K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Politik og Samfundsdebat > Politik og Samfund

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Politik og Samfund Her er det tilladt at diskutere politik , nyheder og andre samfundsproblemer. Hvis du har problemer med at andre udtrykker deres uforbeholden mening om vores samfund, så er dette nok ikke stedet for dig.

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 06-01-2020, 22:16   #131
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 10.150
Styrke: 27
phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10
Ankestyrelsen blæser på fejl i sagsbehandlingen

https://fagbladet3f.dk/artikel/ankes...UrmY6NBcy6FHNU

Ankestyrelsen ser ofte gennem fingrene med, at kommunerne ikke overholder de såkaldte garantiforskrifter. Sådan lyder en fælles kritik nu fra fagforbundene FOA og 3F. Garantiforskrifter skal ellers sikre syge og svage borgere en ordentlig sagsbehandling.

I november 2018 stopper Næstved Kommune for eksempel sygedagpengene til et 3F-medlem. Kommunen skriver ikke noget om begrundelsen, hvilket loven ellers siger, at man skal.

Og selvom Ankestyrelsen påpeger fejlen, efter at medlemmet har klaget, får det ingen konsekvenser for hverken udfaldet i sagen eller for kommunen.

Ingen samtale i et år
I en anden sag fra Vordingborg Kommune får et sygemeldt 3F-medlem afslag på et såkaldt jobafklaringsforløb. I en klage skriver 3F-afdelingen, at medlemmet ikke har været til en eneste opfølgende samtale med kommunen i et år, selvom loven siger, at der skal holdes op til seks samtaler om året.

Men selvom Ankestyrelsen også hér påpeger fejlen, får det igen ingen konsekvenser for hverken udfaldet i sagen eller for kommunen.

“Vi vurderer […], at ovennævnte sagsbehandlingsfejl ikke har haft betydning for sagens endelige resultat,” som Ankestyrelsen skriver.

Hvordan kan Ankestyrelsen sige, at det ikke har nogen betydning, at man ikke taler med en borger i et helt år? Sådan lyder spørgsmålet fra Bente Wallin Rasmusson, socialrådgiver i 3F Sydsjælland.


Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 20-06-2020, 15:32   #132
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 10.150
Styrke: 27
phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10
Ankestyrelsen blæser på fejl i sagsbehandlingen

https://www.a4nu.dk/artikel/fagforbu...m5npkxPw4xVMH4

Kommunerne overholder ikke altid de regler, der skal sikre, at de syge bliver hørt og inddraget i deres egen sag. Men Ankestyrelsen lader lovbruddene passere, mener FOA og 3F.

Ankestyrelsen ser ofte gennem fingrene med, at kommunerne ikke overholder de såkaldte garantiforskrifter. Sådan lyder en fælles kritik nu fra fagforbundene FOA og 3F. Garantiforskrifter skal ellers sikre syge og svage borgere en ordentlig sagsbehandling.

Det skriver Fagbladet 3F.

Og selvom Ankestyrelsen påpeger fejlen, efter medlemmet har klaget, får det ingen konsekvenser for hverken udfaldet i sagen eller kommunen.

I en anden sag fra Vordingborg Kommune får et sygemeldt 3F-medlem afslag på et såkaldt jobafklaringsforløb. I en klage skriver 3F-afdelingen, at medlemmet ikke har været til en eneste opfølgende samtale med kommunen i et år, selvom loven siger, at der skal holdes op til seks samtaler om året.

Men selvom Ankestyrelsen også hér påpeger fejlen, får det igen ingen konsekvenser for hverken udfaldet i sagen eller kommunen.

John Klausen, professor i socialret ved Aalborg Universietet, forklarer, at hvis en kommune tilsidesætter en garantiforskrift, er kommunens afgørelse som udgangspunkt ugyldig. Og kun hvis det er godtgjort, at fejlene har været uden betydning for afgørelsen, medfører det ikke ugyldighed, forklarer han.

- En række sager handler om at standse en borgers forsørgelsesgrundlag. Det vil sige meget indgribende afgørelser. Det er meget vigtigt, at der er dyb respekt for de regler, der skal sikre, at der træffes den rigtige afgørelse. Garantiforskrifterne er derfor afgørende for borgerens retssikkerhed, siger John Klausen.

- I nogle sager har Ankestyrelsen i deres afgørelse ikke taget udtrykkeligt stilling til, om fejlene kunne have haft betydning. Det er en nedprioritering af borgernes retssikkerhed, siger professoren.


phhmw

Kommunen træder straks i karrakter, hvis de skal sanktionerer borgerne, bare få sekunders overskridelse etc falder hammeren, som et slag i sjælen.

Men vores samfund kræver intet ved, bevidste eller ubevidste ulovligheder, fra myndighedermes side af.

Et dysfunktionelt socialt system, som kræves ændret. NU


Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 21-06-2020, 23:35   #133
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 10.150
Styrke: 27
phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10
Ligeværd: Ankestyrelsens principmed*delelser skal ikke være til diskussion

https://www.altinget.dk/social/artik...L_oyvoimn2L8ok

DEBAT: Principmeddelelser fra Ankestyrelsen er en rettesnor for fremtidige sage. De bør ikke kunne modereres, som kommunerne foreslår, skriver direktør og konsulent i Ligeværd.

Af Julie Fabian og Esben Kullberg
Socialfaglig konsulent og direktør, Ligeværd

Den nyligt indgåede økonomiaftale mellem KL og regeringen for 2021 rummer kommunernes ønske om at drøfte fremtidige principmeddelelser fra Ankestyrelsen. Det ønske vækker både undren og bekymring i Ligeværd.

Ankestyrelsens opgave er at styrke retssikkerheden for borgerne – både for dem, der klager, og for dem, der ikke har overskud eller evner til at klage over kommunens afgørelse.

Den særlige formulering, som vi falder over, er, at "enkelte principmeddelelser fra Ankestyrelsen har vist sig vanskelige at omsætte i praksis. Regeringen og KL (…) er enige om, at der fremadrettet med respekt for Ankestyrelsens uafhængighed skal være fokus på dialog med kommunerne, herunder om temaer for sager til principiel behandling. Der er enighed om at etablere et permanent underudvalg i Ankestyrelsens Dialogforum, som skal sikre øget fokus på drøftelse af indhold og rækkevidden af principmeddelelser, som kan have stor betydning for kommunerne".

Det er værd at minde om, at principmeddelelser har en særlig retlig status, som ikke bare sådan lige er til diskussion. En principmeddelelse er nemlig en bindende retskilde, som kommunerne skal bruge ved afgørelser i tilsvarende sager.

Med principmeddelelserne går klagenævnet således ikke kun ind i de enkelte sager og udbedrer kommunernes fejl og mangler i afgørelserne, de sikrer også retssikkerheden for borgeren i kommende tilsvarende sager, fordi de er, som navnet også antyder, et princip til efterfølgelse.

Retssikkerheden eller økonomien?
Det er Ankestyrelsen, der afgør, om en klagesag bliver en principmeddelelse.

En sag er for eksempel egnet, hvis der er tvivl om, hvorvidt en lovregel er brugt rigtigt, eller hvis klagenævnet skønner, at en afgørelse får betydning for praksis på området.

Hvis Ankestyrelsen igennem deres klager erfarer, at der er en general kommunal problematik, er principmeddelelserne værktøjet til at påvirke den kommunale sagsbehandling.

Ankestyrelsens principmeddelelser er den praktiske rettesnor for senere afgørelser i kommunerne. Som selvfølgelig også hjælper kommunerne til at styre den kommunale praksis og dermed deres egen økonomi og sagsbehandling.

Særligt brug for Ankestyrelsen lige nu
At Ankestyrelsens afgørelser også har stor betydning for kommunerne på den noget udfordrende måde, kan man forvisse sig om ved at læse Advokatrådets nye rapport ’Retssikkerhed for udsatte borgere’.

Rapporten peger på, at kommunerne har så mange fejl i deres myndighedsafgørelser, at det udgør en stor retssikkerhedsmæssig udfordring for udsatte borgere med nedsat funktionsevne eller handicap, når de søger kommunen om hjælp.

Advokatrådets rapport er bekymrende læsning, for virkeligheden for udsatte borgere og deres mellemværende med de kommunale myndigheder er stærkt udfordret.

Rapporten konkluderer blandt andet, at 42 procent af de borgere, der klager, får medhold i deres klage over kommunens afgørelse, samt at på børnehandicapområdet er over halvdelen af klagerne berettiget.

Kvaliteten af den sagsbehandling, som sårbare og udsatte borgere og familier mødes med, når de kommer til kommunen for hjælp og støtte, er kritisabel.

Oven i de skræmmende tal, som Advokatrådet henter fra Ankestyrelsens afgørelser, kan rådet konstatere, at der findes et lige så skræmmende mørketal.

Stikprøveundersøgelser, som Ankestyrelsen har foretaget i de sager, der ikke finder vej til Ankestyrelsen, viser, at her er der lige så mange fejl og mangler.

Der er behov for at gentænke retssikkerheden
På baggrund af rapporten er det svært at være uenig i, at der er et retssikkerhedsproblem.

Vi tror ikke, at vejen går gennem, at Ankestyrelsens principmeddelelser skal modereres. Der er derimod behov for at gentænke retssikkerheden for udsatte borgere samt at genskabe tilliden mellem borgere og velfærdsinstitutioner.

Erfaringer fra Ligeværds rådgivning for forældre til børn og unge med kognitive udfordringer viser det samme billede som Advokatrådets rapport. Vi oplever alt for mange sager med dårlig sagsbehandling og mangelfulde procedurer.

Det mest indlysende behov lige nu er, at der kommer betydelig mere fokus på en ordentlig sagsbehandling, der sikrer, at de forvaltningsretlige procedurer i arbejdet med borgerne står lysende klart for såvel socialrådgivere som borger.

Der er rigtig nok behov for en dialog, men det er en anden type dialog. En dialog, der kan genskabe borgernes tillid til myndighederne. Den tillid bygger naturligvis på, at enhver borger, der har brug for velfærdssamfundets hjælp, som minimum kan forvente, at de myndigheder, der afgør hjælpen og støtten, afgør sagen redeligt efter gældende regler.

Det kræver, at Ankestyrelsen fortsat er et sikkert bolværk mod dårligt forvaltningsarbejde.


phhmw

Findes der stadig tvang i den sociale sagsbehandling, trods Folketinget har nedlagt forbud ved lov?

Hvorfor er Ankestyrelsen ikke enig med Folketinget?

Læs fra indlæg # 186 og fremefter:


https://www.k10.dk/showthread.php?t=27836&page=19

Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 07-07-2020, 14:45   #134
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 10.150
Styrke: 27
phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10
Vestre Landsret underkender Ankestyrelsen i sag om varigt mén

""Dommen er efter vores opfattelse af stor betydning i forhold til de ofte forekommende diskussioner om årsagssammenhæng og bevisbyrde, når den skadelidte har en forudbestående disposition; herunder udtrykt som ”sårbarhedprincippet” eller at ”tage skadelidte som denne er.”, hvilket ofte viser sig i sager med ”degenerative forandringer.”"

https://elmer-adv.dk/nyheder/vestre-...om-varigt-men/

Ankestyrelsens afgørelse

Ankestyrelsen havde i sin afgørelse lagt vægt på at, ”… langt den overvejende del af dine lænderygggener med overvejende sandsynlighed er en følge af dine forudbestående lænderyggener …” og i en senere afgørelse uddybende anført, at de samlede ryggener, der blev takseret til 8% ” med overvejende sandsynlighed ikke kan tilskrives arbejdsskaden, men derimod […] aldersbetingede degenerative forandringer, […] der har udviklet sig uafhængigt af arbejdsskaden.” og at disse degenerative forandringer ”ud fra en lægelig vurdering udgør […] skønsmæssigt ¾ af [de] samlede lænderyggener.”

Derudover lagde Ankestyrelsen vægt på, at den skadelidte efter en tidligere indtrådt arbejdsskade nogle år før, havde fået tilkendt 8% varigt mén for dels nakkegener og dels lænderyggener, og at dette måtte indebære at han allerede var blevet kompenseret med 4% for lænderyggener, uanset at disse tidligere konstaterede og kompenserede lænderyggener ifølge skadeldite var forsvundet, og at han ikke havde haft lænderyggener i flere år før den aktuelle tilskadekomst.



Retssagen og spørgsmål til Retslægerådet

Teknisk Landsforbund anlagde herefter sag an mod Ankestyrelsen, og der blev stillet spørgsmål til Retslægerådet, som bla. svarede, at ”lænderygsmerteme […] stammer fra hændelsen […] samt sagsøgers degenerative forandringer.”

Det fremgik endvidere af Retslægerådets svar, at Retslægerådet havde henvist, til at egen læge i journalnotat 2 måneder efter ulykken havde anført, at skadelidte havde ”været hos kiropraktor talrige gange gennem det sidste halve år.”

Denne oplysning var imidlertid forkert. Skadelidte havde ikke været til kiropraktor i de seneste år før skaden.



Afgørelsen

Byretten frifandt Ankestyrelsen.

Landsretten omgjorde byrettens afgørelse og vurderede, at Ankestyrelsen ikke havde været ”berettiget til som sket at nedsætte méngraden som følge af forudbestående ryggener.”, men fandt dog, at méngodtgørelsen skulle nedsættes med den procentsats, som skadelidte efter den tidligere arbejdsskade var kompenseret med, uanset om ”generne har været ophørt i en længere periode.”

Størrelsen af disse ved en tidligere anerkendt arbejdsskade opståede lænderyggener — der indgik i en tidligere samlet afgørelse på 8% for såvel nakke- som lænderyggener — vurderede Landsretten ”efter begrundelsen i afgørelsen” måtte udgøre 3%, og dermed skulle Ankestyrelsen anerkende at de resterende 5% skulle henføres til arbejdsskaden.

På trods af at skadelidte måtte ophøre med at arbejde en periode efter skaden, har han fået afslag på erhvervsevnetabserstatning, ligeledes med henvisning til, at langt den overvejende del af ryggener skyldes degenerative forandringer, hvorfor der i mellemtiden også er anlagt retssag herom.

Denne retssag — hvis hovedforhandling er berammet til december 2020 — forventes efter den netop afsagte dom at blive ændret


Kommentar

Dommen er efter vores opfattelse af stor betydning i forhold til de ofte forekommende diskussioner om årsagssammenhæng og bevisbyrde, når den skadelidte har en forudbestående disposition; herunder udtrykt som ”sårbarhedprincippet” eller at ”tage skadelidte som denne er.”, hvilket ofte viser sig i sager med ”degenerative forandringer.”

Det er således vores opfattelse, at et udsagn fra Retslægerådet som i nærværende sag: ”lænderygsmerteme stammer fra hændelsen samt sagsøgers degenerative forandringer.” må forstås som udtryk for en kombination af årsager, og ikke kan bruges som bevis for, at generne/ménet skyldes andet end hændelsen.

Det er vores opfattelse, at der i sådanne tilfælde skal ske kompensation, medmindre det sandsynliggøres, at lænderygsmerterne ville være opstået uafhængigt af skaden.

DOMME


Byretten
https://elmer-adv.dk/wp-content/uplo...onymiseret.pdf

Landsretten
https://elmer-adv.dk/wp-content/uplo...onymiseret.pdf

THI KENDES FOR RET:

Ankestyrelsen skal anerkende, at appellanten er berettiget til godtgørelse for va- rigt mén svarende til 5 % i anledning af arbejdsskaden den 20. januar 2012.
I sagsomkostninger for begge retter skal Ankestyrelsen inden 14 dage betale 58.500 kr. til Teknisk Landsforbund som mandatar for appellanten Beløbet for- rentes efter rentelovens § 8 a.


Hilsen Peter

Sidst redigeret af phhmw; 07-07-2020 kl. 14:48.
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 28-10-2020, 20:39   #135
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 10.150
Styrke: 27
phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10
Fagforbund: Ankestyrelsen blæser på fejl i sagsbehandlingen

https://www.a4nu.dk/artikel/fagforbu...hO1tNHoIhNFGu0

Kommunerne overholder ikke altid de regler, der skal sikre, at de syge bliver hørt og inddraget i deres egen sag. Men Ankestyrelsen lader lovbruddene passere, mener FOA og 3F.

Ankestyrelsen ser ofte gennem fingrene med, at kommunerne ikke overholder de såkaldte garantiforskrifter. Sådan lyder en fælles kritik nu fra fagforbundene FOA og 3F. Garantiforskrifter skal ellers sikre syge og svage borgere en ordentlig sagsbehandling.

Det skriver Fagbladet 3F.

I november 2018 stopper Næstved Kommune for eksempel sygedagpengene til et 3F-medlem. Kommunen skriver ikke noget om begrundelsen, hvilket loven ellers siger, at man skal.

Og selvom Ankestyrelsen påpeger fejlen, efter medlemmet har klaget, får det ingen konsekvenser for hverken udfaldet i sagen eller kommunen.

I en anden sag fra Vordingborg Kommune får et sygemeldt 3F-medlem afslag på et såkaldt jobafklaringsforløb. I en klage skriver 3F-afdelingen, at medlemmet ikke har været til en eneste opfølgende samtale med kommunen i et år, selvom loven siger, at der skal holdes op til seks samtaler om året.

Men selvom Ankestyrelsen også hér påpeger fejlen, får det igen ingen konsekvenser for hverken udfaldet i sagen eller kommunen.

”Vi vurderer […], at ovennævnte sagsbehandlingsfej ikke har haft betydning for sagens endelige resultat”, som Ankestyrelsen skriver.

Hvordan kan Ankestyrelsen sige, at det ikke har nogen betydning, at man ikke taler med en borger i et helt år? Sådan lyder spørgsmålet fra Bente Wallin Rasmusson, socialrådgiver i 3F Sydsjælland.

- Dér, hvor det bliver grelt for mig, er, at de her sagsbehandlingsfejl er gratis for kommunerne. Vores medlemmer skal til gengæld følge reglerne til punkt og prikke, for ellers kan det få fatale konsekvenser – de kan miste deres ydelser, siger Bente Wallin Rasmusson.

Hos fagforbundet FOA har socialpolitisk konsulent, Nanna Mørch, samme opfattelse:

- Jeg sidder med problemstillingen rigtigt ofte. Borgerne har rigtigt mange tidsfrister og regler, de skal overholde. Og det har store konsekvenser, hvis de ikke gør det. Når myndighederne så ikke overholder deres, har det ingen konsekvenser, siger Nanna Mørch.

De fejl, kommunerne begår, handler som sagt om garantiforskrifter. Det er regler, der skal sikre, at borgerne bliver hørt og inddraget i deres egen sag.

Et eksempel på en garantiforskrift er kravet om partshøring: Hvis for eksempel kommunen skriver, at “nu vil vi stoppe dine sygedagpenge af den og den grund” – og så skal borgeren have mulighed for at fortælle sin version af sagen og dermed blive inddraget og hørt.

En garantiforskrift kan også være, at en afgørelse er begrundet, så borgeren rent faktisk ved, hvad det er, de eventuelt skal klage over – som i ovennævnte tilfælde fra Næstved Kommune.

John Klausen, professor i socialret ved Aalborg Universietet, forklarer, at hvis en kommune tilsidesætter en garantiforskrift, er kommunens afgørelse som udgangspunkt ugyldig. Og kun hvis det er godtgjort, at fejlene har været uden betydning for afgørelsen, medfører det ikke ugyldighed, forklarer han.

- En række sager handler om at standse en borgers forsørgelsesgrundlag. Det vil sige meget indgribende afgørelser. Det er meget vigtigt, at der er dyb respekt for de regler, der skal sikre, at der træffes den rigtige afgørelse. Garantiforskrifterne er derfor afgørende for borgerens retssikkerhed, siger John Klausen.

- I nogle sager har Ankestyrelsen i deres afgørelse ikke taget udtrykkeligt stilling til, om fejlene kunne have haft betydning. Det er en nedprioritering af borgernes retssikkerhed, siger professoren.

3F foreslår, at en afgørelse af en borgers sag altid skal ophæves og hjemvises til ny behandling hos kommunen, såfremt Ankestyrelsen konstaterer, at en garantiforskrift ikke er overholdt.

- Det er en billig lovændring. For hvis kommunerne bare overholde den lovgivning, der allerede gælder i dag, så koster det dem ingenting at indføre denne regel, siger Tina Christensen, der er socialpolitisk ansvarlig for hele fagforbundet 3F.

Fagbladet 3F har forelagt Ankestyrelsen kritikken. Ankestyrelsen er vendt tilbage med et skriftligt svar, hvori Ankestyrelsen forklarer sin fremgangsmetode:

- Er en [...] garantiforskrift overtrådt, kan Ankestyrelsen i visse tilfælde ”reparere” kommunens sagsbehandlingsfejl ved at foretage den sagsbehandling, som kommunen ikke har gjort. Det er for eksempel tilfældet, hvor Ankestyrelsen skriver den korrekte begrundelse eller partshører borgeren, skriver Ankestyrelsen og fortsætter:

- I de tilfælde, hvor Ankestyrelsen – efter at have foretaget den sagsbehandling, som kommunen ikke har gjort - når frem til samme resultat som kommunen, udtaler Ankestyrelsen, at fejlen i den konkrete sag ikke har haft betydning for det endelige resultat, men udtaler samtidig kritik af sagsbehandlingen. Hvis Ankestyrelsen reparerer sagsbehandlingsfejlen og herefter når til et andet resultat end kommunen, ændrer Ankestyrelsen afgørelsen, fordi fejlen har haft væsentlig betydning for sagens resultat, skriver Ankestyrelsen blandt andet.


Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 28-10-2020, 20:45   #136
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 10.150
Styrke: 27
phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10
Autismeforening: Vores retssikkerhed er ikke-eksisterende

https://www.altinget.dk/social/artik...-T-v7B-peFVTyA

DEBAT: Der findes ingen retssikkerhed for familier, hvor børn eller voksne har en autismediagnose, hvilket Ankestyrelsens afgørelser blot bekræfter. Gør derfor finanslovsforhandlingerne til en anledning til at ændre forholdene, skriver Heidi Thamestrup.

Af Heidi Thamestrup
Landsformand, Landsforeningen Autisme

Magnus hulker højt og vrider sig på gulvet, han vil ikke i skole. Magnus er ni år, autist og top stresset, han har han lige lært et nyt ord: “skolevægring”.

Magnus ved godt, at det ord betyder, at der er noget galt med ham. Han bliver simpelthen så stresset og får angst af at gå i skole.

Inger skal støttes i alle sociale og praktiske ting i hverdagen, derfor bor hun på et bosted. Personalet på bostedet har ingen tæt relation til Inger, for Inger siger altid: “nej” og når Inger siger “nej” skal personalet respektere det. Ingers “nej” er et “nej”.

CITAT

Jeg har set ét finanslovsforslag, der berører handicap. I det forslag fylder handicapområdet så lidt, at der er fare for, at ingen bemærker det.
Heidi Thamestrup
Landsformand, Landsforeningen Autisme
Men nejét handler om, at Ingers ordforråd er begrænset, Inger vil gerne deltage i vandreture, og hun vil gerne spise med, når der er madklub, men hun har brug for nøjagtige beskrivelser, før hun tør sige “ja”.

Hvis personalet havde viden om autisme, havde de forstået, at et "nej" kan være noget helt andet end et "nej" til fællesskab, og derfor er Inger ensom.

Samfundet er problemet
Der er alt for meget gang i Christoffer i 4. klasse. Skolen siger, at Christoffer kravler på væggene og på de andre børn. De andre børns forældre siger, at Christoffer ødelægger ting, skriger deres børn ind i hovedet og slår. ‘

Lærerne forsøger at tæmme Christoffer med handleplaner med tyngde tæpper og med lakrids.

Når Christoffer er i en ramme, hvor det er okay at bevæge sig, klarer Christoffer sig godt, hvis Christoffer er i en ramme, hvor man skal sidde stille, så går det virkeligt dårligt, og derfor går det tit dårligt, og Christoffer får skæld ud.

Magnus, Inger og Christoffer er mennesker, der ønsker at udvikle sig, der ønsker at deltage, men som ikke passer ind i det tilbud de har fået.

Det er ikke Magnus, Inger og Christoffer, der er forkerte, det er vores samfund, der ikke forstår at møde dem, selvom de hungrer efter at få lov til at være en del af fællesskabet.

I Landsforeningen Autisme får vi dagligt henvendelser fra forældre, der har fået afslag på ansøgninger om helt basale ting, som deres barn eller voksne barn har brug for.

Helt basale ting kan være et specialiseret bosted, hvor personalet er nysgerrige på Ingers behov, eller et skoletilbud der forstår at tilpasse skoledagen til Magnus og Christoffer uden at de får angst og stress som Magnus eller bliver kaldt ødelæggende og skrigende som Christoffer.

Mennesker med en diagnose i autismespektret er jo netop ikke gennemsnitsmennesker, der passer ind i standard løsninger, og det er derfor, at de har fået en diagnose.

Kommuner løfter ikke socialt ansvar
Lov om social service slår fast, at familier med autistiske børn skal kompenseres, så de kan leve et liv så tæt på det normale som muligt.

Når pårørende søger kurser til at forstå deres barns handicap, et passende skoletilbud eller et specialiseret botilbud, så kæmper de ofte i årevis med kommunen.

I mellemtiden skal de selv udfylde rollen som pædagog, sagsbehandler, tovholder og jurist.

Nogle af dem har overskud til at klage, og nogen af dem har råd til at købe privat socialrådgivning eller juridisk bistand, der kan skrive i det samme sprog som kommunens jurister og dermed udfordre afslaget.

Da Karens mor fik afslag på talepædagogisk støtte til Karen, begyndte hun at læse jura. I dag er Karen otte år og situationen er en helt anden, end dengang Karens mor søgte SU for at gå på jurastudiet.

Nu er det Karens skoletilbud, der ikke forstår at kommunikere med Karen, men forskellen fra tidligere er, at Karens mor er beredt til tænderne.

Det er godt for Karen. Men er det sådan et samfund, vi vil have? Et samfund, hvor kommunerne bruger juridiske spidsfindigheder for at undgå at tage deres sociale ansvar og kompensere familierne?

Ikke-eksisterende retssikkerhed
Retssikkerheden for familier, hvor børn eller voksne har en autismediagnose er ikke eksisterende. Hvis du betvivler, at jeg har ret, så spørg Ankestyrelsen.

For af den lille gruppe af familier, der kan mobilisere overskud til at klage over et afslag med alt hvad det kræver af kampe med det kommunale system , der får mere end 50 procent medhold i at deres kommune laver fejl.

Og mere end halvdelen af sagerne om børnehandicap bliver omgjort i Ankestyrelsen.

På samrådet 14. august sagde Astrid Krag, at problemet med kompensation til mennesker med handicap skyldes manglen på penge.

Finanslovsforhandlingerne foregår lige nu, og regeringen og støttepartierne har mulighed for at sætte de penge af, der mangler, så familier berørt af autisme kan få retssikkerheden tilbage.

FOA: Udsatte borgeres retssikkerhed trues af systemet
Næste artikel

FOA: Udsatte borgeres retssikkerhed trues af systemet
Et ydmygt ønske
Jeg har set ét finanslovsforslag, der berører handicap. I det forslag fylder handicapområdet så lidt, at der er fare for, at ingen bemærker det.

Jeg syntes, ærligt talt, at det er et ydmygt ønske, at også handicappede får retssikkerhed, når alle andre har det. På min finanslov-ønskeseddel står der Magnus, Inger, Christoffer og Karen.

Der står også, at statens specialister, VISO, skal have mulighed for at gå ind i mange flere sager uanset om kommunen vil det eller ej. Og de skal følge op på om deres anbefalinger omsættes til praksis.

Jeg tror, at kommunerne vil profitere af gammeldags "bolsjepædagogik". Når en kommune leverer god sagsbehandling, lovlige afgørelser og har lave omgørelsesprocenter i Ankestyrelsen, så mener jeg , at de skal have en belønning.


Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 17-11-2020, 12:22   #137
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 10.150
Styrke: 27
phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10
Ankestyrelsen dømt til at anderkende igen, igen og igen....

Ankestyrelsen dømt til at anerkende, at det samlede erhvervsevnetab på 85% og ikke kun 50% skyldtes arbejdsulykke indtruffet i 2003.

https://elmer-adv.dk/nyheder/ankesty...ruffet-i-2003/

Sagens problemstilling
Skadelidte, A, kom i 2003 ud for en arbejdsulykke, der medførte en nakke, ryg- og skulderskade, der blev afgjort med et varigt mén på 18 %. Efter flere afgørelser blev erhvervsevnetabet i 2008 fastsat til 50 %, hvor A var kommet i et fleksjob med en ugentlig arbejdstid på 15 timer. A begærede i september 2012 sagen genoptaget, hvilket Arbejdsskadestyrelsen godtog med forhøjelse af erhvervsevnetabet til 65 %. Det var A ikke tilfreds med, så han klagede til Ankestyrelsen med krav om, at hans erhvervsevnetab udgjorde 85 %. A klagede samtidig over afslag på genoptagelse af varigt mén.

Ankestyrelsen afslog genoptagelse af det varige mén, da der ifølge dem ikke var bevis for en helbredsmæssig forværring, der havde årsag i arbejdsskaden. Samtidig blev erhvervsevnetabet nedsat til 50 % primært med den begrundelse, at der netop ikke var nogen forværring af helbredstilstanden, der kunne begrunde den yderligere nedsatte erhvervsevne. Denne yderligere nedsættelse måtte derimod med overvejende sandsynlighed skyldes en række konkurrerende lidelser (diabetes, overvægt, skuldergener og forværrede rygsmerter, der skyldtes degenerativ lidelse i ryggen og ikke arbejdsulykken).

Retssagen har angået krav om, at Ankestyrelsen skal anerkende, at erhvervsevnetabet som følge af arbejdsulykken og med virkning fra september 2012 er nedsat med 85 %.



Bevisregel
Det følger af dagældende § 13 (nu § 12, stk. 2), at

”Et påvist tab af erhvervsevne, et varigt mén eller en persons død anses for at være en følge af arbejdsskaden, medmindre overvejende sandsynlighed taler herimod”

Det var således Ankestyrelsens bevisbyrde, at de af dem påberåbte konkurrerende lidelser med overvejende sandsynlighed, var årsag til den yderligere nedsatte erhvervsevne.



Retssagen
Umiddelbart efter retssagen var anlagt, genoptog Ankestyrelsen sagen og traf en ”reparationsafgørelse”, hvori de nåede frem til samme resultat nu blot med en langt mere udførlig begrundelse. Retslægerådet besvarede til brug for retssagen en række spørgsmål. Da Ankestyrelsen ikke ville oplyse, om de var enige i, at det samlede erhvervsevnetab uanset årsag udgjorde 85 %, indhentede vi en vejledende udtalelse herom efter erstatningsansvarsloven § 10. Vurderingen var 85 %.

Under hovedforhandlingen afgav A partsforklaring mens Ankestyrelsens lægekonsulent afgav en supplerende vidneforklaring.

Der var enighed om, at A’s erhvervsevne ikke havde været nedsat forud for ulykken i 2003.



København Byrets dom af 3. november 2020
For hver enkelt af de lidelser, som Ankestyrelsen havde angivet som begrundelse for manglende årsagssammenhæng til den yderligere nedsatte erhvervsevne, var der stillet spørgsmål til Retslægerådet om. Deres svar blev helt afgørende, idet byretten fandt, at svarene ikke understøttede, at disse kunne være årsag til nedsat erhvervsevne, og dermed havde Ankestyrelsen ikke med overvejende sandsynlighed løftet deres bevisbyrde.

Byretten fandt endvidere, at udtalelsen fra AES, sammenholdt med de øvrige oplysninger, at A havde ført bevis for, at det samlede erhvervsevnetab var 85 %, og at det bestod, da A anmodede om genoptagelse i september 2012. Dermed fik A fuldt medhold.



Elmers kommentarer
Den arbejdsskadede havde en række sygdomstilstande, der ikke skyldtes arbejdsulykken. Ankestyrelsens lægekonsulent havde til brug for den genoptagne sag og ”reparationsafgørelsen” afgivet en lang og grundig udtalelse om betydningen af de konkurrerende lidelser, som han uddybede mundtligt under retssagen. Retslægerådets besvarelse var på flere punkter tvetydig, men det afgørende blev, at bevisreglen i arbejdsskadesikringsloven fører til, at det er Ankestyrelsens bevisbyrde, at et påvist erhvervsevnetab skyldes andre forhold. Tvivl herom kommer således Ankestyrelsen til skade.

Det er fortsat uafklaret om dommen bliver anket til landsretten. Bliver den ikke det, kan A se frem til en yderligere erstatning på ca. 2 mio. kr. før skat. A var under sagen repræsenteret af advokat Karsten Høj.


DOMMEN

THI KENDES FOR RET:

Ankestyrelsen skal anerkende, at erhvervsevnetabet som følge af arbejdsskaden den 2. september 2003 udgør 85 % med virkning fra den 16. september 2012.
Ankestyrelsen skal inden 14 dage til statskassen betale sagsomkostninger med 176.800 kr.
Sagsomkostningsbeløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.


Bilag

Vejledning


https://elmer-adv.dk/wp-content/uplo...dom-031120.pdf

Hvis du er utilfreds med afgørelsen, kan du som udgangspunkt anke dommen til landsretten.

Hvis du kun er utilfreds med dommens afgørelse om sagsomkostninger, kan du kære denne del af afgørelsen til landsretten.

Ikke alle afgørelser kan ankes eller kæres

Dommen kan kun ankes, hvis forskellen mellem byrettens dom og det resultat, du ønsker at opnå i landsretten, er over 20.000 kr. Hvis forskellen er mindre, skal du have tilladelse fra Procesbevillingsnævnet for at anke.

Landsretten kan afvise at behandle en ankesag, hvis landsretten vurderer, at der ikke er udsigt til, at sagen vil få et andet udfald i landsretten.

Du kan kun kære afgørelser om sagsomkostninger, hvis omkostningsbeløbet er fastsat til mere end 20.000 kr., eller hvis retten har bestemt, at ingen af parterne skal betale sagsomkostninger, og du kræver, at modparten skal betale mere end 20.000 kr. I andre situationer kan omkostningsafgørelsen kun kæres, hvis du får tilladelse fra Procesbevillingsnævnet.

Frister for at anke og kære

Fristen for at anke er 4 uger fra dommens afsigelse. Hvis du ikke kan anke uden en tilladelse fra Procesbevillingsnævnet, skal du indlevere en ansøgning til Pro- cesbevillingsnævnet inden 4 uger.

Fristen for at kære omkostningsafgørelsen er 2 uger fra dommens afsigelse. Hvis du ikke kan kære afgørelsen uden tilladelse fra Procesbevillingsnævnet, skal du indlevere en ansøgning til Procesbevillingsnævnet inden 2 uger.

Sådan gør du, hvis du vil anke eller kære

Du kan anke dommen på minretssag.dk https://www.minretssag.dk/frontpage ved at trykke på knappen ”Opret appel” og derefter vælge ”Anke” og følge vejledningen der.

Hvis du vil kære omkostningsafgørelsen, skal du vælge ”Kære” og følge vejledningen der.

Hvis du ønsker at søge tilladelse til anke eller kære hos Procesbevillingsnævnet, skal du indlevere din ansøgning til Procesbevillingsnævnet. Du kan ikke indlevere ansøgningen på minretssag.dk. https://www.minretssag.dk/frontpage

Du kan få mere vejledning om, hvordan du søger tilladelse hos Procesbevillingsnævnet på domstol.dk. http://domstol.dk

Du kan få mere vejledning blandt andet om retsafgift på domstol.dk. http://domstol.dk


Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 19-11-2020, 13:14   #138
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 10.150
Styrke: 27
phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10
Ankestyrelsen er på papiret uvildig og retfærdig i sine afgørelser

Men denne tråd viser desværre, at borgerne, især syge og handicappede, sidder tilbage med en følelse af manglende retssikkerhed.

Minister giver klar melding om brug af rådighedstimer
Astrid Krag giver indirekte en irettesættelse af Ankestyrelsen

Det er ganske enkelt ikke rimeligt – hverken over for borgeren eller over for hjælperne i ordningen – hvis timer, hvor der skal udføres aktiv tjeneste med almindelige hverdagsaktiviteter for borgeren, udmåles som rådighedstimer.


https://muskelsvindfonden.dk/politik...mPQvYJPD-aL5fo

Så klar og ligefrem er Social- og indenrigsminister Astrid Krags kommentar til Muskelsvindfondens artikel, der beskriver, hvordan kommuner med Ankestyrelsens opbakning misbruger rådighedstimer til at ødelægge en god, fleksibel og helhedsorienteret BPA-ordning. Ministerens kommentar kommer i et svar til Enhedslistens Jakob Sølvhøj, der har spurgt om ministerens holdning til artiklen på Muskelsvindfondens hjemmeside.

Klar holdning fra ministeren

”Min holdning er helt klar. Brug af rådighedstimer skal kun finde sted i de helt særlige tilfælde, hvor hjælperen er til stede, men hvor der kun undtagelsesvist udføres aktiviteter for borgeren. Det kan bl.a. være i forbindelse med delt tjeneste eller ved et mere spredt hjælpebehov”, skriver Astrid Krag blandt andet i sit svar. Inden hun kommer med en usædvanlig klar løftet pegepinger.
”Jeg går naturligvis ud fra, at myndighederne, når de træffer afgørelse i konkrete sager, holder sig ovenstående for øje,” tilføjer ministeren.

Virkeligheden er, at myndighederne hidtil ikke har holdt sig det for øje.

Muskelsvindfonden kan se to veje til at sikre, at kommuner og Ankestyrelsen retter ind efter de klare politiske signaler. Den ene mulighed er, at ministeren i en vejledning eller bekendtgørelse helt præcist formulerer, at kommunerne ikke kan udmåle rådighedstimer i timer, hvor hjælperne rent faktisk arbejder. Ministeren kan præcisere, at der skal være minimum tre timers pause, hvor hjælperen ikke er aktiv, før man kan tale om et spredt hjælpebehov, hvor der kun undtagelsesvist udføres aktiviteter for borgerne.

”En anden mulighed er, at politikerne kan slå fast, at kommunerne skal følge overenskomsten på området – også når det handler om rådighedstimer. Overenskomsten siger nemlig, at hjælpere, der bliver tilkaldt i løbet af en rådighedsvagt i hver time, de bliver tilkaldt, skal have 150 procent løn inklusiv tillæg. Det bliver så dyrt, at det hurtigt vil få kommunerne til at stoppe misbruget,” siger Thomas Krog.


phhmw

Mon Astrid Krag kan stå imod Kommunernes Landsforening, Ankestyrelsen, Tilsynet og Verdens dygtigste embedsmænd?

Næppe.

Folketinget har tidligere forsøgt, gennem at vedtage lov der kræver at love skal overholdes.

Den lader vi lige stå til eftertanke og til eftertiden.


https://www.ft.dk/samling/20121/vedt.../V28/index.htm

V 28 Om kommunernes efterlevelse af love, regler og ankepraksis.

Hilsen Peter

68.211
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 06:48.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2020, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension