Ny mulighedserklæring erstatter lægeerklæring

[Færselsuheld]

Lov om sygedagpenge § 36a

Den 5. oktober 2009 træder § 36 a i kraft.

§ 36 a. En arbejdsgiver kan forlange en lægeerklæring, en såkaldt mulighedserklæring, af en lønmodtager ved kortvarigt, ved gentaget og ved langvarigt sygefravær. Lægeerklæringen har til formål at bidrage til, at lønmodtageren fastholdes i arbejde. Lægeerklæringen består af to dele.

Stk. 2. Arbejdsgiveren og lønmodtageren udfylder i fællesskab første del af erklæringen på baggrund af en samtale. I erklæringen beskrives medarbejderens funktionsnedsættelser, påvirkede jobfunktioner og eventuelle skåneinitiativer aftalt mellem arbejdsgiver og lønmodtager.

Stk. 3. Lægen udfylder anden del af erklæringen på baggrund af en samtale med lønmodtageren og oplysningerne i den første del af erklæringen. Denne del indeholder lægens vurdering af arbejdsgiverens og lønmodtagerens beskrivelse af funktionsnedsættelse og arbejdsmuligheder, lægens forslag til skåneinitiativer og forventet varighed af den periode, hvor arbejdet skal tilpasses eller helt eller delvist fravær fra arbejdet anses for påkrævet.

Stk. 4. Arbejdsgiveren kan forlange lægeerklæringen udarbejdet på et hvilket som helst tidspunkt i lønmodtagerens sygeforløb eller i tilknytning til et forløb med gentagne sygemeldinger. Erklæringen skal afgives på en blanket godkendt af arbejdsmarkedsstyrelsen. Erklæringen betales af arbejdsgiveren.

Stk. 5. Arbejdsgiveren skal indkalde lønmodtageren til samtalen efter stk. 2 med et rimeligt varsel. Lønmodtageren har pligt til at møde op til samtalen. Hvis lønmodtageren ikke kan møde op på grund af sygdommen, kan samtalen holdes telefonisk, hvis sygdommen tillader det. Hvis lønmodtageren ikke deltager i samtalen, bortfalder lønmodtagerens ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren fra og med den dag, hvor lønmodtageren skulle have deltaget i samtalen, og til og med den dag, hvor samtalen gennemføres. Dette gælder dog ikke, hvis der er en rimelig grund til, at lønmodtageren ikke deltager i samtalen.

Stk. 6. Arbejdsgiveren kan fastsætte en rimelig frist for, hvornår lægeerklæringen skal være arbejdsgiveren i hænde. Afleveres erklæringen ikke inden for fristen, bortfalder lønmodtagerens ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren fra og med den dag, hvor arbejdsgiveren skulle have haft erklæringen i hænde, og til og med den dag, hvor arbejdsgiveren modtager erklæringen. Dette gælder dog ikke, hvis der er en rimelig grund til, at lægeerklæringen ikke er arbejdsgiveren i hænde inden for fristen.

[buster]

tillader mig lige at hive denne tråd frem igen for at tilføje følgende:
"Læger formodes ikke at have særligt kendskab til arbejdet på patienternes arbejdspladser, og lægens skøn udøves derfor på grundlag af de oplysninger, der er anført på Mulighedserklæringens forside, og de oplysninger, patienten selv kan supplere med.
Lægen kan derfor være i den konkrete situation skønne, at bedømmelsesgrundlaget ikke er tilstrækkeligt.
Lægen må da anføre dette i attestens punkt 8 og anmode om yderligere oplysninger fra arbejdspladsen.
Hvor lægen i punkt 7 skønner, at der er behov for yderligere ændringer i arbejdet, må skånehensynene præciseres i punkt 8.
Det er ikke lægens opgave at anføre, hvilke konkrete ændringer i arbejdet, det skal medføre.
Det må arbejdsgiver og ansat aftale og eventuelt bringe frem til lægens fornyede vurdering.
Omvendt kan lægen i punkt 7 vurdere, at visse af de foreslåede ændringer i arbejdet ikke har helbredsmæssig begrundelse.
Her må lægen udvise stor agtpågivenhed i erkendelse af sin begrænsede indsigt i de konkrete arbejdsforhold og konferere vurderingen nøje med patienten."

-den del af teksten er da værd at være obs på!

Læs mere på:
http://www.ugeskriftet.dk/portal/pag...09_171_41_3013

-om hvordan en sådan skal se ud/udfyldes