Arbejdsprøvning

[Gizmo]

Hej.
Jeg er ny her, men har lige lidt spørgsmål.

Jeg er kvinde på 38 - har været på kh i 10 år, selvfølgelig med alverdens aktiveringer og kurser. Intet af det har ført til noget.
Siden 2004 har jeg gået sygemeldt af forskellige årsager (bla. en højrisiko graviditet) - det seneste halvandet år fuldtid pga. psyken, dvs. jeg bliver ikke aktiveret eller noget. Men har haft samtaler med min sagsbehandler med jævne mellemrum. Samtidig har jeg gået i psykolog behandling - de 2 x 12 timer, som jeg kunne blive henvist til + 5 samtaler med kommunens egen psyk, som også har testet mig. Den viser bla. skizoid personlighedsforstyrrelse og skizotypi + nogle paranoide træk.

Nu er jeg så kommet så langt, at jeg skal arb.prøves eller afklares, som de kalder det, mht. flexjob eller førtidspension. De er helt klar over, at jeg aldrig kommer ud på arb.markedet på ordinære vilkår.
Det startede jeg på i går - på kommunens adm. kontor, 4 timer dgl. Jeg havde selv håbet på 2-3 timer, men de starter som standard med 4 - selvom jeg ved, at jeg får "nok" af andre efter kort tid. Det er såmænd fint nok, og har ikke haft besvær med det faglige indtil nu.
Men mit problem er, at jeg ikke kan kapere mennesker omkring mig, og det er jo lidt svært at undgå. Og de presser nok også lidt på - ved ikke om de skal, måske for at se, hvor meget jeg kan klare.
Jeg kan dog allerede mærke, at jeg mangler den fred omkring mig, som jeg er vant til, når jeg går hjemme. Det stresser mig helt vildt, at jeg nu skal forholde mig til de andre på kontoret og dem, der nu kommer forbi.

Kan jeg blive ved med at holde fat på mit nej til at gå med i kantinen til frokost?? Jeg vil hellere sidde ude for mig selv og lige samle tankerne igen.

Kan jeg nægte at have med telefonerne at gøre?? Altså at skulle tage den, når folk ringer ind??
Det panikker jeg nemlig allerede over, da min vejleder snakkede om, at det også kunne være en af mine opgaver.

Jeg har meget svært ved at sige fra, og siger bare ja til ting, som jeg bagefter får det dårligt over. Så jeg er bange for, at de får trumfet noget igennem, som jeg reelt ikke kan klare, men ikke "tør" sige nej til. Det vil så heller ikke vise det rigtig billede af mig, mht. hvad jeg kan magte eller ej.

Skriver lidt dagbog hver dag - ved ikke rigtig om det vil hjælpe at vise den til min vejleder, når vi har statusmøde hver 14. dag.

[Bassemanden]

Ros til dig, det er så flot at du har klaret bare den første dag, og husk at rose dig selv for hver dag du klare om det så bare er nogle timer :-) det er så flot og jo det kræver nemlig rigtig meget.

Jeg synes du skal være stolt over at du kan mærke at du ikke er til det med telefonerne, og at have alle de mennesker omkring dig samt har behov for at lade op ved frokosttid.

Jeg Kan godt forstå dine problematikker.

I forhold til at have mange mennesker omkring dig, så synes jeg når du har været der 3 dage, skal sige til den ansvarlige at hvordan du oplever det, og om det vil være muligt der kan blive taget hensyn til dine skåne behov, det jo af psykiske årsager du er der. Og jeg synes det rimeligt at du siger fra og du vil være stolt af dig selv bagefter over at du gjorde det, og skid være med hvad de svare, så må du sige det samme igen næste dag og blive ved sådan til de lytter. Og det samme gør du, når du har været på telefonen et par dage. Jeg synes du skal afprøve, så kan de også se at du har forsøgt.

Hvad angår det med din frokostpause, synes jeg det ville være godt at du kunne have det sociale, men jeg forstår dig uden mærket. Muligvis du kan sige at du har behov for 20 min pause inden frokost, til lige at finde dig selv og så forsøge at sidde med ved frokost, og se hvordan det vil kunne fungere for dig.

Det kun forslag jeg kommer med og håber du evt. kan bruge nogle af dem.

Jeg ønsker dig alt det bedste i din arbejdsprøvning. Og du må ikke være 'bange' for at åbne din mund.

[Andersine85]

Synes det lyder godt du er kommet i gang med en arbejdsprøvning, og jeg synes helt sikkert sagtens at du kan holde fast i både frokostpause og telefon.

Og når du her til at starte med synes det er meget hårdt, så prøv at have i baghovedet, at det af naturlige årsager er ekstra hårdt at komme i gang igen, når man har været væk længe, og det er uanset om man er helt rask eller ej. Man er ligesom først i "træning" igen efter en mdr. til halvanden, og derefter har man så er reelt billede af, hvad det egentlig er du kan holde til

Knæk og bræk

[popiae]

Gizmo.

Husk at du har ansvaret for dig selv.

Arbejdsprøvningen skal jo give et klart billedet af din arbejdsevne.

Jeg synes at du skal lytte til dig selv. Sige fra over for de opgaver, du finder stressende.
Og måske starte lidt mere blidt, evt færre timer.
Det er bedre at gå op i timer, og påtage flere opgaver efterhånden som du føler dig klar.

Det er skidt hvis du bliver/føler dig så presset, at du må ende med at sige fra, eller bryder sammen.

Så,.. føl efter, og forlang hensyntagen, og blid opstart, hvis det føles mere rigtig.
held og lykke
VH popiae

[Gizmo]

Tak for jeres svar.

Jeg måtte tage hjem efter 2 timer i dag. Kunne slet ikke koncentrere mig eller samle mig om noget som helst. Var så tæt på at bryde sammen.
Heldigvis kunne min vejleder godt se det, så hun sagde selv, at jeg bare skulle stoppe for i dag.
Endnu et nederlag.......

[MTVRV1]

håber alt godt for dig, har selv været det igennem
rigtig hårdt, mit er dog fysisk
men hvis du opgiver helt, kan du næsten være sikker på de vil sende dig ud i en ny
ellers kan de ikke bedømme din erhvervsevne
prøv så meget du kan og får den overstået

Andersine85
Man er ligesom først i "træning" igen efter en mdr. til halvanden, og derefter har man så er reelt billede af, hvad det egentlig er du kan holde til
tror ikke helt du har forståelse for man er syg

jeg fik det alså ikke bedre efter en mdr eller halvanden overhovedet
tvætimod meget værre.
ellers havde jeg jo nok fundet mig et arbejde frem for dette system
de sidste to dage slap jeg for, da min chef ringede til anden aktør og sagde den er helt galt og han ikke vil tage ansvaret. Det var efter 3 måneder
Ja det er rigtig det kan være hårdt og starte op både som rask og syg
problemet er en kommune eller anden aktør ikke kigger på en som syg
men en rask som bare skal i gang.

[Gizmo]

Jeg ved, at jeg vil få det forlænget, hvis jeg slet ikke kommer - derfor vil jeg gøre mit bedste for at møde op hver dag. De har også sagt, at selvom jeg har en rigtig dårlig dag, hvor jeg normalt bare vil bure mig inde, så er det netop vigtigt, at jeg kommer. Om det så kun er for en time eller mindre, så hellere det - da de så kan se, at jeg har det dårligt.

Jeg tvivler også på, at jeg vil få det bedre efter et stykke tid. Jeg fik det bedre, da jeg fik fred til at gå hjemme sygemeldt, men kan mærke allerede nu, at jeg stresser over ingenting - og der er kun gået 3 dage af min arb.prøvning!!

[popiae]

Du er den bedste, til at vide, hvordan du har det, og hvad der skal til, men..
Jeg ville ikke give op endnu, men insistere på færre timer og færre krav.

Det er rigtig at møde op og gå hjem, er bedre end ingenting, men du er nok bedre hjulpet, på sigt, hvis du slipper for det pres om timer og opgaver du ikke pt mangter?

Bare et godt råd.
VH Popiae

[Marolle]

jeg er også selv i arbejdsprøvning pt. Og jeg vil sige som de andre, det er vigtigt du møder op, selvom du har det rigtig skidt. Om du bare tager hjem med det samme eller er der lidt, er lige meget. Det er vigtigt de kan se du virkelig prøver og ikke bare bliver hjemme fordi du fx ikke gider stå op...

Jeg har selv nogen dage hvor jeg næsten ikke kan komme afsted, hvor jeg normalt ville blive hjemme fordi jeg ikke kunne overskue det, og det er en kamp at komme ud af døren, hen til arbejdsprøvningen for så at tage hjem igen. Men de skal åbenbart have man kommer helt ned på bunden, før de tager en seriøs!! og forstå man ikke kan arbejde 4 timer om dagen.
Jeg har været i flere arbejdsprøvninger, men de er stoppet fordi de sagde jeg havde for meget fravær, fordi jeg netop blev hjemme når smerterne var for slemme, og så sagde kommunen de ikke kunne bedømme det. Så det er det råd jeg kan give dig.
Og så HUSK at passe på dig selv og sige fra, der er ingen andre der kan gøre det for dig eller se hvor slemt du har det (hvis du er lidt ligesom mig, så er man god til at skjule det psykiske ).
Pøj pøj med det, håber det ender med du får en god arbejdsprøvning, som vil vise hvad du kan og ikke kan.

[bmdc]

Gizmo

Mød op alle de dage du kan klare det.

Om det bare er 20 min. el. mindre og giv dig selv et ordenligt skulderklap for det, fordi du kom.

Fortælt så din arb.giver hvorfor du ikke kan holde til flere minutter og så går du hjem og giver dig selv et ordenligt skulderklap igen

Håber at høre hvordan det går dig.

bmdc