Hvor står jeg?

[Trex]

Oprindeligt indsendt af lgkh62

Kære Trex

Mangler ord for hvad du har gennemgået - men jeg synes du er et fantastisk menneske ud fra hvad du skriver

Du arbejder virkelig med dig selv. Fortsæt med det.
Jeg var til foredrag med BS og ja han har nogle værktøjer andre kan gøre nytte af og være med til at forstå sit ståsted i livet.

Hilsen lgkh62

Tusinde tak lg det er rigtigt sødt af dig

Jeg har været alene hele dagen, så her har der været rig mulighed for at arbejde med mig selv. Sindet og alle føelser kører også på højtryk når jeg skriver og fortæller her inde, og der arbejder jeg rigtigt meget med det.

Men sjovt nok er min pose ikke tom, og der vil komme meget mere jo mere jeg arbejder med mig selv, så i kan trøste jer selv med at det er frivillig læsning

Igen tusinde tak lg,det bevæger mig meget når jeg læser dine og andres svar til mig

[Vovse]

Oprindeligt indsendt af Trex

Vovse

Jeg kan kun snakke for mig selv, men er ret sikker på at andre har det på samme måde.

Hvis min ryg ikke havde givet op, og jeg var endt i den her situation. Så havde jeg stadig arbejdet som en vild, og havde fået det ringere og ringere psykisk og faktisk uden At ane hvorfor jeg ville få det ringere.

Jeg plejer og sige, at "der er ikke ret meget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget".
Det er ikke altid man kan se det når man står midt i det, men ofte kan noget skidt faktisk føre til noget rigtig godt.

Oprindeligt indsendt af Trex

Det vi alle er bange for, det er altid hvad andre mennesker tænker om os. Det ødelægger desværre mange mennesker mig selv inkl.hvis man stoppede med det og fortalte sin familie og venner hvad der virkelig sker inden i, så er der mange der ville stå op hver morgen. Uden en stor sort mørk klump i maven og en føelse af lettelse, og et kæmpe tryk der er fjernet fra ens skuldre.

Jeg gik selv engang rundt med mindreværdskomplekser, men er efterhånden nået frem til, at jeg s'gi nok ikke er så meget anderledes end de fleste andre mennesker.
I bund og grund er vi mennesker jo ikke så forskellige, vi er alle sammen kommet til verden på den samme måde, og der er ikke så store forskelle på hvordan vi forlader den.

Nogen har måske et bedre udgangspunkt end andre, men det gør dem jo ikke nødvendigvis til bedre mennesker.

Min egen erfaring er, at hvis man åbner munden, så opdager man tit, at andre kæmper med samme problemer og nogle gange har de et guldkorn man kan bruge.

Oprindeligt indsendt af Trex

Man skal være ærlig over for sig selv, man skal sige fra når ens grænser bliver over trådt.

Jeg er helt enig, men ofte får jeg ikke sagt fra i situationen. Ofte kommer andre grimme opførsel så meget bag på mig, at jeg først bagefter ved hvordan jeg skulle have reageret.

Jeg plejer at sige, at man kan godt træde mig over tæerne 1 gang eller 3, men hvis man fortsætter, så træder jeg igen.

Ofte er det jo mennesker, som ikke har nogen betydning for mig, og hvis jeg ved, at det alligevel ikke vil føre til noget, så nøjes jeg ofte med, at ryste på hovedet og tænke mit.

Oprindeligt indsendt af Trex

Jeg snakker stadig med min far, men han ved også godt at det er kun fordi jeg giver ham lov, at han er i min rygsæk. Han er tilgengæld vendt 100% siden min barndom, han prøver at hjælpe det han kan i den situation jeg er endt i med ingen penge på kontant hjælp osv.

Når jeg har været til speciallægeundersøgelser og dengang jeg var til en psykologundersøgelse (forud for fp) blev jeg spurgt om jeg havde haft en god barndom.
Det spørgsmål har jeg tit undret mig over.
Vi har jo kun haft én barndom, så vi har li'som ikke noget at sammenligne med.

Når jeg hører eller læser beretninger som din, så tænker jeg altid, at den person (her din far), som kan gøre sådan noget, må have nogle problemer. Et menneske, som er rask og ligevægtig gør jo ikke den slags ting.

Jeg tror faktisk, at disse mennesker ofte selv har været udsat for nogle grimme ting, og ikke magter, at ændre på tingene.

Oprindeligt indsendt af Trex

Jeg håber jer der er der ude, som ikke har haft mod til at fortælle om, hvad der er sket for jer, står frem måske ikke her. Men ved en nær ven eller familien og får lettet jeres hjerter og få den ro i livet som i fortjener, så i også kan få en bedre hverdag og et bedre liv.

Med internettet er det jo blevet noget lettere, at dele alting, både viden, erfaring og andet, og stadig være anonym.

Jeg håber du finder din rette hylde og jeg har en stærk fornemmelse af, at du er godt på vej.

[Trex]

Oprindeligt indsendt af Vovse

Jeg plejer og sige, at "der er ikke ret meget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget".
Det er ikke altid man kan se det når man står midt i det, men ofte kan noget skidt faktisk føre til noget rigtig godt.



Jeg gik selv engang rundt med mindreværdskomplekser, men er efterhånden nået frem til, at jeg s'gi nok ikke er så meget anderledes end de fleste andre mennesker.
I bund og grund er vi mennesker jo ikke så forskellige, vi er alle sammen kommet til verden på den samme måde, og der er ikke så store forskelle på hvordan vi forlader den.

Nogen har måske et bedre udgangspunkt end andre, men det gør dem jo ikke nødvendigvis til bedre mennesker.

Min egen erfaring er, at hvis man åbner munden, så opdager man tit, at andre kæmper med samme problemer og nogle gange har de et guldkorn man kan bruge.


Jeg er helt enig, men ofte får jeg ikke sagt fra i situationen. Ofte kommer andre grimme opførsel så meget bag på mig, at jeg først bagefter ved hvordan jeg skulle have reageret.

Jeg plejer at sige, at man kan godt træde mig over tæerne 1 gang eller 3, men hvis man fortsætter, så træder jeg igen.

Ofte er det jo mennesker, som ikke har nogen betydning for mig, og hvis jeg ved, at det alligevel ikke vil føre til noget, så nøjes jeg ofte med, at ryste på hovedet og tænke mit.



Når jeg har været til speciallægeundersøgelser og dengang jeg var til en psykologundersøgelse (forud for fp) blev jeg spurgt om jeg havde haft en god barndom.
Det spørgsmål har jeg tit undret mig over.
Vi har jo kun haft én barndom, så vi har li'som ikke noget at sammenligne med.

Når jeg hører eller læser beretninger som din, så tænker jeg altid, at den person (her din far), som kan gøre sådan noget, må have nogle problemer. Et menneske, som er rask og ligevægtig gør jo ikke den slags ting.

Jeg tror faktisk, at disse mennesker ofte selv har været udsat for nogle grimme ting, og ikke magter, at ændre på tingene.



Med internettet er det jo blevet noget lettere, at dele alting, både viden, erfaring og andet, og stadig være anonym.

Jeg håber du finder din rette hylde og jeg har en stærk fornemmelse af, at du er godt på vej.

Tusinde tak for svar Vovse

Ang min far.. Noget af det jeg følte var mest underligt, var at han ligesom vendte rundt og blev hjælpsom og rar ved min bror og jeg. Det forstod jeg Nada af og jeg ved jo godt at det han kæmper med inden i, som gjorde at han opførte sig som han gjorde, de er jo ikke forsvundet og hans demoner er der stadig. Det er også derfor jeg ikke stoler på ham. Og jeg kommer aldrig til at stole på ham, der er ingen tvivl om at han var uligevægtig og var forstyrret i de mange år..

Det er underligt for nu når jeg sidder og skriver, så kan jeg godt se at hans måde at leve på er akkurat som jeg har levet hele mit liv så lang tid jeg har kunnet huske tilbage, så har der altid været dårlig økonomi hos mine forældre. Og de knoklede begge to for at holde det hele gående, min far arbejde på et savværk plus vi havde gården ved siden af som skulle passes. Men når jeg kigger på det nu, så arbejdede han altid på højtryk ligesom jeg altid har gjort. Pg trods det at han har ekstrem dårlig og ødelagt ryg arbejder han altid max når man kommer på besøg, gående forover bukket og helt nede i knæ pga ryggen.

Tja han ligner mig når jeg skider på det hele og bare vil have haven gjort pæn og flot, så kravler jeg også på knæ når jeg er færdig. Det er fuldstændig ondsvagt og det er svært at forklare. Men mangler helt vild den fysiske træthed når man ikke kan lave noget, pg mangler det at have udrettet noget i løbet af en dag, ligesom alle andre der har været på arbejde.

Da vi var meget små,der var mine forældre i en bil ulykke hvor min far fik ødelagt hans ryg, og det gjorde han aldrig kom til at kunne vare tage et job mere. Jeg kan godt selv se nu hvad han har kæmpet med, det er det samme jeg kæmper med nu. Men det giver ham stadig ikke lov til at have tæsket os til ukendelighed..

Daglig dagen for os børn var at blive vækket ca kl 5.45-6 også skulle vi ud og nå os pligter i stalden inden vi skulle i skole kl 8. Og når man kom hjem fra skole så skulle vi klargører atl til fodring om aftenen, når min far kom fra arbejde fodrede vi og gjorde klar til næste morgen. Så var klokken omkring 19-19.30 så var det jo aftensmad tid. Efter det skulle vi så prøve på at lave lektier, der kan den kloge læser nok regne ud hvor god man var i skolen

jeg kan huske på et tidspunkt hvor jeg prøvede på at lære brøker, og jeg kunne bare ikke finde ud af det. Og min far skulle hjælpe ( det var altid med frygt, når han skulle hjælpe ) og vi havde prøvet nogle gange, og han blev mere og mere sur, og jeg gættede på resultatet til sidst i håb om at ramme rigtig, så han ikke ville blive sur. Men gættede desværre forkert. Med det resultat at jeg fik en lussing så det sang og hylede i mine ører og jeg kunne smage blod i munden, hvor han sagde " du er simpelthen for dum, og jeg gider ikke at bruge mere tid på dig "

Så for mig endte det ud med, at jeg begyndte at lyve og sagde at vi havde aldrig lektier for. Den gik indtil der var møde i skolen og de fandt ud af at jeg var 4 måneder bag ud med mine lektier, og igen behøver man ikke være et geni for at regne ud hvordan min far taklede det...

Jeg var nu blevet lidt ældre, og fik arbejde på en gård efter skole tid. Det betød at jeg ikke var så meget hjemme til at hjælpe = mindre tæsk. Ham jeg fik arbejde ved var en rigtig ungkarl, hans gamle mor lavede mad til ham og passede huset inden for. Jeg kan huske han sagde til mig at ( hvis du vil tjene penge, så skal du arbejde så der står blank vand i dine støvler " så jeg vidste godt at hvis jeg ikke arbejdede max, så blev jeg fyret også var det hjem igen til tæsk. Så ofte var jeg først færdig i stalden hos ham ved ca kl 21-22 tiden om aftenen. Så på det her tidspunkt havde jeg selv opgivet alt hva der hed lektier og skole og pjækkede tit fra skole.

Så ikke nok med i dag, at min skod ryg ikke kan holde til uddannelse, og sidde stille så længe, og være aktiv så længe.. Så har jeg altid min far i baghovedet når jeg skal lære noget.. Og man får den der klump i maven og uro i kroppen, som om man forventer tæsk fordi man ikke forstår det der ligger foran en

Vovse jeg har også kun haft min ene barndom, jeg kan kun sammenligne med andre fra min klasse den gang,og jeg ville gerne have byttet. Jeg fik en rigtig god barndomsven på er tidspunkt, han var tilflytter og havde det også hårdt. Ny i vores skole. Der gik ikke lang tid før vi fandt sammen og blev venner, og vi forblev og er stadig venner i dag.. Vi kan fiktivt kalde ham Kenneth her inde, vi stod sammen i tykt og tyndt, og Gud nåde den stakkel der prøvede på at lave lort med os..vi beskyttede hinanden hele vejen gennem skolen og videre i vores voksen liv. Jeg har ikke været så god til at holde kontakten fordi jeg har haft det skidt i mange år, men han betyder rigtig meget for mig. Og det vil jeg ringe og sige til ham i dag.

Vovse: hvorfor lader du det gå så langt som at folk, når at træde dig 3 gange over tæerne inden du forsvare dig selv?? Første gang advarsel, anden gang ud af livets rygsæk, også skal de altså kæmpe og vise sit værd, hvis du putter dem i rygsækken igen. Og de skal vide at de ryger ud igen, hvis de prøver på noget! Vi skal sgu passe på vores selv

Ps. Jeg sagde til kæresten igår, at hvis vi vandt i lotto ( vi spiller ikke lotto, har ikke råd men derfor kan man godt drømme ) så ville jeg ikke farer ud og købe alt muligt, for man kan ikke købe sig glad. Så ville jeg bestille et månedes ophold med BS, så man virkelig kunne lære og få værktøjer til at klare sig resten af livet. Og måske slippe af med fortidens demoner.

[Vovse]

Oprindeligt indsendt af Trex

Det er underligt for nu når jeg sidder og skriver, så kan jeg godt se at hans måde at leve på er akkurat som jeg har levet hele mit liv

Det er min opfattelse, at forældre, som mishandler eller omsorgssvigter deres børn ofte selv har været udsat for noget lignende.

Så det er ikke utænkeligt, at din far selv har noget i rygsækken, som ligner dit eget.

Oprindeligt indsendt af Trex

Vovse: hvorfor lader du det gå så langt som at folk, når at træde dig 3 gange over tæerne inden du forsvare dig selv?? Første gang advarsel, anden gang ud af livets rygsæk, også skal de altså kæmpe og vise sit værd, hvis du putter dem i rygsækken igen. Og de skal vide at de ryger ud igen, hvis de prøver på noget! Vi skal sgu passe på vores selv

Det er der vist flere årsager til.

Ofte kommer det bag på mig når folk træder på mig og så er det først bagefter jeg ved lige hvad jeg skulle have sagt/gjort (mon ikke de fleste af os kender den).

Mange gange er det mennesker, som ikke "er i min rygsæk" og ikke betyder noget for mig, så gider jeg ikke tage kampen, men ryster bare på hovedet og går videre i livet.

Men tag ikke fejl, det er sket nogle gange, at jeg har taget bladet fra munden og vist hvem jeg er.

[Trex]

Ja okay, man møder mennesker i sit liv, hvor man kun hovede rystende kan gå videre, og dem kan man ikke undgå og jeg har også selv oplevet sådanne mennesker.

Heldigvis for mig, så giver min mave altid et signal når jeg møder mennesker første gang. Og den har ikke skuffet mig endnu, og jeg føler ret hurtigt om det er personer, jeg kan trives med og kan være sammen med socialt.

Jeg er nok også blevet noget mere på passelig end de fleste, men er dog blevet snydt engang af min mave. Jeg var på date med en pige hvor min mave og jeg sagde fra at hende ville jeg bare ikke kunnet være sammen og leve med. Men for 1 time siden kyssede jeg den samme pige farvel og sagde, at jeg elskede hende og vi har været sammen i 4 år nu

Lille update

Jeg kunne ikke ringe til min ven i dag, da han arbejdede og ville få sent fri. Jeg havde brug for at fortælle ham, hva han betød for mig og at jeg var glad for hans støtte. Så han også kunne mærke at jeg stadig ønsker kontakt,selv om jeg har været dårlig til at kontakte ham pga min krise. Jeg skrev en sms til ham, også ringer jeg til ham næste uge. Her er den sms jeg skrev til ham, det er på ingen måde perfekt eller velskrevet, men det fik budskabet frem og det lettede inde i mig

Kenneth

Du skal vide at jeg er utrolig glad for at have haft dig som ven og støtte igennem vores ungdom og op til nu, og jeg er utrolig glad for at du er så god til at holde kontakten vedlige. Jeg er dog rigtig ked af, at jeg ikke har haft energien til at kontakte dig så meget som jeg burde pga min krise. Efter psykologen har åbnet op vender det hele tilbage, og min hjerne og krop arbejder konstant på overarbejde for at følge med, håber du forstår.

Svaret var, at i takt med at jeg arbejder mere med mig selv, jo bedre ville jeg få det, og uanset hvad ville han kunne være et opkald væk. Så jeg skulle bare give mig tid

Det rørte mig sgu helt ind i hjertet

Lige nu er jeg bare ked af det, det kommer og går hele tiden i takt med at tingene dukker op igen.. Lige nu kan jeg virkelig mærke på min krop alt det jeg har været igennem, og alt det jeg har arbejdet. Den gamle hobbit i Ringenes Herre beskriver hvordan han har det, efter at have afleveret ringen. " som smør skrabt ud over for meget brød " det er præcis sådan jeg har det lige nu, det er svært at forklare men hele kroppen og sindet gør ondt, og føler at jeg har arbejdet dobbelt så længe og at mit liv har været dobbelt så langt end det har. Trods det jeg føler at mit liv bare er forsvundet og mine 38 år bare er væk uden jeg har fået noget ud af det.

Ved ikke hvordan jeg skal forklare det " I Need Words "

[Trex]

En update i min sag

Min jobkonsulent har lige haft ringet, og pga min barndom med misbrug osv så vil de have lavet en psykiatrisk speciallæge erklæring, også spørger jeg hvad er det helt præcis?

[popiae]

Kommunerne har det desværre med at misbruge Psykiatere, til at lave speciallægeerklæringer, også hvor der ikke er noget at komme efter, alene for at trække tiden.

Tag det bare roligt.

Du bliver indkaldt, og evt foretaget noget undersøgelse på, om du skulle fejle noget alvorligt, indenfor faget.

Det kan være til din fordel, hvis der ikke er noget at komme efter.

Husk at give speciallægen, andet lægedokumentation, således at han kan inddrage dette i erklæringen.
Dertil gerne dine hidtil forløb og/eller andet der påviser din restarbejdsevne.

VH Popiae

[gisne]

Her er et eksempel på hvordan er sådan erklæring kan laves:

Vi modtager typisk anmodning herom fra kommuner, statslige styrel-ser og nævn, pensionskasser etc. Private klienter kan også anmode om en speciallægeerklæring mod fuld egenbetaling.

En psykiatrisk speciallægeerklæring er et omfattende dokument omhandlende klientens liv generelt med fokus på vedkommendes eventuelle psykiatriske symptomer og psykiatriske lidelser.

Speciallægeerklæringen vil altid indeholde egentlige behandlingsvej-ledninger, både i henseende til muligt behov for medicinsk behandling, alternativt andre tiltag så som terapi, bostøtteordning. etc. Derudover vil der i erklæringen blive taget stilling til de specifikke problemer, der ved anmodningen er ønsket afklaring af.

Efter vi har modtaget anmodning om udfærdigelse af en speciallæge-erklæring indkaldes klienten skriftligt. I indkaldelsesbrevet medsendes et generelt oplysningsskema, ligesom der kan medsendes relevante spørgeskemaer til udfyldelse forud for selve speciallægeundersøgel-sen.

Speciallægeundersøgelsen er en samtale, der varer 2-3 timer. Her-under vil der ofte indgå en eller flere testninger, herunder personlig-hedstests, depressionstest, ADHD-test, kognitive test etc.

Senest 2-3 uger efter samtalen foreligger selve speciallægeerklæ-ringen. Denne fremsendes til anmodende instans samt altid i kopi til klienten med samtidig oplysning af mulighed for uddybning af erklæ-ringen ved kontakt til klinikken.

[Trex]

Tusinde tak for jeres svar, det jeg er mest nervøs for er at det kan forlænge min sag mere end nødvendigt. Jeg syntes dog også at der er taget hånd om mine problemer, og min fortid er ikke noget der vil påvirke et evt job, da jeg har fået de værktøjer jeg skal bruge for at klare min fortid og fremtid.

[bruger2013]

Jeg skulle også til en speciel-læge/psykiater som kommunen valgte. Ja, han konkluderede jeg ville kunne få det bedre og derfor røg jeg på KH.(efter 1 år og 50 ugers syge-dp.) Jeg vil dælme også håbe, jeg får det bedre, men hvad er bedre det er jo så et stort spørgsmål. :-/
Jeg vil dog lige give kommunen et klap på skuldrene til min tidligere og nye sagsbehandler og konsulent, de har virkelig været søde og forstående.