Arb. prøv. og medicin.

[Vovse]

Oprindeligt indsendt af Karo

Vovse, det som Dolol og Mandolgin har tilfælles er virkningsstof: Tramadol, men hvis du læser om hjælpestoffer så finder du ud af, at Dolol indholder nogle som Mandolgin ikke har.

Helt korrekt, men jeg har svært ved at forestille mig, at hjælpestofferne skulle have indflydelse på den smertestillende effekt.

Dolol's hjælpestof hedder natriumacetat, og ud fra det jeg kan læse mig til skulle det være ganske udskadeligt.

Mandolgin's hjælpestof hedder E171 (et farvestof) og er fremstillet ud fra titanholdige mineraler.

[Karo]

Oprindeligt indsendt af Vovse

Dolol's hjælpestof hedder natriumacetat, og ud fra det jeg kan læse mig til skulle det være ganske udskadeligt.

Jeg tror alligeved, at det er meget individuelt hvordan man reagerer på en kemisk reaktion i ens krop efter man har indtaget medicin. Vores krops temperatur, vægt, andre sygdome og anden medicin osv. spiller en rolle i hvordan vi reagerer på medicinen.
Lidt ligesom som på en parfume.

http://www.youtube.com/watch?v=RKa6ld292oohttp://

[simba]

Hej Pingu.

Det er helt galt, at du er kommet så højt op i dosis. Det er ikke meningen med en arbejdsprøvning, at man bare skal dopes af medicin for at kunne klare det.

Jeg fik også sat min medicin lidt op, da jeg var i arbejdsprøvning (har fibromyalgi og discusdegenerationi lænden), men havde heldigvis en sagsbehandler, der sagde at jeg ikke skulle gå længere op, for hvis jeg ikke kunne klare arbejdsprøvningen på den daværende dosis, så var det bare ikke fleksjob jeg skulle have.
Jeg kunne i arbejdsprøvningen klare ca. 10 timer om ugen incl. mange pauser.

Det er heller ikke meningen, at du skal knokle en vis del ud af bukserne på arbejdet, for derefter at være total smadret bagefter.
Du har også en hverdag derhjemme, der skal fungere og det gør den jo tydeligvis ikke nu.

Du må lære, at sige fra og kræve nogle flere pauser. Hvis du bare knokler på og ikke siger noget, så synes de involverede parter jo bare, at det går fint og du ender måske med at få flere timer lagt til.

Held og lykke med det hele
Simba.

[Pingu]

Det er heller ikke meningen, at du skal knokle en vis del ud af bukserne på arbejdet, for derefter at være total smadret bagefter.
Du har også en hverdag derhjemme, der skal fungere og det gør den jo tydeligvis ikke nu.

Du må lære, at sige fra og kræve nogle flere pauser. Hvis du bare knokler på og ikke siger noget, så synes de involverede parter jo bare, at det går fint og du ender måske med at få flere timer lagt til.

Du har ret. Pauser har bare ikke rigtig nogen virkning. Når jeg først har ondt er der ikke rigtig noget at gøre de næste mange timer eller resten af dagen, og nogle gange i flere dage.

Men hvor meget skal jeg arbejde, og hvor meget privatliv har jeg ret til? Det er det, der er svært for mig at finde úd af. Jeg er endda bange for at gå hjem med smerter, hvile mig og så blive set på indkøb senere på dagen. Eller endda at go i biografen om aftenen eller noget andet socialt.

[Vovse]

Oprindeligt indsendt af Pingu

Du har ret. Pauser har bare ikke rigtig nogen virkning. Når jeg først har ondt er der ikke rigtig noget at gøre de næste mange timer eller resten af dagen, og nogle gange i flere dage.

Den kender jeg godt.

Men hvor meget skal jeg arbejde, og hvor meget privatliv har jeg ret til? Det er det, der er svært for mig at finde úd af. Jeg er endda bange for at gå hjem med smerter, hvile mig og så blive set på indkøb senere på dagen. Eller endda at go i biografen om aftenen eller noget andet socialt.

Normalt ville det være noget med, at prøve forskellige modeller m.h.t. mødetider og timetal.
Jeg husker ikke lige dine timer nu, men i stedet for at møde 5 dage om ugen og arbejde i 3 timer pr.dag, så ku' man f.eks. prøve hvordan det vil fungere hvis du har fri om onsdagen og så arbejder 3-4 timer de andre dage.

M.h.t. at handle ind, hvis man er alene er man jo nødt til at handle ind.
I min sidste arb.prøvning handlede jeg ofte ind på vej hjem, og jeg skrev simpelthen en bemærkning i dagbogen, at det var meget ubehageligt at handle ind med store smerter, men at alternativet var at skulle handle senere, og at jeg så ikke ville være i stand til, at alve aftensmad til mine børn.

Det vigtigste er, at det hele fremgår af din dagbog, så du kan dokumentere det.
Du kan f.eks. skrive:

"Kl. 12 kommet hjem fra arb.prøvning, ligger ned en time (smertetal 8)
Kl. 13 Oprydning, hænge vasketøj op. (smertetal 8)
Kl. 14 Ligge ned igen (smertetal 8)
Kl. 14.30 Op igen, det hjælper ikke at ligge ned (smertetal 8)
Kl. 15 Ud at handle (mangler både brød og pålæg) (smertetal 7-8)
Kl. 16 Sætte varer på plads, ligge ned (smertetal 8)
Kl. 18 aftensmad, det blev til rugbrød igen i dag, magter ikke at lave varm mad (smertetal 8)
"

Nederst på dagen kan du evt. skrive en kommentar hvis noget har været anderledes end det plejer.

[Vovse]

Oprindeligt indsendt af Karo

Jeg tror alligeved, at det er meget individuelt hvordan man reagerer på en kemisk reaktion i ens krop efter man har indtaget medicin. Vores krops temperatur, vægt, andre sygdome og anden medicin osv. spiller en rolle i hvordan vi reagerer på medicinen.
Lidt ligesom som på en parfume.

Der kan godt være hjælpestoffer man ikke kan tåle, f.eks. p.g.a. allergi, men, mig bekendt, ændrer hjælpestofferne ikke på effekten af det virksomme stof i medicinen.

[Pingu]

Tak for eksemplerne Vovse. Jeg vil skrive lidt mere detaljeret end jeg gør nu.

Skrev du lige så detaljeret om selve arbejdet. Jeg har skrevet en generel beskrivelse af de forskellige arbejdsopgaver jeg har. Det er nogenlunde de samme hver dag. Jeg er på et kontor og kan selv bestemme hvornår jeg sidder, står eller går lidt (efter andre arbejdsopgaver)

Jeg skulle være der 15 timer, men det kan jeg ikke. Nogle dage er jeg der 2 timer, nogen dage bare 40 minutter og nogle dage må jeg tage hjem igen med det samme.

Jeg skal til møde med sb i næste uge, og er vældig nervøs for det. Men jeg gør alt hvad jeg kan.

[simba]

Hej igen.

Jeg siger heller ikke, at det hjælper, at holde pauser, men så kan de se, at du har brug for mange pauser og ikke kan holde til det du laver nu/de timer du har.

Selvfølgelig skal du ikke have dårlig samvittighed over, at gå ud og handle i frygt for at du "bliver set", du har et liv ved siden af og du skal jo have mad på bordet.

Jeg forstår godt din dårlige samvittighed, men i den situation bliver du nødt til gøre det, så må folk jo tænke hvad de vil.

Hvis der skulle være nogen der ser dig og derefter siger noget om det, kan du jo spørge om de kunne tænke sig at handle for dig, så du kunne få mad på bordet, så ha du forhåbentlig fået lukket munden på dem.

Simba.

[Vovse]

Oprindeligt indsendt af Pingu

Skrev du lige så detaljeret om selve arbejdet.

Prøv at se Trold's eksempel på en dagbog her: http://www.k10.dk/showthread.php?t=9...ghlight=dagbog

Den brugte jeg selv som inspiration.

Jeg mener, at det bør fremgå af dagbogen, om du f.eks. har rejst dig op og gået lidt, om du har udført dit arbejde stående eller siddende, sådan at din sb ikke bagefter kan sige, at der er ting du ikke har prøvet i forsøget på at komme op på flere timer.

For mit eget vedkommende har jeg det ikke godt med at stå op ret længe af gangen (f.eks. i en kø), så jeg havde jo ikke ligefrem en forventning om, at jeg ville have det godt med, at stå op og arbejde ved pc (hæve-sænke bord), men alligevel gjorde jeg forsøget én dag, og det resulterede i et par sygedage, men så kunne de ikke sige, at jeg ikke havde prøvet.

Du skal huske på, at din dagbog er din dokumentation for hvordan tingene hænger sammen, men også for hvad du har lavet.

Hvis der f.eks. sker noget uventet en dag (for mit vedkommende kunne det f.eks. være, at en af ungerne faldt og kom til skade, så jeg var nødt til at tage på skadestuen), noget du er nødt til at gøre selvom du ved, at det vil resultere i voldsomme smerter, så skal det fremgå af din dagbog.

Da jeg skrev dagbog gjorde jeg det på pc, og for det meste havde jeg 2 dage på en side, nogle gange kun en enkelt dag på en side.


Det ser ud som om, at du er god til at sige fra, og gå hjem når din grænse er nået, det er super flot.

[PiaL]

Min problematik er, at hvis jeg overbelaster bliver smerterne værre - uanset hvad og hvor meget smertestillende jeg har taget. Har du samme problematik? Hvis ja, så gælder det om at finde et niveau, hvor du kan fungere med et så lavt medicinforbrug som muligt, og hvor du naturligt skruer ned for aktiviteterne og får hvilet. Ellers har det jo ingen ende...

Da jeg var i arbejdsprøvning sagde min læge god for max dosis paracetamol - og ikke en døjt mere! Hvis jeg ikke kunne klare mig med det, skulle jeg ringe til ham og så ville han sygemelde mig. Efter 8 timer fordelt på fredag, mandag, tirsdag, onsdag gik det helt galt. SB fik min dagbog, sendte mig til læge og forbød mig at være på arbejdspladsen... Jeg har ikke været afsted siden.

Bruger du VAS skalaen til at angive dine smerter? Det er altså en god ide. Du sætter tal på din smerte fra 1-10, hvor 10 er højest. Man siger, at 7 er "tude-grænsen" og "invaliderende niveau". Prøv evt. at vende det med din læge, så du får en introduktion til det, og kan bruge det i din dagbog.

Og som en anden klog person herinde har sagt om arbejdsprøvning: "Du skal ikke vise, hvor meget smerte du kan klare, du skal vise hvor meget arbejde, du kan klare." Den har jeg tænkt en del over!

kram: