gal eller normal

[Debutanten]

experterne skulle gætte på en som de mente havde en diagnose
og en som var normal. De behøvede ikke at gætte på en bestemt diagnose.

[Multe]

Oprindeligt indsendt af Mr. Bean

Det var jo ligesom meningen med programmet at de skulle gætte hvad vedkommende fejlede helt konkret....

Hvis de bare skulle gætte om vedkommende havde en diagnose eller ej var der jo en 50% chance for at de gættede rigtigt.....hvad sjov er der i det

Forkert... -og de kunne jo heller ikke gætte fifty/fifty... -sååå jooo, der er sq meget sjov og eftertanke i den udsendelse



.

[Multe]

Oprindeligt indsendt af nocturne

du kan se den her:
http://www.dr.dk/TV/se/gal-eller-nor...-normal-1-2#!/

Jung sagde, at der ikke findes nogle normale mennesker.
Hvad jeg forøvrigt er enig i.

Selvfølgelig findes der normale mennesker... -de er bare alt for kedelige at omgåes, og derfor tror vi ikke de findes


.

[Multe]

Oprindeligt indsendt af Indiansummer

Hej.

I programmet bliver der oplyst, at

En var endda indlagt i 52 dage. Den ene ville skrive dagbog om forløbet, dem som observerede denne person skrev i journal, at denne person havde sygelig trang til at skrive.

Jeg opfatter programmet, som værende en besked til samfundet ( kommunerne, lægerne og os) om hvor svært det er, at vurdere et menneskes mentale tilstand, også som uddannede, som almindelige menneske osv.

Hvis man bliver stødt af hvad udsendelsen hedder, hvad så med alle de programmer som starter med (FED), grænsen imellem at være normal og en med en diagnose er så hårfin, så selv rigtig mange kloge hoveder tager fejl.

Alle kan vi tage fejl, og det viser denne udsendelse jo også. Jeg frygter mest for alle de mennesker, som får en diagnose som aldrig burde ha fået den, og som skal slås med systemet, som ikke er sådan at bide skeer med.

Eller alle dem, som burde ha fået en og som aldrig får den og den hjælp som de har brug for. Kh indiansummer

Var - heldigvis - for 40 år siden, og i USA(før Gøgereden)... -så forhåbentlig kan det ikke finde sted i dag ???


Men enig; diagnoser bliver nok ikke altid uddelt retfærdigt



.

[Mella]

Endeligfik jeg også lov til at se det :-)

Hvor modigt af dem alle at deltage og de eksperter kommer da vist til at skyde temmelig eller meget ved siden af
De 3 har ikke alle deres 'redskaber', til at udpege og diagnosisere de 5 og de er jo også ærligt i tvivl og ueninge.
At de så går temmelig meget op i, at fortælle det - okay så.

Synes, at titlen er god og nem at huske, men kan godt forstå, at nogle bliver berørte over ordet 'gal', fordi det er et følsomt område.
- Men hvis udsendelsen fx. kaldtes 'De normale og dem med de psykiatriske diagnoser'...
Den ryger ligesom ikke ind her på lystavlen og sort humor er en af overlevelsesstratergierne her hos mig.

Jeg t r o r, at de 3 går i fælden under disse 5 minutters interviews.
Mange af os 'på den anden side', har mange skanser og har desværre været nødt til at 'lære' kropsholdninger, tage bestik af situationer og at 'svare rigtig' på sådanne spørgsmål fra børn af.
Populært sagt, har nogen af os antennerne meget langt ude og det i sig selv, kan være både opslidende og meget trættende.

[panti]

Oprindeligt indsendt af Mella

Endeligfik jeg også lov til at se det :-)

Hvor modigt af dem alle at deltage og de eksperter kommer da vist til at skyde temmelig eller meget ved siden af
De 3 har ikke alle deres 'redskaber', til at udpege og diagnosisere de 5 og de er jo også ærligt i tvivl og ueninge.
At de så går temmelig meget op i, at fortælle det - okay så.

Synes, at titlen er god og nem at huske, men kan godt forstå, at nogle bliver berørte over ordet 'gal', fordi det er et følsomt område.
- Men hvis udsendelsen fx. kaldtes 'De normale og dem med de psykiatriske diagnoser'...
Den ryger ligesom ikke ind her på lystavlen og sort humor er en af overlevelsesstratergierne her hos mig.

Jeg t r o r, at de 3 går i fælden under disse 5 minutters interviews.
Mange af os 'på den anden side', har mange skanser og har desværre været nødt til at 'lære' kropsholdninger, tage bestik af situationer og at 'svare rigtig' på sådanne spørgsmål fra børn af.
Populært sagt, har nogen af os antennerne meget langt ude og det i sig selv, kan være både opslidende og meget trættende.

Helt rigtigt - det kommer an på hvad man ellers har med i bagagen (herunder intelligens) og hvilke vilkår man ellers får at vokse op og leve under.

Flemming Tived mente jo eks ikke at jeg kunne være asperger fordi jeg kunne holde øjenkontakt og føle empati, men han indrømmede også at han ikke var ekspert på området og ville derfor ikke hverken be- eller afkræfte det (det kunne mange eksperter lære noget af).

Men jeg lærte som voksen at det var nødvendigt at kigge folk i øjnene og jeg har derfor lært mig dette og mange finder det ubehageligt at jeg nedstirrer dem, men det er min måde at omgå at det for mig er ubehageligt at holde øjenkontakt. Jeg stirrer uden rent faktisk at se det mine øjne kigger på.

Jeg fæstner mig ved at mange skriver om at en diagnose udløser hjælp. Jeg fik som sagt 2 timer og noget medicin. Medicinen kunne jeg ikke tåle og så er der ikke mere at komme efter. Jeg vil da gerne høre hvad slags hjælp man kan få - altså behandlingsmæssigt.

[Karo]

Oprindeligt indsendt af pandaline

...Jeg fæstner mig ved at mange skriver om at en diagnose udløser hjælp. Jeg fik som sagt 2 timer og noget medicin. Medicinen kunne jeg ikke tåle og så er der ikke mere at komme efter. Jeg vil da gerne høre hvad slags hjælp man kan få - altså behandlingsmæssigt.

Jeg vil med alt sikkerhed påstå, at det var en af mine daværende praktiserende læger som i sin tid har reddet mit liv.
Han var en ener …..Jeg gik til samtaler hos ham i et år og han har ikke taget for det en krone og jeg sad hus ham hvert gang næsten en time, nogle gange uden at sige et ord.
Han har lært mig at forstår hvem jeg er, fordi han kom helt under min hud.
Jeg husker der jeg skreg af ham og heddende ham af hele mit hjerte, alt mens jeg viste, at han var den eneste som kunne og ville hjælpe mig.

Hvis min første praktiserende læge var er den samme støbning og opfattede symptomer på et tidligt stadium, ville jeg have undgået mange konfrontationer med sundhedssystemet, som i mit tilfald har gjort mere skade end gavn.

Så, ja en gode praktiserende læge er guld vært hvis man er psykisk syg.
http://www.youtube.com/watch?v=xW0h9...eature=related

[Mella]

Oprindeligt indsendt af pandaline

Helt rigtigt - det kommer an på hvad man ellers har med i bagagen (herunder intelligens) og hvilke vilkår man ellers får at vokse op og leve under.

Flemming Tived mente jo eks ikke at jeg kunne være asperger fordi jeg kunne holde øjenkontakt og føle empati, men han indrømmede også at han ikke var ekspert på området og ville derfor ikke hverken be- eller afkræfte det (det kunne mange eksperter lære noget af).

Men jeg lærte som voksen at det var nødvendigt at kigge folk i øjnene og jeg har derfor lært mig dette og mange finder det ubehageligt at jeg nedstirrer dem, men det er min måde at omgå at det for mig er ubehageligt at holde øjenkontakt. Jeg stirrer uden rent faktisk at se det mine øjne kigger på.

Jeg fæstner mig ved at mange skriver om at en diagnose udløser hjælp. Jeg fik som sagt 2 timer og noget medicin. Medicinen kunne jeg ikke tåle og så er der ikke mere at komme efter. Jeg vil da gerne høre hvad slags hjælp man kan få - altså behandlingsmæssigt.

Jeg kan ikke rigtig huske pandaline, men mener, at du nu er fp'er?
Hvis ja.
Så er det ligesom her. Alle behandlingsmuligheder er udtømte og når vi er nået derhen, så er der ikke så meget hjælp tilbage at få.

Jo, hvis man har råd til eller kan spare sammen til det, så kan man jo finde de behandlere, som man synes, man kan have gavn af på den ene eller anden måde.
Der findes nu desværre heller ikke en mirakeløs eliksir på behandlerhylderne, når vi er nået til, hvor vi er.
Dog og heldigvis kan man få nogle redskaber til at klare sig okay eller nogenlunde.
- Men afhængig af diagnose, så er det ikke altid, at man hverken kan eller husker de 'regler'/redskaber og nemt nok at sidde i en ekspertstol og måske aldrig have oplevet, det nogle af os har.

Jeg håber, at du finder, det du har behov for.
Som en skrev, var det en klog og empatisk læge, som var hjælpen.
For mig har den største hjælp været ligesindende, en meget k l o g skp'er og de mennesker som lytter.



Garantrisse flere som kender det, med at låne en yndlingsbog ud og så en no back return...
Da jeg skrev det her med at, vide/kontrollere og kunne 'svare rigtig', så manglede jeg et smaddevigtigt ord: hyperaltertness

Fra bogen
'Så blev det sagt' af Christian Ditlev Jensen.
For mig kunne han fuldstændig beskrive, hvordan han har denne hyperalertness og det var faktisk befriende.
Sikkert en overlevelsesmekanisme som har været dyrekøbt, men alt for kostbar for nogle af os.
Og ikke særlig hensigtsmæssigt lige nu og her og der, eller hvor vi ellers er

[velcro]

Hej.
Så i afslutningen på eksperimentet i går.

Eksperterne var godt nok på vildspor. Og fik da også udpeget et par "raske" til syge og visa versa.

I programmet skulle eksperterne "blot" udpege og sammenkæde personerne med de rigtige diagnoser. Altså ikke selv stille diagnoserne. Og den store fejlprocent i dette viser vel blot det umulige i at gøre sådan noget på kort tid.

Det får igen mig til at betvivle hvordan en psykiater kan lave en korrekt speciallægeerklæring for kommuner på blot en time. Måske er det derfor at så mange har svært ved at genkende sig selv i psykiaterens konklusion.

Velcro

[stribe]

velco.......så det ikke og har ikke set nogen af dem..men det er ikke lidt skræmmende - men meget synes jeg..har godt nok aldrig været v.en pskykiater,men synes det er uhyggelig at tænke på hvad han ka ødelægge på den tid folk er inde ved ham..

nu ved han garanteret noget om folk inden i dk el.hvad...som sagt kender ikke til det..men ser han ikke folks journaler inden et besøg i dk.
hvis han gør det kunne man fristes til at tro han har dannet sin mening inden ig det ka jo bære forfærdelig
håber der så er nogen der reflektere over denb udsendelse

hilsen stribe førtidspensionist