Midlertidig ftp til borderline?

[Girlscout]

hej...
Ang. Lamictal, så får jeg det som stemningsstabiliserende.. det gives til andet end bipolar. Det har for resten også fjernet min auramigræne, men ikke den alm. migræne.

Jeg skal nok lige have opdateret min resurseprofil... jeg kender mig selv endnu bedre nu, end da jeg skrev den i foråret.

Jeg er ikke medlem af en fagforening, men af a-kasse.

Min psykiater har speciale i personlighedsforstrrelser, så det er jeg helt tryg ved, men der er stadig et års ventetid.

Psykolog kan ikke blive betalt, og jeg har ikke råd til psykolog, selv med tilskud, en gang om ugen i flere år....

[Andersine85]

Ift. det med børn, så er det faktisk rigtigt, at man ikke som sådan skal tage hensyn til, om folk har børn eller ej... Det er jo ikke noget varigt, forstået på den måde, at de jo nok flytter en gang, og det er udelukkende din EGEN arbejdsevne der skal ses på...
Når det er sagt, så kan ens hjemmesituation jo også være medvirkende til visse påvirkninger, i såvel positiv som negativ retning, hvorfor det jo også er en del af ressourceprofilen. Men man kan ikke få fleksjob, fordi man har valgt at få fem børn, og ikke lige kan overskue at gå fuldtids i arbejde

K.41.Odense:
Jeg synes du skal læse den tråd der henvises til, for den skulle gerne give en rimelig ide om muligheden for tidsbegrænset pension - eller rettere, hvor svært det er at få den...

Jeg synes faktisk det kunne være ret interessant (jeg er lidt skadet af mit job ), hvis du søgte om midlertidig pension, og hvad resultatet så blev! For i min verden, så ville du jo være oplagt til en midlertidig pension, men min verden er ikke nødvendigvis den lovgivningsmæssige verden.

[TimeGuest]

Oprindeligt indsendt af Andersine85

Jeg synes du skal læse den tråd der henvises til, for den skulle gerne give en rimelig ide om muligheden for tidsbegrænset pension - eller rettere, hvor svært det er at få den...

Man kunne vel anlægge den betragtning: Vansklighederne mht. tildeling af en midlertidig førtidspension kunne mere beror på en psykologisk barriere hos forvaltningsmyndigheden end i en faktuel lovbegrænsning i muligheden for at tildele en midlertidig førtidspension.


Det vil selvf. være en lægefaglig vurdering, ud fra et statistisk grundlag, hvorvidt der er en sandsynlighed for, at en given lidelse ville kunne bedres over tid evt. gå i remission.

Ligeledes kan det udvikle sig til en mere eller mindre akademisk diskussion om, hvorvidt en given lidelse må anses for alvorlig og hvorvidt den må anses for uforudsigelig.

Fx: En forholdsvis fredelig sclerose kan pludselig blive aggressiv og fatal eller modsat en aggressiv sclerose kan pludselig gå i remission.

En bipolar affektiv sindslidelse kan være voldsom i perioder og mere fredelig i andre perioder ... og lige pludselig kan den blive fatal eller gå mere eller mindre i remission over en længere periode.


Omvendt kan man sige, at hvis udsigten til at afgå ved døden ikke er tilstrækkelig til at en lidelse vurderes alvorlig og med et usikkert forløb (som vi ser det i sagen om den unge tekstikkelkræftramte unge mand), så bestyrker det blot den antagelse, at der i sager om førtidspension - herunder sager om midlertidig førtidspension - gemmer sig nogle problematikker, der ikke umiddelbart synes at have et faktuelt lovmæssigt afsæt, men måske mere beror på en form for subjektivitet i det primære forvaltningsarbejde, hvortil man kan antage den holdning, at en sådan subjektivitet egentlig ikke har sin berettigelse i alvorlige sager om førtidspension.

[popiae]

Enig TimeGuest!

OG ;
Hvis man skal straffes for at have fået børn, måske i en situation, hvor man var rask, står verden da ikke længere.

Undskyld mig, lige!!

Så vil kun de bedst lønnede familier kunne få børn, idet de så kunne leve af en løn. Dette kræver selvsagt at begge forældre får en god/høj løn.

For tænk, hvis den ene forældre kom til skade, med alvorlige men, blev alvorlig syg o.lign.
Også må man håbe, at det kun er den ene der rammes.

Nej, vel?

Selvsagt der SKAL tages hensyn til det faktum, at der skal være overskud til de børn, der nu engang er der.

Ens privatliv, skal fungere med eller uden bærn, såvel alm. jeb som et fleksjob.

VH Popiae

[mlaa32]

Så vidt jeg ved er der på nuværende tidspunkt kun lovhjemmel til at give transplantationspatienter midlertidig pension.
Men man snakker jo om at det er en af de ting der skal laves om ved den kommende FTP reform.
Har selv lige fået pension med kontrol om 3 år

[Enteneller]

Hejsa,

Mlaa, må vi spørge på hvilket "grundlag" du har fået tilkendt midlertidig pension ? Tillykke med det i øvrigt:-)

Min sagsbehandler (den forrrige) sagde også at MP kun er forbeholdt transplanterede patienter, for alle andre er det UDELUKKET.

Andersine, K41 kan vel næppe få tilkendt MP da hun ikke er færdig udredt og ikke alle behandlingsmuligheder er udtømte eller vil det netop være derfor at hun evt. vil kunne få MP?

K41, jeg fatter ikke hvordan du kan vente på din psykiater, der har 1 års ventetid, nu kan jeg ikke huske om du i starten af din tråd skriver at du er i anden form for behandling, måske medicineres du bare tilstrækkeligt til at "holde den gående".

Held og lykke.

Kh. EE

[Enteneller]

Oprindeligt indsendt af K.41.Odense

Men indtil da.... ja, hverdagen er meget skrøbelig, og jeg skal passe rigtig godt på mig selv, for at bevare et rimeligt overskud til mine børn.

Sig det ikke til nogen... men nogle gange tænker jeg, at min eneste udvej er at aflevere børnene et eller andet sted... for selv at overleve.

Men det var før jeg fik Lamictal, stemningsstabiliserende... det reddede mit liv, tror jeg.

Ja det er så mig igen, fandt lige dette i tråden og undskyld at jeg tager den op, men jeg vil bare sige til dig at du over hele hovedet ikke er den eneste der har haft det sådan. Jeg kender desværre rigtigt meget til de dage hvor man bare håber på at ungerne bliver længere i SFO, tager hjem og leger med nogle, eller enddog sover hos venner. Det er som en drøm, så kan man bare blive på sofaen og være sig selv.

Det er hårdt at tænke sådan og have det sådan for man vil jo frem for alt sine børn. Jeg blev skilt for 3 år siden da jeg også blev syg, det var en befrielse, at blive sig selv igen, børnene skulle fortrinsvis være hos mig af hensyn til farens arbejde. Det holdt hårdt, men jeg så det ikke. Slæbte mig bare afsted. Da jeg så havde være i arbejdsprøvning og min søn allerede mere eller mindre boede hos sin far, som han også elsker, der måtte jeg også få overdraget min datter, jeg kunne bare ikke mere. Det var ultra hårdt også det at undvære dem. Pt bor de fast hos deres far, men vi bor tæt på hinanden, så jeg ser dem hver dag. Tillige kommer min datter og sover hos mig 2 gange om ugen den ene uge og 3 den næste, min søn sover her ca. 1 gang hveranden uge.

Det har holdt hårdt at komme til den konklusion at jeg og ikke mindst børnene nok har det bedre ved at bo fast hos deres far. Lige i øjeblikket har jeg dem 2 uger fuld tid, da faderen er ude at rejse, det er dejligt, men også hårdt. Jeg er så heldigvis kommet på noget stærkere medicin, så jeg håndtere min angst noget bedre. Desværre har vi ikke familie der kan hjælpe, men vores unger er heldigvis så store 11 og 13 år at de også kan meget selv.

Har du mulighed for det syntes jeg at du skal få noget hjælp til at passe dine børn, hvor meget er de hos faderen ? Ikke mindst under din sag med kommunen vil du måske føle dig endnu mere presse, jeg kender godt den lettelse det er når de er gået i seng og man bare er sig selv. Nu kan jeg bedre nyde at de er her, for jeg ved at de også har et andet godt hjem, så jeg kan blive aflastet hvilket jeg klart også har behov for.

Nå men jeg ville bare lige sige at jeg sagtens kan forstå dig, men er det muligt for dig at søge aflastning evt. ved at de er noget mere hos faderen og det er ok med jer begge, så vil jeg klart opfordre dig hertil. Tænk sig at hvis det var faderen der var syg, så var det jo ikke noget problem at du/moderen tog ungerne noget mere, det er blot et spørgsmål om rolle fordeling og vi har jo alle ret til den hjælp vi kan få til at få det bedre.

Kh. EE

[Andersine85]

Enteneller:
Nej, ikke umiddelbart, men jeg synes hun burde kunne få det, ift. tanken bag midlertidig pension.
Hun har en alvorlig sygdom, som måske bliver så meget bedret efter et langvarigt behandlingsforløb at hun måske kan komme på arbejdsmarkedet igen.

Problemet er altså bare, at den lovgivning der er nu, er hammer vag, og vores retningslinjer er ufattelige få.
Jeg tror ikke som sådan at der er en uvilje mod at bruge muligheden, jeg tror det bunder i, at vi simpelthen ikke ved hvornår den kan bruges, ud over lige præcis til transplantationspatienter - fordi loven faktisk modsiger sig selv, og fordi vejledningen er meget kortfattet, og de sager der har været er få...

Så jeg håber de får gjort noget seriøst ved den mulighed snart, så det rent faktisk kan blive, en mulighed!

[Girlscout]

Enteneller:
Jeg har mine børn altid minus hveranden weekend. Men mine forældre passer dem som regel den anden weekend, lørdag aften, så jeg kan få lidt socialt liv til mig selv i den uge også.
Faren bor en times kørsel men har planer om at flytte nærmere på... det afhænger af hussalg. Han er karrieremenneske, desværre, så det har aldrig været på tale at et afbørnene (fx drengen på 9, der gerne vil), bor hos ham eller at vi deles ligeligt. Desværre... men sådan er han. Han mener ikke at han vil kunne trives med et "almindeligt" arbejde. Det kan jeg ikke rigtig gøre noget ved... men jeg er skuffet på mine børns vegne.
Jeg har ikke lyst til at aflevere mine børn i aflastning. Siden jeg fik stemningsstabiliserende, har jeg nydt mine børn på en helt ny måde.. det er så dejligt. Men jeg bliver stadig meget træt og kan ikke rumme noget, efter sociale aktiviteter.

I morgen har jeg møde med min sagsbehandler, og jeg vil nævne pension med kontrol. Jeg venter i øvrigt på svar fra Svendborg, om jeg kan få DAT behandling, der er nemlig ikke ventetid. (Dialektisk AdfærdsTerapi)

[Enteneller]

Hej K41,

Jeg er også glad for at mine børn har en far der bare vil dem. Det vil jeg naturligvis også, men han er en god aflastning for mig også da vi ikke har andet. Det er synd for børnene når ikke mindst en af forældrene siger dem fra i forhold til arbejde og karriere, men det er jo ikke noget man kan gøre noget ved når den anden part kun vil sig selv.

Ja det er godt vi har medicinen til at hjælpe os, jeg er lige begyndt at tage lyrica oveni effexor som jeg startede på for ca. 2 mdr. siden, pludselig kan man mærke en virkning og det er skønt. Man tænker bliver man mon arbejdsklar nu, men det er med at holde hestene og tage en dag ad gangen, man må blot glæde sig over at nogle dage går det bedre end andre.

Held og lykke med mødet i morgen.

Kh. EE