§50 undersøgelse-hvorfor vil forvaltninger ikke samarbejde

[sane]

Uafhængigt af kontanthjælps/sygedp-systemmet-har jeg også en §50 undersøgelse kørende. Min søns lærer kaldte mig i et brev til kommunen "for en mor som udviser decideret omsorgssvigt mod sit barn" -bare fordi jeg ikke ville tillade at de overfører barnet på specialskole, men jeg krævede at lærerne ændrede sin tilgang til min søn. Han er ikke særligt meget interesseret i det der med skolen, ellers er han dejlig og normal, bare lidt doven, og med vanskeligheder med at genkende nogle af lydene-hvilket så gør det vanskeligt for ham til at skrive og læse-og udover det var jeg fuldtidsarbejdende mor som ikke nåede selv at sidde med ham og lave så meget hjemmearbejde som behovet var... Under min videre læsning på nettet-faldt jeg også over denne artikel:

http://tidehverv.dk/index.php?Itemid...tent&task=view

Er det ikke tankevækkende? Guderne må vide hvad der venter os forældre-med en sådan en kørende sag... ***... De er kun ude på at problematisere forholdet mor-barn, selv her hvor der er ikke noget at komme efter-jeg var jo kun meget udbrændt PGA arbejdsmarkedet ... Tænk at de ville hellere problematisere mor rollen-i stedet for at yde den rigtige hjælp for familien-så vi kan få det bedre...

[c.l.e.o.]

Uha jeg får lidt et sug i maven ,når du skriver barnet ikk intresere sig for det med skolen og hr svært ved det , hvad "skrammer" dig ved en spicalskole.du skriver dejlig nomal måske lidt doven ,så tænker jeg jo her er en der har brug for noget ekstre hjælp og det er mit indtryk at det kan fokeskolen bare ikk klare ,der er ikk plas til børn er ikk følger med og har brug for noget ekstre.....Jeg havde en søn der ikk kunne det samme som sine karmerater og måtte kæmpe for at få ham på spicalskole og han blomstrede virkelig op, for der var der forståelse for at læringen skulle ind på anden måde og med mere ro til indlæring.De lære han fik var mere huk på at det også skulle være sjovt at lære . Men jeg måtte også nogle forældre der ikk kunne eller ville se at deres barn havde et særlig behov , og vi er jo ikke ens alle sammen ..og undskyld nu blev det her lidt langt ,jeg ville da gerne høre lidt om klasse trin og hvordan dit barn ellers har det ,for hvis man ikk har det godt i skolen får selvtiliden ofte et knæk,og det lyder som om at læren allerede har opgivet på forhånd ,ellers har jeg helt misforstået det

[Mella]

Kære sane.

Jeg synes, at det er meget svært at forholde sig til tvangsfjernelser af børn.
Nogen gange tror jeg, at det er uberretiget, men desværre er der så også sager, hvor der skulle have været skredet ind l a n g tid før.
I sidste tilfælde kan det jo have fatale konsekvenser, for det barn som ikke fik hjælpen i tide.

Jeg forstår godt din uro omkring § 50, men jeg kender jo ikke Jer og derfor kan jeg slet ikke udtale mig om din sag.
Denne § kan dog ofte være en stor hjælp for et barn.
Jeg synes, at man altid som forældre også skal være medhørelig for, hvordan ens barn fungerer andre steder, fordi vi er jo ikke sammen med dem hele tiden.
Tror også, at det er vigtigt, at man kan sætte sig udover sine egne behov og måske ønsker, selvom valget måske gør ondt på en selv.
Hvis og når man gør det, så kan man vist ikke gøre det bedre.

Mella

[sane]

Jeg tror at jeg er også kommer dertil hvor jeg har givet op med at han kan lære noget i almindelig folkeskole. Jeg var meget imod specialskolen i starten -fordi lærerne på hjemmeskolen ville absolut ikke høre om at det kan være noget med at DE skal ændre tilgang til barnet-de var jo meget hurtigere med at kigge på familien og hvad fejler vi/mig. Det har kørt nu i 2 år-og den tid er jo spildt mht læring-og nu har det lykkedes mig med at overbevise lærerne at hvis de ser lidt mere positivt på tingene og ikke er så dømmende og med negative forventninger til barnet-så ville han også blomstre. Man kan da se at han lærer mere og nemmere og har mere lyst til skolen-når de selv "gider ham"... Nu er der bare som sagt gået 2 år af folkeskolen hvor de forsøgte med at klistre fejlene på familien, og ikke med at fokusere på at de er der for at lære ham noget-næææ, de vil have at barnet skal komme i skolen med den viden på forhånd-og jeg har jo ikke energi til at holde øje i den grad med både barnet og lærerne om de nu forstår hinanden... Jeg tror også at jeg snart beslutter mig for at overføre ham til special skole, især fordi alle andre omkring mit barn kan jo kun finde på at sige "ahh-det er så svært for ham"- "ahhh-det er jo synd for ham at han ikke kan som de andre"- "ahhh-der findes mange børn med de problemer ,han er ikke den eneste"... osv...- med de der andre slags opgivende bemærkninger(allesammen -nogle- som ikke selv gider sidde med barnet og lektier). Der er jo ikke nogen som siger-skidt med det -lad mig sidde lidt med ham og lave lektier-han skal nok lære det,det jo ikke noget stort problem og vi skal i det mindste forsøge... Så jo-jeg har jo tabt energien på forhånd,når jeg skal være den eneste som kan se at mit barn har en potentialle som kan udvikles, i stedet for at gives op,vakses hænder-og sendes ansvar videre kun til lærerne på special skolen...ER der ikke kun to special skoler i København?Kender du til flere?

[Ninja]

Jeg havde den lige omvendte problemstilling! Jeg kæmpede som en vild for at få min søn i specialskole, da han simpelthen ikke kunne rumme folkeskolen og fordi det faglige/boglige ikke sagde ham en skid. Og på hjemmefronten var lektier et rent *******, han gad det ikke, vi skændtes, han skøjtede rundt på stolen, hang ved bordet, og det var helt umuligt at lære ham noget og holde ham koncentreret, hvorfor jeg til sidst slet ikke orkede at læse lektier med ham. Hvilket et eller andet sted betød, at som kom han endnu længere bagud.

Jeg fik også skolepsykologen med indover, og han tog så en masse tests osv, og søgte om en plads på specialskole (lå på Østrigsgades skole på det tidspunkt), men vi fik afslag, da de ikke mente han var dårlig nok

Således havde vi et rent ******* da han gik i folkeskole! Når de andre fik fri, så skulle han til ekstra dansk, når de andre skulle hygge i klassen til klassens time, så skulle han til ekstra 'et eller andet' og han fik simpelthen så mange nederlag, skæld ud osv.

Jeg ville godt nok have ønsket han havde fået en plads på specialskolen. Det ville også have skånet MIG for en masse frustrationer, dårlig samvittighed mm. Og ville have givet ham følelsen af at være 'normal'....

Så hvis jeg var dig, så ville jeg tage imod med kyshånd. Folkeskolen vil så gerne være rummelig, men er det ikke!! Den kan kun magte de stærke elever, og de mindre stærke. Men fejler totalt overfor de svage!!!

[c.l.e.o.]

jo der er vist kun to og min søn har gået på charlotteskolen i knapt to år og kom vidre til fredrikrisgårdskolen.Det er jo så ca 10 år siden han gik ud af skolen.Jeg syntes du skal være åben og be om at besøge den skole der er på tale,og hilse på de lærer der evt,skal tage imod dit barn . Min søn har haft nogle fantastiske lærer på de skoler .

Sane det jeg kan godt forstå dine tanker omkring din søn og som Helenekr skriver så er der ikke plads til alle i den rummelige folkeskole, politikkerne mener der er og siger der skal være plads, men de kender ikke til forholende og presset i den rumlige skole som de tror de har bygget op...

Du skriver følgende ...

,når jeg skal være den eneste som kan se at mit barn har en potentialle som kan udvikles, i stedet for at gives op,vakses hænder-og sendes ansvar videre kun til lærerne på special skolen.

Prøv at vende den om, for jeg kan love dig for at en specialeskole er meget mere gearet til at se det potentiale som din søn har og de er meget mere gearet til at udvikle det og i sidste ende vil din søn få en masse aha oplevelser sådan et sted kontra en skole hvor der hakkes på ham og hvor der er møder omkring ham hele tiden, han vil få det bedre med at være sammen med andre der har problemer også selv om det måske ikke er de samme problemer som han har...

Han kan måske vise sig at være en af de stærke i en speciel skole hvor han nu helt sikkert godt kan mærke at han er et problem og en af de svage ...

Jeg har en søn der bliver 23 han begyndte ikke at snakke og der var ikke nogen der fattede en meter af det da han var tre år sagde han stadig kun enkelte ord og de var svære at forstå han blev tjekket helbredsmæssigt alle steder og til sidst fandt de ud af at han intet kunne høre på det ene øre og havde høre nedsættelse på 80 % på det andet øre... og han blev opereret og det gik lidt bedre , men slet ikke nok han skulle lære alt det de andre havde lært på den halve tid....

Han kom på en speciel skole for tale handicappet og her udviklede han sig til et helt andet barn, fra at være ham der gemte sig i børnehaven og fra at være ham der prøvede at gå i et med væggen , blev han åben udadvent og meget søgenende i sit sprog han ville lære at tale .. jeg er sten sikker på (det var hans psykolog også ) at det var fordi han gik i specialeskole hver dag hvor andre også havde de samme problemer som ham han fik tid til at lære at tale og han fik tid til at opbygge en selvtillid ...

Efter et år her var det et helt andet barn der startede i folkeskolen, men også her måtte han have special undervisning fordi det viste sig at han var ordblind, hele hans vej igennem skole systemet har været en kamp og han er aldrig faldet til, og han har måtte knokle for sine ting jeg har to andre børn som er kreative unger de spiller synger tegner osv (og de gør det godt , den ene skal indspille musik i næste uge, den mindste er ved at forhandle en bogkontrakt hun skal illustre en børnebog om spøgelser ) de er ganske alm gennemsnits børn bogligt og klare sig rimligt i skolen mht lektier osv ,og min ældste ja han har sgi ikke rigtig nogen af de talenter .. Og han kan godt engang imellem finde på at spørge mig mor hvad gik galt ... hvorfor er jeg ikke som de to andre ... Må indrømme at jeg ikke kan svare ham men det er sgi fordi de to andre ikke har talentet fra mig af ved ikk hvor det kommer fra...

Men som jeg også siger til den ældste .. han har noget de to andre aldrig kommer i nærheden af ...

Han er trods handicap (han har også nogle fysiske handicap ) kommet igennem gymnasiet, han er i gang med pædagog uddannelsen han ville være socialpædagog men pt arbejder han i anden praktik med små klasser (sfo og hjælpelærer) og det viser sig at han har et utrolig flair for børn der er lidt anderledes, de søger ham hele tiden han kan få dem til at åbne sig og til at blomstre i en grad så hans praktik sted og vejleder på det kraftigste anbefaler ham at blive småbørns pædagog i stedet for og arbejde med de specielle børn .. og hvorfor mon ? mon ikke at det er hans egen svære skoletid der er hans force og han den vej har fået evne til at se hvem der har brug for ham, det tror jeg og som vi også har diskutteret herhjemme , det kan godt være at han den dag i dag stadig kæmper (uddannelse som ordblind kan være svært ) men han har helt klart lært at kæmpe , han har vist at han har fighter ånd og at han altid vil overleve det her, så kan det godt være at hans søskende har nogen talenter men det er helt klart ham der er en sureiver...

Og jeg er helt sikker på at det kommer i kraft af hans egne problemer at han udvikler sig i retningen som han gør ... Så jeg kan kun anbefale dig at sende din søn på specialskole for jeg tror aldrig at du kommer igennem til skolen ...

Jeg har det selv inde på livet på en anden måde godt nok , med min datter her drejer det sig bare om at jeg vil have at hun skifter klasse , men nej skolen ved bedre hun har bedst af at være i den klasse hvor hun ikke trives kontra i klassen hvor hendes venner er ..

Skole hjem samarbejde det er der ikke meget af kun på papir og kan forestille mig at det er det samme i din søns tilfælde at de så har travlt med at kigge på hjemmeforhold ja det er et problem, de skal selvfølgelig gøre det men de skal ikke stirre sig blinde på det for at finde nogen andre at pege fingere af , men det er desværre sådan de gør på mange skoler ...

Men faktisk er de ikke så slemme på specialskolerne (dem jeg kender ) som de er på folkeskolerne så jeg kan forestille mig at det kunne vise sig at være en kæmpe gevinst for både dig og din søn , og din søn er jo ikke et problem han er et specielt barn som skal have specielle mennesker til at hjælpe ham med at finde hans evner vi kan sq ikke alle sammen være matematiske genier (sagt af en der slår bak bare vi siger ordet tabel ) ha ha ..

Jeg håber du træffer den rigtige beslutning for din søn, men tænk også på om ikke det for dig kunne være fantastisk at få kampen overstået og måske få fred omkring dig og din familie det kunne lyde sådan ...

Og husk din søn er ALDRIG et problem uanset hvad de skulle sige på skolen han er Speciel og kræver speciel behandling, det er skole systemet der ikke er indrettet til ham og ikke ham der ikke er indrettet til skolesystemet ..

[Huldra]

flot skrevet hejdien.
jeg ville også have sat pris på om jeg og min største søn havde fået den hjælp som han havde brug for, istedet for at han idag ikke er igang med uddannelse,eller har fået nogen god skolegang.
han har div. problemer på fysisk og psykisk, men det er ikke lykkedes mig at få hjælp trods det at han blev bortvist fra folkeskolen, blev kørt hjem af politiet, har været i klammeri med loven som 15 årig, vi har kæmpet for at blive hørt.

nu er han 18 år og på kontanthjælp. han er startet på 3 forskellige uddannelser,men ikke fuldført. han skulle have haft personlig mentor, men det løber bare ud i sandet.. og jeg må med skam indrømme jeg ikke har haft overskud til at hjælpe ham så meget, men samtidig prøver jeg som mor jo også at lade ham prøve selv.. det hedder sig jo at man er voksen som 18 årig.

jeg ville også tage imod hvis det var min historie.. det er jo det det ikke er, men jeg håber du ved at læse andres erfaringer træffer en god beslutning.

[sane]

Ja-flot sagt/skrevet. Og tak for det Dejligt at høre andre som kender til problematikken...