K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Politik og Samfundsdebat > Det er da strengt !

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Det er da strengt ! Her kan du sætte historier ind som du falder over på nettet. og syntes at andre skal kende til

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 11-03-2007, 15:25   #1
Metro
Gæst
 
Indlæg: n/a
Er du Compliant???

Citat:
Hejdien skrev et andet sted her på K10.dk:

Var man ikke helt syg da man kom ind i systemet så er man det helt sikkeret når man kommer ud igen...
Mange kommer ind i systemet pga fysiske sygdomme og når de så er kørt igennem hele møllen så har de også fået psykiske sygdomme oven i ...
ER DU "COMPLIANT"?
..... eller har du været din psykiater utro?

Oversat betyder "Compliance" - indvilgelse, eftergivenhed eller føjelighed. Du befinder dig i et ulige magtforhold til et andet menneske.
(psykiater, psykolog, sagsbehandler, jobkonsulenten og andre lignende skrivebordsryttere/tilf.af Metro)

Af Mikkel Dorph

Min egen psykiater ynder at tale i flertal i kommunikationen med mig: "Vi kender dig og du har det jo med at gå dine egne veje. Det er os der styrer din medicin, så vi kan ikke have at du selv ændrer dosis, vel?" Systemet har talt. Hvis jeg svarer at jeg selv bedst ved, hvad er den rette dosis på det rette tidspunkt, opfattes jeg hurtigt som vred og usamarbejdsvillig. Jeg er atså non-compliant.

Oversat betyder Compliance indvigelse, eftergivenhed eller føjelighed. Du befinder dig i et ulige magtforhold til et andet menneske. Jeg har i psykiatrien flere gange mødt begrebet Compliance, hvor det omskrevet til hverdagssprog betyder: Du skal gøre som din psykiater siger, du skal tage den medicin som din psykiater ordinerer og du skal ikke være til besvær under samtalen. Hvis du ikke indvilger i det, er du intet mindre end non-compliant!

Vær din psykiater utro
Jeg har igennem min tid i det psykiatriske system opsøgt andre psykiatere for at få en "second opinion". Ikke bare om min sygdom, menh om mig som menneske med en livshistorie. Jeg føler det som en befrielse at fortælle et andet fagligt dygtigt menneske om mig selv og om min forståelse af min sygdom. Der gives god tid og stilles kun opklarende spørgtsmål.

Fortæller jeg i Distriktspsykiatrien at jeg "har mødt en anden" insinuerer min psykiater straks, at jeg skulle have tendens til pillemisbrug og prøver til at få andre til at udskrive recepter. En anden reaktion vil typisk være at jeg kun må lade migt behandle et sted, fordi distriktspsykiatrien ikke kan monitorere, det vil sige overvåge og styre, min behandling ordentligt. Igen er jeg altså dømt non-compliant. Selv mener jeg at jeg som et voksent, veluddannet og ansvarsfuldt menneske skal have maksimalt indflydelse på min behandling, idet jeg selv er ansvarlig for, at få det bedste ud af mit liv. Derfor er det vigtigt at jeg som psykiatribruger gør mig umage med at prøve at ændre på magtforholdet i mødet med psykiateren. Men hvordan undgår jeg den ydmygende oplevelse at være underdog?

Undgå at blive underdog
Selv har jeg kastet mig over den amerikanske psykolog Patricia Deegan, som selv har kæmpet med en psykisk sygdom. Hun har skrevet en letlæst guide, hvor i hun præsenterer en række strategier til at styrke ens magtposition ved besøg hos en psykiater.

Det vigtigste er at du forbereder dig godt. Det skal være dig der sætter dagsordenen for mødet og ikke din psykiater. Skriv dine spørgtsmål ned på forhånd, så du ikke venter på at blive forhørt. Din selvtillid styrkes, hvis du tager initiativet til mødet. Medbring papir og blyant, så husker du dine spørgtsmål og kan tage notater. Begynd samtalen med at tage ordet og fortæl om din dagsorden. Vil du være rigtig fremme i skoene kan du på forhånd skrive ned hvordan du har det lige nu. Læs siden højt og giv din psykiater en kopi.

Forventede reaktioner
Måske er du usikker på, hvordan din psykiater vil reagere på dit nye initiativ? Patricia Deegans erfaring er at de fleste psykiatere plejer at protestere i begyndelsen, fordi de er vant til at styre mødet efter deres dagsorden. Deres fokus går ud på at observere kliniske tegn og symptomer, mens man svarer på spørgsmål.

Men hvis man insisterer på at starte mødet efter ens egen dagsorden og forsikrer dem, at de får lov til at tael bagefter, er hendes oplevelse at de indser værdien af initiativet. På denne måde kan man forlade mødet med en følelse af, at man selv er delagtig i sin egen behandling. Det vil jeg prøve at huske til min næste samtale og så vil jeg afslutte med at fortælle min psykiater om han har været compliant eller non-compliant!
  Besvar med citat
Gammel 11-03-2007, 15:38   #2
Metro
Gæst
 
Indlæg: n/a
RE: Er du "Compliant"???



Outsideren nr. 59 - INDHOLDSFORTEGNELSE

HURRA FOR VELFÆRDSSAMFUNDET!

TEMA: NÅR SYSTEMET GØR DIG SYG

- Opråb!!!
- Bedre vilkår - men kun for nogle
- 1 2 3 4 - og der forsvandt de år
- En humanist i DF
- Misbrugsbehandlere slår alarm
- Beretning fra en pårørende
- "Rundt om Anne Mette" Boganmeldelse
- At prøve kræfter med arbejdsmarkedet
- 5 SKARPE

ER DU COMPLIANT? ....ELLER HAR DU VÆRET DIN PSYKIATER UTRO

ZYPREXA - OPERATIONEN LYKKEDES MEN PATIENTEN DØDE!

IKKE FOR BØRN OG SARTE SJÆLE

ELEKTROCHOK - VÆRRE END SIT RYGTE!

ORIENTERING

KOGNITIV MILJØTERAPI - TUNG OG NÆRENDE
  Besvar med citat
Gammel 11-03-2007, 15:41   #3
Metro
Gæst
 
Indlæg: n/a
RE: Er du "Compliant"???

Ovenstående trådstarter er skrevet af af januar/februar nr. 59 af Outsideren (Danmarks største uafhængige brugerblad om psykiatri). Bladet har også en hjemmeside http://outsideren.dk der pt er i uorden således at kun forsiden er i funktion. Det er IKKE muligt at linke til artiklerne desværre og man må håbe, at der findes snart nogle venlige sjæle, der kan hjælpe til at få hjemmesiden op igen. Dette er grunden til, at jeg havde afskrevet artiklen, i stedet for blot at linke til den.

Det her nævnte nummer af Outsideren er et temanummer under overskriften: § Når systemet gør dig syg! og handler om mange skæbner, der på samme måde som brugere af k10.dk er havnet i "system-fælden" hvilket betyder, at masser af oplysninger i Outsideren kan bruges af alle, der på en eller anden måde deler lidelsesfælleskab med de psykisk syge. Desuden er mange af brugere af K10.dk kommet ud for at blive psykisk skadede af den form for "hjælp" det danske velfærdssystem har budt dem på. Også denne omstændighed er med til at gøre bladet Outsideren nyttig at holde øje med for alle der allerede sidder fanget samt deres pårørende.

I det her omtalte nummer af Outsideren inviteres alle til at bidrage med deres egne erfaringer og beretninger og således vil også det næste nummer af Outsideren udkomme med samme hovedtema: § Når systemet gør dig syg! De interesserede skrivelystne henvises til et link (der virker) på bladets hjemmeside: http://outsideren.dk
  Besvar med citat
Gammel 12-03-2007, 13:52   #4
Metro
Gæst
 
Indlæg: n/a
RE: Er du "Compliant"???

Halloooo! Venner :|

"Compliance" er relevant for enhver der på noget som helst tidspunkt skal i kontakt med div. kancelister, sagsbehandlere, læger m.fl. Dette problem gælder sandsynligvis 99,99% af tilmeldte her og gæster der blot passerer forbi....

1450 visninger i skrivende stund og ikke en eneste kommentar? :|

Hallooo!
  Besvar med citat
Gammel 12-03-2007, 14:52   #5
Trylledyr
Banned
 
Tilmeldingsdato: 01-01 2007
Indlæg: 152
Styrke: 0
Trylledyr er ny på vejen
RE: Er du "Compliant"???

Hej Metro

Måske er det fordi det er lidt svært at kommentere på. Det synes jeg i hvert fald. Jeg kan kun sige, at jeg er enig i, at man står bedre, hvis man er forberedt, har skrevet nogle ting ned osv. Men det kræver overskud at lave dette forarbejde, og måske er det der, kæden hopper af. Det har den i hvert fald gjort for mig mange gange, fordi jeg går fuldstændig i sort, når jeg kommer inden for døren til sagsbehandleren, selv om jeg kan være nok så non-compliant hjemmefra.

Jeg kunne godt mærke, at det gik bedre til speciallægeundersøgelsen, netop fordi jeg var godt forberedt, men det havde taget mig 4 mdr at lave den forberedelse. Undersøgelsen varede 2 timer...

I.f.t. den hjemmeside du fortæller om, kan jeg sige, at det er en af dem, jeg skal ha' kigget nærmere på. Måske den kunne bruges til supplement til det, jeg er ved at lave.

Det kræver for mig at se styrke og overskud til at være non-compliant. Det er fedt, når folk kan, for de får ting igennem, og der bliver i større grad lyttet til dem. Men jeg ved også, at styrke og overskud er en mangelvare, når man er på hælene i forvejen.

Knus
Trylle
Trylledyr er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 12-03-2007, 17:06   #6
Metro
Gæst
 
Indlæg: n/a
RE: Er du "Compliant"???

Citat:
Trylledyr skrev:
Det kræver for mig at se styrke og overskud til at være non-compliant. Det er fedt, når folk kan, for de får ting igennem, og der bliver i større grad lyttet til dem. Men jeg ved også, at styrke og overskud er en mangelvare, når man er på hælene i forvejen.
Søde Trylle

"Budskabet" eller snarere måske min hensigt med at udbasunere begrebet "compliance" her, der og alle vegne er at henlede folks opmærksomhed på at det findes og at det skal udryddes!!!

At det er u-r-i-m-e-l-i-g-t, at der sidder mennesker i offentlige stillinger og agerer små konger eller føler dem hævet over andre mennesker, blot fordi disse andre har behov for assistance!

Jow, "assistance" er ordet. Dette ord betyder at disse mennesker er sat til at anvende deres samfundsbetalte kvalifikationer til at (be)tjene dem der måtte have behov for at blive bistået og hjulpet videre!!!

I stedet dog - misbruger de dem der er i nød - til at hævde dem selv personligt og ved at afpresse disse "nødstedte" på denne måde, at hvis man ikke makker ret (underkaster sig, holder mund, føjer dem m.m. = "compliance" = "compliant adfærd" ) - opnår man ikke den rette assistance uagtet, at det står ingen steder, at man er forpligtet til at betale for den med sin selvrespekt og personlig integritet!

I min verden er "compliance-opkrævere" præcis den faktor, der er med til at forvandle "systemet" fra at være en "problemløser" til at blive en "problemskaber"! Det vil sige, fra da af bliver "systemet" en integreret del af sygdommen og/eller den "sociale begivenhed" der den egentlige årsag til, at man overhovedet er kommet på et skråplan!

Dette er faktisk mit hovedbudskab...."compliance-begrebet" kan kun virke sålænge man ligger under for det!

Desuden bliver sagsbehandlingerne forhalet, forsinket og dårligt forvaltet med tab af tid og helbred som følge af en "compliance-krævende" indstilling hos sagsbehandlere, læger m.fl. - og på denne måde kommer begrebet ikke alene til at række ud over psykiske skader på patienterne, borgere m.fl. her og nu - men vil også påvirke hele sagsbehandlingen vedr. den enkelte borger indenfor snart hvad som helst i det offentlige...

Og så er det at jeg siger: find dig ikke i noget, hvem du end er! B)

Eller med andre ord: hvor svært er det for den enkelte, at betragte sig selv som ligeværdig med de "myndighedspersoner" man er nødt til at opretholde kontakten med?

Er det totalt umuligt og hvis ja - hvorfor/hvordan oplever man sig selv som ringere end dem?
  Besvar med citat
Gammel 13-03-2007, 00:10   #7
Trylledyr
Banned
 
Tilmeldingsdato: 01-01 2007
Indlæg: 152
Styrke: 0
Trylledyr er ny på vejen
RE: Er du "Compliant"???

Kæreste Metro

Vi kunne ikke være mere enige (det er jo derfor jeg normalt ikke kommenterer dine indlæg – læser dem alle, men kommenterer sjældent, for de er velskrevne, velargumenterende og du har tit fat i det helt rigtige) Men nu bad du så inderligt om en kommentar, og jeg prøver at være et rart menneske, så derfor fik du en kommentar

Du ved lige så godt som jeg, at får man at vide tit nok, at man ikke er noget værd som menneske, så ender det sq med, at man tror på det. Den type hjernevask er svær at få bugt med. Det er det, jeg mener med, at det kræver styrke og overskud til at få ”vendt bøtten”, og i mange tilfælde kræver det hjælp udefra.

Dette ”udefra” kan f.eks. være k10 eller hvad det nu kan være. Man kan finde styrke i ordene på siderne, og derfra sige: ”hey, hvad er det for noget fis?! Jeg er lige så meget værd som alle andre, og jeg har ret til at være mig på godt og ondt!”

Først når flertallet af assistance-forventende mennesker får denne holdning, kan vi udrydde dette compliance-begreb. Udrydde det magtmisbrug, der florerer vildt og uhæmmet. Jeg kan slet ikke forstå, hvordan assistance-ydere kan se sig selv i øjnene med god samvittighed, når de ved, at de er med til at nedbryde mennesker i stor stil. Jeg ville skamme mig dybt og hurtigst muligt finde et job, der ligger så fjernt fra mennesker som overhovedet muligt.

Jeg tror på, at mennesker rundt omkring, som er fanget i den bjørnesaks, der hedder det sociale system, kæmper en brav kamp for at bevare selvrespekten og selvværdet, og hvad andet kan man gøre end at kæmpe? Og blive ved med at kæmpe, for giver man op, har systemet vundet og dermed har compliance-begrebet også vundet.

Jeg vil afslutningsvis sige, at dit budskab er godt, og der er ingen grund til at kommentere mere på det fra min side. Måske ville jeg foreslå, at du smed det ind på *************, det hører i høj grad hjemme der også. Et godt budskab skal spredes som avner i vinden

Knus
Trylle
Trylledyr er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 13-03-2007, 00:49   #8
Hejdien
Gæst
 
Indlæg: n/a
RE: Er du "Compliant"???

Tja og jeg har det lidt som Trylledyr jeg kan kun være enig og har derfor svært ved at kommentere det

Jeg har det lidt lige sådan med Claus Andersens indlæg når han skriver her, det er simpelthen så gennemført og rigtigt at jeg mens jeg læser det altid sidder og kommentere det ud i stuen (til stor morskab eller irritation for dem der sidder her )

Metro på samme måde har jeg det med dig indlæg , men kan så også lige tilføje at jeg læser det en DEL gange he he ...

Så skriv bare mig for 50 af de sete klik

Lige nu har jeg hovdet fyldt med ca 1599 andre ting , og har svært ved at samle mig om eller endnu værre kommentere på indlæg

Så ser man ikke lige mig, så er det fordi jeg tager mig af min stakkels unge , og prøver at lære hende at tisse med skinne og stift ben

Hun kigger på sit ben og så tuder hun , og vil ikke være med mere, men det kan man jo ikke bare sige når man er kommet til skade, for så ville jeg sq også gøre det engang imellem...

Men sjovt så er det jo nok en barnlig indfaldsvinkel til at være kommet til skade eller været blevet syg og ikke længere være herre over sit liv eller sin krop... sådan ala ... STOP JEG VIL AF, DET ER IKKE SJOVT LÆNGERE ... nå men godt hendes vare ca 6 uger og ikke resten af livet....

Så Metro du er læst og jeg har kommenteret til mig selv og giver dig som næsten altid 110% ret ...

Og giver også trylledyr ret, det kunne bruges på ************* også og på LADK kunne de såmænd også trænge til at læse det
  Besvar med citat
Gammel 13-03-2007, 12:57   #9
Stella
Jeg bor her på K10
 
Stellas avatar
 
Tilmeldingsdato: 14-10 2005
Indlæg: 3.069
Styrke: 28
Stella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sig
RE: Er du "Compliant"???

Ja Metro jeg er jo så enig med dig ...det er jo det vi alle kæmper imod...tvangs elementet i sagsbehandlingen er jo
det der knækker folk...
derfor er det hårdt at kæmpe imod...angst og " jeg tør ikke" er helt sikkert grunden til at mange finder sig i det...:|

K10 kan gøre noget samlet ved at skrive til politikerne og gøre opmærksom på følgerne af den lov politikerne laver.
Stella er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 13-03-2007, 17:40   #10
Trylledyr
Banned
 
Tilmeldingsdato: 01-01 2007
Indlæg: 152
Styrke: 0
Trylledyr er ny på vejen
RE: Er du "Compliant"???

Ha! Nu har jeg været rigtig non-compliant
Jeg skrev en mail i går til min sagsbehandler, fordi jeg vil ha' et opfølgningsmøde, så vi kan finde ud af, hvad der nu skal ske. Tog selv fat, fordi jeg ikke gider vente et lille halvt år på, at hun letter røven..

Havde ikke forventet at får svar foreløbig (jvt hendes svartider), og hvad kom der? En bemærkning om, at hun ikke fik udredningen før tidligst om en måned!!

At blive skidesur (igen ), for hvad fan... skal jeg bruge den information til? Jeg kan kun læse det, som at hun igen trækker tiden, for nu er der måske udstigt til en pension til undertegnede og dermed øgede udgifter til kommunen. Hvis jeg skal være helt ærlig, tror jeg ikke en skid på, hvad hun siger.

Jeg skrev så en mail med ordlyden "der ligger en kopi af udredningen i borgerservice i morgen, så kan du hente den der. Fremsend venligst mødedato hurtigst muligt".

Så jeg må lige på biblioteket og kopiere (måske jeg skulle sende regningen til kommunen ). Udredningen bliver mod kvittering (som sædvanligt) afleveret i borgerservice i morgen, og så forventer jeg, at hun sender en mødedato.

Og så er vi der igen - samarbejde er en by i rusland for sagsbehandleren, men jeg er blevet stejl, og jeg gi'r mig ikke. Jeg anmodede heller ikke om at få min ven som partsrepræsentant. Jeg oplyste sagsbehandleren om, at tilladelsen var givet. Når jeg så til mødet noterer ting til min ven, indgår de som "interne notater", og jeg er derfor ikke forpligtet til at dele dem med hende.

Grrrr er bare lidt hidsig lige nu :@
Det går heldigvis over igen - om ikke andet, så når jeg har flyttet rundt på mine møbler

Knus
Trylle
Trylledyr er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 22:40.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension