Hvad skal jeg gøre?

[Anni_D]

Hej alle på K 10

Nu behøver jeg godt nok hjælp og gode råd, inden jeg giver helt op.

Jeg har slidgigt i skulder, hænderne, ryggen og hofterne, desuden har jeg tennisalbuer på begge arme. Det resulterede i, at jeg efter en sygeperiode sidst i 80’erne, kom på revalidering og blev omskolet til kontorassistent, som man mente, var et job jeg kunne bestride med ovenstående skavanker.

Min læge troede ikke på det tidspunkt, at jeg ville kunne klare at arbejde på kontor, men jeg var så heldig, at i den stilling, jeg fik, skulle jeg næsten ikke arbejde fysisk, men bare bruge hovedet, så det gik fint med at passe mit arbejde, når bare jeg holdt det gående på mine smertestillende tabletter.

Desuden var det et selvstændigt arbejdsområde, hvor jeg kunne hvile, gå, stå eller sidde, alt efter hvordan mine smerter var, uden at nogen blandede sig, jeg skulle bare have ”hovedet” klar – så alt i alt et ønskejob for en nedslidt ”ældre” dame.

Efter 10 år blev min stilling nedlagt og jeg blev desværre fyret.

Efter en periode med intetsigende jobsøgningskurser (men det er en anden historie), sendte jobcentret mig i aktivering på et kontor, hvor jeg så nu skulle til at arbejde fysisk, herunder sidde ved computeren og skrive/taste det meste af dagen, hvilket ikke var nogen succes med mine skavanker.

Jeg havde endda ofret 500 kr. på en lægeerklæring, der fortalte, at jeg ikke måtte udføre ensidigt arbejde, samt at jeg skulle have skiftende arbejdsstillinger, men det var spild af penge, for jobcentret havde ikke orienteret arbejdspladsen, det fandt jeg ud af efterfølgende, at jeg selv skulle have gjort. Havde jeg vidst det, kunne jeg jo have sparet de 500 kr. og bare fortalt arbejdsgiveren om mine begrænsninger.

Fra jeg blev sygemeldt i 80’erne og frem til aktiveringen og selvfølgelig via mit nemme job, har jeg lært at begrænse mine smerter og leve med dem og tolerere dem, simpelthen ved hjælp af medicin og ved at lade være med at lave det, jeg vidste, ville udløse flere smerter.

Det jeg har brugt så mange år og kræfter på at bygge op, så jeg kunne have en bare nogenlunde dagligdag, blev bombet tilbage til start efter 1½ måneds arbejde i aktivering, så jeg igen måtte sygemeldes.

Da jeg har været sygemeldt ca. et halvt år, skal jeg i gang med afklaring, så man kunne finde ud af, om jeg i det hele taget har nogen arbejdsevne tilbage. Min slidgigt var jo heller ikke blevet bedre gennem årerne og smerterne større, og nu var det hele jo sådan set blevet ødelagt igen, ved at jeg havde været i aktivering.

Det starter med en helbredsattest hos egen læge, hvor han skriver, at der ikke er nogen helbredsmuligheder, og hvis jeg skulle have arbejde igen, ville han mene, jeg kun kunne klare et job, hvor jeg kun skulle bruge hovedet, som i det tidligere job, selv om den slags job ikke ligefrem hænger på træerne.

Det samme skrev lægen på arbejdsmedicinsk klinik. Desuden sagde han til mig, at det jo nok krævede omskoling og revalidering, hvilket efter hans synspunkt var irrelevant for mig med den alder, jeg havde - 56 år. Jeg vil nu også være ked af at skulle i gang med en uddannelse – igen – i den alder, jeg kan jo heller ikke holde til at sidde på skolebænken.

Nu havde ingen af de to læger præcist skrevet, at jeg ingen arbejdsevne havde tilbage, så kommunens lægekonsulent besluttede, at jeg skulle i afklaring, så de kunne finde ud af, om der var nogen arbejdsevne tilbage.

Jeg kom så i afklaring – 5 timer om dagen i 5 uger. Det var som at være i H...... smertemæssigt. Efter 14 dage blev jeg så sat ned til 3 timer, da jeg ikke kunne klare 5.

I de 5 uger havde jeg ikke noget liv efter arbejde. Jeg kom hjem, lagde mig på sofaen, og der lå jeg til næste morgen, hvor jeg skulle af sted igen. Varm mad var lig nul, jeg spiste faktisk kun rugbrød den periode, hvis jeg orkede at lave noget. Rengøring var lig nul også, og socialt liv var der ikke noget af, jeg orkede ikke engang at have mine børn og børnebørn på besøg.

I hele perioden tog jeg dobbelt så meget smertestillende, som jeg måtte, selv om det ikke hjalp ret meget mere, og resulterede også i, at jeg gik rundt med kvalme hele tiden. På et tidspunkt sendte de mig akut til læge, da jeg ikke havde sovet et døgn på grund af smerter. Lægen ”skældte” mig ud over, at jeg havde lavet de bevægelser, jeg godt vidste, jeg ikke måtte, fordi de fremkaldte store smerter, men som jeg sagde: ”Det er jo ikke nemt, når jeg er i aktivering, og det er de bevægelser, jeg skal lave der”.

Efter de 5 uger skrev de i rapporten, at de ikke mente, der var mere arbejdsevne tilbage, og at jeg kun ville kunne klare 5 timers arbejde om ugen.

Så skulle man jo tro, at lægekonsulenten var tilfreds, nu havde han jo fået en afklaring, men nej, nu skulle jeg have en ny helbredsattest fra lægen, for det så jo ud til, at jeg havde fået det værre! Det tror da pokker. Jeg havde lavet noget i 5 uger, jeg ikke kunne klare, det vidste både han og jeg på forhånd.

Så får jeg en ny helbredsattest hos lægen, hvor lægen skriver, at han ikke mener, jeg kommer til at arbejde mere og set ud fra afklaringen.

Er det så nok for lægekonsulenten – nej.

Nu har jeg fået forlænget mine sygedagpenge på § 27, stk. 1. nr. 2. Det vil sige virksomhedspraktik eller andre afklarende foranstaltninger.

Så nu er jeg stået af og er ved at give op. Jeg kan simpelthen ikke overskue, hvis jeg nu også skal i virksomhedspraktik og gennem samme smerte h......, som jeg var i afklaring.

Hvad pokker skal jeg gøre?

Kan man bede om at få en anden lægekonsulent? Ham her har åbenbart set sig gal på mig.

Kan man selv bede om, at de sender en til specialister, for det har jeg nemlig ikke været? Jeg har kun fået røntgenfotograferet min ryg. Røntgenfotografi af hofter er 10 år gammel. Hænder og skulder er aldrig blevet undersøgt ved specialister.

Da jeg var ved lægen, ar mit blodtryk også for højt, men det tror da pokker, det er vel stress over alt det her. Desuden er mit blodsukker for højst, så hvis de konstaterer sukkersyge også, så kan man da få endnu en sygdom at slås med.

Med venlig hilsen
Anni