EF-forordning 1408/71 og ret til fuld pension

[brøkpensionist]

En vandrende arbejdstager er dog kun berettiget til fuld pension forstået på den måde, at personen skal kunne sammenstykke en hel pension med alle de brøkpensioner, personen modtager fra de medlemsstater, hvor personen har været omfattet af de pågældende landes pensionsordninger, der er omfattet af EF-forordning 1408/71.

Jeg henviser i denne sammenhæng til Europa-parlamentets behandling fra den 29.9.2009 af et andragende fra en spansk statsborger om retten til fuld pension, hvis den afhænger af forsikringstidens længde, som f.eks. den danske eller den tyske pension eller langt de fleste pensioner indenfor EU/EØS:

http://www.europarl.europa.eu/sides/...DA&language=DA

Ret til fuld dansk pension er betinget af, at personen har haft fast bopæl i Danmark i 4/5 mellem det fyldte 15. år og tidspunktet for pensioneringen, og det gælder både ret til fuld folkepension og ret til fuld førtidspension, og her anvendes art. 45 i EF-forordning 1408/01 (sammenlægningsprincippet) ikke, jf. art. 46, stk. 1 og art. 46, stk. 1, litra b) i EF-forordning 1408/71, fordi Danmark også kun skal beregne en forholdsmæssig andel (pro-rata-pension) alene efter de danske regler for beregning af pension.

Min tyske alders- og førtidspension afhænger af, at jeg mindst har været forsikret i Tyskland i 5 år, og for ret til førtidspension tillige kan påvise mindst 36 pligtbidragsmåneder indenfor de seneste 5 år før ansøgning om tysk førtidspension, og som afhænger af mine indbetalte bidrag og gennemsnitslønnen i Tyskland.

Tyskland skal dermid anvende art. 45 i EF-forordning 1408/71, fordi Tyskland skal beregne pensionen efter art. 46, stk. 2 i EF-forordning 1408/71, som også kun beregnes som en forholdsmæssig andel (pro-rata-pension) efter forordningens regler og efter de tyske regler, hvorefter jeg har ret til modtage den pension, der er størst, altså enten den efter forordningens regler eller den efter tyske regler.

Så uretfærdigt det end måtte lyde nu, så mener jeg efterhånden, at hverken det danske eller det tyske og andre medlemsstaters eller forordningens ret til pension er uretfærdige.

Vi er kun berettiget til de pensioner, vi har optjent ret til de pågældende medlemsstater, og afhænger disse pensioner af forsikringstidens længde, så har vi altså også kun ret til den pension, vi har optjent ret til efter forsikringstidens længde.

Danmark er det land i Europa, der vist nok yder den største pension efter forsikringstidens længde, som beregnes efter faste takster.

Og havde jeg ikke haft bopæl i Danmark og ret til en brøkpension fra Danmark, så ville min pension, hvis jeg kun havde optjent ret til tysk pension, svare til ca. 2100,00 kr. brutto pr. måned, og som muligvis ville være en smule højere, når jeg overgår til tysk alderspension, mens jeg på nuværende tidspunkt alene efter dansk lovgivning om social sikring får udbetalt 27/40 eller 10.600,00 kr. brutto pr. måned i førtidspension, så jeg faktisk har en indtægt nu, der svarer til den løn, jeg tjente ved min sidste arbejdsgiver i Tyskland.

Og hvis jeg stadig havde arbejdet, indtil jeg overgår til alderspension, så ville min tyske alderspension være meget højere end kun en dansk pension og en pension fra ATP, men så høj bliver den ikke mere, fordi jeg ikke er arbejdstager længere i Tyskland og ikke indbetaler flere bidrag.

Så jeg synes bestemt ikke, dette system er uretfærdigt, og I må meget undskylde, når jeg foretager en kovending igen, for ingen har tvunget os til at flytte til andre medlemsstater indenfor EU/EØS, hvor pensioner er lavere end en dansk pension.

Brøkpensionister kan have ret til et personligt tillæg som folkepensionist efter lov om social pension eller som førtidspensionist efter de gamle regler efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Brøkpensionister, der har fået tilkendt førtidspension fra 1.1.2003 kan derimod søge om et supplement efter § 27a i aktivloven.

Ankestyrlsens principafgørelser A-18-06, A-22-07, A-12-08 og A-25-08 er dog i strid med førtidspensionsreformen fra 2003 (L 137 af 15/12/2000) og EF-traktaten og Rådets forordninger 1612/68 og 1408/71, fordi Ankestyrelsen diskriminerer en bestemt persongruppe med lovligt ophold i Danmark, når Ankestyrelsen påstår, at alene brøkpensionister og deres familiemedlemmer skal underlægges andre og skærpede adgangskrav, når de søger om en supplerende forsørgelsesydelse efter kap. 4 i aktivloven, end dem der gælder for resten for resten af befolkningen i Danmark, og endda mener, at alene brøkpensionister og deres familiemedlemmer, som den eneste persongruppe med lovligt ophold i Danmark ikke skal have ret til minimumsydelser som levefod efter aktivloven, og endda skal underlægges et i den danske bistandslovgning i 1987 ellers afskaffet skønsprincip, hvor der i stedet blev indført et retsprinicip med minimumsydelser i den danske bistandslovgivning i stedet for.

Som denne diskrimination i sig selv ikke er nok, så mener Ankestyrelsen endda, at brøkpensionister og deres familiemedlemmer skal underlægges et skønsprincip efter reglerne for personligt tillæg for førtidspensionister, altså efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension, selvom de nu er underlagt reglerne i lov om social pension, hvorefter personligt tillæg kun er forbeholdt folkepensionister, fordi Ankestyrelsen i disse principafgørelser påstår, at der ikke skulle være andre holdepunkter herfor i L 137 af 15/12/2000, førtidspensionsreformen fra 2003.

Af bemærkningerne til de enkelte bestemmelser i lovforslaget til § 1, nr. 15 og nr. 33 og til § 4 i L 137 af 15/12/2000 fremgår det derimod klart og tydeligt, at hjælpen efter § 27a i aktivloven skal tilkendes efter de almindelige regler i aktivloven, og her menes § 11, stk. 2, nr. 1-3 i aktivloven, som skal udgøre forskelsbeløbet mellem fuld førtidspension som affattet i § 49, stk. 1, nr. 8 i lov om social pension efter fradrag af brøkpensionistens og ægtefællens/samleverens indtægtsgrundlag beregnet efter kap. 4a i lov om social pension og efter fradrag ef evt. udenlandsk pension, hvis ansøgerens ikke har en formue der overstiger de grænser, som er fastlagt i § 14 i aktivloven.

Denne praksis anvendte Ankestyrelsen også i sine principafgørelser A-8-05 og A-2-06 omkring § 27a i aktivloven, men med Ankestyrelsens principafgørelser A-18-06 og A-22-07 påstår Ankestyrelsen nu det modsatte.

Af vejledning nr. 126 af 23.11.2002 om kontanthjælpssater for 2003 fremgik også de faste takster for fuld førtidspension under hjælp til visse persongrupper efter § 27a i aktivloven som følge af førtidspensionsreformens ikrafttræden, men i de efterfølgende år har den danske lovgiver undladt at oplyse disse satser i de efterfølgende vejledninger om kontanthjælpssatser, hvilket efter min mening er en grov tilsidesættelse af borgernes retssikkerhed i Danmark.

Desuden påstår den danske lovgiver, at hjælpen efter § 27a i aktivloven ikke skulle være nogen social sikringsydelser efter EF-forordning 1408/71, fordi den fremgår af den danske bistandslovgivning, og derfor kun skulle være en social fordel efter EF-forordning 1612/68.

Men EU-domstolen har gentagne gange fastslået f.eks. i sag C-307/89, sag C-65/92 og 122/84, at ydelser, der har til formål at forhøje pensioner med en supplerende ydelse, er ydelser efter art. 3, stk. 1, art. 4, stk. 1 og stk. 2, art. 46 og art. 51, stk. 2 i EF-forordning 1408/71.

Med EU-dommen sag C-307/89 blev Frankrig endda dømt for kontraktbrud mod art. 3, stk. 1 i EF-forordning 1408/71 for at have påstået det samme som Danmark gør nu ang. § 27a i aktivloven.

Jeg håber min klage ved Ankestyrelsen om praksis omkring § 27a i aktivloven er i strid med Rådets forordninger 1612/68 og 1408/71 vil falde ud til vores fordel, men som sagt en ting er at have og anden ting er at få ret, selvom man har kunnet bevise, at man har ret.

[brøkpensionist]

Jeg henviser til følgende link fra EU-Kommissionen, som oplyser om de forskellige medlemsstaters ret til pension:

http://ec.europa.eu/employment_socia...nk/2_05_da.htm

Jeg faldt også lige over denne pjece fra EU-Kommissionen, som oplyser om vandrende arbejdstageres rettigheder, og det ser ud til, at Europa-Parlamentet har benyttet sig af denne pjece, da parlamentet svarerede på den spanske statsborgers andragende, hvor der påklages, at vandrende arbejstagere har svært ved at optjene ret til fuld pension.

Pjecen kan læses under følgende link:

http://docs.google.com/gview?a=v&q=c...EtKQmyFUjFNDmg

I pjecen står f.eks. følgende ang. pension på side 25-30:

"...
Personer, som har været forsikret i mere end ét land
Hvis De har været forsikret i flere lande, før De bliver invalid, er der forskellige muligheder:
• De har udelukkende været forsikret i lande, hvor pensionsbeløbet afhænger af forsikringens varighed, og i så fald vil De få udbetalt en
særskilt pension fra hver af disse stater. Hvert pensionsbeløb svarer til den tid, De har været forsikret i den pågældende stat.
Beregningsmetoden er forklaret i kapitel 5.6 nedenfor.
• De har udelukkende været forsikret i lande, hvor pensionsbeløbet ikke afhænger af forsikringens varighed. De får i så fald udbetalt pension fra den stat, hvor De var forsikret på det tidspunkt, hvor De blev invalid. De vil altid være berettiget til det fulde pensionsbeløb selv i de tilfælde, hvor De kun har været forsikret i dette land i en kort periode (f.eks. 1 år). På den anden side har De ikke ret til pension fra de andre lande, hvor De tidligere har været forsikret.

I praksis betyder dette følgende:
— Hvis De først har været forsikret i et land, hvor invalidepensionen er relativt »lav« og dernæst i et land med en »høj« invalidepension, vil De få udbetalt den »høje« pension, selv om De har været forsikret 10 gange længere i den første stat.
— Hvis De først har været forsikret i et land, hvor invalidepensionen er »høj« og dernæst i et land med en »lav« invalidepension, vil De
kun få udbetalt den »lave« invalidepension fra den stat, hvor De var forsikret, da De blev invalid.

Dette genspejler idéen bag de risikoordninger, hvor pensionsbeløbet ikke afhænger af forsikringens varighed: Det afgørende er den faktiske forsikring på det tidspunkt, hvor De bliver invalid!
• De var først forsikret i et land, hvor invalidepensionen afhænger af forsikringens varighed og dernæst i et land, hvor dette ikke er tilfældet. De får i så fald udbetalt to pensioner, nemlig en pension fra den første stat, som svarer til længden af de forsikringsperioder, der er tilbagelagt efter denne stats lovgivning, samt en pension fra den stat, hvor De var forsikret, da De blev invalid. Sidstnævnte stat vil normalt være forpligtet til at udbetale Dem fuld pension; i mange tilfælde vil De imidlertid kun få udbetalt en nedsat pension, fordi den stat, hvor De var forsikret, da De blev invalid, tager hensyn til den pension, De får udbetalt fra den første stat. De kan således få den opfattelse, at dette betyder, at de mister pensionsrettigheder, som de har arbejdet og betalt for, men denne opfattelse er forkert.
Hvis De altid havde været forsikret i en af de to stater (uanset hvilken), kunne De aldrig have fået udbetalt en højere pension end den, som De nu er berettiget til: De er hverken stillet ringere eller bedre end den person, som under hele sit erhvervsaktive liv har arbejdet i et enkelt land.
• De var først forsikret i et land, hvor pensionsbeløbet ikke afhænger af forsikringens varighed og dernæst i et land, hvor pensionen afhænger heraf. De vil få udbetalt to særskilte pensioner, og hver af dem svarer til længden af Deres forsikringstid i de pågældende lande.

...

Der gælder følgende principper for en person, som ophører med at arbejde i et land og fortsætter med at arbejde i et andet:
• I hvert land, hvor en person har været forsikret, opbevares en fortegnelse over hans forsikringsperioder, indtil han når pensionsalderen. De bidrag, som er blevet indbetalt, overføres med andre ord hverken til et andet land eller udbetales til den pågældende, hvis han ikke længere er forsikret i dette land.
• Ethvert land, hvor en person har været forsikret i mindst 1 år, skal udbetale alderspension, når den pågældende når pensionsalderen;
hvis De f.eks. har arbejdet i tre lande, vil De få udbetalt tre særskilte alderspensioner, når De bliver pensioneret.
• Denne pension beregnes på grundlag af den tid, De har været forsikret i det pågældende land; hvis De har været forsikret i lang tid, vil De få udbetalt en relativ »høj« pension, og hvis De har været forsikret i kort tid, vil Deres pension blive relativt »lav«.

Men hvad sker der, hvis De har været forsikret i et land mindre end et år? Går de bidrag, De har indbetalt i dette land, tabt?
Eksempel:
De har været forsikret i Belgien i 10 måneder, i Tyskland i 9 måneder, i Frankrig i 15 år, og De har afsluttet Deres arbejdsliv i Italien, hvor De har betalt bidrag i 7 år.
De har intet at frygte! Deres forsikringsmåneder i Belgien og Tyskland går ikke tabt. Italien, som er det land, hvor De sidst var beskæftiget, medregner de 10 måneder i Belgien og de 9 måneder i Tyskland!

Denne løsning er en garanti for, at ingen vil blive stillet ringere ved at have arbejdet i flere lande. Der mistes ingen bidrag, de optjente rettigheder beskyttes, og hvert land skal udbetale en pension, der svarer til de forsikringsperioder, der er tilbagelagt i det pågældende land. Resultatet er i de vandrende arbejdstageres interesse, men er ligeledes afbalanceret og i medlemsstaternes interesse, fordi det enkelte land hverken udbetaler mere eller mindre end den pension, som er blevet »optjent« på grundlag af arbejdstagerens eller den selvstændige erhvervsdrivendes bidrag. Af følgende eksempler kan De se, hvorledes beregningen og udbetalingen af pensioner fungerer i praksis.

...

De har været forsikret i mere end ét land

De får udbetalt pension fra hver stat, hvor De har været forsikret i mindst 1 år. Disse pensioner svarer til de forsikringsperioder, De har
tilbagelagt i hver af de pågældende stater.

Eksempel:
De har været forsikret:
• i 10 år i medlemsstat A
• i 25 år i medlemsstat B
• i 5 år i medlemsstat C.

Dette betyder, at De har været forsikret i 40 år i alt, før De når pensionsalderen. Medlemsstat A beregner den pension, De har ret til efter 40 års forsikring i denne stat. Den udbetaler dernæst et beløb, som svarer til Deres faktiske
forsikringstid, dvs. 10/40 eller 1/4 af dette beløb.
På samme måde får De af medlemsstat B udbetalt 25/40 (eller 5/8), af den pension, De ville have ret til i dette land efter 40 års forsikring.
Endelig får De af medlemsstat C udbetalt 5/40 (1/8) af det pensionsbeløb, De ville have haft ret til i stat C efter 40 års forsikring."

Derfor tror jeg ikke længere på, at vandrende arbejdstagere efter EF-traktaten og EF-forordning 1408/71 med bopæl i Danmark har ret til fuld pension, og desværre har vi heller ikke ret til et tillæg op til fuld pension efter art. 50 i EF-forordning 1408/71, fordi Danmark ikke yder minimumspension ud over de rettigheder, man har optjent efter de danske pensionslovgivninger.

Tillæg til pensionister i Danmark er reguleret i reglerne om personligt tillæg for folkepensionister og førtidspensionister efter de gamle regler efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. og for de nye førtidspensionister fra 1.1.2003 i § 27a, kap. 4 i aktivloven, hvis man er brøkpensionist, og i reglerne om enkeltydelser efter kap. 10 i aktivloven - både for dem der har og for dem ikke har optjent ret til fuld førtidspension fra 1.1.2003.

Jeg er utrolig ked af, at min klagesag ved Ankestyrelsen nok ikke vil hjælpe folkepensionister og førtidspensionister fra før 1.1.2003, for desværre er kan vi ikke påberåbe os art. 50 i EF-forordning 1408/71.

Citat fra ovenstående:"Denne løsning er en garanti for, at ingen vil blive stillet ringere ved at have arbejdet i flere lande. Der mistes ingen bidrag, de optjente rettigheder beskyttes, og hvert land skal udbetale en pension, der svarer til de forsikringsperioder, der er tilbagelagt i det pågældende land. Resultatet er i de vandrende arbejdstageres interesse, men er ligeledes afbalanceret og i medlemsstaternes interesse, fordi det enkelte land hverken udbetaler mere eller mindre end den pension, som er blevet »optjent« på grundlag af arbejdstagerens eller den selvstændige erhvervsdrivendes bidrag."

For jeg er enig med den spanske statsborgers klage til Europa-Parlamentet over, at vandrende netop stilles ringere, når de gør brug af retten til frit at færdes og tage ophold indenfor EU/EØS og af retten til arbejdskraftens frie bevægelighed, fordi netop vandrende arbejdstagere i de fleste tilfælde ikke vil have optjent ret til fuld pension, selvom de har knoklet hele deres liv.

[Ragdoll]

....om at man jo selvfølgelig selv kan informere sig inden man tager skridtet og flytter udenlands, og det er også korrekt i vore dage kan man relativt hurtigt finde informationer på internettet. Men man skal huske at internettet kun har eksisteret siden 1996, og at det indtil årtusindeskiftet var både meget langsomt og kostbart at bruge internettet, som på den tid også var meget begrænset.

Jeg ved ikke hvor længe de offentlige myndigheder har haft hjemmesider, men ihvertfald ikke så forfærdelig længe.

Og at det blev almindeligt at have mindst en computer/internet i hver husstand er ligeledes først sket efter årtusinde skiftet.

Da jeg tog til England første gang 1980 for at arbejde for det Danske Fødevarecenter i London, havde ingen endnu hørt om internet, computere var noget bankerne havde.

Så at finde information om ens rettigheder og konsekvenserne af at tage udenlands, var både meget svære og kostbare at komme i nærheden af.



Ragdoll

Ved du om en pension modtaget fra udlandet og skattepligtig i udlandet (England), må Danmark beskatte den?



Ragdoll

[brøkpensionist]

EF-traktaten og Rådets forordninger 1612/68 og 1408/71 med tilhørende ændringer og EU-domstolens afgørelser offentligggøres i EF-tidende og på Curias.

Da jeg var grænsearbejder i Danmark med bopæl i Tyskland i perioden 1988-1990 var der heller ikke noget, der hed internet, men der har altid eksisteret Eures, som altid har stået for oplysningsarbejde for vandrende arbejdstagere, som i dag kan findes under følgende link:

http://ec.europa.eu/eures/home.jsp?l...ngChanged=true

Dengang var jeg i besiddelse af en meget tyk pjece, som hed noget i stil med Eures-Kompas, som indeholdt oplysninger om de forskellige medlemsstaters sociale ydelser og sikringsordninger m.m.

I Danmark har der i grænseregionen mellem Danmark og Tyskland altid eksisteret et Eures-Center ved jobcentrene ved arbejdsformidlingen i Flensborg og i dag ved jobcentret i Aabenraa, hvor man kunne få råd og vejledning af Eures-vejledere - det var faktisk lige før, jeg blev ansat der engang i starten af 90érne.

Region Sønderjylland i Danmark og region Schleswig-Holstein yder også bistand til vandrende arbejdstagere i grænseregionen gennem Infocenter, Lyren 1, 6330 Padborg og på deres hjemmeside pendlerinfo.org.

I dag findes der 22 Eures-vejledere fordelt over hele Danmark.

Eures-vejledere i hele Europa kan findes under følgende link:

http://ec.europa.eu/eures/main.jsp?l...=eures&catId=3

Har man spørgsmål, hvordan en udenlandsk EF-pension skal beskattes i Danmark, kan man henvende sig til SKAT.

Ragdoll, du skriver, du var ansat ved Dansk Fødevarecenter i England, og så er det jeg tænker, om dit ophold i England under beskæftigelse for Dansk Fødevarecenter falder ind under § 8, stk. 1, nr. 2, 3 eller 4 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., og derfor skal ligestilles med dansk bopælstid.

§ 8, stk. 1, nr. 1-5 i lov om om social pension og i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. har følgende ordlyd:

"§ 8. Ved opgørelse af bopælstid efter bestemmelserne i §§ 3, 4 og 5 sidestilles med bopæl her i riget

1) forhyring med dansk skib,

2) ophold i udlandet som udsendt repræsentant for en dansk offentlig myndighed,

3) ophold i udlandet i øvrigt som beskæftiget i offentlig dansk interesse,

4) ophold i udlandet som ansat i et dansk firmas filial eller datterselskab og

5) ophold i udlandet med henblik på uddannelse."

Af en vores brugere her på k10, som også er brøkpensionist, blev jeg gjort opmærksom på følgende pjece fra LO, som kan dowloades under følgende link:

http://www.lo.dk/RUNDTOMLO/Bestilpub...nsion2003.aspx

På side 18 i denne pjece står der følgende:

"Bopælskrav
Retten til folke- og førtidspension er betinget af, at ansøgeren har fast bopæl her i riget eller hyre på dansk skib.
Undtaget her er også EU-statsborgere, efterlevende hertil, der er omfattet af EF-forordning 1408/71 og hvor det følger af konventioner.

Er denne betingelse ikke opfyldt, skal danske statsborgere som er fyldt 65 år, have haft fast bopæl her i landet i mindst 30 år mellem det fyldte 15. og det fyldte 65. år. Den mindste bopælstid er 3 år.

Optjening
For at kunne opnå fuld pension for personer over 65 år, skal man have boet her i landet i mindst 40 år. Ellers bliver pensionen fastsat efter forholdet mellem den tid man har boet her og 40 år (brøkpension).

For personer under 65 år, skal den tid man har boet her i landet mindst udgøre 4/5 af årene fra det fyldte 15. år, til det tidspunkt hvorfra pensionen ydes. I modsat fald ydes også her en brøkpension.

Bopælstiden er fraveget for EU-statsborgere og hermed også danske statsborgere. Det indebærer, at ophold i et andet EU-land tælles med ved opgørelsen af bopælstiden.Desuden kan ovennævnte betingelser være fraveget for lande, hvormed Danmark har indgået en overenskomst (konvention). Kommunen kan oplyse herom".

Det er da en glædelig nyhed fra LO, men jeg er ikke sikker på, om den holder, for efter art. 46, stk. 1 og litra b) i EF-forordning 1408/71 behøver art. 45 i forordningen, sammenlægningsprincippet af forsikrings- eller bopælstider fra andre medlemsstater, nemlig ikke finde anvendelse, når Danmark skal beregne størrelsen af en dansk social penison.

Art. 45 i EF-forordning 1408/71 finder nemlig kun anvendelse på § 4 i de danske sociale pensionslovgivninger, når det handler om at åbne op for ret til dansk pension efter 3 års fast bopæl i Danmark, men ikke ved beregningen af en social pension størrelse efter forsikringstidens længde.

Jeg henviser i denne sammenhæng til daværende socialminister Henrik Dam Kristensens svar på § 20-spørgsmålet S 2763 fra den 2.6.2000, folketingssamling 1999-2000, som tager stilling til pensionslovens ændring af ret til fuld pension efter en vis forsikringstid i Danmark tilbage i 1984, som kan læses under følgende link:

http://webarkiv.ft.dk/Samling/19991/spor_sv/S2763.htm

[Ragdoll]

....kommunen.

Jeg har skrevet dette brev som dog endnu ikke er blevet sendt til kommunen, da jeg afventer afgørelsen på Brøkpensionists sag i ankestyrelsen. Men jeg vil godt vise brevet her, da jeg efter mange ganges gennemgang af forordningerne, er kommet til samme konklusion som LO.

Mellem mit 15. og mit 35. år hvor jeg fik tilkendt førtidspension, har jeg arbejdet og været bosat en del af min tid i England, hvilket gør at jeg kan påberåbe mig krav om at min pension udregnes og udbetales i henhold til EF-forordning 1408/71 og EF-forordning 1612/68 der dækker vandrende arbejdstagere og sociale ydelser.

Ifølge art. 12, art. 39, stk. 2 og art. 42 i EF-traktaten, art. 7, stk. 2 i EF-forordning 1612/68 og art. 3, stk. 1, art. 45 og art. 46 i EF-forordning 1408/71 har en vandrende arbejdstager krav på ligebehandling og ret til alle sociale og skattemæssige fordele, som medlemslandet, hvori EU-borgeren er bosat, på lige fod med medlemslandets arbejdstagere, der ikke har gjort brug af retten til arbejdskraftens frie bevægelighed, og en vandrende arbejdstager skal derfor ikke miste nogen social fordel og ej heller tåle nogen nedsættelse af en social ydelse, fordi personen har gjort brug af retten til arbejdskraftens frie bevægelighed, som EU-domstolen utallige gange har fastslået i sin retspraksis.

Af disse EU-domme vil jeg især fremhæve sag C-224/98 (D’Hoop), som klart og tydeligt fastslår, at en unionsborger eller en vandrende arbejdstager, har ret til bopælslandets minimumsydelser, især hvis forudsætningerne for en sådan minimumsydelse er betinget af, at ansøgeren om denne ydelse helt eller delvist skal have haft bopæl i denne medlemsstat, og især når det handler om landets egne statsborgere, som har haft lovligt ophold i en anden medlemsstat, og som vender tilbage til deres hjemland, endda selv om en vandrende arbejdstager er arbejdssøgende for første gang ved indrejsen, fordi det ellers ville indebære forskelsbehandling af en unionsborger, som har lovligt ophold i medlemsstaten, eller af medlemsstatens egne statsborger.

Yderligere vil jeg gerne fremhæve sag C-65/92 (Gerdina Lustig), som klart og tydeligt fastslår, at den kompetente institution, i Danmark altså enten Sikringsstyrelsen eller kommunen, skal medregne forsirkingstider fra en anden medlemsstat, selvom det kun ville indebære en meget lille forhøjelse af pensionen, som den kompetente instituion skal udrede.

Ifølge art. 42 i EF-traktaten, skal en medlemsstat også medregne forsikrings-, beskæftigelses- og bopælstider i en anden medlemsstat, såvel ved beregning af optjeningstider og ved beregning af ydelsens størrelse.

EF-forordning 1408/71’s formål er, at art. 42 i EF-traktaten kan finde anvendelse i praksis, så en vandrende arbejdstager ikke mister sociale fordele eller skal tåle nogen nedsættelse af en social ydelse, fordi den vandrende arbejdstager har gjort brug af retten til arbejdskraftens frie bevægelighed.

Derfor skal hver enkelt medlemssat, hvor den vandrende arbejdstager har optjent pensionsrettigheder, medregne forsikrings- eller bopælstider fra en anden medlemsstat til opfyldelsen af de nationale pensionsloves optjeningsbestemmelser iht. art. 42 i EF-traktaten og art. 45 i EF-forordning 1408/71, så en vandrende arbejdstager ikke mister retten til pension i de enkelte medlemsstater.

De danske optjeningsregler findes i § 4, § 5, stk. 1 og § 6, stk. 1 i lov om social pension og i § 4 og § 5, stk. 1 i lov om højeste, mellemste forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Disse bestemmelser fastslår, at en person skal have optjent 3 års bopæl i Danmark mellem det 15.
og 65. leveår for at optjene ret til en social pension.

Disse bestemmelser fastslår, at en person skal have optjent 40 års bopæl i Danmark mellem det 15. og 65. leveår for at have ret til fuld folkepension.

Disse bestemmelser fastslår, at en person skal have optjent bopælstider i Danmark på 4/5 mellem det 15. leveår og det tidspunkt, hvorfra førtidspensionen ydes, for at have ret til fuld førtidspension.

Derfor skal Danmark iht. art. 45 i EF-forordning 1408/71 medregne forsikrings- eller bopælstider fra en anden medlemsstat ved beregningen af disse optjeningstider for at kunne beregne, om den vandrende arbejdstager opfylder betingelsen for åbning af ret til dansk social pension, og om den vandrende arbejdstager opfylder betingelserne for fuld folkepension eller fuld førtidspension.

I lige netop mit tilfælde betyder det at jeg mellem det fyldte 15. og det fyldte 35. år skal have optjent 16 års bopælstid i Danmark. I henhold til ovenstående betyder det, at det antal år jeg har opholdt mig i Danmark plus det antal år jeg har opholdt mig i England skal lægges sammen. Hvilket giver et resultat på 18½ år, ud af 20 mulige. Og er derfor til fulde 4/5.

Derfor vil jeg som en vandrende arbejdstager efter EU-retten opfylde betingelserne for en fuld dansk pension, hvis en vandrende arbejdstager inden sin indrejse til Danmark har optjent ret til pension i en anden medlemsstat eller kan påvise bopælstider som vandrende arbejdstager, hvis beskæftigelse ikke har medført nogen bidragspligt, herunder tider pga. ufrivillig arbejdsløshed, sygdom eller uarbejdsdygtighed og uddannelsestider, og disse forsikrings- eller bopælstider sammenlægges ved opfyldelsen af de danske optjeningsregler i §4, §5, stk. 1 og § 6, stk. 1 i lov om social pension og § 4 og 5, stk. 1 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Da den danske social pension er en ikke-bidragspligtig social pension, er Danmark fritaget for at foretage en beregning efter art. 46, stk. 1, litra a) nr. ii) eller art. 46, stk. 2 i EF-forordning 1408/71 på den betingelse, at den danske nationale ydelse giver et resultat, der er lig med eller højere end en beregning efter forordningens pro-rata-temporis-princip, og at Danmark ikke anvender nationale bestemmelser om nedsættelse af en dansk social pension, som anført under bilag IV, afsnit C i EF-forordning 1408/71.

Af bilag IV, afsnit C fremgår, at Danmark har erklæret, at lov om social pension giver et sådant resultat.
Art. 46, stk. 1, litra b) i EF-forordning 1408/71 blev netop indført for at tilgodese Danmarks lov om social pension som ikke-bidragspligtig social ydelse, hvori Danmark har fastsat faste takster/satser/minimumsydelser ved folkepension og førtidspension iht. § 49 i lov om social pension og § 48 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Derfor har Danmark afgivet erklæring om iht. art. 89 i EF-forordning under bilag VI, afsnit Danmark, nr. 7 i EF-forordning 1408/71, at Danmark heller ikke anvender de danske bestemmelser i lov om social pension om nedsættelse, berostilling eller bortfald af en social pension efter art. 46, stk. 1, litra d), art. 46, stk. 1 og 3 i EF-forordning 1408/71 eller § 7, stk. 1 i gennemførelsesforordning 574/72 om forbud mod dobbeltydelser.

Af de gældende vejledninger, nr. 53 og 54 af 31.8.2007 fremgår det derimod, at Danmark kun anvender art. 45 i EF-forordning 1408/71 i forbindelse den danske optjeningsregel i forbindelse med åbning af ret til en dansk social pension, men ikke anvender dette sammenlægningsprincip i forhold til optjeningsreglerne i § 5, stk. 1 og § 6, stk. 1 i lov om social pension.

Danmark indførte sidenhen også § 8, stk. 2 i lov om social pension, hvorefter pensionsrettigheder optjent iht. § 8, stk. 1, altså en optjeningsregel, som sammenlægningsprincippet iht. art. 45 i EF-forordning 1408/71 heller ikke længere finder anvendelse på, når en vandrende arbejdstager samtidig har optjent pensionsrettigheder i en anden medlemsstat, selvom det af pkt. 33 i vejledning nr. 53 og pkt. 21 i vejledning nr. 54 af 31.8.2007 fremgår, at personer, der er omfattet af EF-forordning 1408/71 skal have disse bopælstider under ophold i udlandet som beskæftiget under forhyring med dansk skib, som udsendt for danske myndigheder, i offentlig dansk interesse, for danske firmaer eller datterselskaber eller under uddannelse sidestillet med dansk bopælstid.

Og § 8, stk. 2 lov om social pension, som ikke engang fremgår af lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., finder alligevel anvendelse under pkt. 26 i vejledning nr. 54 af 31.8.2008, når det handler om førtidspensionister fra før 1.1.2003.

Efter min mening er dette et klart brud mod art. 42 i EF-traktaten og art. 45 og art. 46, stk. 1, litra b) i EF-forordning 1408/71.

Hvilket også stadfæstes i:
Lov om Højeste, mellemste, almindelig forhøjet og almindelig førtidspension siger om indkomstgrundlaget følgende:
§25 Stk. 3. I indtægtsgrundlaget efter stk. 1 og 2 foretages følgende fradrag:
1) Fradrag for skattepligtig social pension og fradrag for skattepligtig pension udbetalt efter lovgivningen i en anden EU/EØS-medlemsstat og omfattet af og beregnet efter forordning nr. 1408/71 samt for pension udbetalt efter lovgivningen i et land, med hvilket der er indgået overenskomst om samordning af pension.
Artikel 50 i forordning nr. 1408/71 er sålydende:

"Der kan ikke i den stat, paa hvis område en person, der modtager ydelser i henhold til dette kapitel, er bosat, og efter hvis lovgivning der tilkommer ham en ydelse, ydes ham et beloeb, der er mindre end den minimumsydelse, der i den naevnte lovgivning er fastsat for en forsikringsperiode, som svarer til samtlige de perioder, der efter bestemmelserne i de foregående artikler er lagt til grund ved ydelsens fastsættelse. Den kompetente institution i den pågældende stat skal i givet fald for hele det tidsrum, hvor han er bosat paa denne stats omraade, yde ham et tillæg, der svarer til forskellen mellem summen af de ydelser, der tilkommer ham i medfoer af dette kapitel, og minimumsydelsens beløb."

For mit vedkommende betyder anvendelsen af denne bestemmelse i lov om social pension, at jeg ikke har fået sidestillet mit ophold i England, således som det burde have været gjort i henhold til EF-forordning 1408/71. Og som Vinderup Kommune også gjorde det i den tid jeg var bosat der, indtil år 2000. Jeg er derfor berretiget til fuld Dansk førtidspension minus evt. udbetalinger fra de Engelske pensionsmyndigheder.

Og jeg beder jer derfor om, snarest muligt, at bringe disse forhold i orden med tilbagevirkende kraft til 27. November 2007, hvor jeg returnerede til Danmark.

Med venlig hilsen,

Ragdoll

[A-Odense]

Kære Ragdoll !

Støtter dig 100 %
Mange hilsner

A-Odense

[A-Odense]

Jeg har lige læst, at intern politisk uenighed betyder at EU-Kommissionen næppe rejser sager ved EF-domstolen.
Det er især formanden Barosso som var imod at rejse sager mod bl.a. Danmark, før udpegningen af den nye kommission på plads.
Nu er han genvalgt, så lade os håbe, at alle dem der har klaget til Kommissionen, får snart retfærdig behandling.

[amar]

Hej
Jeg har fået tilkendt førtidspension med 38 ud af 40 bopælsår i Danmark. 4/5 reglen er ikke nævnt.
Jeg er 35 år gammel, og har boet et par år i England som au pair og knap et år i Schweiz som tjener.

I tiden i England havde jeg bare en europæiske rejseforsikring. Hvordan skal jeg kunne kræve pension fra England?