Hjælp mig, hvad skal jeg gøre?!

[MissSwitchie]

Kære allesammen,

Tusind tak for nogle rigtige gode besvarelser herinde - tit når man føler sig som den eneste i verden i "kamp" med kommunen, er det dejligt denne side findes.

Jeg skriver fordi jeg ligesom mange andre herinde har brug for "luft". Jeg har hængt fast i systemet i snart 5 år, og er ikke kommet et skridt videre. Jeg har haft en hård traumatiseret barndom med grov mobning, tæsk osv - dette fortsatte helt op til 10 klasse. I handelsskolen, hvor jeg holdt ud 1 år blev jeg chikaneret/mobbet, mest pga mit specielle navn. Droppede ud da jeg ikke kunne klare mere, og kom i lære i et byggemarked. Jeg var meget undrende overfor, at de ikke engang skulle have mig til samtale, men jeg kunne bare møde op om mandagen også var jobbet mit. Jeg blev klogere, efter 1 år med grov psykisk chikane fra min chef, og over 12 mistede medarbejdere på det år sagde min krop stop. Jeg fik hjælp af HK til at stoppe på min læresplads, og fik efterfølgende psykologhjælp. Jeg færdiggjorde min uddannelse i et andet byggemarked - ikke fordi de gad have mig, men de havde nærmere "ondt" af mig når jeg kun manglede det ene år. I det år gik jeg virkelig og følte mig i vejen, det var som om det bare ikke kunne gå hurtigt nok. Blev fyret efter min endte uddannelse.

Jeg gik et stykke tid på fagforeningen, og lige inden jeg skulle aktiveres valgte jeg selv at begynde på HF VUC. Her var det alle problemer rigtig startede, jeg oplevede jeg fik angstanfald - op til mange på en dag. Sagde aldrig noget i timerne, følte mig dum, grim og bare i vejen. Det første år færdiggjorde jeg lige på et hængede hår, men det efterfølgende år kunne jeg bare ikke møde op - jeg kunne bare ikke være sammen med de andre. Endnu et mislykket forsøg på at have et "normalt" liv. Jeg var helt nede og bide i græsset, min læge sygemeldte mig. Kom til psykolog og senere psykiater, og har fået medicin siden dengang ( det er på 5 året). Udtalelserne fra psykiater, læge og psykolog er klare - svær depression og social-fobi.

I disse 5 år har jeg ikke været sendt ud. Jeg har fået en datter i mellemtiden som nu er 2 år - og for første gang i mit liv har jeg fundet noget jeg er god til, nemlig være en god mor overfor min datter.

Kommunen sendte mig ud i noget der hed projekt ny chance, og der kom en der var psykoterapeut hjem til mig og begyndte rode rundt i min hjerne - det gjorde jeg fik endnu en nedtur og måtte sygemeldes. Hun sagde vi skulle måske have samtaler i op til 1 år inden vi kunne finde et job til mig, hvor jeg kunne starte 3-4 timer om dagen. Dette blev til, at hun lige pludselig en dag ringede og sagde jeg skulle starte i noget der hedder aktivhuset, og det skulle jeg allerede dagen derefter. Min sag er meget lang, den indeholder flere 100 papirer, og jeg forstår godt vi kun er mennesker og ikke måske kan læse alt igennem - men hvis hun havde sat sig noget mere ind i mig som person og min angstprægere hverdag, så havde hun aldrig gjort det på den måde. Hun havde en "truende" adfærd overfor mig, at nu skulle hun lige komme hjem til mig og tage en snak med mig. Hun sagde også der aldrig var skrevet nogle breve fra min læge, psykologer og psykiater, men dette passer ikke - der findes næsten 30 breve fra dem alle.
Jeg måtte sige STOP, og blev sygemeldt igen. Hun ringede efterfølgende til mig 5 gange. Hun sagde bla hun ville gøre min ressource profil færdig og jeg ville få den meget snart - men nu er det helt tilbage fra i sommers, og jeg har ikke set den endnu.

Jeg har da gået sygemeldt siden sommer, og har haft samtaler ved min læge. Nu har jeg skiftet sagsbehandler for 12 gang eller sådan noget i mit forløb, og denne gang var jeg inde ved en som VIRKELIG har fået mig til at køre helt ned. Hun var meget sådan "du fejler da ikke noget" "du ser da helt normal ud" og bla bla. Hun blandede min datter ind i det, at når jeg havde det så dårligt så kunne jeg heller ikke tage mig af hende. Da jeg sagde, at det kunne jeg altså godt - så begyndte hun med, at når jeg var så god til det, så kunne jeg komme i en vuggestue ( og i min sag står der, at jeg ikke må være et sted med for meget larm)
Jeg er stadig sygemeldt, og har haft en efterfølgende samtale ved min læge. Idag ringede min sagsbehandler så igen, at jeg skulle starte imorgen i noget der hedder aktiv huset. Jeg sagde jeg stadig er sygemeldt, men jeg skulle åbenbart ud, men hvis jeg var syg var der jo ikke noget at gøre ved det ( som hun sagde) Hun blev også ved med at sige til mig "kan du forstå hvad jeg siger til dig eller hvad" - dette virkede vildt provokerende på mig.

I mellem tiden er jeg blevet tilmeldt distrikt psykiatrien, fordi min læge vil mene at det på en eller anden måde vil styrke min sag. Og til det svarede min sagsbehandler, jamen så er der håb - du bliver snart rask.

De kører rundt med mig. Først det ene, så det andet. Jeg vil jo gerne et eller andet, som passer til mig. Men jeg kan ikke få flex, det er fuldstændig udelukket - desuden siger min sagsbehandler man skal arbejde 37 timer på flex, og det kan jeg ikke på nuværende tidspunkt.
Førtidspension ( og sagbehandleren bryder ud i latter) kan jeg heller ikke få, for som sagt mange gange herinde er alle behandlingsmuligheder ikke udtømte. Så for syg til flex og for rask til pension - det har kommunen været 5 år om at finde ud af.

Min læge bad om en special lægeerklæring fra en psykiater for 1½ år tilbage, men der er ikke sket noget på kommunen endnu. Og det har resulteret i, at samtlige af mine udtalelser osv er blevet forældet. For 3 måneder siden bad min læge om den der special lægeerklæring, men min sagsbehandler mener jeg er for syg til at få sådan en hmmmmm.

Min familie er opbakkende, men desværre kan de jo hverken gøre fra eller til. De kan tage sig af den kærlige opbakning når jeg er rigtig nede, men de ved ikke så meget om regler i systemet.

Ja undskyld dette indlæg blev så langt. Jeg havde bare sådan brug for luft. Som jeg så en anden skrev herinde, så går mine sagsbehandlere tit fejl af, at jeg godt kan formulere mig, kan stave og kan fungere nogenlunde normalt. Det er ikke hovedet der fejler, men sindet.

Hvor går jeg hen? Min læge har sagt hun gerne vil tage med mig til møderne på kommunen, men min læge er jo ikke så meget inde i reglerne?! Hjælp hvad skal jeg gøre ?

Mvh

Miss Switchie

[superkok]

tak for kaffe velkommen til en side hvor du vil fidne en masse folk som dig

desuden siger min sagsbehandler man skal arbejde 37 timer på flex, og det kan jeg ikke på nuværende tidspunkt.
Førtidspension ( og sagbehandleren bryder ud i latter) kan jeg heller ikke få, for som sagt mange gange herinde er alle behandlingsmuligheder ikke udtømte

du skla ikkeh ave 37 på/for at være på flexjob jeg er på flexjob ligept uden job men har op til 20 timer som flexjobber

ja frederikshavn komunen har desvære nogen sagsbehandler der ikke skulle være der.. koldbøtte fabrikken gør folk mere dårligere en gavn.jeg var der i små 2 dage der efter stoppede jeg eller havde jeg smadret en at de lære der var der ude han havde slet ikke læst papir osv ok fik unskyldning.

Hvor går jeg hen? Min læge har sagt hun gerne vil tage med mig til møderne på kommunen, men min læge er jo ikke så meget inde i reglerne?! Hjælp hvad skal jeg gøre

jeg ville tage hende med aligevel hun ved hvordan du ahr det og hun kan jo bruges til en del også som bisider.har du ikke en fagforeningen du kan tontagte ??

[Psychocowboy]

Puha, jeg kender udmærket problemerne da jeg selv har været igennem det samme.
Heldigvis tog det dog kun ca. 2,5 år at få bevilget flexjob for mig, men jeg var "heldig" at få en psykolog og en psykiater i distriktspsykiatrien der deltog i mine møder med kommunen og rådede dem til det.

Mit råd er at gøre det samme, find en god psykiater og få denne til at hjælpe. Alternativt få en anden professionel bisidder med.

Ang. arbejdstid på flex er det INGEN minimumsgrænse, men kommunerne prøver ihærdigt at bilde folk det ind og presser meget på at man øger sit timeantal.
Du skal holde på at det vigtigste er at du gennemfører en arbejdsprøvning uden sygemelding, og derfor starte med få timer og kun gå meget lidt op i arbejdstid ad gangen.