Hvordan ser en syg ud ?!?

[hansemand]

Oprindeligt indsendt af Vovse

Så jeg overvejer, at næste gang jeg møder et menneske der gør mig opmærksom på, at man ikke kan se at jeg er syg/handicappet, at gøre pågældende person opmærksom på, at det heller ikke kan ses, at han/hun ikke tænker så langt.

SÅDAN Vovse, grrrrrrrrrrrrr SNAP!!!!

Og trist men sandt, det er den reaktionsevne der er vejen frem.
vi er så tyndhudede og dermed overforsigtige, tør ikke såre andre, som sårer os i lange baner - nu er det bare slut!

Bolden tilbage i spørgerens hjørne:

"Hvad laver du så?"

"jeg arbejder deltids pga af dårlig ryg/med tekstindhold til hjemmesider/som oversætter/som coach osv osv"

"kan man leve af det?"

"SER JEG DØD UD?!!??"

[tije]

Ofte syntes jeg at jeg også har det den anden vej rundt. Forstået på den måde at jeg føler at jeg burde kunne tage et job.

Når folk spørger siger jeg bare at jeg går hjemme for tiden, jeg har ikke lyst at fortælle nogen at jeg er ftp´er for jeg ligner jo en der sagtens kan arbejde.

Når vi får familien på besøg (de er glade på mine vegne) så føler jeg ofte en form for skyld og tænker at jeg burde gå og trække lidt på det ene ben eller noget bare for at se ud som om jeg fortjener min ftp ydelse. Og de er ikke engang fordømmende, det er mine følelser som jeg ikke har noget som helst at have i over for familien.

Men jeg kan jo sagtens servere kaffe, og brød for dem. Jeg kan jo sagtens gå ud og save træ på den lille bordrundsav udenfor, men bare kun 10 min af gangen, og langt fra hver dag.

Når jeg møde ungernes klassekammeraters forældre over i brugsen mm så ser jeg jo ikke spor syg ud, jeg kan sagtens gå ind og handle, køre varerne ud i indkøbsvognen og læsse dem ind i bilen og køre hjem.
De kan bare ikke se hvor smadret min krop er når jeg så endelig når hjem.

Jeg syntes jeg føler stor skyldfølelse over at modtage ftp, når nogen spørger. Jeg har det skidt med at alle de andre skal tjene penge til mig men jeg ved jo også godt at min krop ikke kan holde til arbejdsmarkedet mere.

[ace dk]

SE DET ER DET.!!!!!!

som er hele essensen i problemet, vores egen F..... moral... vi føler, vi skal retfærdigører, at vi desværre ikke længere er i stand til og være "produktive" i en sådan grad, at vi kan stå til rådighed for arbejdsmarkedet.........

men det er ikke det, som kan få mit urin op på kogepunktet.......

det er hvis "venner og bekendte" siger kan du ikke liiiige klarer den med det og det ... du er jo hjemme alligevel....... ik.???

der er det jeg ryger i op i det røde felt .. og nærmest skriger.. DET ER DER EN ÅRSAG TIL DIN BONDEVIOLIN..... det er jo ikke for det rene spøjs jeg tribber rundt her på et sultecirkulære når jeg tidligere var vant til og tjene kassen.... veeeeel.:???

det giver som regel den ønskede effekt, nemmerlig, at folk ikke længere kommer med den sidste del af kommentaren..... for det er den som urinere mig af ... bigtime...!!!!!

jeg kræver den samme respekt som jeg udviser for mine medmennesker om de er på bistand eller optræder i gayparade. eller eller ..... jeg mener respekten for det enkelte individ er PÅKRÆVET......

det er nok også derfor jeg har haft så mange "tabte" kampe i systemet da jeg var yngre,,,, og om muligt endnu mere rebelsk end maibrit..... ( håber sammenligningen var ok majbrit)...????.... no more crabs from no one.... blev mit nye motto ... for en del år tilbage...

og jeg jeg sku aldrig følt mig så fri og lykkelig siden.....

er der noget jeg ikke ønsker og deltage i, tjaaa så siger jeg pænt nej tak ... først uden kommentarer... spørger de så hvorfor.... så kommer det som skidt fra en spædekalv.... uden bedøvelse, og omsvøb.... det har vist sig og have laaaangt den bedste effekt, og man skal ikke rende og huske på hvad for en undskyldning man brugte sidste gang man blev spurgt.....

jeg skal måske lige skynde mig og informerer dette vinder ikke gehør i den lokale popularitets-contest.... men sådan er der jo så meget ..... vi kan jo ikke gøre hele verden glade og tilfredse...

mvh eders ace dk....

[Zania]

Jamen mit er også usynligt. Har skæv ryg, hypermobil plus slidskader diverse steder.

Og en halv A4 side med psykiske ting. Alligevel starter behandlere altid med at smile stort, når de ser mig, fordi som de siger, jeg virker normal, ressource stærk og med (glad)energi.

Men når de har lyttet lidt til mine tanker, er det noget andet. Jeg har kun været sygemeldt et par måneder, og sagsbehandleren har allerede indstillet mig til pension. Tja..

Jeg har det også med at hidse mig selv op indvendigt. Har svært ved at falde ned, og kan tænke så meget, at jeg får hovedpine. Jeg ville ønske, jeg havde mere balance indvendig, så ville jeg være ligeså normal, som jeg virker.

Kender i øvrigt godt det med en hvid løgn - indtil videre siger jeg også til svigerfamilien, at jeg bare er arbejdsløs. Men det er fordi det er gået så stærkt. Uddannet december, dagpenge 2 måneder, sygemeldt 2 måneder, og nu indstillet til FP.. Har ikke helt vænnet mig til det, men når det "lander" for mig, skal jeg lige tage mig sammen og sige det.

[Anne Mette]

Som fibromyalgiramt og hybermobil kan det heller ikke ses.

Det har da kostet "venner", men de rigtige er her endnu og dem er der heldigvis mange af. Dem som accepterer at jeg er blevet et skvat ;O)

Jeg gider ikke diskutere med folk når de begynder med det ene eller andet ævl, så plejer at feje den af med at sige: Du har din måde at se tingene og jeg har min, det bliver vi to aldrig enige om. Skal vi så ikke lade den ligge der!

Heldigvis er det utroligt sjældent det har været nødvendigt, de fleste har faktisk haft en utrolig forståelse for min situation, måske fordi jeg døjede flere år inden jeg fik diagnosen og aldrig lagde skjul på at der var noget galt. Samtidig er jeg godt gift, han har og er også åben omkring det, der er ikke noget med at han prøver at nedtone eller lign.

Men tænker dog tit at det ville være såååå let med noget der kunne ses. For man får indimellem de kommentarer: Du ser da godt ud osv. Jeg orker ikke at kommentere længere.

Tror jeg generelt passer rigtigt godt på min energi, den skal ikke spildes på dumme mennesker som ikke ejer den mindste grad af empati eller hjerne, men bruges på ting som betyder noget for mig ;O)

[Ida]

At have et synligt fysisk handicap skaber desværre ikke den store forståelse i systemet.... Jeg har faktisk tit ønsket at mit handicap var usynligt - så jeg kunne være anonym - og se ud som alle andre.

[Bare Mig]

Det er nok rigtig nok, det er nok lige U-sjovt, om det er synligt eller usynligt !

Og jeg kender også alt til den dårlige samvittighed over ikke at kunne, og føle at man burte kunne !
I 2 år kæmpet jeg mod mig selv, og ville bare kunne, for jeg skulle jo "bare" tage mig sammen, så gik det nok...
Men nej, jeg måtte nok en gang bryde sammen og erkende at jeg ikke magtet det, jeg kan ikke klare mig på det ordenære arbejds market !
Derfor slår det også endnu håre, når jeg nu gang på gang bliver mistroet af kommunen, for lægligt der er der skam opbakning !

[Fodfolket]

jeg tror at det der sker når man havner i en situation som mange af os ender i, er at man et eller andet mister sin idensitet, i dagens danmark hænger ens arbejde meget sammen med hvem man er som person.

jeg har valgt at være åben omkring den situation jeg er endt i, og som flere af jer siger falder der nogen såkaldte venner fra, men når det hele er faldt lidt til ro finder man ud af hvem der i virkeligheden er ens rigtige venner, og for mit egen vedkommen er jeg faktisk blevet overrasket over at nogen af dem jeg trode var rigtig venner er faldet fra, og nogen af dem som jeg egenlig ikke regnede som nære venner har vist at de i virkeligheden var de rigtig venner.

men et svar på hvordan man takler det med at have en såkaldt "usynlig" sygdom tror jeg aldrig at man finder

[ace dk]

fodfolket rammer bullseye.......

er du da gal, hvor jeg savner mit tidligere "liv"... fra 06 - 18... var jeg omgivet af forskellige mennesker hver dag......

og jeg var mit job .... indbegrebet .... selv i min fritid holdt man øje med hvor der var fester etc etc, i diverse forsamlingshuse, .. og man lyttede efter hvor folk havde privatfester ... sørgede for der blev delt lidt mobilnumre ud etc etc.....

jow jow... eders ace dk savner sin cab...

[bmdc]

Hvordan ser man ud når man er syg

Nu har jeg i 7 år levet med traumatisk stress og svær dep. p.g.a. mine børnebørn som er uheldbredelige syge og det går kun den forkerte vej

De første år ville jeg helst gemme mig men der er kommet andre boller på suppen. Nu siger jeg det ligeud, som det er. Jeg er og forbliver ført.pensionist.

Vi var til en fest forleden, hvor jeg blev spurgt om jeg stadig var ansat på plejehjemmet. Det kunne jeg svare nej til og vi fik så en længere snak omkring min situation.
Se der er jo også mennesker, der tør at spørge. Det er dejligt at møde sådan nogle, fremfor de der går som katten om den varme grød.

Faktisk har min mand lige modtaget et spørgeskema fra SFI SURVEY om hvordan man behandler sindslidende. Den bliver udfyldt, vil vi love jer.

I får lige et stor BAMSE KNUS fra mig, som er en lykkelig mormor, der skal over til Benløse og fejre barnebarnets 7 års fødselsdag. Han har lige været på Riget til op. i hjertet og det er gået godt.

bmdc