af længerevarende svær depression.
I det første år af den tid, gik jeg til psykolog, men det hjalp ikke noget.

Efter et selvmordsforsøg, blev jeg indlagt på psyk. afd. hvor jeg hurtigt tog af sted fra, men et par måneder efte,r indlagde jeg mig frivilligt igen.

Jeg begyndte så til en masse tests og samtaler på sygehuset, med en psykolog, som sammen med en psykiater, jeg også havde været hos et par gange, blev enige om at jeg havde handicappet, Infantil Autisme. Det er nu et halvt år siden, at den diagnose blev stillet.

Så mine diagnoser er pt. Infantil Autisme og Længerevarende svær depression.
Udover det lider jeg af, Social Angst, en masse fobi'er og angst for andre ting, migræne, pco og atopisk eksem.

Det sidste jeg har gennemført, er 10. klasse, jeg har derefter været i gang med ca. 5-7 forskellige uddannelser og uddannelsessteder.

Så har jeg haft ca. 5 forskellige fritidsjobs. Med alle udd. og med alle jobs'ne, har jeg på et tidspunkt laddet være med at møde op mere, fordi det blev for meget.

Jeg har derudover været på produktionsskole og så har jeg været på et aktiveringstilbud, der bare gik ud på at sidde og snakke med andre og tage til lidt rideterapi.

Der var tit jeg ikke fik mødt op, bl.a. på grund af mit daværende alkoholproblem og mine søvnproblemer - som stadig plager mig meget.

Jeg har nu tænkt mig at søge fp. efter paragraf 17, min sagsbehandler siger at jeg skal udfylde ressourceprofilen, sammen med min jobkonsulent, fra noget der hedder "Projekt Job og Anerkendelse."


Er der nogen der evt. ved, hvor stor mulighed der er, for at jeg får den tilkendt ?
Og hvis jeg får afslag, om jeg så SKAL i arbejdsprøvning?
Eller om jeg kan slippe. Altså hvad er grundene til, at de siger okay vi kan godt se det er meningsløst, at sende dig i arbejdsprøvning, tror i det er noget de vil sige i min sag?

På forhånd tak

Hejsa jeg har været i systemmet i 10 år er idag 28 år og min baggrund ligner nu meget din døjer også med depressioner og social forbi, meget lavt selv værd osv.
Du har været heldig du blev indlagt efter et selvmordsforsøg, jeg blev udskrevet en uge efter fra Rigshospitalet og blev bare sendt hjem til ingenting desværre. Jeg har også været i samtlige aktiverings forløb kommunen køre lige fra rengøring til jobsøgnings kurser og arbejdsprøvninger en masse forskellige steder lige fra børnehave/vuggestue til at være i køkken/kantine, har fået lavet RP 5 gange nu tror jeg og der står det samme der i som i den første der blev lavet, der er bare kommet de nye ting på som arbejdsprøvninger men heldbredet er det samme, har også gået til psykolg og været indlagt på et døgncenter for psykiske og ustabile unge.
Nu er jeg på det vi kalder kolbøttefabrikken i vores kommune et sted for de sender folk hen når de ikke hvad de skal gøre af dem lige pt, der sidder vi og spiller pc og drikker kaffe osv, skal jo være der, er der heldigvis kun de 8 timer om ugen og en ugedag fri.
Jeg håber du kan få din pension og ikke skal hele møllen igennem som jeg er, jeg fik at vide lige før påske at min kontaktperson/konsulent havde fået nyt job efter påske så ved ikke hvor jeg står nu, ud over at jeg skal være der i 3 måneder der hvor jeg er nu og har heldigvis været der en måned nu.
Bare du har alle dine papir med dig fra læge psykolog osv hvor de skriver at du ikke kan magte/holde til et job og husk at få aktindsigt. Håber det lykkes for dig pøj pøj med det :-)
nille60 er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 10-04-2010, 18:46   #4
Zania
Hvor skulle jeg ellers være
 
Zanias avatar
 
Tilmeldingsdato: 12-01 2010
Lokation: Østjylland
Indlæg: 194
Blog Indlæg: 2
Styrke: 15
Zania er ny på vejen
Halløj,

det ligner lidt min situation.

Atopisk eksem - har jeg også, er du blevet testet med "plaster på ryggen" hos en hudlæge, hvad du evt. ikke kan tåle? Jeg har to ting, og de to ting er i næsten alt i denne her verden, så det kan godt være lidt svært.

Kan kun tale udfra egne erfaringer, men jeg er glad for at have lokalpsykiatrien som lidt medvind.

Har læst ovenfor, at kun sagsbehandleren må skrive ressoruceprofilen, men min behandler har sagt, de gerne vil skrive min. Ville også gerne skrive min sygemelding. De var også med mig på kommunen, og skriver status. De mener, jeg ikke er i stand til at arbejde de næste 1-2 år, og prognosen er "usikker". Men kan så næsten heller ikke gå udenfor døren Det hindrer et arbejde en lille smule. Jeg har så en 10 år lang historie i systemet. Ville fælt gerne have flexjob med få timer som sagsbehandleren foreslog med det samme, men har lidt et problem med at komme derhen.

Lone
Zania er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 11-04-2010, 15:09   #5
SoLost
Afhængigheds tegn af K10
 
SoLosts avatar
 
Tilmeldingsdato: 22-10 2009
Alder: 34
Indlæg: 318
Styrke: 15
SoLost er ny på vejen
Citat:
Hvis du vil søge en §17 evt på foreliggende grundlag....så skal du være 100% sikker på at de har alt de skal bruge af papirer på dig....nok til at lave en ordentlig afgørelse...

Du skal være opmærksom på at man kan søge på 2 forskellige måde efter en §17...

Hvis du søger en alm §17....så skal kommunen undersøge i forhold til alle muligheder inden for den sociale lovgivning...og dette kan tage lang tid...og der er ikke rigtig nogen tidsramme...

En §17 på det foreliggende grundlag....den overgår den til behandling efter reglerne om førtidspension med det samme....og her skal de ikke undersøge noget....ej heller sende en i arbejdsprøvning....
Det eneste de skal/må lave er ressourceprofilen...
De indhenter ikke flere papirer osv...

Som du kan se....så skal de kende dig rigtig godt og have alle papirer på dig før du vil have en chance for at få en førtidspension efter en §17 på det foreliggende grundlag..

Så hvis man er bare lidt i tvivl om de har alle papirer og ting de skal bruge på en...ja så er det en dårlig ide at søge en §17 på det foreliggende grundlag...fordi bare der mangler en enkelt ting...ja så er det et afslag man får ud af det...
Allerførst, mange tak for svaret, det gav mig et bedre overblik over det. Der var flere af de ting, jeg ikke havde fået af vide, selvom jeg har aftalt med min sagsbehandler, at jeg skulle søge ftp. efter paragraf 17.

Efter det du beskriver, så vil jeg da helt klart prøve at søge efter paragraf 17, på det foreliggende grundlag, da den anden måde lyder alt for uudholdelig for mig.

Okay, der er i hvert fald ikke helt styr på papirerne, det ved jeg bl.a. fra min aktindsigt.
Men er der ikke nogen jeg kan kontakte, noget rådgivning eller noget, som gratis hjælper mig med, hvad der er vigtigt de skal have ?
Og hvordan jeg skaffer de papir, de skal have, så jeg har alle mine problemstillingerne med på skrift, når jeg ansøger ?

Citat:
Hvis ressourceprofilen ikke er udarbejdet af sagsbehandleren, lider den af sådanne mangler, at den ikke kan bruges som grundlag for en gyldig afgørelse om førtidspension....
Vil det så sige, at hvis det er min kontaktperson, på "Projekt Job & Anerkendelse", i stedet for min sagsbehandler, der laver den.
At så kan jeg risikere, at det går ud over mig, med afslag, på grund af det ? Selvom det er hende der har sagt, at min kontaktperson kunne hjælpe med den. Min sagsbehandler ville vidst selv lave den færdig bagefter.


Citat:
Arbejdsprøvningen er jo det eneste sted hvor de kan måle på din arbejdsevne....og se hvor stor eller lille den er....så de vil være ret opsat på at får dig i sådan en....

Det vil også gøre din sag meget nemmere og den vil blive afgjort hurtigere hvis du overhovedet kan magte en arbejdsprøvning....
Okay, så det vil faktisk være et plus for mig, at tage i arbejdsprøvning, hvis du siger, at sagen bliver afgjort hurtigere af det?

Men hvad nu hvis jeg får en arbejdsprøvning og jeg så ikke kan magte den mere efter en dag og ikke har lyst til at møde op der mere. Hvad sker der så ? Med hensyn til min ftp. sag? Og kan de så ikke tage min kontanthjælp fra mig?
SoLost er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 11-04-2010, 15:50   #6
Andersine85
Lever på K10
 
Tilmeldingsdato: 02-04 2010
Indlæg: 1.200
Blog Indlæg: 36
Styrke: 16
Andersine85 er ny på vejen
Der vil helt sikkert være større chance for succes ift. en pensionsansøgning, hvis du venter på, at de har noget materiale at træffe afgørelsen på, herunder lægepapirer, og beskrivelse fra arbejdsprøvning.
Hvis du bare søger §17, uden at der ligger ret meget i din sag, så får du højst sandsynligt afslag... der skal jo være noget dokumentation for, at du ikke længere kan arbejde.
__________________
Er uddannet socialrådgiver, har arbejdet 3 år med sygedagpenge, men er lige skiftet til kontanthjælp match 2 og 3 og er altså, derfor, på den anden side at skrivebordet end de fleste herinde

Min lille hverdagsblog: http://www.k10.dk/blog.php?u=4874
Andersine85 er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 12-04-2010, 02:37   #7
Webmaster
Webmaster
 
Webmasters avatar
 
Tilmeldingsdato: 06-10 2005
Lokation: Køge
Indlæg: 9.806
Blog Indlæg: 3
Styrke: 67
Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10
Jeg vil sige som Andersine85 at du er nød til at vente med at søge på foreliggende grundlag indtil du er sikker på at der ligger nok dokumentation nok ti at de kan træffe en ordentligt afgørelse....

Det vil helt klart blive et afslag hvis der ikke er nok...og så vil det bare trække din sag i langdrag...

Vent indtil du ved at de har papirer nok...

Hvis der mangler lægepapirer i din sag...så kan du evt få aktindsigt hos lægen og så selv sende papirerne op til kommunen og få dem lagt ind i din sag..

Du kan evt prøve at søge hjælp hos DUKH - Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet

Du kan se her hvem og hvad de er...

Citat:
DUKH er et rådgivningstilbud til både borger og myndighed, der ønsker rådgivning og vejledning, når det gælder sagsbehandling på handicapområdet. Vi er en selvejende institution under Socialsministeriet, som skal medvirke til at styrke retssikkerheden for mennesker med et handicap. Vi skal dels sikre borgerens retssikkerhed ved at yde relevant og uvildig rådgivning i enkeltsager, der måske er gået i hårdknude, eller hvor borgeren føler sig uretfærdigt behandlet.
Kilde: http://www.dukh.dk/om-dukh/formaal

Det koster gratis at bruge dem...

Ang ressourceprofilen...

Hvis den er lavet af andre end din sagsbehandler...så vil det kunne betyde at de afgørelser de træffer på baggrund af den....at de er ugyldige...

Hvis du feks søger en pension...og de giver et afslag.....på baggrund af en ressourceprofil som er lavet af andre end din sagsbehandler...ja så kan det rent faktisk betyde at det afslag er ugyldigt....

Så det er nødvendigvis ikke kun dårligt for dig....

Men det vil kunne trække din sag ud i lang tid....for de får evt sagen tilbage og så skal de først til at lave en ny ressourceprofil og så træffe en ny afgørelse...

Så det er bedst hvis du skriver til din sagsbehandler at ressourceprofilen skal laves af hende/ham...

Du kan evt kopiere den afgørelse jeg har lagt ovenfor...og sende med til hende/ham

Du kan finde afgørelsen her http://www.ast.dk/afgoerelser/princi.../P-036-04.aspx

Ang arbejdsprøvningen...

En arbejdsprøvning skal tilrettelægges så du kan klare den...og med de skånehensyn du nu har...

Det er ret vigtigt at man møder op hver dag....også selv om det bare er for at sige at man er syg og ikke kan klare at være der den dag...

Hvis man bliver væk fra den...og gør det tit nok...ja så vil de kunne sige til dig at arbejdsprøvningen er ugyldig og at den ikke kan bruges til at sige noget om din arbejdsevne...

Det er IKKE en gyldig grund for at blive væk....at man siger at man ikke har lyst til den...

Er der ting som gør at du ikke kan være der....ja så må de rette arbejdsprøvningen til så du kan klare at være der...

Det er yderst sjældent at folk får en pension uden en arbejdsprøvning...

Det er kun i de tilfælde hvor folks helbred vil blive væsentligt forværret af en arbejdsprøvning...

Så arbejdsprøvningen er vigtig og det er vigtigt at møde op hver dag (også selv om man bare kommer for at sige man ikke kan den dag)...så de ikke kan sige at den er ugyldig...

Jeg ved faktisk ikke om de kan tage din kontanthjælp hvis du ikke møder op i en arbejdsprøvning...men det er der måske andre herinde der ved...

Du kan evt også prøve at se på www.ladk.dk og spørge der....de ved en masse om lige netop kontanthjælp...
__________________
Webmaster er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 12-04-2010, 09:21   #8
Viper
Afhængigheds tegn af K10
 
Vipers avatar
 
Tilmeldingsdato: 16-09 2008
Lokation: Odsherred
Alder: 63
Indlæg: 319
Blog Indlæg: 5
Styrke: 16
Viper er rigtig godt på vej
Sanktioner

Jeg sidder og kigger lidt på siden her og må erklære mig enig med både Webmaster og Andersine85 og deres råd/vejledning til dig SoLost.

Ihvorvel at du har store problemer med at tage til en skole/praktikplads, møder i kommunen osv. pga. dine fobier og din svære depression, må jeg så sige at selv om jeg godt forstår at du har svært ved at tage derhen så bliver du nødt til at gøre det alligevel.

Jeg har forstået det sådan at du er på kontanthjælp, er det rigtigt?

I så fald kommer du ind under lovbekendtgørelse nr. 946 af 01/10/2009, populært kaldet lov om aktiv socialpolitik, der i §§ 36-41 nævner en hel masse sanktionsmuligheder i tilfælde af at du udebliver fra noget de har sat dig til.

Disse sanktioner går lige fra en advarsel over 1 dags tab af kontanthjælp til tab af kontanthjælp indtil du næste gang møder op som tilsagt, og i sidste og værste instans til ophør af kontanthjælp.

Det råd du har fået om at møde op hver dag, om det så bare er for at sige at du ikke kan klare at arbejde/holde møde den dag er dermed et rigtigt godt råd.

Og ja, jeg ved godt at det kan føles som at bestige Mount Everest bare at gå ud af døren når man har en social fobi, at man kan blive helt panikslagen bare ved tanken. Det er en uhyggeligt hård kamp at skulle mande sig op til det.

Desværre tror jeg ikke at du har ret meget valg hvis din sagsbehandler er en af de stive typer.

Jeg håber alligevel at du klarer det og når frem til et godt resultat. Her kan et tæt samarbejde med din læge og brugen af en dagbog hvor du skriver ned hvordan du har det hver dag være en stor hjælp.

Pøj pøj. Viper
__________________
Failure Is Not an Option. (Gene Krantz, Mission Control, Apollo 13)

Enhver soldat kan slå ihjel, men kun den sande kriger kæmper for at redde liv. Any Soldier Can kill, but only the true warrior fights to save lives. (russisk ordsprog)
Viper er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 13-06-2010, 23:05   #9
TimeGuest
Har ikke tid til andet end K10
 
Tilmeldingsdato: 24-04 2008
Lokation: Costa del Wassersleben
Indlæg: 2.030
Styrke: 19
TimeGuest er rigtig godt på vej
Opmærksomheden skal henledes på, at P-36-04 har afgørelsesdatoen: 01-09-2004

Jeg sidder derfor og spekulerer på, om P-36-04 fortsat danner præcedens på området, eller der er kommet senere afgørelser, der ændre på det substantielle i afgørelsen.

Citat:

Ressourceprofilen skal udarbejdes af sagsbehandleren i kommunen i samarbejde med borgeren i en fremadrettet proces.

Hvis ressourceprofilen ikke er udarbejdet af sagsbehandleren, lider den af sådanne mangler, at den ikke kan bruges som grundlag for en gyldig afgørelse om førtidspension.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at udarbejdelse af ressourceprofilen er en myndighedsopgave, som ikke kan uddelegeres.

Citat slut

Jeg sidder nemlig som repræsentant i en sag, hvor netop anden aktør har udfærdiget ressourceprofilen, som herefter indgår i stillingtagen til, hvorvidt der kan rejses en §18 førtidspensionsag.

Man kommer ud fra det afsæt til den konklusion, at der ikke er grundlag for at indstille til, at der rejses en §18.
TimeGuest er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum

Lignende emner
Emner Emnet er startet af Forum Svar Sidste indlæg
Har jeg mulighed for at søge førtidspension når jeg både er fysik og psykisk syg?? Frk følsom Nyttigt at vide for Førtidspensionister 15 30-05-2012 20:54
Mulighed for førtidspension. Julcha Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 99 24-08-2010 00:13
Har vi en mulighed for..... p.m.o. Alt det andet 2 27-05-2010 00:36
Har jeg mulighed for fp? Mcavforfanden Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 4 23-01-2010 11:41
Søge førtidspension - ikke længere en mulighed? Mariepigen Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 4 15-10-2006 20:53




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 00:46.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension