Merudgifter til voksne - FAQ § 100

[phhmw]

https://www.dukh.dk/Selvhjælp/Viden-...l-voksne---FAQ

Du kan her finde svar på en række af de spørgsmål, som vi i vores rådgivning ofte møder i forhold til sager om merudgifter til voksne.

Berettiget til merudgifter som barn – men ikke som voksen?

Dokumentation eller sandsynliggørelse af merudgifter

Merudgifter efter folkepensionsalder

Frakendelse af merudgiftsydelse

Mister jeg mine merudgifter, hvis jeg flytter til ny kommune?

Merudgifter ved flytning

Merudgifter til handicapbil

Merudgiftsydelse og hjælp til rengøring

Fodindlæg til sko efter merudgiftsbestemmelsen

Kan jeg få dækket mine merudgifter til håndsrækninger?

Merudgift til sonderemedier og behandlingsredskaber

Kan kommunen kræve, at jeg skal tabe mig?

Er Morbus Crohn patienter del af personkredsen?

Hilsen Peter

[phhmw]

phhmw

Denne sag fra kollegaerne på Muskelsvindfonden viser og gennemhuller myten om, at svært handicappede henvender sig på kommunen og modtager al den hjælp de ønsker iht lovgivningen.

Nej, det er en kamp imod besparelser i enhver afskygning.

Peter


https://muskelsvindfonden.dk/artikle...uVGq2nJYiA1-b4

Hvad er det mere, I vil have? spørger Louise Rasmussen, der har søgt kommunen om dækning af sine merudgifter pga. sit handicap. Hun har indsendt udtalelser, skemaer og bilag, men kommunen fastholder sit afslag.

”Du har ikke ret til at få dækket dine merudgifter.”

En kontant melding fra kommunen, som endda har fremhævet sætningen med fed skrift og i en grøn ramme på første side af afslaget. Men samtidig en frustrerende besked for Louise Rasmussen, som har søgt Odense Kommune om at få dækket de ekstra udgifter, hun har pga. sin muskelsvinddiagnose. Afslaget ryster hende.

Og ikke mindst den 22 siders detaljerede argumentation fra sagsbehandlerens side.

”Da jeg så det, tænkte jeg: Hold nu op. Jeg var nødt til at læse det i bidder, fordi jeg blev så frustreret og sur,” fortæller Louise, der er 37 år, uddannet socialrådgiver og ansat i fleksjob på Lokalcenter Rosengård i Odense. Hun bor sammen med sin kæreste i et lille rækkehus i Odense centrum.

Hun er frustreret, fordi hun ikke synes, hun søger om mere end det, der er rimeligt, og fordi kommunen bruger nogle argumenter i sit afslag, som ikke giver mening, mener hun.

Kommunen: Vi vil ikke dække alle dine merudgifter

Louise Rasmussen bruger manuel kørestol og skal økonomisere med sin energi for at kunne fungere optimalt. Hun har brug for hjælp til flere ting i det daglige og har siden 2021 haft hjælperordning.

Netop pga. sin diagnose har Louise flere udgifter end andre på samme alder og i samme livssituation og har derfor søgt kommunen om at få dækket disse såkaldte merudgifter. Ifølge serviceloven er det muligt for personer som Louise at blive kompenseret for de udgifter, som andre uden handicap ikke har.

Men kommunen har ikke accepteret alle punkter i Louises liste over ekstra udgifter.

Kommunen: Der er ikke sket væsentlige ændringer

Kommunen skriver direkte, at der ikke er sket ændringer i Louises situation, siden hun søgte sidste gang og fik afslag i 2020. Men det er der, pointerer Louise.

”Jeg har f.eks. fået hjælperordning på 81,5 timer. Det er da en meget væsentlig ting. Jeg får jo ikke bevilget en hjælperordning, hvis der ikke er en grund til det.”

Louises diagnose er fremadskridende. Det vil sige, at hendes symptomer bliver forværret med årene. Det er også årsagen til, at hun nu i forhold til i 2020 har fået brug for mere hjælp, og at hendes udgifter i dagligdagen er øget.

Kommunen: Du er under minimumsgrænsen

Ifølge reglerne i lovgivningen er der sat en minimumsgrænse for, hvornår personer som Louise kan få dækket deres udgifter, der skyldes handicappet. Minimumsgrænsen er i 2023 på 589 kr. om måneden. Har man mindre, får man ingenting. Har man mere og op til 1.654 kr., kan man få et månedligt tilskud på 1.103 kr.

I Louises tilfælde havde hun i sin ansøgning til kommunen lavet en liste på ekstra udgifter på 1.497 kr. om måneden. Da kommunen gennemgik listen, ville de godkende nogle af punkterne som merudgifter, men kun til en samlet sum på 432 kr. om måneden.

”Det er da fint, at kommunen giver mig ret i nogle af de ting, jeg havde skrevet op, men de giver mig kun ret i de udgifter, der samlet set ligger under minimumsgrænsen,” siger hun.

Kommunen: Du ville have bil uanset handicap

Den største post i Louises beregninger, som kommunen ikke vil acceptere, er udgifterne til hendes handicapbil. En bil, hun har fået bevilget som et billån fra kommunen på grund af sit handicap, men som giver hende større udgifter end andre på hendes alder og i samme livssituation. Bl.a. er forsikringen dyrere, fordi det er en større bil, hvor der er plads til hendes kørestol. Reparationer er også dyrere.

Derfor har Louise skrevet udgifterne til forsikring, ejerafgift og reparationer på listen over sine merudgifter.

”Jeg har ikke søgt dækning af udgifter til diesel, fordi jeg har tænkt, at det jo er naturligt, at man selv skal betale for at komme et sted hen, hvis man tager bus eller tog. Derfor synes jeg, at jeg kun har søgt om en realistisk merudgift,” siger hun.

Men kommunen mener slet ikke, at den skal dække udgifter til bilen. Kommunen mener, at Louise ville have haft bil, selv om hun ikke havde et handicap. Også selv om hendes kæreste har bil.

Men det afviser Louise.

”Hvis jeg ikke havde min diagnose, ville min kæreste og jeg kun have én bil. Min kæreste er studerende, vi har ingen børn, og vi bor i Odense centrum,” siger hun og tilføjer, at man så normalt ville vælge at gå, cykle eller tage bus og tog. Men det kan hun ikke pga. sit handicap.

Muskelsvindfonden har hjulpet Louise

Faktisk har Muskelsvindfondens politiske afdeling hjulpet Louise med at få statistik på kommunens argumentation. Ifølge Danmarks Statistik har langt de fleste kvinder på Louises alder, uden børn og bosiddende i en storby ikke bil. Men den statistik vil kommunen ikke inddrage.

I stedet henviser kommunen til en statistik, der viser, at kvinder på 37 år typisk har to børn, og så har familien også typisk to biler.

”Men så er det jo ikke den samme livssituation som mig. Jeg er jo en kvinde uden børn. Deres argumentation giver ikke mening,” mener Louise.

Kommunen: Det er billigere at køre i bil end bus

Kommunens sagsbehandler har også forholdt sig til Louises kørselsforbrug. De har sat al hendes kørsel ind i et skema og regnet ud, hvor meget diesel til bilen ville koste og sammenlignet det med, hvad det ville koste, hvis hun skulle tage offentlig transport. Der er kommunens konklusion, at det er billigere for Louise at køre i bil end at tage tog og bus.

”Men alle ved jo, at det dyre ved bilen er vedligehold og reparationer. Det er ikke dieselen, der ruinerer mig.”

Kommunen: Lav om på din hverdag

I afslaget på de 22 sider gennemgår kommunens sagsbehandler alle punkter på Louises liste over merudgifter og går i detalje med, hvordan Louises hverdag kan skrues sammen på en anden måde, så hun ikke får de udgifter, hun har i dag. F.eks. ved at flytte sin fysioterapi til hendes arbejdsplads og kombinere en arbejdsdag med fysioterapi. Eller vælge et andet og nærmere sted, hvor hun kan gå til varmtvandstræning.

Sagsbehandlere har sågar beregnet, hvor mange km der vil være til det andet varmtvandsbassin, og om der er ledige pladser på holdene. Men sagsbehandleren har ikke lyttet til Louises argumenter om, at hun ikke kan bruge de træningstider dér, fordi de ligger tidligt om morgenen og inden en arbejdsdag. Dels kan hun ikke nå at være dér kl. 8 og være på sit arbejde kl. 10, dels vil det udtrætte hende så meget, at hun ikke har energi til sit arbejde, når det ligger samme dag.

Samme begrundelse har hun for ikke at kombinere fysioterapi og arbejde. Det er jo netop derfor, at hun har placeret sin fysioterapi-behandling på dage, hvor hun ikke er på arbejde.

Klage sendt til Ankestyrelsen

Louise har anket kommunens afslag og venter nu på Ankestyrelsens behandling af hendes sag. Mens hun venter, prøver hun at skubbe sagen i baggrunden for ikke at gå helt ned. I forvejen synes hun, at sagsforløbet med kommunen slet ikke handler om samarbejde, men om hele tiden at finde modargumenter til kommunens argumenter. Og det er grotesk, når merudgifter ifølge loven ikke skal dokumenteres, men kun sandsynliggøres, mener hun.

Samtidig forstår hun ikke, hvad hun skal forklare yderligere i sin sag. Hun har samlet udskrifter fra sin læge, sin arbejdsgiver, sin fysioterapeut, lagt bilag om køb og skemaer om sine udgifter.

”Hvad er det mere, I vil have?” har Louise spurgt sin sagsbehandler uden at få svar.

Hilsen Peter