Chancen for førtidspension

[Fuffi]

Je har det netop som du beskriver det var/er for dig. Det er utrolig smertefuldt allerede nu og jeg vil tro det ender med en inlæggelse hvis jeg skulle deltage i arbejdsprøvningen. Og der vil jeg bestemt ikke hen! Som jeg kan forstå det, har jeg bare ikke andre muligheder...hvis altså jeg søger om pension, der SKAL en arbejdsprøvning til siger alle.

Jeg har en psykolog og en psykiater, som begge støtter mig og jeg får anti depressiv, samt anti psykotisk medicin. Jeg har Oxabenz som jeg tager når det er helt af hel.... til, men min psykiater er ikke meget for at udskrive dem, da det jo er dælens vanedannende Men disse ville jeg jo være nødt til at tage, hvis jeg skulle kunne TÆNKE på at komme ud af døren til en arbejdsprøvning, hvis altså jeg overhovedet har kunne tage et bad først...

Ja sådan hænger tingene sammen, jeg er dog kommet i tanke om, at jeg er stoppet på en uddannelse, jeg har ikke genneført nogen uddannelse overhovedet, og fra den sidste uddannelse, har jeg en masse dokumentation for, at jeg ikke kunne møde op og havde det svært. Mon ikke dette kan bruges i stedet for en arbejdsprøvning...?

[Ninja]

Forskellen er nok, at jeg blev VED at sige at jeg ikke kunne, hvilket jo var i overensstemmelse med sandheden. Som jeg sagde til psykologen fra arbejdsprøvingsstedet, så er det jo fint at der SKAL foreligge en arbejdsprøvning, men det kan jo så ikke lade sig gøre når man ikke KAN.
De kan jo ikke så godt plukke håret af en skaldet.
Til sidst blev jeg så rasende, at jeg sagde de kunne annulere pensionsansøgningen og fjerne kontanthjælpen og lade mig helt være i fremtiden.
Tror det var dér de kunne se, at jeg var rimelig desperat og vitterligt ikke kunne deltage. De tilbød mig sågar ledsagerordning til og fra arbejdsprøvning, hvilket i virkeligheden ville have gjort det endnu værre.....

Men gudskelov slap jeg for alt det der, jeg kan stadig blive helt svedt ved tanken.

Men hvad er der med dig og det bad....hvorfor kommer du ikke i bad, er du bange for det??

[Fuffi]

Hej igen, jeg ved jo også jeg ikke kan, men hvad fisan skal jeg stille op...Jeg kan ikke klare mig uden økonomisk støtte...så ville jeg vitterlig dø...Så hvis jeg ikke deltager, så ryger al økonomisk støtte og det er jo afpresning af højeste grad!
Det med badet, opvasken, indkøbene, oprydning mm, jeg er ikke bange, jeg kan bare ikke samle mig, det er totalt ulækkert, og det gør ikke min tilstand bedre, for det får jeg det også skidt af....så det er en riiiimelig ond cirkel jeg er inde i, konstant deprimeret og konstant angst, uanset hvad jeg gør eller ikke gør...Ved ikke om du forstår, det kan nok være svært...

[Enteneller]

Hej Fuffi,

Først og fremmest skal du prøve at berolige dig selv, sørg for at få slappet lidt af og få ro på tankerne. Læg på sofaen såvidt muligt hvor der er ro, læg dine hænder på din mave og mærk hvordan din krop skriger på din omsorg, det hjælper dig kan jeg love, dit smerte niveau vil falde fra 10 til 6 på bare 10 min. Prøv at gøre det til en vane, det vil gøre dig bedre til at slappe af og berolige din angst og stress.

Hvis du føler at du ikke kan gå i arbejdsprøvning, så kan du bare ikke det og sådan er det. Fik du talt med din psykiater om at skære det ud i pap. ??. Det er den vej du skal gå, at få lægevidenskaben til at forklare, at det vil forværre din tilstand så derfor skal du ikke i arbejdsprøvning og derfor må afgørelsen omkring ftp. foregå på det grundlag, det må din sagsbehandler forstå. Som jeg ser det har du trods alt været syg i nogle år, med et par indlæggelser, og du kan dårligt passe det derhjemme. Så hvordan skulle du kunne klare at starte en arbejdsprøvning, det ville kunne give dig endnu et sammenbrud, det må du gøre klart for sagens parter og så tage den derfra.

Held og lykke og ro på, så meget du kan.

Kh. EE
Så længe du er på sygedagpenge fortsætter du jo på det indtil der kommer en afklaring. Har du været på lykkepiller, cipralex eller seroplex ?. Hvad medicineres du imod ?.

[Heidixxx]

Hej Fuffi.

Jeg er ikke så meget inde i love og paragrafer, men du spørger til chancen for førtidspension.
og jeg må sige at min sag minder en del om din, jeg er selv plaget af angst og tilbagevendene depression. (PTSD)
jeg vidste også at jeg ikke kunne gennemøre endnu en arbejdsprøvning.
Jeg syntes nu det lyder som om du har det en del værre end jeg, og jeg har fået førtidspension, som dog skal tages op efter 3 år (nok pga min alder)

Min sagsbehandler ville også have mig ud i en "sidste" arbejdsprøvning/vurdering på noget der hedder reva.
men jeg vidste også ligesom dig hvor dårligt jeg ville få det og snakkede med hende om det, hvorefter hun forslog en form for arbejdsprøvning hjemme ved mig selv, det gik ud på at jeg skulle skrive dagbog hver dag i 2 uger tror jeg så de kunne se hvordan min hverdag så ud.
jeg var lidt bekymret for det men blev rådet af nogen herinde til at gøre det og vøre ærlig omkring hvordan jeg havde det. og efter jeg havde gjort det gik der ikke ret længe før jeg fik pension.
Jeg ved godt at man ikke kan sige at fordi jeg fik pension gør du det også men du skal ikke gi op.

jeg ved hvor svært du har det lige nu og håber det ender godt for dig så du kan få noget ro på.

knus Heidi

[Enteneller]

Det var da en dejlig sagsbehandler du har haft dig der, hun har været god til at læse dig og hvad du kunne og ikke kunne. Det var ret smart at afgøre det via dagbog på hjemme basen, for selvom man går hjemme er man jo også syg, desværre. Fuffi dette kunne du jo også foreslå din sagsbehandler, så hun kunne finde ud af hvordan du virkelig har det. Du finder jo ikke bare på noget 14 dage i træk. Når du skriver finder du og din sagsbehandler så desværre også ud af hvor dårligt det står til og at du har brug for hjælp og ro.

Da jeg blev syg og et år efter ville gå i afklaring omkring fleksjob, sagde alle, det kan du da ikke, det er meget meget svært at blive visiteret til fleksjob. Det kan jeg så bare ikke da jeg end ikke har en arbejdsevne til det. Og nu siger alle førtidspension, det kan du da ikke få, der skal man jo være meget meget syg. !! Jeg er stoppet med at lytte til andre og prøver at leve mit eget liv. Jeg sortere i hvad jeg hører og køre min egen sag for efterhånden har jeg overskredet min egne grænser så mange gange fordi jeg har lyttet til andre, det er jo nemt nok for dem at sige at man jo bare skal arbejde 3 timer om dagen, det er jo super idyllisk for dem, men vi andre, kan altså bare ikke og sådan er det.

Gør op med dig selv hvad du vil, hvis du ikke vil i arbejdsprøvning, så vil du ikke det, det er jo ikke et tvangs land vi lever i.

Held og lykke og Heidi, tillykke med den midlertidige pension.

Kh. EE

[Mizzunderstood]

jeg synes det er meget forskelligt om folk få føp selvom der på det kraftigste frarådes al form for belastning. det kommer i høj grad an på hvilken sagbehandler man får. man kan synes man har en sikker sag, og så får man en klovn af en sagsbehandler som min der vurderede på 6 år gamle speciallægereklæringer uden at indhente nyt. den var så i første omgang indtillet til afslag, og nu har jeg så fåen en rigtig sød ny sagsbehandler, som bare forstår, og nu søger jeg på baggrund af nyt materiale fra læge psyk osv.
jeg er skide nervøs, på trods af der står i min ressourceprofil, jeg er kronisk psykotisk, angst tvangspræget og har været spf siden jeg var barn, og min funktionsevne er varigt nedsat i meget betydelig grad. jeg er super mistroisk, så jeg frygter stadig et afslag...og tæller timerne til jeg får noget nyt at vide.
min sagsbehandler er rigtig sød og effektiv, men da det jo hverken er hende eller lægekonsulenten der tager beslutningen, afventer jeg med spænding brev fra kommunen. intet er sikkert før man står med føpbeviset i hånden.

[Fuffi]

Jeg har haft besøg af konsulenten fra Springbræt og hun vil IKKE sende mig i arbejdsprøvning, det er for risikabelt som hun selv siger, JUHU, jeg er simpelthen bare lettet. Jeg kunne ikke overskue at få en kraftigt tilbagefald pga arbejdsprøvning og det er jeg nu forskånet for! Jeg er SÅ taknemmelig...Nu kommer den næste tid til at bestå af samtaler, som gør det ud for ap. Puha, ej jeg er helt (nærmest) lykkelig

[Ninja]

SUPER gode nyheder!!

Det var NØJAGTIGT det samme der skete i min egen sag!
Istedet for arbejdsprøvningen fik jeg så bare en psykolog og en sagsbehandler der kom hjem til mig isetdet for (vildt søde mennesker!), og de skrev en SUPER rapport til kommunen, der begravede ideen om arbejdsprøvning totalt, og som understøttede min læge og psykiaters konklusioner.

Samtalerne i hjemmet var beregnet til ca at vare over (TROR det var 6 uger), men de kom kun 3 gange, for sagen var så indlysende.

Og kan man ikke arbejdsprøves nu eller på sigt, jamen så er førtidspensionen en realitet!!!

[Enteneller]

Det er jo bare super godt Fuffi og godt, at du fik sagt fra. Der er jo ikke noget man skal hvis man ikke kan, det har jeg også lært, men godt at du så det forinden, det handler om grænse sætning.

Nu handler det om at du i den "hjemlige" arbejdsprøvning under samtalerne er meget ærlig overfor både repræsentanterne og dig selv. Hvis du lige skal ligge på sofaen når de kommer eller undervejs, jamen så gør du det. Har du brug for at de går, så er det det. Jeg vil ikke kunne holde ud at sidde og tale flere timer ad gangen. En time blot ved min psykolog er max. Så husk at holde fast i din grænsesætning, så er du godt på vej med at passe på dig selv og få ro.

Helene, hvordan foregår samtalerne, hvor lang tid ad gangen er det og hvad taler man om. For mig ville det være enormt angst præget og jeg skulle vide hvem de er, hvad de hedder, hvad de laver, hvad de spørger om, hvor længe de er der. Puha det første besøg skal bare overståes, men Fuffi tag dig ikke af mig, dog kan jeg tænke at du fik det på samme måde, måske kan Helene berolige os lidt :-)

Kh. EE