Er det ok at kunne lidt??

[Maj-Britt]

Ja, jeg kan godt betale prisen for at dyrke min store lidenskab, hunde.

Det koster et par dage på langs med smerter, når jeg har tøffet rundt på en hundeudstilling, jeg betaler så gerne prisen.

Det kostede at genoptage lidt agilitytræning efter 7 års pause, men jeg VIL have lov til at nyde de 3 gange 40 sek. en gang om igen.

Konkurrencer er så slut, fordi der er knald på, hvis jeg vil i vinderklasserne, men på træningsbasis, der kan jeg godt tøffe med lidt endnu.

Betyder min stædighed nu at enhver tanke om FP bør skrinlægges og jeg er klar til 37 timer om ugen, når jeg vælger at "lide" for 120 sek en gang om ugen??

Ja, jeg går ofte med Kasper på hans avisrute, faktisk går hele familien med mere tit end ofte, jeg har godt af den motion og ja, det gør tit hamrende ondt, og det koster sommetider lidt flere piller og en tur på langs.

Hvad må vi??

Er vi dømt til et liv i sengen, fordi vi søger førtidspension eller må vi godt forsøge at smide de forskellige hjælpemidler og prøve at være lidt "normale" UDEN at folk nødvendigvis skal tænke: Hvad laver hun, rollator om søndagen, agility om tirsdagen.......

Hvad kan DU, som du ikke burde kunne??