Diagnoser, viden om............

[phhmw]

https://www.youtube.com/watch?v=Volye1Pgu2Q

Hilsen Peter

[phhmw]

https://sundhedspolitisktidsskrift.d...gen-laege.html

Intet nyt efter ICD-kode

I 2019 blev kroniske smerter anerkendt som en selvstændig diagnose af WHO, og lidelsen fik sin egen diagnosekode (ICD-11). Håbet var dengang, at anerkendelsen vil føre til større fokus på patientrettigheder og en bedre behandling af smerteramte.

Det er dog ikke sket, mener Lise Lotte Pedersen.

”Det var et lettelsens suk, da kroniske smerter blev anerkendt som sygdom, fordi vi endelig følte, at vi blev taget alvorligt. Men vi har ikke set en effekt efterfølgende, og mange føler, at de stadig skal kæmpe for at få en diagnose,” siger hun og fortsætter:

”Det er ikke altid, at lægerne kender diagnosekoden eller ved, at den eksisterer, og det gør, at mange med kroniske smerter fortsat skal kæmpe for, at deres sygdom bliver anerkendt af systemet. Og det er vildt hårdt.”

Det kan være særlig vigtigt for smerteramte at få diagnosekoden, da den skal bruges, når smerteramte henvender sig til kommunen for eksempelvis at søge om pension og hjælpemidler eller sygehuset for at få behandling, forklarer Lise Lotte Pedersen.

Kliniske retningslinjer for smertepatienter

https://www.fysio.dk/fafo/faglige-an...delser/smerter

https://www.fysio.dk/globalassets/do...parat_2015.pdf

https://www.fysio.dk/globalassets/do...de-smerter.pdf

Hilsen Peter

[phhmw]

Vilde armbevægelser, fløjt og skøre ord: Lær at skelne mellem tics og Tourettes

Flere unge piger udvikler særlige tics, fordi de er stressede eller belastede

https://www.dr.dk/nyheder/viden/krop...s-og-tourettes

På TikTok, Instagram og i dit fjernsyn har en særlig lidelse fået stor opmærksomhed de seneste år: Tourettes syndrom.
Og opmærksomheden stiger.

Hashtagget #tourettes har nu over fire milliarder visninger på TikTok. Det er over 60 procent flere end i februar 2021, hvor der var 2,5 milliarder visninger.
Det er særligt de tics, der ofte følger med lidelsen, der har fået stort fokus.
De klassiske tics fra Tourettes syndrom kan være ufrivillige bevægelser med hovedet eller udbrud med ord, som personen ikke har kontrol over.

Nu viser tal fra Herlev og Gentofte Hospital, at flere unge piger kommer ind med tics. Ticsene minder ved første øjekast om dem, vi kender fra Tourettes syndrom - og så alligevel ikke.

Pigerne har såkaldte funktionelle tics.

- Tidligere så vi under fem tilfælde om året. Men siden december 2020 og frem til nu er vi oppe på 27 tilfælde hos os. Så det er en markant stigning, vi har set, siger Nanette Mol Debes, der er overlæge på Tourette klinikken, Afdeling for Børn og Unge, Herlev og Gentofte Hospital.

LÆS OGSÅ:Læger over hele verden undrer sig: Flere unge piger får ufrivillige tics
Selvom ticsene kan minde om hinanden, er det to forskellige lidelser, der er tale om - og de bliver behandlet på to vidt forskellige måder.

Her kan du se forskellen på tics fra Tourettes syndrom og funktionelle tics.

Tourettes syndromFunktionelle Tics

HVEM RAMMER DET?Især drenge. Rammer fire til fem gange så mange drenge som piger.Især piger. Ofte piger som presser sig selv meget eller har psykiske problemer.

HVORNÅR RAMMER DET?Typisk 4-6 års-alderenTypisk 11-18 års-alderen eller voksenalderen.

SYMPTOMEROfte små fysiske tics og meningsløse lyde. Ofte voldsomme fysiske tics og hele sætninger.

ARVELIGHEDEr genetisk. En forælder med Tourettes øger sandsynlighed for at få det ti gange. Er ikke arvelig, men der er en tendens til at folk med funktionelle tics kommer til at kopiere andre med tics.

HJERNENUbalance i signalstoffer, blandt andet dopamin, kan måles. Ingen signalstofforstyrrelser.

BEHANDLINGKan ikke kureres. Kan behandles med antipsykotisk medicin eller kognitiv terapi. Kan kureres. Kan ikke behandles med medicin, men med blandt andet kognitiv terapi og behandling af underliggende stress og psykiske problemer. Beskrivelserne af Tourettes syndrom og funktionelle tics er ikke udtømmende

Medicin kan hjælpe - men ikke mod funktionelle tics

Der er forskellige måder at hjælpe patienten med at mindske deres tics fra Tourettes syndrom. De kan træne sig til at undertrykke dem eller aflede deres opmærksomhed fra dem - men de kan ikke blive kureret for tics.
Medicin kan også komme i brug.

Hvis man har tics fra Tourettes syndrom, har man ofte et forhøjet niveau af dopamin i hjernen.

- Derfor kan antipsykotisk medicin også hjælpe mod forstyrrelsen i signalstoffer i hjernen, siger Nanette Mol Debes.

Men ved funktionelle tics er der ikke et forhøjet niveau af dopamin i hjernen. Der skal derfor en helt anden behandling til.

‘Det skal du stoppe med’

Funktionelle tics kan ses som et midlertidigt tab af kropskontrol.
Selvom du ikke selv har tics, kender du det måske fra, når du gaber, fordi en anden person i lokalet lige har gabt højlydt.

Det kan også ske, hvis din jyske dialekt bliver mere københavnsk efter en weekend i hovedstaden.

Det er eksempler på, hvordan du ufrivilligt kopierer dine omgivelser.
Men hvis du bliver bevidst om, at du gør det, kan du faktisk godt lade være.
Det samme gør sig gældende for personer med funktionelle tics. Derfor er en del af behandlingen, at de unge piger direkte får at vide, at de skal stoppe med ticsene.

- Det kan lyde hårdt eller grænseoverskridende, men det er vores erfaring, at de skal vide, at de skal stoppe med ticsene. De kan ofte godt forstå, at de bør stoppe, siger Nanette Mol Debes.

Hun fortæller, at de selvfølgelig giver dem redskaber og hjælp til at stoppe.
- Hvis ticsene opstår i en bestemt situation, taler vi om, hvordan de bedst kan fjerne sig fra den situation, eller de får øvelser til at aflede deres hjerner fra lysten til at lave ticsene.

Psykologhjælp er ofte nødvendigt
Men det er kun en del af behandlingen. Den anden del er, at de unge skal have hjælp til at håndtere ting, der belaster dem.

Funktionelle tics kan nemlig opstå, hvis man går igennem en hård eksamensperiode, har hjertesorger eller på anden måde er meget belastet.

- Det er vigtigt, at den unge ved, at funktionelle tics ikke er permanent, og at vi kan hjælpe dem. Her er en stor del at komme til bunds i, hvad der belaster dem og dermed udløser ticsene, siger Nanette Mol Debes, og fortsætter:

- Her arbejder vi tit sammen med en psykolog eller børnepsykiatrisk afdeling, så den unge kan få den helt rette hjælp.

Hun fortæller, at nogle unge er bekymrede for, at de ikke kan stoppe med ticsene.
Nogle er endda i tvivl om, om de overhovedet har lyst til at stoppe.

- Ticsene kan være en kilde til tryghed eller opmærksomhed, og derfor kan det være svært at indstille sig på, at de skal stoppe. Men det hjælper, når de får en bedre forståelse af, hvordan belastninger sætter gang i deres tics, og hvordan vi kan hjælpe dem, siger hun.


https://www.dr.dk/nyheder/indland/di...ikke-kan-styre

https://www.sundhed.dk/borger/patien...ettes-syndrom/

Hilsen Peter

[phhmw]

https://www.fysio.dk/nyheder/nyheder...mmer-All_Users

Nu kan du få grundig vejledning i undersøgelse og behandling af patienter med hjernerystelse. Der er udkommet både en tværfaglig national klinisk retningslinje og en monofaglig fysioterapeutisk retningslinje.

https://www.fysio.dk/fafo/faglige-an...hjernerystelse

https://www.fysio.dk/globalassets/do...telse-2021.pdf

https://dcfh.dk/retningslinjer-for-b...retningslinje/

Hilsen Peter

[phhmw]

Skal der foreligge en diagnose, før kommunen kan vurdere, om funktionsevnen er varigt nedsat?

https://www.dukh.dk/ref.aspx?id=365

Serviceloven taler om nedsat funktionsevne og ikke om diagnoser

Serviceloven tager udgangspunkt i begrebet nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det fremgår således af serviceloven § 1, at formålet med loven bl.a. er at tilgodese behov, der følger af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Der skal lægges vægt på at kompensere borgeren for den nedsatte funktionsevne, uanset årsagen hertil. Der er således ikke noget diagnosekrav indbygget i loven. I Vejledning om servicelovens formål og generelle bestemmelser er det formuleret sådan her i pkt. 9:

Principafgørelse 10-17 "Gældende" https://ast.dk/afgorelser/principafg...7-5c904b526ff5

Diagnose

Forældrene til et barn med nedsat funktionsevne, kan have ret til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste, selv om barnet endnu ikke har en diagnose.

Det er ikke diagnosen i sig selv, der er afgørende, men følgerne af lidelsen eller den nedsatte funktionsevne i barnets daglige tilværelse.

phhmw

Alligevel ser vi ofte, at kommunernes ansatte fortsætter med at gøre forældre med syge og handicappede liv uudholdeligt ved at påstå afslag på eksempelvis T/A Tabt Arbejdsfortjeneste etc.

Derfor kend dine rettigheder og klag, når du møder ulovligheder.

Hilsen Peter

[phhmw]

https://sundhedskultur.dk/tv/298-ny-...skandalen.html

STREAMING: Det er ikke fordi, der mangler data og fakta om omfanget af USA’s opioidkrise, men en helt ny TV-serie forsøger nu at fortælle om starten på den amerikanske opioidkrise og de læger og patienter, som er blevet ramte af den.

TV-serien Dopesick er ifølge dens skabere ’den sande historie om, hvordan den farmaceutiske virksomhed Purdue var i centrum af landets nu mangeårige problemer med smertestillende, men afhængighedsskabende receptpligtige opioider fortalt gennem på den ene side erfaringerne fra dem, der blev afhængig af deres oxycontin samt de der på den anden side skabte og markedsførte det samt de efterforskere, som har afdækket præparatets livsfarlige bivirkninger.’

Serien, som er i otte afsnit med dansk premiere 12. november, er i høj grad baseret på den amerikanske journalist Beth Macys gennem årene utallige avisartikler samt hendes bog af samme navn Dopesick om den amerikanske opioidkrise, som betød 72.000 dødsfald på grund af overdoser alene sidste år.

Men tal fortæller ikke altid hele historien, og det ved journalisten Beth Macy så godt som nogen efter at have skrevet om de menneskelige, sociale og økonomiske konsekvenser af opioid-krisen siden dens start for 30 år siden.

I serien møder seerne Sackler familien bag medicinalselskabet Purdues præparat oxycontin, statens embedsmænd som forgæves forsøger at holde Purdue ansvarlig for aggressiv markedsføring, unge misbrugere, ulykkelige forældre, narkohandlerede, politibetjente, dommere, læger, sundhedsaktivister og ikke mindst en dedikeret praktiserende læge, Samuel Finnix, i en mindre by i staten Virginia, spillet af den internationale stjerne Michael Keaton, som forføres af Purdues markedsføring og herved mister sin vanlige, faglige kritiske sans.
”Mange brugere blev afhængige af stoffer som oxycontin, da medicinen blev ordineret mod smerter, og flyttede til heroin, da det blev sværere at få flere piller,” fortæller Beth Macy til den amerikanske public service station NPR i forbindelse med lanceringen af serien i USA i oktober måned:

Beth Macy fortæller desuden, at hun selv er vokset op med en far, der var afhængig af alkohol, hvilket gjorde afhængighed til et særligt vanskeligt emne at tackle for hende personligt:

"Den eneste måde, jeg kunne holde ud at skrive denne bog, var at skrive om de mennesker, der kæmpede tilbage. Mit mål var at mobilisere folk til at bekymre sig om dette," fortæller hun til NPR, som også bringer en 37 minutter lang podcast Dispatches From A 'Dopesick' America herom.

Beth Macy var allerede i forhandling med flere filmselskaber fra Hollywood, som ønskede at omsætte hendes kritikerroste bog "Dealers, Doctors, and the Drug Company That Addicted America" til TV, da hun mødte filmproducer Danny Strong. Også han var nemlig i gang med sit eget opioid-project, men efter mødet besluttede de to at gå sammen, og i fælleskab researchede de sig frem til de mennesker, hvis erfaringer de mente skulle fiktionaliseres og således danne grundlag for seriens karakterer:

”Hvis jeg skabte disse enkelte karakterer som fællesmængder af flere personer, kunne jeg få flere aspekter med i færre karakterer og derved få flere sandfærdige historier ind i serien. Ved at fiktionalisere var jeg ikke bundet af een persons sandhed, og jeg kunne anvende så mange af virkelighedens anekdoter, som jeg ønskede. Jeg kunne opnå en mere universel sandhed, en højere sandhed,” forklarer Danny Strong om, hvorfor han valgte at fortælle om opioid-krisen i fiktionsform med skuespillere fremfor at lave en dokumentar med de mennesker, som har oplevet tingene på egen krop.

Familien Sackler, som der også er tidligere er skrevet bunker af kritiske artikler og flere bøger om, fastholder konsekvent i de retssager, som fortsat kører mod familien, at den intet har gjort forkert.

Men uanset kritik, retssager og et epidemisk omfang af menneskelige tragedier, synes der ikke for alvor at ville blive ryddet op i denne amerikanske sundhedskrise. Men så meget desto mere kan det ifølge den amerikanske journalist med speciale i afhængighed, Brian Mann, være følelsesmæssigt tilfredsstillende at se, hvordan et TV-show kan streamline virkeligheden på måder, som gør sagen til effektiv TV-drama.

Og "Dopesick" er da også blevet modtaget med ros og anbefalinger over en bred kam af den amerikanske presse, som blandt andet fremhæver seriens manuskript, skuespillerpræstationer og skarpe dialoger.

Men også seriens forståelse for kompleksitet, dens tydelig forsøg på at forstå den ekstremt velhavende Sackler-families motivationer for at handle som de gjorde, når de skubbede på salget af præparater, som de vidste gjorde brugerne afhængige og ikke mindst seriens forsøg på at afdække men også forstå, hvad der sker i bestyrelseslokaler, statslige kontorer og i hovederne på læger, som har udskrevet de store mængder af oxycontin, får respekt og anerkendelse.

Og ikke mindst roses seriens for sin vellykkede fremstilling af, hvordan oxycontin afhængighed siden slutningen af 90'erne og op gennem 0'erne har hærget hele lokalsamfund og gjort dem til epicentre for en opioidkrise, der stadig raser i dag.

Hilsen Peter

[phhmw]

http://pdf.rygsygdom.dk/Bertolotti.pdf

Bertolo'1’s syndrom
• Medfødt anatomisk variant af L5 (4-302 %)
• Lumbosakral overgangshvirvel
• Forstørret processus transversus (mega- apofyse), der kommer i kontakt med sacrum/ ileum og danner pseudoartrose
• Associeret med lændesmerter
1) Mario Bertolotti, Italiensk radiolog der beskrev tilstanden i 1917 2) Luoma K. Lumbosacral Transitional Vertebra. Spine 2004

Symptomer
• AsymptomaMsk
• Lændesmerter ved flexion/extension • Evt. udstrålende smerter
• Forværring ved akMvitet og tunge løS • Ømhed over sacrum
• Lændesmerter hos yngre

Behandling
• KonservaMv: NASID & træning
• Minimal invasive: – Blokade
– Radiofrekvens denervering – ResekMon af PT
• Posterolateral fusion v/ DDD

Alt bør læses og forstås

Hilsen Peter

[phhmw]

https://ojenforeningen.dk/artikler/o...iikh1gcQHcjcdU

Her findes god viden om øjne.

Det, som patienten beretter om, giver umiddelbart mistanke om en fredelig øjenmigræne, men da hun er i regelmæssig behandling med indsprøjtninger af medicin i øjet, skal øjenlægen især kunne udelukke fx en truende nethindeløsning eller en blodprop i øjet, inden den endelige diagnose stilles. Med patientens AMD (aldersrelateret nethindedegeneration) in mente, kunne Charles Bonnet syndromet også være en mulig forklaring på symptomerne. Syndromet optræder som synshallucinationer pga. stærkt nedsat syn i dele af nethinden. Udførligt beskrevet i VÆRN OM SYNET 2010 nr. 4.

Hilsen Peter

[phhmw]

https://autoimmun.co/?fbclid=IwAR1rM...Nkz0KrevgpVWlE

Måske er du én af os?
af Strange Skov

I Danmark er vi op imod 1 million som lider af en autoimmun sygdom – og antallet stiger. Måske du eller en du elsker, er én af os.

Autoimmunitet er en naturlig process hvor immunforsvaret angriber kroppens egne celler, men under bestemte omstændigheder kan processen løbe løbsk og udvikle sig til en sygdom, som ved Gigt, Psoriasis, Sklerose, Crohn’s, Colitis ulcerosa, Hashimotos, Graves, Diabetes, Psoriasis-gigt, Leddegigt, Hidradenitis Suppurativa, Lupus, Alopecia, Sjögrens syndrom og omkring 100 andre lidelser.

Traditionelt symptombehandles de fleste autoimmune lidelser med medicin, men i takt med at ny viden kommer frem, bliver det mere og mere klart at kost, bevægelse og livsstil er grundlaget for at håndtere autoimmunitet.

Hilsen Peter

[phhmw]

https://sundhedskultur.dk/boger/302-...-afforing.html

Enestående god vejviser til en bedre afføring

Hver femte dansker døjer med forstoppelse, som tærer på livskvaliteten, fremgår det af enestående god håndbog fra FADL’s forlag, som grundigt guider sine læsere frem til løsninger.

Forskerne retter i stigende grad opmærksomheden mod alt det, der sker inde i vores tarme, og der udgives stadig flere populærvidenskabelige kogebøger med fokus på den gode fordøjelse, og alligevel er afføringsproblemer tabu – uanset hvor invaliderende de måtte være.

Ja, faktisk er det ligefrem blevet hipt både omkring middagsbordene og i medierne at tale højt om tarme og deres charme, tarmbakterier, probiotiske præparater, antiinflammatorisk kost, GAPS og fermentering. Men det, som det hele handler om, nemlig afføringen, er som regel forbundet med en høj grad af tystys, som ingen har lyst at beskæftige sig med. At forske i afføring er lavstatus, så selv hos lægen og på hospitalet bliver problemer med afføringen ikke sjældent overset eller helt gemt af vejen. Og det på trods af, at eksempelvis forstoppelse kan give daglige symptomer som blandt andet mavesmerter, ubehag, tyngdefornemmelse, trykken i lænden, kvalme, sure opstød, appetitløshed, bøvsen, træthed og initiativløshed.

Så selv om alle har afføring, og mange har afføringsproblemer, så er begge dele et overvældende tabu. Men nu er luften mildnet for de klippede får, og der er hjælp forude fra specialsygeplejerske Gerd Johnsen og speciallæge og forsker i mave-tarm-lidelser Lotte Fynne fra Regionshospitalet Silkeborg, der sammen har skrevet bogen "Fra Ende til Anden – håndbog i afføringsproblemer", som dels forsøger at gøre op med vores tabubelagte sekreter, og som dels ikke mindst sætter fokus på række almindelige afføringsproblemer, og hvad man kan gøre ved dem eller få professionel hjælp til. I stedet for blot at acceptere og lide under et livsvilkår, der ikke behøver at være på denne måde.

”Hvis det handler om liv og død, er forstoppelse ikke en farlig lidelse. Men den er drønhamrende farlig for livskvaliteten. For nogle kan forstoppelse medføre, at de isolerer sig fra andre eller fravælger at få uddannelse og børn," fortæller forfatterne, som fastslår, at mange har forstoppelse uden at vide det, da det hverken er hyppigheden eller konsistensen af afføringen, der definerer forstoppelse, som kan være både akut og kronisk:

"Man kan godt have forstoppelse, selvom man har tynd afføring flere gange dagligt. Og omvendt er det ikke forstoppelse, hvis man kun har afføring hver tredje dag – så længe man ikke skal presse, og man føler sig tømt og godt tilpas bagefter," mener Johnsen og Fynne, der beskriver, hvordan forstoppelse kan drive deres patienter ud i ensomhed og isolation på grund af ofte langvarige, larmende og ildelugtende toiletbesøg, risiko for prutten, smertefulde og oppustede maver, som kan gøre det svært at være iført andet end ’telttøj’ og accelerering af smerter ved indtagelse af mad og drikke.

Men når så mange ifølge Gerd Johnsen og Lotte Fynne tror, at der ikke er noget at gøre ved problemerne, så tror de forkert, for det er der, skriver de:

”Første skridt er at erkende, at der er et problem. Det kan være svært nok i sig selv. Dernæst skal problemet undersøges og beskrives mere præcist: Er der f.eks. tale om forstoppelse, diarre, ufrivillig afføring, luft i maven eller irriteret tyktarm. Er det et problem at komme med afføringen? Kommer afføringen for hurtigt? Gør det ondt? Ved at stille og svare på disse simple spørgsmål er du allerede langt på vejen til bedring,” opfordrer de to, hvis hele grundindstilling er, at afføringsproblemer ikke er et menneskeligt grundvilkår, men tabuiserede problemer som bør, kan og skal behandles – og jo før jo bedre,” forklarer de to.

De hjælper herefter læseren til at indkredse netop egne symptomer ved hjælp af en række værktøjer, som herefter følges op med tiltag, som læseren selv kan gå i gang med, såfremt at problemerne ikke kræver hjælp fra en sygeplejerske eller læge.

"Fra Ende til Anden" er skrevet til både fagfolk og patienter, hvilket er lykkedes rigtigt godt for Gerd Johnsen og Lotte Fynne, som formår at gøre det svære nemt forståeligt for de mange uden at miste faglig flyvehøjde. På samme måde, som de tager den skjulte, forsømte, og glemte fordøjelse alvorligt, tager de to forfattere nemlig også deres to forskellige målgrupper alvorligt. Så alvorligt, at de også har taget på sig at punktere en række vigtige myter i forbindelse med behandling af fordøjelsesproblemer. Blandt de vigtige og indimellem også kontroversielle myteaflivninger er blandt andre, at det ikke er korrekt, at flere fibre er løsningen overfor kronisk forstoppelse:

”Videnskabeligt er der ikke belæg for, at du kan behandle kronisk forstoppelse med yderligere fiberindtagelse.

Faktisk viser flere småundersøgelser, at hvis du har en sløv tarmbevægelse, så kan et øget fiberindtag forværre kronisk forstoppelse,” lyder advarslerne fra forfatterne, som også gør op med, hvad de kalder for myten om, at afføringsmidler er vanedannende:

”Nej!, tarmen bliver ikke slap af afføringsmiddel.

Der er ingen beviser, for at tarmen bliver slap af selv et livslangt forbrug af afføringsmidler.

Der er heller ikke beviser for, at virkningen aftager med tiden, og at du derfor skal tage mere og mere. Hvis du oplever, at du skal bruge mere afføringsmiddel over årene, er det fordi det, der har gjort dig forstoppet til at starte med (ofte blot det at du er blevet ældre) er blevet værre og ikke fordi, at du er blevet tilvænnet afføringsmidlet,” forklarer Gerd Johnsen og Lotte Fynne. De anbefaler dog afprøvning af en række nøje beskrevne livsstilsændringer, inden at man eventuelt tyer til de afførende præparater, som nogle skal indstille sig på eventuelt at have behov for resten af deres liv på linje med vitaminpillen.
"Fra Ende til Anden" gør det nemt at blive klogere på sig selv, uanset om man har forstoppelse, diarre, ufrivillig afføring, luft i maven eller irritabel tyktarm. Dens råd er operationelle, og forfatterne forsømmer ikke fortløbende at gøre opmærksom på, hvornår man bør opsøge professionel hjælp - uanset om det er for at opnå øget lindring eller eventuel udredning for anden og mere alvorlig sygdom.

Så har man afføringsforstyrrelser, eller vil man blot vide mere ihukommende, at når enden er god, er alting godt, så er bogen en letforståelig og kompetent vejviser i junglen af mere eller mindre gode eller komplicerede råd til, hvordan man kan komme på toilettet uden de store besværligheder.

Hilsen Peter