Løkke vil lynafvikle efterlønnen

[Mario]

Kære Katharina.

Du har ret med hensyn til betalingsbalancen, jeg tog fejl i min iver, beklager

Og du har ret i at det er et valg mellem 2 forskellige modeller, et socialistisk menneskesyn eller et liberalt. Og ja, jeg foretrækker det liberale.

Jeg må bare sige at dette er det sidste indlæg fra mig, jeg har kommet med nogle forslag og har også spurgt til hvordan I vil løse de økonomiske problemer, men det sker ikke, lige netop derfor kan og vil jeg ikke stemme i rød blok, man kan jo ikke få svar på financieringen af velfærdssamfundet, men kun høre om alle de forfærdeligheder VKO har ført os ud i, og tro endelig ikke at jeg også syntes de har lavet noget skidt ind imellem.

Desværre troede jeg at denne debatside på K10 var for alle, men jeg kan mærke at når man har en liberal tilgang til livet, som jeg har er man ikke så velkommen i den politiske tråd, hvilket kan ses på Tante Anes sidste indlæg.

Kedeligt man ikke kan føre en sober debat!!!!!!!!!!!!

[halse]

@Mario

Dansk økonomi er i fin form , også fremadrettet.
Vi har ikke underskud på betalingsbalancen , tværtimod er den rekord stor for øjeblikket , og ifølge prognoserne vil overskuddet vare ved i mange år frem.
Jeg tror du forveksler det med statens budgetunderskud eller den offentlige gæld.

Den offentlige gæld er beskeden , 41,6% af BNP i 2009.
Vi har budgetunderskud i årene fremover som vil øge gælden , javel. Men kun i kroner og øre. I forhold til BNP vil gælden være faldende , grundet den økonomiske vækst som stort set alle økonomer forudser.

F.eks. har vi haft stort budgetunderskud i 2010 , (det er næppe gået nogens opmærksomhed forbi).
Dette har øget gælden , men ikke i forhold til BNP , der forudser prognoserne tværtimod et fald til 35,3% .
For 2011 forudser man også et stort budget underskud , men i forhold til BNP forudser prognoserne endnu et fald , denne gang til 35,2%.

Dette skyldes at vores samfund bliver rigere , kagen vi alle skal dele bliver større så at sige.
Når samfundet bliver rigere , er der også et større grundlag for staten at inddrage skatter ud fra.

Når man skal se på et lands gæld , skal det derfor først og fremmest ses i forhold til BNP , at gælden stiger i kroner og øre er knapt så væsentligt.
Danmark kan enda grundet vores nuværende lave gældniveau sagtens tåle den stiger i forhold til BNP.

Ifølge økonomer får gælden først negativ betydning for væksten når den overstiger 80-90%.
Det er Danmark slet ikke i nærheden af.


Denne omstændighed forbigår de regeringsvenlige økonomer behændigt.
Regering og erhvervsliv har en interesse i at tegne et dystert billede forud for deres planlagte stramninger.
Men tro dem ikke , vores økonomiske situation ser strålende ud , også fremadrettet.

Hvorfor mon Vestas fyrere 2000 arbejdere og sendte deres arbejde til udlandet:
Af ren og skær konkurrence hensyn, skat og lønninger gjorde prisen på råvarer for høj.

Ja det siger de , men det passer ikke. I samme tidsrum har Siemens windpower ( der også ligger i danmark ) ansat adskillige hundrede nye medarbejdere.
Siemens windpower er snart større end vestas i Danmark.


Det er en helt anden forklaring der ligger til grund.

Vestas lider under dårlig ledelse.

De udvidede kapaciteten massivt op til og under krisen , da de troede den ville blive kortvarig. De ignorerede alle advarsler.
Dette rammer dem som en boomerang nu. Det er dyrt at have uudnyttet kapacitet i længere tid.

Derudover er de udviklingsmæssigt efter Siemens inden for havvindmøller , et område der er i meget stor vækst.
Siemens tilbyder også kunderne finansieringsmuligheder , dette er vigtigt nu hvor bankerne er tilbageholdende. Vindmølleparker er ekstremt dyre at finansiere , det er ikke småpenge vi taler om.
Vestas tilbyder ikke denne mulighed.


Danmark skal ikke konkurrere på lønniveau , men på effektivitet og innovation som vi traditionelt altid har gjort.

Mario:

Og hvorfor skal alle de mennesker, som af den ene eller den anden grund ikke er medlem af en fagforening, syge, førtidspensionister osv. være med til ud af deres lille indkomst at betale for at raske mennesker kan holde fri.

Så går jeg ud fra du også er i mod folkepensionen , her må man også godt være rask.
Jeg har aldrig brudt mig om synspunktet "at man skal arbejde til man segner" hvis man er lavtlønnet.

Jeg har ikke noget problem med at lavtlønnede når at få nogle få gode år inden de stiller træskoene.
Denne mulighed har de højtlønnede , for hvem det ikke er unormalt de trækker sig tilbage omkring de 60 år. Ovenikøbet med udsigt til 21,5 års fed pension. (Højtlønnede mænd bliver i gennemsni 81,5 år).
En lavtlønnet bliver kun 71,5 år ( for mænd i gennemsnit ).
En folkepensionsalder på 67 ( regeringens forslag er 68,5 år) Vil give 4,5 år på en meget lav ydelse.

For at sumere op:
En højtlønnet mand får 21,5 års fed pension.
En lavtlønnet mand får 4,5 års lav pension.
Og ifølge regeringens forslag skal det nu kortes yderligere ned til kun 3 år.

Læs det lige en gang til. Kan du slet ikke se noget urimmeligt her?

Mener du i ramme alvor at 4,5 år er alt rigeligt til denne samfundsklasse?

Og mener du stadig du taler den lille mands sag?

Iøvrigt vil en afskaffelse af efterlønnen ikke skaffe 16-20 milliarder som regeringen påstår.
Regeringen har ikke medtaget i deres beregninger , de øgede udgifter til dagpenge og kontanthjælp som denne afskaffelse uværgeligt vil medføre.

Økonom Henrik Herløv Lund mener ligefrem det vil koste 8,5 milliarder at afskaffe efterlønnen.

http://borsen.dk/nyheder/politik/art...erloennen.html

[Katharina]

@halse: Enig i analyse!


Har vi råd til at afskaffe efterlønnen?

Dropper politikerne efterlønnen, kan det både skade trygheden og økonomien.

Der skal ikke gå meget galt, før det koster mere at afskaffe efterlønnen, end der spares, siger Jørgen Goul Andersen, professor i økonomi, politik og forvaltning, på Ålborg Universitet, den 20. januar 2011, i Information:

Hvis efterlønnen afskaffes, vokser statens underskud med et enormt engangsbeløb, fordi efterlønsbidrag skal betales tilbage. Desuden mister staten knap 6 mia. kr. i årlige indtægter fra efterlønsbidrag. Det er det sikre.
Man håber så, at flere ældre kommer i arbejde, så pengene tjenes hjem. Men det er trods alt fugle på taget.

Det første problem er efterlønnernes helbred. Det er indiskutabelt, at de er mindre raske, og at dødeligheden er højere. I øvrigt også mere, end man skulle vente ud fra uddannelse mv.

Der er dog ingen tvivl om, at det er muligt at få flere seniorer i arbejde. Ganske vist ligger Danmark tæt på toppen, når det gælder erhvervsdeltagelse for 60-64 årige. Men enkelte lande ligger højere - top-tre i Europa er Schweiz, Norge og Sverige. Disse lande har også markant højere levealder, men det er næppe forklaringen.

Til gengæld kan langtfra alle komme i arbejde. Regeringen er citeret for, at 85-90 pct. kan varetage et ordinært arbejde. Det holder ikke.

Arbejdsmarkedskommissionens skøn var mere ædrueligt, men det var ikke et område, kommissionen nåede at få analyseret. Derfor gættede man for højt. Skal vi bevare jordforbindelsen, bør vi basere os på tal fra virkeligheden.

Er der arbejde nok?
Som en overgrænse kan vi antage, at Danmark trods kort levealder kan nå samme niveau som den europæiske top-tre. Videre kan vi antage, at hele forskellen kan findes blandt efterlønnerne. Det giver som overgrænse, at knap 60 pct. af efterlønnerne kunne arbejde. Det giver et maksimumpotentiale på 70.000. Hvis altså der er arbejde til dem.

Danmarks store problem er, at det er der ikke foreløbig. Væksten er for lav.

Ydermere ventes ledigheden fremover at stige blandt kortuddannede.

Hidtil er der forsvundet flere ufaglærte arbejdere end ufaglærte job, fordi kortuddannede generationer gik på pension og højtuddannede kom ind.

Men nu går den mekanisme i stå, fordi det er veluddannede årgange, der skal på pension, mens vi har forsømt uddannelsen af de unge. Afskaffelse af efterlønnen ville forstærke dette problem.

Uoverskueligt
Endelig er der den politiske faktor. I realiteternes verden kan man ikke afskaffe efterlønnen, uden at der indføres en lempelig førtidspension for aldersgruppen 60+.

En analyse i Altinget 13. januar viste, at 85 pct. af befolkningen enten vil bevare efterlønnen eller indføre en ny ordning for aldersgruppen 60+.

Forståeligt nok. Ellers ville de sociale konsekvenser blive uoverskuelige.
Tilmed er dagpengeperioden halveret, så folk efter to års ledighed ryger på kontanthjælp.

Men de europæiske erfaringer tyder på, at en lempelig førtidspension let kan sluge lige så mange som efterlønnen - nu bare uden bidrag.

Udgangspunktet er 6 mia. kr. årligt i tabte indtægter og en væsentligt større statsgæld. Der skal ganske mange efterlønnere i beskæftigelse, før dét underskud er tjent hjem.

På sigt er det en vældig god idé at få flere ældre i arbejde. Velfærdsforliget fra 2006 er i forvejen en af de mest vidtgående reformer i Europa, og i øvrigt udfaser efterlønnen delvist sig selv.

Der kan dog gøres meget, meget mere for at fastholde ældre, ikke mindst i aldersgruppen 65+, som nogle lande har gjort.

Men afskaffelse af efterlønnen er ikke nødvendigvis det rigtige. Og timingen kunne dårligt være værre."

Læs mere her: http://www.information.dk/257062

[Katharina]

- Det danske arbejdsmarked er bygget op over den såkaldte flexicurity-model, som er kendetegnet ved høj fleksibilitet, herunder få begrænsninger i arbejdsgiverens ret til at afskedige. Til gengæld har de ansatte et forholdsvis godt sikkerhedsnet i form af understøttelse.

Efterlønnen er en forlængelse af dette sikkerhedsnet.

Det har vist sig, at denne flexicurity-model er økonomisk meget effektiv; de fleste lande i Europa misunder os det, og EU er på vej til at indføre en række af principperne. Den danske model er blevet en eksportvare.

Fjerner man efterlønnen, kommer der problemer på andre områder, fortæller Per H. Jensen professor på Aalborg Universitet, til Nordjyske.dk, den 7. januar 2011:

"I Sverige er der masser af ældre i arbejde, men til gengæld er arbejdsløsheden blandt de unge på 22 procent. Her står man i nøjagtigt samme situation, som Danmark gjorde, da vi i sin tid indførte efterlønnen, påpeger han…

De for tiden toneangivende økonomer, de såkaldte ligevægtsøkonomer, benytter sig af en ren teoretisk model, Dream-modellen, til at beskrive virkeligheden…

Men det er altså de økonomer, der sidder i både Velfærdskommissionen og Arbejdsmarkedskommissionen…

- Og læg mærke til, der er et idémæssigt slægtskab mellem dem og Liberal Alliance. Begge parter ønsker at fjerne eller beskære centrale velfærdsområder.

Begge argumenterer for, at det er nødvendigt at beskære, hvis velfærdssamfundet skal bevares.

Men hvad er det for et velfærdssamfund, der bliver tilbage, når centrale velfærdsområder bliver beskåret, spørger han…

Et centralt argument for at afskaffe efterlønnen er, at der bliver behov for sikre et tilstrækkeligt antal mennesker på arbejdsmarkedet i fremtiden, når store årgange bliver gamle, mens de nye, små årgange kommer til.

- Men arbejdet skal jo være der. At fjerne efterlønnen skaber jo ikke i sig selv flere arbejdspladser.

Den kendsgerning kan selv Dream-modellen ikke ændre på…

Per H. Jensens eget akademiske fundament er sociologien og politiologien, men han har også studeret økonomi, og er knyttet til Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning, CCWS - Centre for Comparative Welfare Studies - på Aalborg Universitet."

http://www.nordjyske.dk/artikel/10/5...or%20samfundet