reva

[gh72]

Ja, det er et godt spørgsmål. Hvordan viser man, at man ikke kan arbejde. Sådan som jeg har fået det forklaret, der hvor jeg er, så ser de på, hvad man har udrettet, mens man har været der og hvor meget, man har været der. MEN det drejer sig ikke kun om, hvor meget man har været der. Man kan jo feks godt have været der i 3 timer, men kun udrettet noget i en halv.

Der hvor jeg er, vil de helst have man møder op uanset hvad, og så kan man altid gå igen. Så har de set, at man ikke kan og at man ikke har det godt. Ja ja, man føler det jo lidt som mistro, ikke? Vi tror det ikke, før vi selv har set det..

I min kommune er det sådan, at det er den henvisende sagsbehandler til kommunen, der bestemmer hvor længe man skal være der. Der er feks nogle, der skal være der i 4 uger, andre i 13, og endnu andre et sted midt imellem.

De vil gerne have, at man prøver så godt man kan, så de kan beskrive, hvad der sker, når man så har gjort det. Det kan godt virke hårdt, for jeg personligt har i ihvertfald brugt mange år på at lære mine grænser at kende og også på at acceptere min situation og tage hensyn til mig selv. Så virker det meget grænseoverskridende, hvis man gang på gang skal overskride grænserne, når man ved, man får en kæmpe regning bagefter..

[skotten]

jeg har selv været på reva og ja de kan godt virke som de ved bedre men jeg har lidt erfaring med hvordan de vil jorde de syge der jeg har været der 5gange og det har koste KBH omkring 600 000kr og nej reva er ikke i kommunernes lomme da det er en selv egende institution som sammen arbejder med både kommunerne og aKASSERNE de tjener kassen på at skal prøve at få syge folk i job så derfor sættes man derud for at prøve deres metoder og for at være billig arbejdskraft og de sætter en dagsorden som mange folk regner med at når de siger du skal være der fra kl 8.15 til kl 15.00 så er det det man skal men den er ikke helt iorden da de jo ikke ved hvor langt tid man kan klare at være der for min egen sag mødte jeg kl 10.15 og gik kl 11.30 og vis man så regner ud hvor efektiv min arbejds evne var med pauser og sådan så blev det til ca 6 1/2time om ugen hvilket skulle være under et fleks job . Ps. jeg lider af slidgigt i ryg og hofte samt hjerte problemer og er derfor på både hjerte medicin samt smerte stillende som er morfin og ibubrofen samt medicin mod for højt blodtryk og alligevel skal jeg kæmpe mod kommunen nu på 8år og jeg venter stadig svar på en pension men den er åbenbart lidt svær for dem at finde så derfor i raske mennesker som skulle sidde og læse herinde pas på jeres helbred for HJORTEN vil bare ha i skal ødelægges selvom i er syge hilsen en KØBENHAVNER

[Den udstødte]

Hej Sommer!

Jeg er i arbejdsprøvning i øjeblikket. Jeg har været der i 7 uger og har 6 uger tilbage. Jeg startede med 3 timer om dagen og er der nogle dage i 4 timer. Disse 3 - 4 timer er rigeligt. I dag var jeg der kun i knap 2 timer, så havde jeg FOR mange smerter/gener og måtte derfor tage hjem.

Men jeg aner ikke en disse om, hvad der skal ske når de 13 ugers arbejdsprøvning er slut. Så skal kommunen jo vurdere hvad der så skal ske.... jeg har det meget, meget svært med denne usikkerhed. Måske skal jeg i en anden arbejdsprøvning eller evt. på et reva-center, jeg ved det ikke.......

Den Udstødte

[Sommer]

Gr72
Det lyder ikke rart. Det er netop den mistro jeg har det svært med.
Da jeg endnu ikke har set det, har jeg godt nok også svært ved at tro det og så er det
Skotten
kommer ind med "jeg har været der 5 gange". -- Det er da bare for meget. Jeg føler godt nok med dig. Vil det da ingen ende tage.

Det er lige det jeg frygter, at man kommer til at hænge fast.

Og Udstødte skriver
Men jeg aner ikke en disse om, hvad der skal ske når de 13 ugers arbejdsprøvning er slut. Så skal kommunen jo vurdere hvad der så skal ske.... jeg har det meget, meget svært med denne usikkerhed. Måske skal jeg i en anden arbejdsprøvning eller evt. på et reva-center, jeg ved det ikke.......

Hvordan finder I dog kræfter og styrke.
Den usikkerhed er da til at få stress af, og så skal man vel bare igennem flere undersøgelser og arbejdsprøvninger.

Så er ens lægepapirer vel blevet for gamle i mellemtiden. Så skal de indhentes på ny.

Tak for jeres gode svar. Det er trods alt rart at vide at man ikke er alene.

Mvh. Sommer

[lunamaria]

Ja det er også sådan noget jeg tænker på..lægepapirer m.m. bliver for gammel...
Ja åbenbart skal jeg ud og se hvad jeg ikke kan ...det ved jeg faktisk i forvejen..og jeg må indrømme at jeg er noget harm over at jeg ikke kunne få sygedagpenge forlænget fordi jeg ikke kunne arbejdsprøves på grund at spyk læge vurdering..( skrev både sagsbehandler fra dagpenge og min nuværende på kontant ) ..fatter ikke en dyt af det...

Jeg har kæmpe problemer med transport...jeg kan ikke køre med bus ej heller sidde ved siden af en som kører....
Min mulighed har altid kun været en god ven , som pr automatik lod mig køre og han sidder ved siden af...godtnok holder vi ind til siden mange gange , men vi kommer sikkert frem uden at jeg panikker...Når altid at tage det i opløb så jeg kan tage det med ro..

Der bliver så bevilliget taxa kørsel til mig...øh...det bliver spøndende at se hvor ofte jeg må bede ham om at stoppe og om vi når frem inden middag..smiler lidt...
Ja det er faktisk vildt hvad der bliver brugt af penge , fordi man åbenbart ikke bliver troet på selvom der foreligger erklæringer og udtalelser...

[gh72]

Ja, det er mærkeligt, når der foreligger et hav af lægeerklæringer, at man så stadig bliver tvunget til gentagne arbejdsprøvninger.

Uvisheden. Ja, det er stressende ikke at vide, hvad der skal ske. Jeg har været henvist til Reva en gang før, men der var det en ekstern arbejdsprøvning og nu er det altså så en intern arbejdsprøvning. Aner ikke selv, hvordan jeg kan blive ved med at holde til det, men på en eller anden måde skal det jo gå..

De sagde til mig dernede, at det ville blive problematisk, hvis jeg havde for meget fravær for de kan ikke vurdere mig, hvis jeg ikke er der. Nu er det bare sådan, at jeg får meget stærke smerter ind imellem, så det står ud af begge ender, og så kan man jo altså ikke gå derned, vel? Så mit svar var bare, at jeg vil gøre mit bedste, men hvis jeg ikke kan, så kan jeg jo ikke. Og jeg er trods alt et voksent menneske, så jeg vil også forbeholde mig retten til selv at vurdere, hvornår jeg får noget ud af at komme.

Jeg vil dog også sige, at der efterhånden er et par stykker dernede, der er færdige med deres forløb. Og selvom de også har syntes det var et mærkeligt sted, har de været tilfredse med deres afsluttende rapport. De sagde ihvertfald, at der var blevet lagt meget mere mærke til dem, end de havde regnet med.
Dén rapport skal jo så sendes til kommunen, og der aner man jo så ikke hvad udfaldet bliver.

Men Lunamaria og Sommer, prøv om i kan tage en dag af gangen. Det bedste i kan gøre er at møde op så meget som muligt, om det så bare er for 10 minutter. Så kan de med egne øjne se det.

[Marolle]

Jeg er også på reva nu her.
Der er en masse forskellige værksteder og jeg kunne så selv vælge hvor jeg ville være. Jeg har valgt det kreative værksted. Det er ikke så væsentligt hvad du laver, men hvordan du laver det, hvor længe kan du lave det, hvilke pauser skal du have, hvilke skånebehov.
Jeg kan selv vælge hvad jeg vil lave.
Jeg skriver et kryds på en seddel når jeg kommer om morgenen. I torsdags var jeg virkelig skidt og havde rigtig ondt, pga jeg ik fik medicin, så tog jeg hjem en time før. Det var faktisk værkstedsmedarbejderen som sagde jeg skulle tage hjem.
De var glad for jeg mødte op og kunne se jeg ikke kan noget næsten uden medicin. Så bliver de tjo skrevet ned. I stedet for jeg blev derhjemme kunne de jo ikke se jeg ikke kunne noget. Så i mandags, havde jeg taget medicinen som normalt, og der kunne jeg meget mere.
Jeg har også været til psykolog derude og skal igen i august.
Jeg går til træning alle de 3 dage jeg er der. Det er også i de 3½ time jeg er der. Jeg synes faktisk det er rart og få rørt sig, på den måde man nu kan og orker. Man orker jo slet ikke og gøre det når man er kommet hjem.

[gh72]

Marolle, jeg kan godt se, hvad de mener. Altså at hvis man møder op og har det skidt og ikke kan noget, så bliver det skrevet ned.
Jeg synes bare, at det kan jo også blive skrevet ned, at man har været nødsaget til at blive hjemme, fordi man havde det dårligt. Vi er trods alt voksne mennesker, der selv kan vurdere, om vi er i en sådan tilstand at vi kan få noget ud af at møde op.. Og for de fleste af os gælder, at der allerede ligger læssevis af dokumentation for vores sygdomme og symptomer.

"Almindelige" mennesker der melder sig syge på deres arbejde bliver jo heller ikke bedt om at møde op, så arbejdspladsen lige kan sikre sig, at det er rigtigt.

Når det så er sagt, er jeg godt klar over, at det jo ikke er Reva, der sætter dagsordenen. De udfører bare et stykke arbejde, der er bestilt af kommunen, men det er en kedelig tendens i samfundet, at alle som udgangspunkt snyder og skal bevise igen og igen, at de altså ér syge, triods det at der som oftest ligger en meget massiv dokumentation i sagen.

Men det er helt sikkert, at det bedste er at samarbejde så godt som muligt og møde op så meget som man nu kan også selvom det så kun er for 10 minutter.

[Sommer]

Det er rigtig godt at læse jeres indlæg. Så kan man så bare håbe at man kommer til at møde nogle mennesker der har forståelse for syge mennesker.

Det kræver næsten en uddannelse at være syg. Kan man mon komme på kursus i at takle kommune/jobcenter/reva og lægekonsulenter.

Der skal et godt helbred til at være syg, men som jeg så forleden. "Kan du gå til lægen, kan du også gå på arbejde."

Bare mød op, så de kan se hvor dårlig du er!!!

Vi er voksne mennesker, ja -og gr72 bruger også udtrykket "almindelige" mennesker. Jeg er altså bange for at der er mange der mister deres selvværd. Tør du tro på dig selv, når alle de andre ikke gør.

Men nu er jeg da fået lidt indsigt i hvad jeg har i vente.

Mvh. Sommer

[Hansine]

Kære Sommer.

Jeg føler med dig og alle jer der skal starte i arbejdsprøvning på et revacenter. Jeg har selv været igennem et 26 ugers forløb. Jeg var også utrolig utryg og angst ved opstart, men blev positivt overrasket. (Desværre er der andre her på k10, der ikke føler de får en fair behandling).
Jeg gik ned med stress for efterhånden mange år siden, men det er først på reva at min kroniske stress er blevet taget alvorligt, så reva kan også være en positiv oplevelse.
Reva og ikke mindst deres fysioterapeut har virkelig taget hånd om mig. Jeg kan kun give det råd til dig Sommer + alle jer der står foran en arbejdsprøvning at være tro mod jer selv og sige fra når man kan mærke at ens grænse er nået - det er hele kunststykket med reva, at kommunen kan se hvor meget (eller hvor lidt for den sags skyld) man kan arbejde.
Det bedste man kan er at få en god dialog med sine værkstedsvejledere, fysioterapeut på reva, som forhåbentlig er til at kommunikere med. At samarbejde mest muligt med reva om ens arbejdsprøvning så ens bopælskommune kan få belyst ens arbejdsevne (eller mangel på samme), hvadenten opholdet på reva munder ud i ordinært arbejde, revalidering, fleksjob eller førtidspension.
Ja man skal beskrives i hoved og mås, det er træls og udmattende.
Held og lykke fremover.
bedste hilsner "Hansine"