Kontanthjælp - det sorte hul!

[klanst]

Oprindeligt indsendt af Webmaster

Skulle man gøre som der bliver så fint forslået af Stampe her....

Ja så ville alle skulle klare sig selv....der ville ikke være nogen som kunne hjælpe andre....feks ingen K10....for man skal bare tænke på sin egen sag...og ikke andres...

Lige det du skriver her....det er årsagen til at hele går skævt...og det er egentlig det som systemet gerne vil have....

De vil nemlig ikke have folk står sammen og hjælper hinanden...

Selvfølgelig skal man kunne tænke på sig selv....men skal noget ændres her i samfundet....ja så kræver det sg at vi ikke er egoistiske og det kræver at vi også tænker på andre og er villige til at gøre noget....ud over egen vinding...

FibroMcs; Jeg blev spurgt af den første sagsbehandler jeg havde, er du alkoholiker? Nej. Er du narkoman? Nej. Så må du være kriminel!

Webmaster; Jeg kan ikke være mere enig. Stampe rammer lige præcis den ømme idealist i mig.

Som flere siger mange gange, så er det ikke nogle tekniske detaljer i hver enkelt sag der gør, at vi står i denne situation, men det er lovgivningen og den måde den bliver håndhævet på der gør, at vi er i samme situation og derfor kan kæmpe sammen og støtte hinanden. Derfor er det større end een selv og ens egen sag.

Lad mig tage nogle eksempler fra mit liv, som jeg har været udsat for.

1. jeg blev i 2002 voldtaget. Jeg ville naturligvis anmelde det, men nogle politifolk i min perrifere bekendtskabskreds fortalte mig, at hvis jeg gjorde det, ville jeg få en behandling der ville være mange gange være end selve voldtægten. Rådet var, tag voldtægten som en dårlig erfaring.
2. Jeg blev udsat for vold på grund af min homoskesualitet. Politiets reaktion var, man må forvente at få tæv når man er et bøssesvin.
3. jeg skulle handle ind i Frb.centret. Da jeg kommer ind står nogle af anden etnisk herkomst og deler en folder ud, hvor der står, at jøder og homoseksuelle skal slås ihjel.
4. Min sagsbehandler sagde i okt. 2004, at jeg ikke kunne få ftp. Jeg spurgte hvorfor ikke, fordi jeg var et hysterisk aids-befængt bøssesvin der var ude på at stikke snabelen i pengekassen.
5. I de første 2 uger af nov. 2004 blev jeg døgnets 24 timer overvåget af 2 politifolk, al internet og mail aktivitet blev overvåget og min tlf. blev aflyttet. Jeg flippede ud i et sjældent raserianfald over for politiet. De er vant til at blive skældt ud, så de stod meget arrogant og sagde, hvad skaber du dig for? Det er helt almindeligt og normalt, at homoseksuelle bliver registreret.

Det ikke mig de går efter personligt, men en gruppe på grund af en tankegang og holdning til denne gruppe. Det kan være personlig holdnig, politisk eller religiøse grunde og holdninger der ligger bag.

Det samme er vi udsat for. En selvfed opblæst selvforståelse i en del af befolkningen. Hvorfor skal vi betale skat til dem der ikke gider at arbejde, hvorfor skal de have når vi ikke får. Lige præcis den gruppe i befolkningen, er den del af vælgerne politikerne lefler for og så har du en klassisk situation til en omvæltning. Et styre der beskytter sig selv, tag bare offentlighedsloven, der varetager en lille gruppes interesser, der er bange for at miste hvad de har, på bekostning af andre, os.

Det vi er oppe i mod er ikke detaljer i hver vores sag, men en samfundsholdning.

Det jeg drømmer om er, en politisk lobby organisation for os, en interesse organisation der virkelig kan sparke døren ind og slå en knytnæve i bordet.

Landsforeningen for bøsser, lesbiske, bi-seksuelle og transpersoner (LBGT) slår virkelig i bordet, hvilket betyder, at vi den 15 juni i år kan fejre 1 året for ligestilling i ægteskabslovgivningen. Men kampen er langt fra slut. Folketinget har holdt endeløse seminare, temamøder og konferencer om hatecrime, men LBGT har meldt ud tidligere i år, at de nægter at deltage i mere, så længe politiet og folketing ikke følger op med det der er nødvendigt at gøre. Politiet er naturligvis hamrende ligeglade, men min fornemmelse er, at det politiske system er lidt rystede, at de ikke længere bare kan stikke os blår i øjnene. LBGT kommer ikke tilbage til møder med mere, før end lovgivningen er på plads, krav de har stillet.

Det LBGT lykkedes med var, at sparke til træværket, så orme og rådenskab væltede ud og blev synligt, iform af fx. præster der ikke vil vie eller begrave homoseksuelle osv. Vi skal gøre det samme. Sparke til veldfærdstræet, så orme og rådenskab blive så synligt som muligt.
En af måderne at gøre det på er, at stemme blankt. Der skal en vis procentdel af gyldige stemmer til, før et folketing er lovligt valgt, tænk hvis det kan gå hen at blive et problem, ja så tvinger vi dem til at tænke om igen, de må komme med noget nyt.

Som samfund har vi glemt, hvad anden verdenskrig handlede om. En horde af nazisvin væltede ind over grænsen og fortalte os, at homoseksuelle, jøder, romaer, venstreorienterede og andre skulle interneres med henblik på at dræbes. Dansker med risiko for at miste livet sagde, gå ad helvede til, vi kæmper for retten til at være dem vi er. Frihedskæmperne organiserede sig, systematiserede flugten til Sverige og rede menneskeliv. Det handler om at stå sammen.
Jeg synger meget ofte, for mig selv, 3. vers af salmen "Altid frejdig når du går", som lyder, "kæmp for alt hvad du har kært". Det jeg har kært er mit og andres liv.

Når jeg har været det og meget mere igennem, af ekstremisme, fundamentalisme i samfundet, anerkisme i lovgivningen, menneskelig egoisme og minimalisme, ja så bliver man idealist.

[stampe]

webmaster

Hvis man bruger den mængde energi, man har til at smøre et tyndt lag meget meget bredt ud, så opnår man - alt andet lige- meget mindre end hvis man prøver at koncentrere sig om et afgrænset område, hvor man så kan gøre en forskel. Senere kan man jo så flytte fokus. Netop fokus er yderst vigtig.
At mange i samme flok opnår en synergieffekt og dermed forøget styrke, er der vist ingen, der har benægtet.

[klanst]

Oprindeligt indsendt af stampe

webmaster

Hvis man bruger den mængde energi, man har til at smøre et tyndt lag meget meget bredt ud, så opnår man - alt andet lige- meget mindre end hvis man prøver at koncentrere sig om et afgrænset område, hvor man så kan gøre en forskel. Senere kan man jo så flytte fokus. Netop fokus er yderst vigtig.
At mange i samme flok opnår en synergieffekt og dermed forøget styrke, er der vist ingen, der har benægtet.

Kære stampe, tilgiv mig, at jeg kommer med en kommentar selvom det er webmaster du henvender dig til.

Jeg forstår fuldt og helt det du skriver og der er også masser af sund fornuft og logik i det.

Problemet i manges situation er, at det er andre der diktere, hvor fokus skal være. Jeg for min del har fokus og udgangspunkt i min egen sag, men vil uværeligt komme til at berøre mange andres.

Vi har fokus på vores individuelle situation og behov, systemet har fokus på økonomi. Hvem vinder?

Den ny kontanthjælpsreforme er et skoleeksempel på en psykologisk svinestreg. Mette Frederiksen siger, at det er for at forenkle systemet, at vi får en fast koordinerende sagsbehandler. Hun siger at de vil holde hånden under de svageste, som skal have meningsfulde aktiviteter. Det kan godt være ministeren er så hamrende bund naiv, at hun selv tror på det, men hvem er det der diktere, hvad fx. meningsfuld aktivitet er?

Ministeren foregiver at være omsorgsfuld, men det reformen overordnet skal bruges til er, at skaffe 1 mia. kr. til vækstpakken, det vil sige, at den omsorg ministeren foregiver, bliver et diktat om, at vi skal være nyttige idioter, med en falsk fornemmelse af tryghed, omsorg og målrettet hjælp. Det overordnede mål er økonomi, hvem har dikteret det fokus?

Stampe nu kommer jeg med noget rent gætteri, men jeg har fornemmelsen af, at du måske føler dig presset ind i en større "kamp" end du kan magte, at du måske føler dig lidt utilstrækkelig. Det du gør er godt nok, dit bidrag tæller som alle andres, hver fugl synger med sit næb

[Webmaster]

Det er jo netop det...det behøver ikke være hinandens modsætninger....

De fleste ville jo ikke overhoved ikke komme i nærheden af disse ting hvis de ikke selv var indblandet på en eller anden måde...

Jow der findes da nogle som måske lige kan overkomme at udelukkende tænke på sin egen sag....men langt de fleste vil kunne gøre en forskel...og det uden at bruge en masse energi...

Vi havde feks en bruger den anden dag....som var blevet behandlet dårligt af en sagsbehandler....og derved fået en dårligere afgørelse end der måske havde været kunne blevet givet...

Denne bruger vil jo gerne have en anden afgørelse og klager dermed til BAN....hvilket også er helt fint...

Problemet ved kun at klage til BAN over dette....er at der intet vil blive gjort over for den sagsbehandler som har lavet noget forkert...

Jeg forslog så vedkommen at at der burde klages samtidig til borgmesteren så den omtalte sagsbehandler måske kunne blive sat på plads....sådan at andre borgere måske ville kunne undgå samme behandling...

Det er noget der ikke kræver så meget men noget der måske kan have en stor effekt på andre borgere som skal have samme sagsbehandler...

Jeg ved da godt at alle ikke kan gøre alt...men det er jo heller ikke nødvendigt...hvis vi bare alle sammen gør lidt hver især...

Så ja...selvfølgelig skal man have sin egen sag øverst....men det gør ikke at man ikke skal tænke på andet...for tingene hænger sammen....og der er som regel en grund til at man i første omgang er havnet i en dårlig gang sagsbehandling...

Nogen kan gøre meget og andre kan gøre lidt mindre...men hvis alle gør det de kan...ja så ville vi måske komme nærmere der hvor det ikke er nødvendigt at gøre noget...

Hvis folk bare er sig selv nok...tja...så har det lange udsigter....

Alene herinde...der har vi masser af mennesker som nyder rigtig godt af dem der gider gøre noget for andre....der er desværre også bare alt for mange af disse mennesker der ikke giver tilbage....selv efter de selv er blevet færdig med deres egen sag og egentligt har lidt overskud til at kunne gøre en forskel...

Tænk hvis de mennesker....som har valgt at give tilbage...feks ved at give gode råd herinde....og dem er der heldigvis nogle stykker af......bare gjorde det samme...tja så ville der jo ikke være nogen der overhovedet ville kunne få den hjælp de mangler...

Dette er noget af det der gør at det snøre sig sammen i min hals når jeg høre på folk sige til andre at de bare skal tænke på sig selv...

Måske det var på tide at vi også tænker på andre....hvilket man sagtens kan gøre...uden at det går ud over en selv...

[Enteneller]

Jeg tror, at man skal lade det være op til den enkelte hvor meget man hjælper og skriver i forskellige perioder og tilfælde herinde. Vi har jo alle vore op og nedture samt perioder med ditten og datten. Det nytter jo ikke at vi fra tid til anden skriger til hinanden - du kan mere end mig og jeg er khér hvor du er ftpér, det er jo ikke en børnehave. Hav respekt for det vi skriver og svar som så...

Klanst mht. din situation, der bør du i forhold til en defineret retning efterspørge dette ved din sagsbehandler. Alle har ret til et VARIGT forsørgelses grundlag i DK og kh. er ikke deriblandt.

[klanst]

Oprindeligt indsendt af Enteneller

Klanst mht. din situation, der bør du i forhold til en defineret retning efterspørge dette ved din sagsbehandler. Alle har ret til et VARIGT forsørgelses grundlag i DK og kh. er ikke deriblandt.

Jeg har fået brev fra jobcentret om, at jeg får varig forsørgelse, kontanthjælp.

[Enteneller]

Det bør du forfølge for kontant hjælp er som nævnt ikke et varrigt forsørgelses grundlag, det bør din sagsbehandler og jobcenter også vide.

Hvad ønsker du?

[klanst]

Oprindeligt indsendt af Enteneller

Det bør du forfølge for kontant hjælp er som nævnt ikke et varrigt forsørgelses grundlag, det bør din sagsbehandler og jobcenter også vide.

Hvad ønsker du?

Jamen det ved da både sagsbehandleren og jobcentret godt, men det er en billigere løsning end førtidspension. Det de skriver i brevet er, at der ikke er andet end kontanthjælp, men jeg kan jo altid søge om en enkeltstående ydelse.

Jeg forfølger det skam også. Har bedt Beskæftigelsesministeren om en § 77 gennemgang af min pensionssag, derudover forsøger jeg at få nogle advokater i tale, med henblik på, at få sagen for domstolene.

[Enteneller]

Hej Klanst,

Jeg skiftede selv sagsbehandlere konstant. Den ene mere klogere end den anden. Jeg troede på ingen af dem efterhånden.

Jeg fulgte min afklaring iht. det jeg havde ret til: en afklaring af min arbejdsevne og mit forsørgelsesgrundlag.

De kunne dog sjældent "finde" mig i systemet når jeg var til møder mm. Jeg var ikke berettiget til kh. Netop derfor måtte jeg også igennem 7 år gå efter en afklaring, for mig måtte det ikke blive en sove pude. Selvom det var hårdt, håber jeg at dem der er i det stadig vil tage kampen op...

[klanst]

Jeg vil heller ikke lade det blive en sovepude. Men jeg må, hvor nødig jeg end vil, indrømme, at jeg fra start af, har grebet sagen forkert an. Som så mange andre, forstod jeg ikke, hvad det gik ud på. Det er aldrig lykkedes mig med den smule intelligens jeg har, at få det til at arbejde for mig, men med mit stridbare væsen imod mig.

Sagsbehandleren har direkte sagt til mig, at den afklaring der har fundet sted, aldrig vil blive accepteret af dem, for den ligger uden for den "normale" afklaring. Jeg SKAL, hvilket betyder, at jeg bliver fanget i min angst så jeg ikke kan. Det betyder, at jeg lukker af for at beskytte mig selv mod nye traumer og overgreb.

Nu er jeg blevet voldtaget og det kommunen gør svare til, hvis nogen sagde, at jeg SKAL lade mig voldtage endnu engang, det overlever jeg bare ikke.