selvfølelse, selvtillid, dating, som syg

[nensypigen]

Det er længe siden jeg har været herinde sidst, nogen af jer husker mig måske, havde nogle år hvor jeg kæmpede en pensions sag, fik den, og nu ca 2 år efter kæmper jeg stadigvæk enormt meget, bare med noget andet. Min selvfølelse, selvtillid, og håbet om et liv af en eller anden art. Jeg er jo 31 år. Jeg kan ikke rigtig ryste "taber" følelsen af mig, og det driver mig til vanvid for ved jo jeg ikke vil kunne klare et alm arbejde...

det sidste år har det meget handlet om at date, og det har været svært...mest pga min selvfølelse faktisk og min usikkerhed, for har været flere mænd der havde det fint med min situation (tror jeg) men som ikke kunne udholde min enorme usikkerhed. hvilket førte til det ophørte.

Nu sidder jeg så i den situation at jeg er begyndt at date en mand der tilfældigvis viser sig at være, ja et mega big shot, ejer restauranter i hele verden osv. Han oser af selvsikkerhed, styrke, har rygende travlt, og er generelt min modsætning men derfor også tiltrækkende. han er 10 år ældre end mig

jeg har fortalt jeg ikke arbejder grundet sygdom, men da alt er på engelsk er det lidt mere svært at forklare, og han spørger ikke så meget ind til det endnu. Jeg har mødt ham 3 gange.

Nu er jeg jo igen bange for min dårlige selvtillid skal ødelægge det her, samtidig ved jeg heller ikke om det overhoved er lykken med sådan en mand... altså de 3 gange vi har ses har han lige kunne presse mig ind et par timer, da han er spækket op med diverse møder, og han tog sin tlf hele tiden grundet det var vigtige forretninger osv, så man føler ikke rigtig der er tid til en.

Han har et stort ego, hvilket sikkert er der grundet hans succes, men jeg er jo meget sårbar og følsom så ved ikke om det er så godt..
han blære sig meget med alle sine dyre ting og jeg står og føler mig ussel i mit h&m tøj når han møder op i moncler, ralph lauren, lacoste osv...

da han skulle hente mig hvor jeg bor (i en skodlejlighed) havde jeg mest af alt lyst til at krybe i et mussehul, da den store nye mercedes svingede ind på parkeringen.

hvad gør i andre for at holde jeres selvfølelse oppe? jeg føler jo jeg er en lus i forhold til ham og så meget at jeg idag efter vores date da jeg kom hjem brød sammen i gråd, af ren anstrengelse, angst, flov-hed. plus at jeg ryster når vi er sammen.

er hele tiden bange for at han skal dumpe mig, "hende taberen", som jeg jo dagligt slår mig selv i hovedet med at jeg er...

min største drøm er jo at få en mand og et barn.... familie, blive glad...

jeg er bare så ked af det over jeg skal ligge søvnløs over at føle mig så meget mindre værd end andre uanset om det så er ham eller en anden "rask"

tror min yngre alder, og det at jeg jo ville have haft en universitetsudd. som mine søskende på nuværende tidspunkt hvis ikke jeg var blevet syg også spiller ind, føler jo jeg går glip af det liv de har, med hus, bil, kvalitets mand og gode indtægter, her sidder jeg i en lille lejlighed i mit skodtøj, og sukker langt efter et helt andet liv. ryster i bukserne på dates med denne mand der har alt. bare venter på han skal opdage hvilken taber jeg reelt er

det værste er de daglige smser om hvad jeg så skal lave den dag.... har ofte måtte lyve om jeg skulle møde en veninde eller noget for ikke at virke for ynkelig... hvad søren skal jeg gøre

hvad gør i? er i ikke bitre?

ville ønske jeg bare kunne sluge en pille og få selvtillid og være ligeglad!

[phhmw]

Kære nensypigen


.... og se den person i spejlet, som du ser og se denne dybt i øjnene.

Her ser du den person, som du ikke kan lyve over for.

Her ser du en person, som du skal øve dig med, i at holde af og elske.

Jo, mere du kan lide, hvad du ser, des større overskud har du.

Al vandringer starter altid med det første skridt.

Jo, mere man øver sig, des heldigere er man.

Så skal du fyre de mænd der taler mere om sig selv, end at lytte og være nysgerrig i deres nye partner.

Gud har skabt mennesket med 2 ører og een mund.

Fordi vi skal lytte dobbelt så meget, som vi skal tale.

Gør det ikke vanskeligere end livet er.

Fordi, livet er så forbandet kort.

Det er som et cirkus.... vi går ind i manegen.... går lidt rundt..... bukker og går ud igen.

Ud på toilettet og tag en snak med den mest vidunderlige person du kender, tag en sludder om hvilket liv du ønsker.... og begynd at øve dig.

Bedste hilsner

Peter

PS du ville blive overrasket over hvad du ser, hvis du kunne se ind i en mands sjæl. Mænd bemærker helt andre ting end flest kvinder tror.

Men mænd der ikke er nysgerrige i din situation og taler mere om alt andet skal du ikke samle på. Det er du for dyrbar til.

[nensypigen]

kære phhmw tusind tak for din søde og opmundrende besked.

ja jeg frygter også han er lidt for selvglad, narccisistisk, magtliderlig og er så svært for en som mig at håndterer det fordi jeg er så bange og ydmyg som type,og netop mænd som ham kan køre mig rundt fordi jeg føler de er sååååå meget mere værd

syntes bare det er så svært det hele, jeg troede at fik man pensionen ville man få det godt, jeg får det værre og værre,

[phhmw]

Kære nensypigen

.... det skal vi også øve os i, at få overstået.

Igen går du ud i spejlet og ser den person, som kan løse det problem.

Så lukker du døren op og lytter.... bliver ved med at lytte......

..... og der kommer ingen..... absolut ingen der kommer og hjælper dig.

Personen i spejlet, som du stoler på og som du kan lide....... den person kan hjælpe dig.

Lige i skrivende stund er jeg personligt ned at dykke grundet mine egne skavanker og har taget en stor sprøjte stesolid. Jeg ved at i morgen får jeg en god dag. Det har jeg planlagt, fordi mit barnebarn kommer og besøger mig.

Farmor hun sidder inde i stuen og strikker. Jeg har en hotelklokke, som jeg bare kan ringe på, så kommer hun løbende og spørger: Hvad skal det være?

Jeg lærte min kone at kende, da jeg var på metadon og lignede noget katten ikke gad æde. Heldigvis har jeg øvet mig da jeg besluttede hvilket liv jeg ville have. Og jeg fik det sgu.

Fordi, jeg har øvet mig og holdt mange "møder" ude på toilette, med den person som jeg ikke kan lyve over for.

Op på hesten, tal med personen i spejlet og begynd at øve dig.

Angående din ven, har du jo allerede erkendt at du ikke kan lyve over for dig selv.

Hilsen Peter

[Ninja]

Jeg er ikke bitter, men har selvfølgelig også børnene - og snart barnebarn nummer 3 på vej.
Det med mænd har altid været indviklet, hvorfor mine børn er kunstige befrugtninger, som jeg har fået med den samme doner (som også er min bedste ven). Så på den måde har jeg været heldig.

Svært at råde, for jeg har aldrig haft drømmen om mand, hus, bil og børn. Kun den om børnene, og det var let nok.

Men synes det er ærgerligt du ikke bare kan nyde din nye ven, fordi der er alle de der personlige issues, der spænder ben for at du kan have det godt, og bare være glad.

Nu er det ikke sådan at jeg har levet i cølibat, tværtimod

Men jeg har altid gået efter underholdningen, suset og forelskelsen, men har aldrig haft lyst til at få en fast mand/kæreste, fordi jeg ikke egner mig til faste forhold (fælles vasketøjskurv, kamp om fjernbetjeningen, faste spisetider, fælles badeværelse, permanent to i sengen ect), mit frihedsgen er alt for stort.

Men selvom jeg også er taber, som du kalder det, så har det nu aldrig været et problem. Mændene har kunne lide mig alligevel, selvom de både var rigere, bedre og højere uddannet, og har haft karrierer. Tværtimod har de passet på mig, beriget mig med sjove oplevelser og spændende muligheder, og har altid stået på hovedet for at få mig til at føle mig godt tilpas. Så mine erfaringer er bestemt ikke, at de bakker ud, forfærdet. Men at de netop godt kan lide at være lidt beskyttende, på den gode måde.

Men det kommer måske også, fordi jeg netop IKKE vil have et forhold, og er fuldstændig afklaret omkring det, og fordi jeg altid har meldt ud, at vi kan have det sjovt, men at jeg aldrig kan blive konen/kæresten i det lange løb. For nogle mænd har dét været fint, og for andre har det været svært og er gået over i forsøget på reel erobring, hvor jeg så har brudt forbindelsen.

Der er ingen tvivl om, at det meste foregår i dit eget hovedet, og at du tænker alt for meget over detaljerne, og måske ubevidst så gerne vil det, at du får modarbejdet dig selv. Jeg var 32, 34 og 36 da jeg fik de sidste børn, og det var en langt bedre alder, end da jeg var først i 20'erne

Så jeg håber for dig, at du bare kan kaste dig ned i den Mercedes og bare give den gas. Fuck hvilket tøj du har på og hvad din stats er, nyd dit liv, lad være at forvente dig noget af forholdet, og tag en dag af gangen.

Og lyt til Phhmw

[nensypigen]

tror netop det er forventningen og håbet om det skal blive til noget der gør jeg er så angst fordi det jo så bare såre dobbelt så meget når/hvis det ikke bliver til noget... hvilket jeg jo så altid bruger til at hakke mere på mig selv igen og igen har nemlig også fundet ud af hvor overfladisk dating verdenen er, og ville nok være bedre hvis man bare som du siger helene, tager en dag af gangen uden at forvente noget...

har da også lidt en hemmelig plan om at møder jeg ikke the one inden de 35, må jeg få det barn med mig selv, men drømme mæssigt vedr. kernefamilien er det jo bare lidt et nederlag.. som om, nå det var jeg heller ikke god nok til at få...

[Webmaster]

Netop det at man er så opsat på at det SKAL komme til at fungere....ja det gør at det højst tænkeligt vil mislykkes...

Man tiltrækker det man tænker på...det gælder især hvis man tænker negativt...af en eller anden grund virker det negative mere stærkt end hvis man tænker positivt...

Så drop forventningerne og dermed det negative du sætter op...i form af du nok ikke er god nok osv osv...

Du vil blive overrasket over hvad der kan ske i det øjeblik du dropper dine forventninger og tager det som det kommer...

Det er i det lange løb også meget mere sundt for dig personligt...

Så hver gang der sniger sig en negativ tanke ind i dit hoved....ja så skal du erstatte den med en positiv tanke...

Det kan godt tage en del tid at vende sig til at gøre det...da meget af det "vi gør" ja det gør vi helt uden at tænke videre over det...

Men hvis man tvinger sig til at tænke over det....ja så kan det lade sig gøre...at lægge mærke til når der sniger sig en negativ tanke ind...og erstatte den med en positiv...

Det er en god ide at finde den positive tanke man vil bruge inden man går i gang...

[Ninja]

Uha, jeg tror også du skal droppe det der med at sætte en deadline, for så går det jo over i stress....og alle du dater, vil være inkluderet i den der deadline, men følelsen af endnu større nederlag, hvis det viser sig ikke at være den rette. Og så er der panik til den næste date....osv osv.

Nu ved jeg jo, at du både er smuk, sød, og dejlig at være sammen med, men jeg kan også godt forestille mig, at netop dét gør det hele endnu værre. For du ligner jo en million (uanset påklædning!), og det matcher jo ikke din følelse af at føle sig som 2 kr indvendligt - du skal jo leve millionen for fanden, og så kaste den 2 krone efter de forkerte. For du er dét værd, du skal bare lære at indse det.
Hvorfor jeg IGEN må henvise til Peters skriv

[Vovse]

I mange år havde jeg mindreværdskomplekser over, at jeg aldrig fik en uddannelse, jeg havde vist et eller andet skævt billede af, at når man var uddannet indenfor noget, så var man jo dygtig til dét.

Men efterhånden har jeg fundet ud af, at en nok så fin og god uddannelse ikke er nogen garanti for, at man kan tænke selv.

Og selvom nogle mennesker lyder meget selvsikre og giver udtryk for, at have tjek på tingene, så er det altså heller ikke nogen garanti for, at de er så dygtige som de selv tror.

Og selvom Mercedes-fyren er et hot shot, så har du ikke kendt ham ret længe, så han kan stadig vise sig, at være en rigtig idiot.
Man kan jo godt være en idiot selvom man har mange penge og er smart-i-en-fart.

For mange år siden gik det op for mig, at det billede vi har af os selv, sjældent stemmer overens med det billede andre har af os.
Så hvis du kan komme i tanker om nogle ting, som du har hørt andre sige om dig, så prøv at tænke over disse udtalelser.

Gode menneskelige egenskaber er meget vigtigere, end det der kan købes for penge.

Har du en eller anden hobby eller fritidsinteresse?
Hvis ikke, så synes jeg du skal finde noget, at bruge tid på, for at styrke din selvtillid, men også fordi, at hvis en kæreste er det eneste indhold i dit liv, så er du utroligt sårbar.

[nensypigen]

Tak hvor er i søde allesammen, har ofte være en redning og opmuntring at vende sine tanker herinde, fordi folk er så søde og ikke dømmende..

tak helene for dine søde ord det er rart at få komplimenter, især fra en anden kvinde, det er sjældent kvinder er særlig gode til at give hinanden komplimenter. Men tror faktisk måske desværre lidt at mit look af en eller anden grund tiltrækker de forkerte typer, der ikke lige havde regnet med at jeg var så uselvsikker og et ængstelig gemyt, udfra billeder, er ofte på en 3-4 date de finder ud af at det ikke bare er begyndelses nerver men at jeg er usikker og nervøs som type og så er det nogen af dem prøver at udnytte mig, fysisk. Fordi de finder ud af jeg jo heller ikke rigtig tør sige fra

vovse du har helt ret burde finde en hobby eller noget for lidt mere selvtillid og for at sige noget man laver, har også overvejet frivilligt men er bare så svært at komme igang med er som om alt i min krop stritter imod, men det er jo nok social angsten der ligger til grund...

og webmaster den med at erstatte med en positiv tanke har jeg hørt mange gange syntes det er som om min negative hjerne er for stærk, men ja må blive ved med at prøve!