K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Sagsformidler hjørnet > Spørgsmål ang fleksjob

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Spørgsmål ang fleksjob Her kan du stille spørgsmål hvis du har spørgsmål til enten fleksjob eller det at søge fleksjob dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 16-02-2014, 13:33   #1
Rakbæk
Rahbæk
 
Tilmeldingsdato: 15-08 2013
Lokation: 4000 Roskilde
Alder: 58
Indlæg: 9
Styrke: 0
Rakbæk er ny på vejen
Rådighedsvudering

Hej K 10
Jeg er blevet indkaldt til møde med itk2
Der skal vuderes om jeg stadig har ret til at
Modtage ledighedsydelse og eller om jeg skal tilbage
på sygedagpenge kan man det ???
Jeg havde i 2008 en arbejdsulykker kom i 2010
på sygedagpenge , div arbejdsprøvninger
2011 efter jeg ankede kommunens afgørelse fik jeg
tilkendt flex bevis , mit helbred er desværre blevet
så dårlig at jeg har søgt fp i 2012 efter de gamle regler
. Har ikk kunne deltage i kurser mm , tager dagligt 120 mg
morfin er afhængig af andres hjælp , har været hos 6
Rygspecialister , som ikke kan gøre noget ryggen er færdig været til utallige mr scaninger
Har fået tilkendt 60% erhversevnetab , har mistet familien oveni og finder ingen forståelse fra kommunen .
Jeg ku skrive meget mere , jeg er 49 år og er godt træt af det hele
Og igen og igen at skulle bruge de få resurser jeg har til at skulle føre bevisførelse overfor kommunen mm .
Men hvad gør jeg til mødet med itk2 hvis de vælger hvis de kan
At fratage mig flexbevis og føre mig tilbage på sygedagpenge
Mvh
Rakbæk er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 16-02-2014, 13:51   #2
gisne
Har ikke tid til andet end K10
 
gisnes avatar
 
Tilmeldingsdato: 25-10 2012
Lokation: Horsens Komune
Indlæg: 2.113
Styrke: 15
gisne er ved at flytte ind på K10gisne er ved at flytte ind på K10
De kan ikke fratage din din ret til fleks, medmindre du er blevet bedre/ raskere end du var da du blev tilkendt fleks og det er du ikke

Men fordi du modtager ledighedsydelse så skal de hver gang du har modtaget ledighedsydelsen i 12 mdr, inden for en 18 mdr's periode, revurdere om du stadig opfylder betingelserne, hvilket du jo gør - så der tror jeg du kan tage det helt roligt, selv om det er svært.

Men måske kan det bruges til at få beskrevet den forværring der er sket og de kan begynde at arbejde på at få det beskrevet, evt. Indhente nye lægepapirer
gisne er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 16-02-2014, 16:15   #3
Rakbæk
Rahbæk
 
Tilmeldingsdato: 15-08 2013
Lokation: 4000 Roskilde
Alder: 58
Indlæg: 9
Styrke: 0
Rakbæk er ny på vejen
Tak for svar , er der evt en paragraf der fortæller / henviser
At jeg ikke kan komme tilbage på sygedagpenge
Miste mit fleksbevis , kan lige fortælle også
At min ankesag i forbindelse med at jeg har søgt fp ligger i ankenævnet og har
gjort det siden jan 2013 , forventet svar fra ankenævn siger de omkring midt maj 2014 . Jeg håber selv på fp ikke at jeg bliver rask pga det
Men det giver ro i min hverdag , det er en kæmpe belastning oveni alt at gå i den evige uvished og alle de omkostninger der har været gennem de sidste 6 år
Tak for svar igen
Mvh
Rakbæk er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 16-02-2014, 16:35   #4
mik16
Talknuseren
 
Tilmeldingsdato: 27-02 2011
Lokation: Lolland
Alder: 67
Indlæg: 1.272
Styrke: 15
mik16 er rigtig godt på vej
Citat:
Oprindeligt indsendt af Rakbæk Se meddelelser
Tak for svar , er der evt en paragraf der fortæller / henviser
At jeg ikke kan komme tilbage på sygedagpenge
Miste mit fleksbevis , kan lige fortælle også
At min ankesag i forbindelse med at jeg har søgt fp ligger i ankenævnet og har
gjort det siden jan 2013 , forventet svar fra ankenævn siger de omkring midt maj 2014 . Jeg håber selv på fp ikke at jeg bliver rask pga det
Men det giver ro i min hverdag , det er en kæmpe belastning oveni alt at gå i den evige uvished og alle de omkostninger der har været gennem de sidste 6 år
Tak for svar igen
Mvh
Ja da § 74 b

Citat:

Forudsætninger for at modtage ledighedsydelse, jf. § 74 b, stk. 1, er, at den pågældende opfylder betingelserne for at få et fleksjob og står til rådighed efter § 75. Jobcenteret vurderer på grundlag af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, §§ 70 og 70 a, om personen er berettiget til et fleksjob. Der skal herunder være redegjort for, at personen har en varig og væsentlig nedsat arbejdsevne, og hvorfor det ikke er muligt at opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår.

En kommune kan ikke fratage en person ledighedsydelsen alene efter § 74 b, stk.1. Kommunen skal, hvis den pågældende ikke længere opfylder betingelserne for fleksjob, træffe en afgørelse om dette. I forbindelse med afgørelsen, skal kommunen vurdere, hvorvidt den pågældendes arbejdsevne ikke længere er varigt og væsentligt nedsat, eller om den pågældendes arbejdsevne er blevet forringet i et sådant omfang, at den pågældende skal indstilles til en førtidspension. Hvis kommunen indstiller den pågældende til en førtidspension, kan personen fortsat modtage ledighedsydelse, jf. § 77 b, stk. 2, frem til der er truffet afgørelse om førtidspension.

Hvis den pågældende ikke opfylder betingelserne om at stå til rådighed for et fleksjob i § 75, skal kommunen, før der kan træffes afgørelse om, at den pågældende ikke kan modtage ledighedsydelse, træffe en afgørelse efter §§ 76-77 b og herunder tage stilling til, om den pågældende har en rimelig grund til ikke at stå til rådighed for et fleksjob fx på grund af sygdom eller manglende pasningsmuligheder til personens barn.

Sidst redigeret af mik16; 16-02-2014 kl. 16:40.
mik16 er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 16-02-2014, 16:39   #5
Ninja
Jeg bor her på K10
 
Ninjas avatar
 
Tilmeldingsdato: 10-01 2008
Indlæg: 13.654
Styrke: 33
Ninja er ny på vejenNinja er ny på vejenNinja er ny på vejenNinja er ny på vejen
Mik16

Betyder det så, at Rabæk, kan ryge af ledighedsydelsen og på sygedagpenge i stedet? Tænker specielt på de sidste tre linjer..

''Hvis den pågældende ikke opfylder betingelserne om at stå til rådighed for et fleksjob i § 75, skal kommunen, før der kan træffes afgørelse om, at den pågældende ikke kan modtage ledighedsydelse, træffe en afgørelse efter §§ 76-77 b og herunder tage stilling til, om den pågældende har en rimelig grund til ikke at stå til rådighed for et fleksjob fx på grund af sygdom eller manglende pasningsmuligheder til personens barn.''
Ninja er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 16-02-2014, 16:45   #6
mik16
Talknuseren
 
Tilmeldingsdato: 27-02 2011
Lokation: Lolland
Alder: 67
Indlæg: 1.272
Styrke: 15
mik16 er rigtig godt på vej
Citat:
Oprindeligt indsendt af helenekr Se meddelelser
Mik16

Betyder det så, at Rabæk, kan ryge af ledighedsydelsen og på sygedagpenge i stedet? Tænker specielt på de sidste tre linjer..

''Hvis den pågældende ikke opfylder betingelserne om at stå til rådighed for et fleksjob i § 75, skal kommunen, før der kan træffes afgørelse om, at den pågældende ikke kan modtage ledighedsydelse, træffe en afgørelse efter §§ 76-77 b og herunder tage stilling til, om den pågældende har en rimelig grund til ikke at stå til rådighed for et fleksjob fx på grund af sygdom eller manglende pasningsmuligheder til personens barn.''
§ 75 er noget HELT andet.. Det er dem som er "uartige" set med jobcenterets øjne, hvis de IKKE opfylder disse krav

Citat:

I § 75, stk. 1, fremgår det, at en person, der modtager ledighedsydelse, skal stå til rådighed for et fleksjob.

Kommunen skal efter retssikkerhedslovens § 12 vejlede en person, der modtager ledighedsydelse om de rettigheder og pligter, som personen skal opfylde samt om, hvilke konsekvenser det har, hvis den pågældende ikke opfylder sin rådighedsforpligtelse. Der henvises til pkt. 1 om retssikkerhedsloven m.v. for yderligere om kommunens vejledningsforpligtelse.

En person, der er berettiget til at modtage ledighedsydelse, og som har en rimelig grund efter § 13, stk. 4 og 5, til ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder, kan fortsat modtage ledighedsydelse. Det gælder fx, hvis den pågældende på grund af sygdom eller manglende pasningsmuligheder til sine børn ikke kan tage imod et rimeligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Ankestyrelsen har i sin Principafgørelse A-38-05 udtalt, at såfremt en kontanthjælpsmodtager ikke opfyldte sine forpligtelser til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, skulle det vurderes efter lovens bestemmelser om sanktioner, hvorvidt der skulle ske en nedsættelse af hjælpen eller om hjælpen skulle ophøre.

På tilsvarende vis skal konsekvenserne af ikke at stå til rådighed for et fleksjob m.v., vurderes efter reglerne i §§ 76-77 b. Det indebærer, at en person, der ikke opfylder betingelserne i § 75, først kan fratages sin ledighedsydelse, når kommunen har truffet afgørelse efter reglerne i §§ 76-77 b i lov om aktiv socialpolitik. Det fremgår af bestemmelserne i §§ 76-77 b, at der ikke skal gives en sanktion, hvis der er en rimelig grund, jf. § 13, stk. 4 og 5.

En person, der modtager ledighedsydelse, har pligt til at være aktivt jobsøgende. Kravene til den aktive jobsøgning skal være tilpasset til, at vilkårene for modtagere af ledighedsydelse ikke er de samme som for andre ledige. Personen skal selv søge arbejde på den måde, som er normal for området fx ved henvendelse direkte til arbejdsgiveren eller ved en skriftlig ansøgning. Personen skal endvidere lægge sit cv på Jobnet. Personen kan få hjælp af jobcenteret i forhold til jobsøgning, herunder hjælp til at tage kontakt til virksomheder om ansættelse i fleksjob.

Jobcenteret skal fortsat yde en aktiv indsats for at bringe modtagere af ledighedsydelse tættere på arbejdsmarkedet, herunder ved at bistå med jobsøgning, hjælpe med at udarbejde og lægge cv på Jobnet og kontakter til virksomheder.

Samtidig skal modtageren af ledighedsydelse møde til de samtaler, som den pågældende bliver indkaldt til. Det gælder cv-samtaler, jobsamtaler i det individuelle kontaktforløb, jf. § 73 a, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, møder i rehabiliteringsteamet efter § 25 a i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, samtaler om rådighedsvurdering og opfølgningssamtaler efter § 74 c i lov om en aktiv socialpolitik.

Det fremgår af § 73 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at jobcenteret som minimum skal have en individuel samtale (jobsamtale) med alle, der er visiteret til fleksjob, når de har været ledige i 3 måneder. Ved jobsamtalen skal jobcenteret følge op på, om den ledige har været aktivt jobsøgende, herunder om personen har søgt job, som bliver præcenteret på ”Min side” på Jobnet, som har helt eller delvist match i forhold til personens kompetencer og ressourcer. Der skal ved samtalen være fokus på, hvad personen selv og jobcenteret gør for at finde et fleksjob, herunder om den pågældende skal have tilbud om vejledning og opkvalificering eller virksomhedspraktik, som kan forbedre personens muligheder for at blive ansat i et fleksjob.

Kontaktforløbet skal tilrettelægges og gennemføres med henblik på, at personen hurtigst muligt kommer i fleksjob.

Kontaktforløbet skal fortsætte, indtil personen er kommet i fleksjob, og skal gå i gang igen ved evt. ny ledighed efter et fleksjob. Ved jobsamtalen skal der tages udgangspunkt i de oplysninger, der fremgår af rehabiliteringsplanen samt den pågældendes cv.

En person, der er visiteret til fleksjob, og som modtager ledighedsydelse, skal tage imod et rimeligt tilbud om fleksjob samt tage imod rimelige tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt andre tilbud, som kan forbedre muligheden for at finde arbejde. Det er endvidere en betingelse for at modtage ledighedsydelse, at personen deltager aktivt i de tilbud, som kommunen har givet.

Ved et rimeligt tilbud om fleksjob forstås bl.a., at der er tale om et job, som personen kan varetage med de skånehensyn, der følger af den nedsatte arbejdsevne. Rimeligt arbejde er dermed arbejde, som personen kan klare eller kan bringes til at klare efter en kort oplæring. Hvis jobcenteret har givet en person et rimeligt tilbud om fleksjob, og personen afslår dette, skal ydelseskontoret efter indstilling fra jobcenteret vurdere, om der skal gives en sanktion. Det er jobcenteret, der vurderer, om fleksjobbet er rimeligt, og om personen har en gyldig grund til at afvise fleksjobbet.

En person skal tage imod et rimeligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andre tilbud, som kan fremme personens muligheder for ansættelse i et fleksjob. Det kan fx være tilbud om undervisning i dansk. Det er jobcenteret, der vurderer, om tilbuddet er rimeligt, og om personen har en rimelig grund til at afslå tilbuddet. Hvis en person ikke deltager aktivt i et rimeligt tilbud, som kommunen har givet, kan der opstå tvivl om personens rådighed. I denne situation skal jobcenteret afprøve personens rådighed. Se nærmere nedenfor under afsnit om afprøvning af rådighed.

En modtager af ledighedsydelse har pligt til at lægge sit cv på Jobnet senest 3 uger efter, at den pågældende har fået ret til ledighedsydelse. Reglerne om cv er trådt i kraft den 24. juni 2013, og der er udviklet et særligt cv for personer, der er fleksjobvisiterede, på ”Min side” på Jobnet.

Cv’et skal opfylde kravene i § 73 d i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Cv’et skal således indeholde fyldestgørende oplysninger om tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for jobcenterets bistand med at finde arbejde til den pågældende. Der skal endvidere i cv’et angives et beskæftigelsesmål. Som et led i, at personen skal være aktivt jobsøgende indgår, at borgeren skal tjekke, om der er arbejdsgivere, der har reageret på den pågældendes cv og at personen søger nogle af de job, som den pågældende bliver præsenteret for på Jobnet.

Hvis der foreligger et tidligere cv, skal oplysningerne på ny gøres tilgængelige, hvis personen igen bliver ledig.

En modtager af ledighedsydelse skal løbende opdatere sit cv, dvs. at personen skal opdatere sit cv ved ændringer, fx hvis den pågældende har været i virksomhedspraktik eller har deltaget i 6 ugers selvvalgt uddannelse og derved har opnået nye kompetencer m.v.

Jobcenteret skal hjælpe personen med at indlægge oplysninger i Jobnet, hvis personen anmoder om det eller jobcenteret har kendskab til, at personen fx har svært ved at betjene sig af selvbetjeningsværktøjer eller er læse- eller stavesvage.

Tvivl om rådighed

Hvis der opstår tvivl om, hvorvidt en modtager af ledighedsydelse står til rådighed for et fleksjob, skal jobcenteret afprøve personens rådighed. Tvivl om rådighed kan fx opstå i forbindelse med jobcenteres opfølgning på, om personen opfylder betingelserne for et fleksjob. Der kan endvidere opstå tvivl om rådigheden, hvis en person afslår et rimeligt tilbud om fleksjob, eller hvis personen gentagne gange melder sig syg, når personen får et tilbud om fleksjob.

Rådighedsafprøvningen kan fx ske ved at give personen et tilbud efter kapitel 10 og/eller 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. I vurderingen af, om personen forsat står til rådighed for et fleksjob, indgår følgende:

Personens deltagelse i tilbuddet
Eventuelt fravær
Tilbagemelding fra tilbudsstedet m.v.
Hvis jobcenteret vurderer, at en person ikke har vilje til at overtage et fleksjob og dermed ikke står til rådighed, mister personen retten til ledighedsydelse. Det er ydelseskontoret, der på baggrund af jobcenterets indstilling træffer afgørelse om den manglende ret til ledighedsydelse. Personen er trods den manglende rådighed stadig visiteret til et fleksjob.

Jobcenteret kan ikke indstille til ydelseskontoret, at der skal træffes afgørelse om manglende rådighed for et fleksjob, alene fordi jobcenteret ikke kan finde et fleksjob, som personen kan klare. Jobcenteret skal vurdere, om personen stadig opfylder betingelserne for et fleksjob og træffe afgørelse om, at den tidligere visitation til fleksjob ophæves. Dette kan ske, hvis personen fx er blevet så dårlig, at personen har ret til førtidspension, eller hvis personens helbred fx på grund af nye behandlingsmuligheder er forbedret, så personen ikke længere kan anses for at have en varig og væsentlig nedsættelse af arbejdsevnen.

Sidst redigeret af mik16; 16-02-2014 kl. 16:48.
mik16 er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 10:01.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension