Min chef vil have mig op i timer.

[Lille mig]

Jeg står i et dillema. Er tilkendt flexjob på 14 timer tilbage i 2013. For lidt over et år siden kom jeg op på 18 timer. Nu vil min chef have mig op på 21 timer for ellers hænger det ik sammen i forhold til vagtplanlægning. Men der er jo en max grænse på 18,5 timer om ugen. Ville være sindsyg ked af miste mit job pga 2 1/2 timer om ugen. Og flexjob hænger jo ikke på træerne. Er det helt umuligt for mig at tage imod de 21 timer? Jeg er på den nye ordning.

Pft

Lille mig

[stampe]

Tag fat i din jobkonsulent - funktionen skal altid ind over

Væsentligt hvad du kan klare

[Aorta]

@ Lille mig

Hvor "effektiv" er du. Det bør stå i din fleksgodkendelse, ellers så kig på lønseddelen. Hvis du pt. får løn for de 18 timer fra din arbejdsgiver, så er det 100%.
Men hvis du får mindre, så er din effektive arbejdsindsats i % ligeledes mindre.
Dvs. hvis din "effektivite arb...." er på f. eks. 70%, så er det som tæller. Så du kan altså godt have en arbejdsuge på 21 timer, da din effektive arbejdstid kun bliver 14,7 timer/ugen. Og det er de timer som arbejdsgiver betaler.

[MistyMiss]

Når du mærker efter, føler du så at du kan klare flere timer end dem du har nu?
Det nytter jo ikke så meget hvis du pga flere timer, alligevel ender med at blive sygemeldt efter et par uger.
Og hvis du ikke føler at du kan klare flere timer, så skal du ikke gå op i tid, på bekostning af dit helbred

[phhmw]

... dit helbred må have 1ste prioritet.

Men hvor er det urimeligt, at uanset, hvor syge mennesker færdes bliver de presset.

Uanset, hvad syge mennesker bliver de ustandslig mødt af manglende forståelse.

Vagtplanen går ikke op...... tag en tudekiks.

Hvor der er vilje og indsigt findes der løsninger.

Pas på dig selv, lyt til de andres råd, træd varsom, tal med din kontaktperson til at starte med.

Du træffer sikkert en god og klog beslutning. Held og lykke.

Hilsen Peter

[Lille mig]

Føler mig presset på alle måder. Vil gøre meget for at beholde et job jeg trives i og “elsker” Men som i skriver skal jeg også passe på mig selv. Føler lidt det er pest eller kolera. Men hvis det alligevel er umuligt lovmæssigt at gå op i tid, giver det hele jo sig selv. Men det undre mig, da to af mine kollegaer arbejde 24 timer (100%) om ugen. De er begge på den gl ordning. Måske det er anderledes for dem?

[Nørd]

Jeg vil give de andre ret i at du først og fremmest skal forsøge at føle dig selv og finde ud af om du overhovedet kan klare de ekstra timer.

Det er jo ikke kun et spørgsmål om hvor vidt du kan klare timeantallet nu og her, der er tale om at du skal kunne klare det de næste mange år, føler du at du kan det?

Du kan jo tænke tilbage til dengang du gik op i tid fra 14 til 18 timer, har du fået det værre efter at du gik op i tid?
Føler du dig mere belastet siden du gik op fra de 14 timer til de 18 timer?
Orker du det samme når du kommer hjem fra arbejde som dengang?

Hvis du kommer frem til at du virkelig ønsker at gå op i tid så er det jo rigtigt at du er oppe omkring det farlige område rent tidsmæssigt, men det er ikke helt så enkelt som du fremstiller det.

Der findes nogle kommuner som går fast efter de 18,5 time, det stammer fra en principafgørelse 6-14 hvor Ankestyrelsen slog fast at man ikke kunne få fleksjob medmindre at helbredet var nedsat med mindst halvdelen.

Siden måtte Ankestyrelsen dog trække den tilbage igen da det var en skærpelse i forhold til lovgivningen og henviste igen til den gamle principafgørelse N-11-06.
Siden er principafgørelse 6-14 rettet så den matcher indholdet af N-11-06.

Problemet med principafgørelse 6-14 var nemlig at man ikke bare kunne kigge på timeantallet alene men at man skal lave en samlet vurdering og kigge på andre oplysninger som eksempelvis arbejdsintensitet.

Problemet er efter signende at nogle kommuner stadig bruger praksis efter den nu tilbagetrukne principafgørelse og hvis din kommune gør det kan det være "farligt" for dig at vove dig op over den famøse grænse.

Uden at kende din situation så kan jeg jo ikke udelukke at du faktisk vil blive vurderet for rask til fleksjob fordi det primært er dit timeantal som ligger til grund for fleksjobbet.
Så her skal du også kigge på din arbejdsintensitet og dine skånehensyn om der er andre ting end arbejdstiden der gør at du er fleksjobber.

https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=155034

Vurderingen af arbejdsevnen måtte efter Ankestyrelsens opfattelse ses i lyset af, at kommunens tilskud mindst var halvdelen af lønnen. Der henvistes til § 71, stk. 2 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvorefter tilskuddet er halvdelen eller totredjedele af lønnen, afhængigt af graden af den nedsatte arbejdsevne.

Arbejdsevnen kunne ikke alene vurderes på grundlag af antallet af arbejdstimer, som ansøgeren kunne klare, men skulle også vurderes i forhold til beskæftigelsesniveauet. Der henvistes herved til, at den nedsatte arbejdsevne kunne vise sig både ved, at den pågældende ikke kunne arbejde fuldt effektivt på fuld tid og ved, at den pågældende kunne arbejde fuldt effektivt, men da kun på nedsat tid.

Her kan du se den principafgørelse som lavede ravage:
https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=183686

Tilføjelse:
Nogle kommuner vil efter den nye lovgivning også give fleksjob på 25 timer, men du har ret, personer som er tildelt fleksjob under de gamle regler kan ikke sammenlignes med fleksjobbere på den nye ordning.

Jeg ved at du er i en desperat situation og føler dig presset, men det bliver kun værre hvis du accepterer at gå op i tid hvis ikke du er rask nok til det.

Egentligt er jeg ikke sikker på at de må afskedige dig fordi du ikke orker at gå op i tid, er du medlem af en fagforening så kontakt dem.

[Lille mig]

Det tog helt sikkert på mine kræfter at komme op på de 18 timer. Og gør det stadig i periode. Med andre ord: I de gode perioder vil jeg tro jeg godt kunne rumme de 3 timer mere om ugen. Men der er jo desværre også de dårlige perioder. Så “citronen” er presset.

Jeg takker mange gange for alle jeres råd.

[phhmw]

http://www.k10.dk/showpost.php?p=361649&postcount=3

Opfølgning

Kommunen har pligt til at følge op hver gang der er gået 2½ år i fleksjobbet. Opfølgningen har til formål at sikre, hvorvidt fleksjobbet fortsat er tilrettelagt efter ansattes og arbejdsgivers behov. Vær opmærksom på, at der under alle omstændigheder er pligt til at kontakte kommunen ved væsentlige ændringer eller hvis arbejdstiden sættes ned.

Senest efter 4½ år skal kommunen vurdere om betingelserne for fleksjob fortsat er opfyldt eller om der kan ansættes i ordinær beskæftigelse. I den forbindelse skal kommunen ligeledes tage stilling til om fleksjobbet skal fortsætte og eventuelt reguleres i tid.

Når det i lovgivningen fremgår, at der skal tages stilling til, om en person ved opfølgning kan overgå til ordinær beskæftigelse er det en stærk indikator for, at fleksjob også kan bevilges ved "aktuel nedsættelse af arbejdsevnen". Det betyder at en afklaring til fleksjob kan ske effektiv og med progression, såfremt der foreligger en aktuel nedsættelse af arbejdsevnen. Mangeårig afklaring er således ikke en juridisk nødvendighed, hvilket styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering også påpeger i betegnelsen om "aktuel nedsættelse af arbejdsevnen"

Ankestyrelsens "Hotline for sagsbehandlere" Vejledende svar.
https://ast.dk/om-ankestyrelsen/juri...a-d3effdf22c46

Hvad kan kommunen gøre, hvis en borger kan arbejde flere timer end fleksjobbet er aftalt til?

Juridisk hotline har modtaget følgende spørgsmål

Hvilke muligheder har Jobcenteret i forbindelse med en fleksjobvisiteret borger som er i fleksjobansættelse og hvor Jobcenteret bliver opmærksom på at vedkommendes arbejdsevne er højere end det vedkommende er ansat til (men dog stadig under niveau for ordinær beskæftigelse) Kan Jobcenteret stille krav om at vedkommende skal søge yderligere arbejde for at udnytte sin arbejdsevne fuldt? Har Jobcenteret nogen reaktionsmuligheder hvis borgeren ikke ønsker flere timer ( fx. træk i fleksløntilskud)? Har det nogen betydning om Jobcenteret burde have kendt til denne øgede arbejdsevne inden den konkrete ansættelse i fleksjobbet blev godkendt af Jobcenteret?

Juridisk hotline svarede

Vi kan henvise til § 70 d, i beskæftigelsesindsatsloven, der siger følgende:

§ 70 d. Jobcenteret skal sikre, at den ansatte udnytter sin arbejdsevne bedst muligt i fleksjobbet, og at den pågældendes skånebehov bliver tilgodeset. Jobcenteret skal følge op på, om der er sket ændringer i den ansattes forhold efter 2½ år i fleksjobbet, herunder vurdere, om den ansatte fortsat opfylder betingelserne for fleksjob. Herefter skal der følges op, hver gang der er gået 2½ år fra seneste opfølgning. Dette skal ske ved en personlig samtale med den ansatte i fleksjobbet. Arbejdsgiveren inddrages efter behov.

Stk. 2. Personer, der er ansat i fleksjob, skal orientere jobcenteret, hvis arbejdstiden sættes ned, eller hvis der sker andre ændringer i ansættelsesforholdet, der kan have betydning for fleksjobbet.

Stk. 3. Jobcenteret skal for personer, der er ansat i et fleksjob, jf. § 70 c, stk. 1, udarbejde en status efter 4½ år, hvor det vurderes, om personen kan overgå til ordinær beskæftigelse eller skal forblive i fleksjobordningen.

Stk. 4. Personer, der er ansat i fleksjob, forbliver i ordningen, indtil jobcenteret har truffet afgørelse efter stk. 3.

Vejledningen om fleksjob behandler spørgsmålet om at godkende et fleksjob på færre timer, end borgeren kan klare:

"Jobcenteret skal sørge for, at den fleksjobvisiteredes arbejdsevne udnyttes bedst muligt i fleksjobbet. Hvis arbejdsgiveren alene kan tilbyde et job på et mindre timetal, end jobcenteret har vurderet den pågældendes arbejdsevne i det konkrete job til, og jobcenteret ikke har et andet tilbud om fleksjob, der bedre matcher den fleksjobvisiteredes arbejdsevne, kan den pågældende efter omstændighederne blive ansat i et fleksjob på færre timer. Det er sigtet, at fleksjobbet skal matche den ansattes arbejdsevne bedst muligt. Ved vurderingen af, om den pågældende skal ansættes i et fleksjob på færre timer, kan indgå flere forskellige forhold, herunder om jobcenteret skønner, at det vil være bedre for den fleksjobvisiterede at komme ud i et job her og nu end at skulle vente på, at der findes et job, der matcher den pågældendes arbejdsevne bedre. En ansættelse på færre ugentlige timer kan i nogle tilfælde være bedre for den fleksjobvisiteredes fremtidige muligheder på arbejdsmarkedet end ingen ansættelse, og dette bør indgå i den samlede vurdering. Hvis der er meget stor forskel på det tilbudte timetal og det, jobcenteret har vurderet, at den pågældende ville kunne arbejde i jobbet, kan jobcenteret undlade at etablere jobbet som et fleksjob.

Det kan fx være, hvis jobcenteret bliver bekendt med, at aftalen mellem arbejdsgiveren og den ansatte adskiller sig fra den vurdering, som jobcenteret har afgivet, eller de oplysninger om arbejdstid, som arbejdsgiveren har angivet. Hvis dette er tilfældet, bør jobcenteret undersøge, hvad baggrunden er for dette. Det kan fx være tilfældet, hvis jobcenteret har vurderet, at den pågældende kan arbejde 15 timer effektivt i det konkrete job, svarende til den arbejdstid, som arbejdsgiveren havde angivet i jobopslaget, men det er blevet ændret til kun 5 timer i den endelige aftale om løn og timetal mellem arbejdsgiver og lønmodtager.

I denne situation må jobcenteret vurdere, om jobbet kan godkendes som et fleksjob eller ej.

Hvis jobcenteret vurderer, at jobbet ikke skal godkendes som et fleksjob, fordi forskellen mellem det, som den pågældende kan arbejde, og arbejdstiden ifølge aftalen er for stor, således at arbejdsevnen ikke udnyttes bedst muligt, kan den pågældende godt tage imod jobbet, men vil ikke kunne få fleksløntilskud.

Når jobcenteret har bevilget et fleksjob for en periode på 5 år på færre timer, end personen kan arbejde i det konkrete job, kan jobcenteret ikke inden for den 5-årige periode trække bevillingen tilbage, medmindre personen ikke længere opfylder betingelserne for fleksjob.

Jobcenteret kan efterfølgende tilbyde den pågældende et fleksjob, der bedre matcher den pågældendes arbejdsevne. Der kan dog ikke stilles krav om, at den pågældende opsiger det fleksjob, som jobcenteret tidligere har bevilget personen."

Vejledningen behandler også spørgsmålet om, hvad kommunen skal gøre, hvis borgeren reelt kan arbejde mere end fleksjobbet er aftalt til:

"Jobcenteret skal følge op ved en midtvejsstatus efter 2½ års ansættelse i det midlertidige fleksjob. Opfølgningen skal ske ved en personlig samtale med den ansatte. Hvis jobcenteret vurderer, at der er behov for det, inddrages arbejdsgiveren i opfølgningen, fx vedrørende mulige initiativer, der kan forbedre den ansattes arbejdsevne.

I opfølgningen skal det bl.a. indgå, om det har været muligt for den ansatte at arbejde i flere timer end forudsat ved etableringen af fleksjobbet. I den forbindelse skal jobcenteret vurdere, om arbejdsevnen fortsat skønnes at kunne udvikles. Hvis den ansatte havde en meget begrænset arbejdsevne ved påbegyndelsen af fleksjobbet, skal jobcenteret vurdere, om der har været behov for yderligere skånehensyn m.v.

Der er tale om et minimumskrav. Jobcenteret kan således altid vælge at følge op oftere, hvis der er behov for det.

Hvis jobcenteret ved opfølgningen vurderer, at den fleksjobansatte har udviklet sin arbejdsevne i jobbet, skal jobcenteret tage stilling til, om personen skal forblive i ordningen, eller om den pågældende skal øge sin arbejdstid i fleksjobbet.

Den ansatte i fleksjobbet skal orientere jobcenteret, hvis arbejdstiden sættes ned, eller hvis der sker andre ændringer i ansættelsesforholdet af betydning for fleksjobbet. Det kan fx være oplysninger om, at der skal tages nye skånehensyn, eller at den pågældende kan arbejde i flere timer end forudsat ved ansættelsen. Når jobcenteret modtager oplysninger fra den ansatte om sådanne forhold, skal jobcenteret vurdere, hvilken betydning oplysningerne har i forhold til de betingelser, der skal være opfyldt for at have ret til fleksjob.

Hvis der opstår tvivl om, hvorvidt den pågældende opfylder betingelserne for fleksjob, skal jobcenteret vurdere, om der er forhold, der gør, at personen ikke længere opfylder betingelserne for visitation til fleksjob. Dette kan ske på baggrund af opfølgningen efter 2½ år i fleksjobbet eller af jobcenterets vurdering af arbejdsevnen i form af antal timer og intensitet, jf. § 70 e, stk. 2, samt øvrige oplysninger i sagen.

Der skal således foretages en samlet vurdering af alle sagens oplysninger - herunder en vurdering af, om der er modsatrettede hensyn, der taler for eller imod, at betingelserne for fleksjob er opfyldt. Der vil dermed kunne ske en løbende vurdering af den pågældendes ret til fleksjob også i situationer, hvor den pågældende skifter job, inden der er gået 4½ år."

I forhold til reaktionsmulighed for kommunen siger vejledningen følgende:

"Kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af fleksløntilskud, hvis den fleksjobansatte mod bedre vidende ikke har opfyldt sin oplysningspligt. Det samme gør sig gældende, hvis den ansatte ikke har givet oplysninger eller mod bedre vidende uberettiget har modtaget fleksløntilskud. Dette følger af § 70 f, stk. 10. Det er obligatorisk, at kommunen træffer afgørelse om tilbagebetaling i disse tilfælde.

Betingelserne for at træffe afgørelse om tilbagebetaling er for det første, at den fleksjobansatte har været i ond tro om de ukorrekte eller mangelfulde oplysninger. Den anden betingelse er, at fleksløntilskuddet skal have været modtaget med urette. Begge betingelser skal være opfyldt for, at fleksløntilskuddet kan kræves tilbagebetalt. Ond tro betyder, at den ansatte vidste eller burde vide, at de oplysninger, som personen gav myndigheden var forkerte eller mangelfulde. Kravet om, at fleksløntilskuddet skal have været modtaget med urette betyder, at der skal være en sammenhæng mellem udbetalingen af fleksløntilskuddet og de forkerte eller manglende oplysninger, som kommunen ligger inde med."

Med hensyn til justering af timetallet i fleksjobbet henviser vi til at læse videre i vejledningen.

Ankestyrelsens svar i juridisk hotline er en vejledning - ikke en afgørelse.

Ankestyrelsen kan først tage endelig stilling til spørgsmålet ved behandlingen af en klagesag.

phhmw

Som tidligere nævnt, skal du træde varsom og tænke dig godt om. Du må ikke træffe beslutninger, uden om kommunen.

Du skal kræve alt på skrift og tages alvorligt. Når først skaden er sket, findes der et udtryk om, at ens venner kan man ikke se r.... for bar skosåler

Orienter dig også om alle de andre spørgsmål om fleksjob. Så ser vi, at din chef`s lille problem med besværligheder vedr hans vagtplan kan have store konsekvenser, hvis din kommune pludselig ruller sig ud.

Stol på dig selv, aldrig på kommunen.

Hilsen Peter

[Vovse]

Oprindeligt indsendt af Lille mig

Jeg står i et dillema. Er tilkendt flexjob på 14 timer tilbage i 2013. For lidt over et år siden kom jeg op på 18 timer. Nu vil min chef have mig op på 21 timer for ellers hænger det ik sammen i forhold til vagtplanlægning.

Så må arb.giver jo ansætte en fleks'er mere.

Oprindeligt indsendt af Lille mig

Det tog helt sikkert på mine kræfter at komme op på de 18 timer. Og gør det stadig i periode. Med andre ord: I de gode perioder vil jeg tro jeg godt kunne rumme de 3 timer mere om ugen. Men der er jo desværre også de dårlige perioder. Så “citronen” er presset.

Når/hvis du snakker med din jobkonsulent, så husk lige at nævne dette, at du i perioder har svært ved, at klare de 18 timer.