Får nu FP - men er ikke glad

[Gabella]

Jeg er så heldig at være tilkendt fp pr. 1 april, det har været et rigtig hårdt forløb at nå så langt - det kender fleste herinde nok alt til, men der er bare det at jeg slet ikke er glad for min fp, heller ikke aller inderst inde, faktisk har jeg rigtig rigtig svært med det, herinde kan jeg læse folk er super glade og lettede når det er lykkes at få fp og man lykønsker i trådene, for ´´udefra kommende´´ må det være rystende at læse folk lykønsker hinanden med deres tilkendte fp´, men jeg forstår godt baggrunden bag lykønskningen, feks. 5 år med diverse udredninger, dårlig sagsbehandling, klager, anker, år uden økonomisk indtægt osv. - bare lige for at nævne lidt af det jeg selv/mange andre har været igennem og heldigvis er der ingen regler eller § hvordan man skal reagere på en tilkendt fp men kan jo læse de fleste bliver glade, jeg er glad for at få ro i hovedet - ikke flere anker og et fast beløb udbetalt hver måned, så vi kan blive i huset, men samtidig har jeg for mange år siden oplevet glæden ved at have et arbejde, grine sammen med kollegaerne, få arb. opgaver man glæder sig til at gå igang med osv.
Økonomisk ser jeg også sådan på det, at hvor man/jeg på arb. markedet havde mulighed for at tjene en ok løn, have lønforhandlinger 1 gang årlig med mulighed for lønstigning, søge jobs med højere løn mm., så er jeg nu sat i bås hvor jeg får feks. 6000,- udbetalt pr. måned resten af livet, jeg burde være glad fordi vi trods alt kan blive i vores hus nu, men faktum er jo også at jeg økonomisk er tilkendt et liv på bundlinjen, uanset om manden en dag tager sit tøj og går eller vi bliver sammen, jeg føler jeg har mistet mit ´´jeg´´, min egen identitet og egen bestemmelse økonomisk, ved godt det er ´´vi deler alt´´ når man bliver gift og der er ingen problemer med min mand i forhold til det, men inderst inde føler jeg alligevel tristhed over min situation er der slet ikke andre herinde der har oplevet at have det sådan?, eller bør jeg søge proff hjælp

[Ninja]

Vi ønsker nu ikke tillykke med førtidspensionen som sådan, men siger tillykke, fordi retten til at være syg er vundet.....

Det er desværre sådan i dag, at man skal sige tillykke hvis folk har fået lov til at være syge. Hvis folk har fået et fleksjob, hvis folk har fået en god sagsbehandler, hvis folk føler sig godt behandlet.
Vi siger tillykke, selvom det jo burde være en menneskeret - men et tillykke understreger det latterlige i at man skal sige tillykke

Førtidspension er IKKE lykken. Den giver fred og ro til at man kan lære at leve med sine sygdomme og lidelser, uden at have kommunen åndende i nakken med et latterligt tilbud i hånden, som kun gør ondt værre. Og som ikke hjælper.
Det er rart at komme ud af alt det der bøvl og at kunne styre det hele selv.
Men det er jo et liv med livremmen strammet ind, og med overvågning og pligt til oplysning såfremt der sker den mindste lille ændring, økonomisk og privat.
Det er ubehageligt at miste sin frihed. Privat og økonomisk.

Inderst inde er vi nok et flertal der er kede af det, men man lære at leve med det - nole perioder er dystre og mørke, andre er lysere og glædelige.
Og skulle man mod forventning og mod alle odds få det bedre, jamen så har man så friheden til at få et fleksjob, et ordinært job og helt komme ud af førtidspensionen. Selvom man godt ved det ikke vil ske, så kan det være dejligt at bare kunne drømme om det. Udsigten, omend den er falsk, kan godt give fornyet energi og håb.....

[Te-pigen]

Hej og tillykke, selvom du ikke rigtig kan lide at man siger tillykke.
Det hele er så nyt for dig endnu, og man skal lære at leve med at have fået pension, det er ikke nogen dans på roser fra dag ét af. Det er svært at accepterer og finde ud af hvad man så skal få tiden til at gå med, og man skal finde en ny identitet.
Du er ikke mere anderledes end os andre, nogle reagere mere end andre.
Du kan jo sagtens lave noget, hvis ellers dit helbred er til det. Der er feks. frivilligt arbejde i Røde kors, Ældresagen, Ældrecentre hvor man kan gå til hånde, "aftenskole" i dagtimerne.
Men giv lige dig selv lidt tid til at falde til ro i dit nye liv, så skal du se så kommer det hele til at gå igen.

[Aarhus]

Synes Helene siger det rigtigt godt:-)

[Webmaster]

De fleste har det som dig Gabella....for hvem har lyst til at være syg...hvem har lyst til et fast lavt beløb hver måned....

Det som folk er glade for...det er netop det at man "får lov" til at være syg...og ikke skal alt det man ikke kan mere...

De fleste vil da hellere kunne arbejde og dermed kunne få en ordentlig løn og alt det sociale der følger med et arbejde...

De fleste vil hellere end gerne væk fra resten af samfundets "seeren ned på"

Men du skriver det jo selv...ja man vil hellere kunne arbejde og få bedre løn osv....men når nu man faktisk er så syg at man ikke kan det....ja så er man jo glad nok for det man kan få....da det jo sørge for at man ikke dør af sult...og i dit tilfælde at du kan blive i dit hus...

Så der er ikke den store forskel på dig og alle andre...

[MTVRV1]

har også fået pension i år og nej er da ikke over lykkelig af den grund
tror desværre mange glemmer og finde ud af der også er et liv uden kommunen
man har kæmpet i rigtig langtid og så med et er det slut.
det først efter man har fået den, at ens liv skal genopbygges
det tager tid og er selv i gang med det.
har fundet ud af motion lige er mig og træner nu 4 gange om ugen
snakker med en del i mit motionscenter og der er også andre som er på FP.

Et godt råd er og tænke, hvad vil du faktisk med resten af livet.
det er jo Kun vores kære Mette frederiksen og andre politkker som tror livet går i stå på en FP.
nej det begynder igen og man skal leve med sine lidelser, som der ikke er nogen behandlingsmuligheder for. grunden til man ikke har en arbejdsevne

[Harpen]

Jeg tror ikke, jeg har mødt nogen, der er ovenud lykkelig for at have fået pension. Men de fleste er vist så lettede over at få den ro, (der bare er så tiltrængt, når man er syg), at det kan forveksles med lykke over pensionen.

For mit eget vedkommende var det et enormt knæk for selvtilliden at måtte erkende at være så syg/svag.
Som Helene siger, så kan man drømme om at komme tilbage på arbejdsmarkedet.

Hvis du har den drøm/håb, kan du måske se det at få pension som en overgang fra "kommunen bestemmer, hvad jeg skal gøre for forhåbentlig at få mig tilbage på arbejdsmarkedet" til "JEG bestemmer, hvad jeg skal gøre for forhåbentlig at komme tilbage på arbejdsmarkedet".
Som pensionist bestemmer du selv over din tid. Så hvis du har lidt overskud, er det bare med at bruge tiden fornuftigt.
Det er muligt, du må erkende (flere gange), at du ikke kan overkomme det, du har sat dig for. Men for mig er det vigtigt at bevare håbet og dermed viljen til at komme videre. Og da jeg regner med alle andre er ligesom mig, regner jeg med, alle andre har det på samme måde

Under alle omstændigheder håber jeg, du finder en måde at acceptere, at det er pension, der er nødvendigt, for at du kan få ro i livet lige nu. Og at du finder noget fornuftigt at fylde livet med

[Gabella]

Helene skriver det jeg ikke kunne formulere om hvorfor man er glad og ønskes tillykke når der tilkendes fp med bla. disse så rigtige ord
´´Vi ønsker nu ikke tillykke med førtidspensionen som sådan, men siger tillykke, fordi retten til at være syg er vundet.....

Det er desværre sådan i dag, at man skal sige tillykke hvis folk har fået lov til at være syge. Hvis folk har fået et fleksjob, hvis folk har fået en god sagsbehandler, hvis folk føler sig godt behandlet.
Vi siger tillykke, selvom det jo burde være en menneskeret - men et tillykke understreger det latterlige i at man skal sige tillykke´´
- og jeg er glad over i ikke har misforstået mit indlæg, jeg vil også aller helst være glad over tilkendt fp, men er ret langt nede over det, bøvler stadig rundt i manglende lyst til at fortælle nogen om det, de aller nærmeste ved og mærker jo selv hvorfor jeg fik fp, men det at føle sig ´´mindre god/værd´´ i egne og andres øjne samtidig med man nu økonomisk ved man aldrig får en anstændig selv indtægt igen, er en svær kamel at sluge, det hjælper mig dog- at høre fra jer, jeg ikke er alene om de tanker her i starten.

[Enteneller]

Hej Gabella,

Forstår dig godt, der er mange, der har samme afsavn som dig og der skal formodentlig nok komme kriser som i alle andre liv ligeså.

For god ordensskyld kunne du checke om du har nogle pensionsordninger via www.pensionsinfo.dk som jeg referer til i min signatur. Det kunne jo være at du havde mulighed for noget ekstra på den økonomiske side. Desværre er det slet ikke alle forondt, men det kunne jo være.

Ellers er din reaktion nok også en for dig på urimligheden i netop dit liv, det ved jeg ikke? Jeg er selv en af de lettede efter en lang og hård kamp med kommunen. Kan godt se din pointe, men det er jo svært at ændre på livets vilkår hvis/når man ikke kan.

[Pip]

Jeg tænker at det der allermest ønskes tillykke med, er den ro der følger med tilkendelsen af en førtidspension.
Det har ofte været en årelang proces, der har slidt rigtigt meget.

Sorgen der også følger med tabet af erhvervsevnen, er en proces nogle allerede har været igennem, i den tid de er blevet udredt, og har måttet se i øjnene at de ikke længere er i stand til at forsørge sig selv, eller nogen sinde få en rigtig god økonomi igen.