Hvor mange timer?

[faktuella]

Jeg vil prøve at gøre mit spørgsmål kort, men lidt baggrundshistorie skal der til.

Jeg har en diagnose som siger at jeg lider af en "depressionslignende tilstand". Den pågældende tilstand har jeg haft hele mit liv, eller i hvert fald siden 6 - 7 års alderen. Det har bl.a. udmøntet sig i at jeg ikke har været i stand til at gøre en uddannelse færdig.

Jeg fik først diagnosen som 31-årig, og derefter skulle jeg så til at kæmpe mod systemet for at få et flexjob. Jeg foreslog det for første gang i 2000, men først i 2003, efter jeg bekendtgjorde at jeg ville søge førtidspension, fik jeg ja til flexjob. Indtil da havde jeg været dels på kontanthjælp, dels på forældreorlov i ca. 5 år.

Jeg er nu 41, og har siden 2003 altså haft et flexjob i en medievirksomhed. Jeg fandt selv jobbet.
Virksomheden får maksimalt tilskud, dvs 2/3 af mindstelønnen for faget, og den oprindelige aftale lød på 15 timers arbejde ugentligt. Det fik arbejdsgiveren dog ændret til mindst 15 timer.

I starten gik det rigtig godt. Jeg voksede med opgaven og følte mig efterhånden som et næsten normalt menneske. Jeg blev glad og stolt da jeg fik overdraget en ansvarsfuld opgave, som jeg løste ved at arbejde sommetider op til 60 timer om ugen. Dette så jeg som en investering, og håbede at arbejdsgiveren ville anerkende min indsats, og give mig en ansættelse på normale vilkår, så jeg kunne komme væk fra mindstelønnen, som jeg har rigtigt svært ved at klare mig for.

Men desværre - efter ca. 1 1/2 år fusionerede virksomheden med en anden, og en ny medarbejder blev ansat i "mit" job.
Jeg føler mig meget snydt og misbrugt, navnlig fordi min arbejdsgiver gav udtryk for at det var af økonomiske årsager, at jeg ikke fik jobbet.
Faktisk sagde han ordret: "Find en anden som kan lave det samme som du kan, for de samme penge, så får du en ansættelse."

Jeg gik meget ned efter det, og fik en periode hvor jeg var sygemeldt, og helt overvejede at kvitte jobbet. Jeg søgte en del andre stillinger, men fik kun afslag.

Derefter bestemte jeg mig til at arbejde efter reglerne, altså 15 - 20 timer ugentligt. Det er min arbejdsgiver meget utilfreds med. Han mener at jeg skal arbejde 30 timer ugentligt, og det forstår jeg ikke at han kan kræve, når han får så stort løntilskud.

Desuden er der sket det meget ulykkelige, at jeg i den tid hvor jeg arbejdede de mange timer hver uge, i den grad forsømte mit privatliv, og bl.a. blev smidt ud fra mit daværende lejemål fordi jeg ikke kunne holde rent om mig. Det sidste og værste er at min søns skole har kontaktet kommunens børnerådgivning, fordi de mener at min søn har fået nogle problemer, som de, og især jeg, må have hjælp til at løse. Det er den ultimative falliterklæring for mig, fordi jeg altid har prioriteret min søns trivsel højt - altså undtagen det 1 1/2 år hvor jeg lagde alle mine kræfter på jobbet.

Jeg har indtil videre kun mødt lukkede døre på kommunekontoret når jeg selv har bedt om hjælp, og nu frygter jeg hvad der vil ske når skolen henvender sig.

Jeg har måtte konstatere at jeg ikke har kræfterne til at klare både jobbet, forældrerollen og i det hele taget at have et liv. Jeg har ingen venner og intet socialt liv, jeg kan ikke selv styre min økonomi, og har store problemer med at holde mit hjem rent. Til gengæld fungerer jeg fortrinligt på jobbet og virker i det hele taget udadtil som tjekket og effektiv. Det er vel derfor jeg ikke har været i stand til at trænge igennem til kommunen med mine problemer.

Kort sagt så aner jeg ikke hvad jeg skal gøre. Mit højeste ønske er kunne kvitte jobbet og arbejde 100% på at rette de problemer som både min søn og jeg selv har, men hvordan skal jeg så leve?
Jeg har for nylig kontaktet min socialrådgiver med henblik på at søge førtidspension, men det blev blankt afvist.

Undskyld det blev alligevel meget langt...
Jeg håber at nogle af Jer alligevel gider læse det og komme med nogle råd, for det trænger jeg virkelig til!

[OdinTor24]

Hej Faktuella
Jeg har læst dit indlæg, som gjorde mig trist.
Jeg ville normalt ikke svare på dit indlæg, fordi jeg ikke aner, hvad du kan gøre ved din situation. Hvis du læser nogle af indlæggene her på K10, vil du se, at der er mange der kæmper en hård kamp med arbejdsgivere, sagsbehandlere, lovparagrafer o.s.v
Det er desværre mange gange sådan, at man skal være rask, for at have kræfter til at bokse med systemet.
Jeg læser, at du har været i stand til at søge nyt arbejde, hvilket jeg synes er flot.
Jeg vil ønske for dig, at du bliver i stand til at få en vennekreds og opbygge et socialt netværk.
Jeg gjorde det på den måde, at jeg meldte mig til en terapi gruppe, hvilket totalt ændrede mit liv. Desværre er det ikke gratis.
Venlige tanker fra OdinTor

Derefter bestemte jeg mig til at arbejde efter reglerne, altså 15 - 20 timer ugentligt. Det er min arbejdsgiver meget utilfreds med. Han mener at jeg skal arbejde 30 timer ugentligt, og det forstår jeg ikke at han kan kræve, når han får så stort løntilskud.

Det kan din arbejdsgiver heller ikke kræve af dig, det du skal gøre er at ringe (eller endnu bedre skrive) til din jobkonsulent og sagsbehandler og fortælle hvordan det forholder sig, samt at du helbredsmæssigt ikke orker de krav din arbejdsgiver stiller til dig, og bed om et møde først med dem og derefter med dem og din arbejdsgiver.
Som din arbejdsgiver lyder, så kan det måske være bedre at undvære arbejdet et stykke tid, frem for at finde sig i den behandling, men gør for guds skyld ikke noget før du har snakket med jobkonsulent og sagsbehandler...

Hvor har din kommune været henne i hele det her forløb, har de ikke kontaktet dig som de skal (de skal lave en vudering af din arbejdsplads og høre hvordan det går)
men det du kan gøre er at få fat i dem, heller idag end i morgen og bed om hjælp til at få det til at fungere på din arbejdsplads fortæl dem hvad der foregår og hvordan du har det, det er deres arbejde at hjælpe dig.

Jeg vil anbefale dig at du skriver til dem omkring problematikke på dit job frem for at ringe til dem, på den måde har du dokumentation hvis der skulle komme problemer senere hen i forløbet ..

Desuden er der sket det meget ulykkelige, at jeg i den tid hvor jeg arbejdede de mange timer hver uge, i den grad forsømte mit privatliv, og bl.a. blev smidt ud fra mit daværende lejemål fordi jeg ikke kunne holde rent om mig. Det sidste og værste er at min søns skole har kontaktet kommunens børnerådgivning, fordi de mener at min søn har fået nogle problemer, som de, og især jeg, må have hjælp til at løse. Det er den ultimative falliterklæring for mig, fordi jeg altid har prioriteret min søns trivsel højt - altså undtagen det 1 1/2 år hvor jeg lagde alle mine kræfter på jobbet.

Nu ved jeg ikke hvilke problemer det er din søn har, men jeg ved at det måske ikke behøver at være så slemt endda at kommunen er blevet kontanktet omkring din søn, man ved godt på sådan en kommune at din søns trivsel hænger enormt meget sammen med din trivsel og måske i begge to på den måde kan få hjælp...

Ihvertfald skal du ikke tage det som den ultimative falliterklæring, vi kan alle have problemer med de kære poder engang imellem så tag det som et spring bræt det kan være døren til hjælp til jer begge

Jeg har indtil videre kun mødt lukkede døre på kommunekontoret når jeg selv har bedt om hjælp, og nu frygter jeg hvad der vil ske når skolen henvender sig.

Når skolen henveder sig, så har kommunen meget svært ved at holde døren lukket for dig...
du kunne evt tage og bestille en tid hos din sagsbehandler hvor du kommer problemet med skolen lidt i forkøbet... sådan at du fortæller både om skolen om sønnen og om dit job...
det kan tænkes at der er en tråd igennem det hele jo ...

Jeg har måtte konstatere at jeg ikke har kræfterne til at klare både jobbet, forældrerollen og i det hele taget at have et liv. Jeg har ingen venner og intet socialt liv, jeg kan ikke selv styre min økonomi, og har store problemer med at holde mit hjem rent. Til gengæld fungerer jeg fortrinligt på jobbet og virker i det hele taget udadtil som tjekket og effektiv. Det er vel derfor jeg ikke har været i stand til at trænge igennem til kommunen med mine problemer.

Det lyder sørgeligt og ikke som et godt liv.. det vigtigste i dit liv burde være dig selv dit barn og dit hjem..
Det kunne lyde som om at du simpelthen skulle lægge kortene på bordet og se om ikke kommunen på en eller anden måde kunne hjælpe dig .. at du erkender over for dig selv at du ikke længere magter det hele er det første skridt på vejen...
Har du prøvet at snakke med din læge om det her ???

Kort sagt så aner jeg ikke hvad jeg skal gøre. Mit højeste ønske er kunne kvitte jobbet og arbejde 100% på at rette de problemer som både min søn og jeg selv har, men hvordan skal jeg så leve?
Jeg har for nylig kontaktet min socialrådgiver med henblik på at søge førtidspension, men det blev blankt afvist.

Da du snakkede med din socialrådgiver om førtidspension lagde du da alle kort på bordet og fortalte alt om dit liv hjemme og på jobbet ?
Og igen..
det ville nok være en god ide for dig at have din læge med i det her, det kan være hun kan se noget som du i din nuværende situation ikke kan se ...
Socialt så er der flere muligheder... jeg ved ikke hvor i landet du bor men der er foreniger og jeg ved at nogle steder er der klubber for flekser hvor man kan mødes med ligesindet ..
og nogle steder er LAFS lokalafdelinger igang med at se om de kan få noget op at stå hvor man kan mødes engang imellem..
der er jo også de almindelige foreninger hvor du også kunne møde andre mennesker..
i en situation som din , har man helt sikkert ikke godt af at isolere sig

Undskyld det blev alligevel meget langt...
Jeg håber at nogle af Jer alligevel gider læse det og komme med nogle råd, for det trænger jeg virkelig til!

Du kan være ret sikker på at der altid er nogen der gider at læse dit indlæg herinde og at vi nok alle sammen kan følge dig og føle med dig.

Du er også altid velkommen til at skrive herinde og jeg skulle tage meget fejl hvis ikke der skulle komme nogen og svare dig hvis ikke de kan give gode råd, så er de som reglen gode til at opmuntre

Lad os vide hvordan det går dig

MVH
Hejdien

[Stella]

ja...jeg syntes du skal tale med din sagsbehandler om dine problemer og din læge...jeg kan godt mærke du er i en meget presset situation og som Heiden siger gør ikke noget før du har talt med in sagsbehandler og jobkonsulent...og kom herind og fortæl os hvordan sagen skrider frem
Det er din jobkonsulent der skal tale med din arbejdsgiver om det her.
Jeg føler som Odintor24 ...jeg bliver trist når jeg læser det du skriver og jeg håber det samme som han siger for dig... jeg læser altid alle indlæg der kommer herinde...du er da i din gode ret til at få din sag afprøvet med hensyn til at søge førtidspension ???? skulle jeg da mene....
osse venlige tanker fra mig....B)
Stella.

Prøv at læse her om at søge førtidspension...du ved det måske nok, men jeg sætter linket alligevel...

http://tinyurl.com/nl2av

EDIT://
Jeg har lige lavet linket om så det blev lidt kortere Stella..
de lange link udvider hele siden :|

[Borroe]

Hejsa Faktuella

Først skal jeg lige ryste alle mine grundvolde på plads og sukke dybt over din meget triste situation..... Føler dybt med dig.... tænk at en arbejdsgiver kan være på den måde - men ja desværre er der mange som udnytter den "gratis" arbejdskraft og behandler folk som det passer dem......Det jeg ikke helt forstår det er hvordan han kan få lavet det til mindst 15 timer uden der ligger et max timetal........hvad med skånehensyn ????

Desværre går det ofte ud over familie osv... og man mister tit kontakt med omverdenen og der skal man passe på for det er ikke sundt at være alene!!!! Hvad med din familie ??? ingen der kan hjælpe dig og aflaste dig lidt en gang imellem ?????

Min familie har måtte høre for meget mens min sag osv... skulle afgøres og lige meget hvormeget jeg har trukket mig væk ja så er de bare rykket tæt på mig igen og har hjulpet selv om jeg ikke ville have det og den dag i dag ved jeg at jeg bare kan ringe i mine sværre perioder og så står de der...... har jo selvfølgelig også min mand men han må jo også ligge ryg til en del og han trænger også til en pause i ny og næ!!!!

Hvad med drengens far ????
det virker lidt som om du bare er overladt til dit eget forfald med ingen støtte what so ever og det gør mig meget ondt!!!!

tror ikke du skal tage det som en fallit erklæring at skolen vil tage kontakt til kommunen, måske vil det være den udtrakte hånd du har brug for!!!!
Hvad er det for et problem din søn har fået ??? eller er du ikke blevet indformeret om det ????

Du skal tænke på dig selv, dit barn og dit hjem før alt andet, hvis du ikke magter dit job i det omfang som din arbejdsgiver forventer så sygemeld dig..... gør ikke noget der forværre din situation så er det bedre at give slip på job og få dit liv op igen!!!
Ved godt at det også er et penge spørgsmål.... men man må jo prioterer!!!

Husk du altid kan finde støtte herinde vi sidder rigtig mange som ved hvad du går igennem eller i hvert fald har forståelse for det og vi er altså klar med trøstende ord og en skuldre at græde ved!!!

Lad os høre hvordan det går

Knus Borroe

[faktuella]

Hvor har din kommune været henne i hele det her forløb, har de ikke kontaktet dig som de skal (de skal lave en vudering af din arbejdsplads og høre hvordan det går)
men det du kan gøre er at få fat i dem, heller idag end i morgen og bed om hjælp til at få det til at fungere på din arbejdsplads fortæl dem hvad der foregår og hvordan du har det, det er deres arbejde at hjælpe dig.

De har faktisk aldrig fulgt op på min situation, bortset fra at sende spørgeskemaer, som min arbejdsgiver og jeg skulle besvare sammen. Vi har ikke haft besøg af en jobkonsulent siden jeg blev ansat.

Har du prøvet at snakke med din læge om det her ???

Min læge synes bestemt ikke at jeg bliver retfærdigt behandlet, men han mener også at det bliver svært at få førtidspension.

Da du snakkede med din socialrådgiver om førtidspension lagde du da alle kort på bordet og fortalte alt om dit liv hjemme og på jobbet ?

Ja - og jeg fik det svar at nu skulle jeg bare tage mig sammen, og se at få tingene gjort...
Jeg fortalte bl.a. at jeg også lider af angst overfor bestemte ting i min hverdag, men det overhørte hun totalt.

Jeg vil gøre som I siger, og se at få skrevet et brev til kommunen. Så må vi se om der sker noget. Ellers er jeg parat til at lade mig sygemelde indtil jeg bliver fyret. Jeg tjener ikke så meget at ledighedsydelse vil være en væsentlig forringelse.

Tusind tak for Jeres svar!

[Borroe]

Ja der er desværre kun den ene ting at gøre hvis ikke der er hjælp andre steder fra......og ja hvis ikke din løn er så meget bedre end ledighedsydelsen så har det jo ikke den store betydning!!!

Fuld opbakning herfra krydser fingre

Knus Borroe

[OdinTor24]

Desuden er der sket det meget ulykkelige, at jeg i den tid hvor jeg arbejdede de mange timer hver uge, i den grad forsømte mit privatliv, og bl.a. blev smidt ud fra mit daværende lejemål fordi jeg ikke kunne holde rent om mig. Det sidste og værste er at min søns skole har kontaktet kommunens børnerådgivning, fordi de mener at min søn har fået nogle problemer, som de, og især jeg, må have hjælp til at løse. Det er den ultimative falliterklæring for mig, fordi jeg altid har prioriteret min søns trivsel højt - altså undtagen det 1 1/2 år hvor jeg lagde alle mine kræfter på jobbet.

Jeg har indtil videre kun mødt lukkede døre på kommunekontoret når jeg selv har bedt om hjælp, og nu frygter jeg hvad der vil ske når skolen henvender sig.

Jeg har måtte konstatere at jeg ikke har kræfterne til at klare både jobbet, forældrerollen og i det hele taget at have et liv. Jeg har ingen venner og intet socialt liv, jeg kan ikke selv styre min økonomi, og har store problemer med at holde mit hjem rent. Til gengæld fungerer jeg fortrinligt på jobbet og virker i det hele taget udadtil som tjekket og effektiv. Det er vel derfor jeg ikke har været i stand til at trænge igennem til kommunen med mine problemer.

Kære Faktuella
Jeg har igen læst dit indlæg igen og den gode respons, du har fået. Du nævner noget om angst i speciellle situationer. Sammen med ovenstående citater fra fra dit indlæg, får det mig virkeligt til at håbe, at hvis du sygemelder dig, at du også tænker på, at du måske har brug for hjælp til dig selv i hverdagen. Hvis du forlader dit arbejde, kan det måske medføre yderligere isolation. Jeg ville virkeligt ønske for dig at din kommune kunne hjælpe dig. Der findes forskellige Daghøjskoler, hvor man kan få sine psykiske og faglige kompetancer styrket.
Til sidst vil jeg sige dig, at det er svært for mig at "råde" et andet menneske, jeg ikke kender. Hvis jeg kommer til at såre dig, så er det ikke det, der er min hensigt.
Som sagt din historie er trist. Hvis du er interesseret, har jeg nogle navne på Daghøjskoler, du måske kan bruge.
Kærlig Hilsen
OdinTor

[faktuella]

En lille opdatering...
Min arbejdsgiver har i dag - medens jeg ikke var til stede - haft besøg af en jobkonsulent, og har sammen med ham tilrettelagt mine fremtidige arbejdstider.
Jobkonsulenten satte et max på 20 timer, hvilket jeg er indforstået med, men jeg er stærkt utilfreds med at jeg ikke er blevet spurgt til råds om hvordan timerne skal placeres. Jeg har derfor snarest tænkt mig at ringe til jobkonsulenten.

Endnu engang tak for Jeres støtte!

[Borroe]

Hejsa
Uhh jeg hader det bare så meget.... når ting sker bag ryggen på mig (har selv været i ligende situation fornylig inden jeg blev ansat i mit nye fleksjob)
Men positivt at din konsulent satte et max på 20 timer!!!
Jeg ville også hvis jeg var dig ringe og få en lille snak med denne konsulent og høre hvorfor beslutninger bliver taget hen over hovedet på dig !!!

Held og lykke

Knus Borroe