æv, hvorfor er jeg sådan en fiasko

[nensypigen]

Nu har jeg så fået svar fra min sagsbehandler.

skal op og snakke med vedkommende her på torsdag, hun ville ringe til skolelederen og høre hvad hun siger også.. jeg mener dog ikke det en god ide da hun jo bare vil sige jeg klare det fint da hun jo taber penge hvis jeg stopper.

jeg sidder så nu og aner ikke hvad jeg skal sige.... for aner ikke hvad jeg alternativt skal gå efter... zoneterapien er ikke mig og min arbejdsevne ligger pt på de 5 timer om ugen så flexjob er vel udelukket og pension er jo også svært. er kun 26... et eller andet sted ønsker jeg jo også et liv det bare den dumme social angst der ødelægger det for mig..

bange for jeg blot blir mere ensom på førtidspension.... men hvad er der af alternativer...og så der jo den der med jeg vil føle mig da jeg er så ung som en total taber og fiasko. Det også svært da ingen kan se mine sygdomme på mig. tværtimod...

føler jeg skal vide hvad jeg vil, men aner det ikke... ahhh føler mig så fortabt fordi jeg intet heller kan klare der jo begrænser mine mulighedder betydeligt...

æv. føler mit liv er ødelagt selvom det lige er begyndt...

[FrkNorden]

Åh hvor blir jeg trist af at læse dit indlæg...

Du er INGEN fiasko. Du er lige så meget værd som alle andre mennesker, du har bare andre grænser...

Jeg er selv 34, har været sygemeldt i 4 år Mit er psykisk og der er ikke mange der kan gennemskue min efterhånden MEGET indøvede facade. Jeg aner ikke hvad der kommer til at ske (har en idé, men det er jo ikke det samme...). På de rigtig dårlige dage føler jeg også som dig - at mit liv er ødelagt inden det rigtig er begyndt. Men ved du hvad? Vi LEVER jo livet. Det ER begyndt. Igen - det er bare på andre præmisser end mange andre mennesker... Og et eller andet sted vil jeg hellere smide facaden og få lov at være den jeg er på godt og ondt, frem for at kæmpe for noget jeg ikke magter, BARE fordi andre forventer det af mig...

Så giv ikke op - stå på hvad der er det rigtige for dig. Hold fast i det din mavefornemmelse siger dig. Det er trods alt DIG og ikke dem der skal gå i dine sko....

Stort kram og kærlige spark i røveren til dig

[nensypigen]

så er der blevet afgjort at jeg ikke skal gå der mere på studiet....føler på en måde en lettelse men også et selvhad til jeg ikke ku klare det..

nu min sagbehandler på ferie og når hun kommer hjem skal det afgøres hvad der så skal ske...

grunden til min psykolog forslår studiet er for meget er bla. at jeg begyndte og få lyst til selvskade da jeg ikke kan rumme de negative tanker i mit hoved.

håber på en måde at jeg snart er afprøvet nok til at gå mod en midlertidig pension 2 år eller lign. ved jeg kun får det værre i yderligere afprøvninger men intet er jo let i det her sytem de kører en så langt ud de kan. især når man er ung.

har prøvet
stolpegård 12 uger indlæggelse
afklaringskursus på kommunen hartmann
praktik på plejehjem(holdt en dag)
nu zoneterapi studie

og før det offentlige:
gruppeterapi på bispebjerg
årevis af psykiatere
alle slags piller
udredning med mine fysiske smerter (ikke flere beh. mulighedder der)
kontor udd. hold 1 uge på handelsskolen
med mere..

alt dette prøvede jeg på su plus jeg har gået hjemme nogle år sygemeldt på su.

min psykolog vil yderemere lave en udtalelse der taler for jeg får ro. men efter alt man læser herinde er man jo bange for der går flere år(er gået 4 indtil nu) indtil man får nok og skær armene op. og gør andre dumme ting..

min mor siger hele tiden en masse godt må vente på mig med alt det skidt mit liv har indholdt så det venter jeg stadig på :-) hvis dog blot hun havde ret.

[Fluddi82]

Hej nensypige. Jeg ville bare skrive at jeg forstår godt dine følelser og jeg ved hvordan du har det, - helt ærligt!! Men du skylder dem ingenting. Hvis de synes du skal fortsætte så må du melde dig syg og så afsted til lægen som helt sikkert støtter dig. Jeg tror derimod ikke du skal være bange for alternativet, for hvis du ikke længere skal afsted så kan det være du får lidt af den tid og ro du har brug for efter at have været presset så længe og så ser det lidt lysere ud. Det er min erfaring..... Mange tanker fra mig af )

[c.l.e.o.]

Oprindeligt indsendt af Fluddi82

Hej nensypige. Jeg ville bare skrive at jeg forstår godt dine følelser og jeg ved hvordan du har det, - helt ærligt!! Men du skylder dem ingenting. Hvis de synes du skal fortsætte så må du melde dig syg og så afsted til lægen som helt sikkert støtter dig. Jeg tror derimod ikke du skal være bange for alternativet, for hvis du ikke længere skal afsted så kan det være du får lidt af den tid og ro du har brug for efter at have været presset så længe og så ser det lidt lysere ud. Det er min erfaring..... Mange tanker fra mig af )

Du skal bestemt ikke hade dig selv,det er der slet ingen grund til ,det er godt du kan få lidt ro nu,så det afprøvet og du er trosalt komme ud af det på en god måde.
Så mens hun er på ferie kan du jo også selv holde lidt,se om du kan gøre noget der får dig i godt humør,ud i sommer vejret måske det kunne være godt,bare slappe af og gøre hvad du lige har lyst og mulighed for

[Carmen]

Helt enig med Cleo!

Gør noget godt for dig selv :-)

[Spin]

Nåh, jeg skrev det her inden jeg fik læst tråden til ende. Jeg lader det stå, måske kan en anden bruge det, men dejligt for dig at der er taget en beslutning, så er der een mindre ting at spekulere og stresse over :-) Godt for dig!

Oprindeligt indsendt af nensypigen

I onsdags da jeg kom derud ville de andre tydeligvis helst ikke være den jeg skulle behandle, da jeg er dårligst pga. manglende øvelse, og diskuterede nærmest hvem der skulle "ta" mig...

læren spurgte i rummet hvor de andre var om jeg ikke havde nogle venner jeg kan øve mig noget mere på.... hvorefter jeg pinagtigt måtte svare NEJ har ingen venner, foran alle de andre...

Nej hvor er det bare en ydmygende situation for dig, hold op hvor er det synd for dig at du skulle opleve det, det kan jeg godt forstå at du bliver meget ked af. Jeg kender alt for godt til den slags nederlag, jeg ved godt at man ikke selv tror på det, men det er virkelig ikke dig der er noget galt med i den situation!.

Jeg ved ikke helt hvad jeg skal sige, men det lyder til at der er mange ting der samlet set gør at du ikke længere synes at det er muligt at gennemføre. Når man er fortvivlet, så kan det hele meget let flyde sammen.

Hvis du et øjeblik glemmer den frygtelig undervisningssituation, er det så noget du kan se dig selv arbejde som bagefter? Kunne forestille mig at man nok skal arbejde rimelig meget alene og nok selv kan tilrettelægge hvornår man arbejder, og måske er det noget du trives med?

Er det med at være i fysisk kontakt med andres fødder sådan helt utænkeligt fremadrettet, eller spiller det også ind at du skal sidde og røre ved fødderne på folk som egentlig helst ønskede at det ikke var dig der skulle behandle dem? (Som er det du selv beskriver). Jeg har ingen drøm om at røre ved andre menneskers fødder, er dog heller ikke sart, men hvis jeg ligefrem skulle gøre det ved folk som jeg vidste havde forsøgt at "undgå" mig og som gjorde mig ked af det, ja så ville jeg synes at det var direkte kvalmende og særdeles ydmygende og jeg ved med mig selv at jeg ville stoppe med det samme.

Så det jeg tænker er, om der er nogen som helst mulighed for at læreren har bare lidt empati og pædagogisk sans? Hvis der er, kunne du så ikke tage en lille samtale med læreren inden timen begynder, og spørge om der evt. er mulighed for at læreren kunne dele grupperne op, og evt. kunne du nævne for læreren hvem du ville foretrække at komme i gruppe med, og også hvem du bestemt ikke ville trives at komme i gruppe med. Det har jeg selv haft god erfaring med med nogle få flinke og forstående lærere, jeg har også haft andre hvor det absolut var en katastrofe at jeg spurgte! Men hvis det er sådan, så lyder det til at det alligevel ender med at du stopper, så det skader vel ikke?

Ellers så håber jeg at du finder noget du kan være glad ved.

[calamityjane]

Hvorfor skulle du være en fiasko?
er jeg en fiasko hvis ikke jeg kan lave en 15 retters menu a la NOMA? NEJ og det er du heller ikke,
Nu er det mange år siden jeg fik min førtidspension (93) men før det var det således at jeg kunne komme i praktik for at se hvad jeg "ville" der må være nogen herinde der ved om det stadig findes? eller spørg om det er muligt, vi er ALLE gode til et eller andet, vi skal bare finde det og det kan dælme være svært en gang imellem og man er lige ved at opgive, men det skal man ikke.
held og lykke