Et råd eller flere vil blive værdsat

[Carmen]

P.S.

Du HAR medvirket aktivt, endda mødt op til samtale, forpint og i feberrus.

Desuden skrevet og ringet og løbet fra Herodes til Pilatus for at opfylde hans urimelige krav - for bare at blive overfust og talt nedværdigende til.

Kridt skoene, stå fast - DU har også rettigheder!

[empowerment]

Hej

jeg har et råd som jeg selv har praktiseret. Når kommunen ringer/anden aktør, så har jeg ikke kunnet besvare opkaldet (desværre), men har omgående kontaktet den der ringer på mail.

Beklaget at jeg ikke kunne modtagge deres opkald, men jeg vil meget gerne høre hvad de ville. sørget for at bede om automatisk læsningskvitering, og ber endvidere om svar på mail.

Hvis jeg bliver bedt om at ringe, så kan jeg ikke ringe da jeg ikke har penge på telefonen, men kan naturligvis komunikere på mail.

Hvis jeg bliver ringet op fra mobiltelefon skriver jeg en sms om at jeg kan se deres oplald, men jeg desværre ikke kunne modtage opkaldet, om det var noget vigtigt, at jeg gerne ville kontakte dem via mail, eller de kunne skrive en mail til mig. Så ville jeg besvare den straks jeg havde mulighed for det.

Det er forbavsende så hurtigt at de selv lærer på hvilken måde de hurtigst kommer i kontakt med mig. Jeg har i øvrigt forklaret sagsbehandler at jeg har svært ved at huske hvad der egentlig bliver sagt og aftalt mundtligt, og det er en stor hjælp for mig at kunne vende tilbage til en mail/brev for at opfriske hukommelsen... dvs. mit ønske opstår af mit behov og ikke af mistillid... men hvis det ikke var sådan ville jeg alligevel bede om at kommunikere på skrift.

I tilfælde af at jeg må melde afbud pga. enten min eller bans sygdom, så skal de gerne modtage et opkald, men de får også en mail. (med læsningskvitering)... jeg bryder mig heller ikke meget om at spilde min læges tid i telefontiden, men det er i de fleste tilfælde ikke nødvendigt. Jeg sender en besked til min læge via e-konsultation... hvis han så vil se mig, så skriver han tilbage om at betille en tid... sender som orientering eller med spørgsmål i kort form.... Det bliver let at klare det formelle uden at føle at man mister lægens tillid til en selv.

Med hensyn til at medvirke, så betyder det at man skal være samarbejdvillig, videregive alle relevante oplysninger...dvs... det skal kunne høres, ses og læses... at du utroligt gerne vil deltage i alt... men desværre ikke kan pga... og sørge for at kunne dokumentere det.

Når du ikke kan fx. sidde på en anvist stol ved et anvist bord en hel dag, så må du sørge for at sige det i situationen... spørge om du kan få mulighed for at fx. få en anden stol, et hæve-sænkebord... men det hjælper dig ikke at stå det igennem og gå hjem og lide i stilhed.

For derefter at sige at, jeg kom ikke fordi jeg havde siddet en hel dag og jeg måtte have hjælp til at komme op etc. Det kan de ikke bruge til noget... (rent ud sagt, så kan de ikke vide om du siger det fordi det er sandt eller fordi du ikke gad deltage) Det de efterspørger er dokumentation. Det der ikke kan dokumenteres findes ikke, det er hårdt men sådan er det.

Derfor er det vigtigt at du siger det til dem der "har" dig i aktivering, afprøvning etc. Lige når det sker... spørge om der er noget de kan gøre for at du kan holde til det. Kan de ikke umiddelbart det, så spørg om de vil undersøge det. Nogle gange er det faktisk dem der skal skaffe stol/bord og andre hjælpemidler. Sig at du meget gerne vil finde en måde at kunne holde til at være der, men at du har brug for deres hjælp.

Når der så ikke er noget der kan gøres, så må du spørge dem hvad du så skal gøre... om der er et sted du kan hvile dig... hvis det så ikke er nok, så må du sørge for at vide hvordan du skal forholde dig til i forhold til at kunne gå hjem.

Skulle det ske, at du igen bliver så dårlig at du overhovedet ikke kan møde op den følgende dag, så må du tage en snak med dem... få hjælp til at skåne dig selv så du kan møde op hver dag... For det er jo det du gerne vil, så du kan komme ud af den situation du står i.

Dialogen må så at sige aldrig stå stille... du skal gå målrettet efter at finde den måde hvorved du kan klare det.... hvis du har gjort det, så har du gjort alt hvad du kan... og kan ikke klandres for at at din krop ikke kan holde til de krav der stilles... og så er det dokumenteret at du har medvirket alt det du kan.

Håber at du kan bruge noget af det til noget

held og lykke

[MEH]

Først tak for alle jeres svar, ville ønske jeg havde taget mig mod til at oprette mig og skrive her inde for lang tid siden.
I 1989 var jeg sygemeldt i længer tid, men på det tidspunkt var jeg ung og gift, så tingende så ud på en anden måde, end de gør i dag.

Som jeg har skrevet tidligere har jeg skudt mig selv i foden godt og grundig igennem tiden, men jeg håber at jeg kan lærer af mine fejl, så jeg ikke længer selv er skyld i min sag bliver trukket i lang drag.

Jeg er desværre ikke medlem af en fagforening eller nogen anden forening.


Jeg skal lige vende tingende og så vender jeg tilbage med et længer svar.

[MEH]

Sådan kort fortal

Jeg var i en fagforening, men efter del jobs, hvor jeg måtte stoppe på grund af fravær på grund af sygdom, sluttede det desværre med jeg ikke havde optjent nok timer, samt et voldsomt overfald og en skilsmisse, endte jeg på kontanthjælp.

Kom så i 1991 i jobtilbud, hvorfra jeg blev sygemeldt p.g.a bækkenløsning, fik så mit ældste barn i 1992, 1994 kom i aktiveringen pensionistrengøring, sygemeldt på grund af rygsmerter.

Da jeg så var frisk igen, kom jeg på et vejledningsforløb (1995), som forsatte over i projekt bevaringsværdige gravminder, hvorfra jeg blev sygemeldt (1996), senere i 1996 måtte jeg stoppe på grund af fravær på daghøjskolen, langtidssyg barn og rygsmerter.

Hvorefter jeg startede på VUC i 1997, men stoppede der efter en ufrivillig abort (efter 12 uge). I 1998 blev jeg sendt ud i endnu et projekt i aktivering, blev sygemeldt med bækkenløsning ventede mit yngste barn, under graviditeten gik jeg på handelsskole, men stoppede der på grund af fødselen af mit yngste barn.

I 1999 studenterkursus, som jeg stoppede ved fordi mit yngste barn, blev langtidsindlagt.

i 2003 finder jeg så mig et løntilskuds job som servitrice, som jeg bliver sygemeldt fra fordi jeg falder ned af en trappe og kommer til skade med mit højre knæ.

Er på sygedagpenge men overgår til kontanthjælp i 2004

2004 endnu et projekt hvor min læge sygemelder mig, og jeg ender med en indlæggelse på reumatologisk afd.

Revalideringscenter i 2006 – 2007, for mange sygemeldinger til at de kunne give en endegyldig vurdering af mig.

Hvor efter virksomhedspraktik (2007), på en cafe, som endte med en sygemelding.
Og så ingenting frem til 13. september 2010.

Undervejs, har der været en del indlæggelser, knæ operationer knæ med mere.
og set i bakspejlet har jeg lavet en masse fejl, blandt andet ved at stole på systemet.

Jeg har her de sidste dage, bedt om aktindsigt (sidste gang jeg fik det var i 2006) hos kommunen, jeg har bedt som aktindsigt hos sygehuset, så jeg kan få de sidste journaler der fra, så jeg har dem alle selv.

Skrevet til min sagsbehandler og myndighedsenhedens rådgiver, og meddelt at fremtidig kommunikation, ønsker jeg foregår via skrift, og har tilbudt at det kan foregår via mail. (tog udgangspunkt i rådene her i tråden)

Har købt mig en mp3, som kan optage.

[MEH]

Når jeg får min aktindsigt, og har gennemgået min journal, har jeg så ret til at kommentere /for skrevet min mening ind??

Hvis min ressourceprofil ikke er blevet opdateret siden for eksempel 2006, har jeg så ret til at bed om den bliver opdateret?

Kan man skrive til den læge som har giver diagnosen: Artralgia / myalgier (fibromyalgilignende reaktionsmønster), og samtidig skriver at der er fundet 12 tenderpoints (af 18 for fibromyalgi), i speciallægeerklæringen, og bede om en uddybning af dette

eller vil det være bedre at tale med egen læge omkring diagnosen og WHO's diagnose Fibromyalgia?

[CHNEVIDE]

Hvis du er tilmeldt jobcenter så skal din resource profil opdateres og det skal den læbende. Har du kommentarer og også fejl du mener skal rettes så skal de følge op det.
Du har ret til at komme med din mening og de forskellige punkter i resourceprofilen.

Når du får alle papirer så kan du nemmere se hvad der evt. mangler evt. lægepapirer osv.
Mener du at noget er galt så få en dialog med din sagsbehandler og en tid til at rette resourrceprofilen for der må jo være sket en del i dit liv siden 2006

Lægen ved jeg ikke noget om men jeg vil skyde på at du kommer langt ved at henvende dig til egen læge(hvis han bakker dig op) og så kan i sammen evt. indhente det der nu måtte mange.

[MEH]

Så det bedste vil være at slå kold vand i blodet, og vente til jeg har alle sagsakterne, læse dem og tage affærer der efter.

Føler helt klart at min egen læge er på min side.