Mænd, smerter og psykisk diagnose

[bumblebee]

jeg har jo netop gennemlæst min ressourceprofil, og studsede over at min slidgigt og betændelse i højre hofte ifølge lægekonsulent " der blev intet fundet" ....så i og med jeg er Quinde, er slidgigt altså en psykisk sygdom


Min opfattelse er at mænd ikke får psykiske diagnoser ved ondt i livet, nej de kan "nøjes" med at få diagnosen stress

[Neurosmølf]

Jeg har en psykisk diagnose og føler engang imellem at jeg bør dukke hovedet herinde. For selvom folk har en fysisk sygdom og/eller invaliditet, så er psykisk ligesom "rædslen".
Jeg har en psykisk diagnose fordi jeg har tilegnet mig mig angst i forskellige grader ( social og agorafobi ) og var offer for mobning af en chef i 8 år før jeg blev flyttet til et par andre der skulle få mig " ryddet af vejen" gr. sygedage, da jeg nu var ødelagt af stress og havde rigtig mange sygedage af de følgesygdomme man kan få af stress, f. eks voldsom opblussen af astma, svækket immunforsvar ( 5 lungebetændelser på 1 år ), insomnia ( Manglende nattesøvn ) , massiv træthed og faktisk hvert evigt eneste symptom på kriterielisten på F48.0 Neurasthenia som ofte bliver betegnet som en "kvindesygdom", ihvertfald i gamle bøger og skrifter. Da jeg så mistede begge forældre og 2 søskende indenfor en årrække gr. kræft ( 2 stk ) og hjertetilfælde ( 1 ) og hjerneblødning, var jeg ligesom lidt hårdt ramt. Med et sygt barn ( angst ) og en barndom som boksebold ( tævet til bevidstsløshed adskillige gange ) af en psykopatisk mor, havde jeg ikke gode erfaringer med autoriteter da jeg havnede hos kommunen. Der havde jeg angstanfald de første gange, så jeg måtte ledsages ud og sagsbehandlingen udsættes.. Der har jeg været i knap 2 år nu, er fyret siden aug. 2007 og tilkendt kvalificeret tjenestemandspension siden aug. 2007 gr. et massivt erhvervsevnetab ( over 66 % ) og iflg. min psykiater en ikke eksisterende arbejdsevne. Nu, endelig ser det ud til jeg "måske" kan blive indstillet til ftp, hvis ikke jeg bliver genkendt herinde og hængt ud for det :P ( angst og paranoia er efterhånden pavlovske reflekser overfor autoriteter hos mig ). Så jo, min psykiske diagnose holder jeg med højt løftet pande, jeg har lidt længe nok i tavshed, det viste ikke styrke da jeg tav, dukkede hovedet og pressede mig afsted hver dag, men det gjorde mit fald så meget hårdere da jeg endte med angstanfald hvor jeg intet kunne i næsten 8 mdr. før en dygtig psykolog hjalp mig ud af mørket. Desværre havde jeg lidt skade, og blev sendt til psykiater.

Dette hører sikkert mere hjemme under "min historie", men jeg har heldigvis kun skimmet hvad der er sket i mit liv, jeg har ikke lyst til retraumatisering lige nu :P

Mænd har ondt, fysisk og psykisk, Vi er bare dumme nok til at tro Vi bliver hædret for at holde kæft om det og som de fleste danskere hunderædde for at gå til psykolog/psykiater ( jeg var det også selv før jeg opdagede de kunne hjælpe mig


nå, jeg siver tilbage i skyggen, har vist sagt rigeligt


mvh Nøvsen