Stationær

[gisne]

Ja, men du kan jo heller ikke holde til det mere, når du er nød til at tage stærk medicin. Så din grænse er jo nået inden du tager ekstra medicin

[Kiffer]

Jeg føler at jeg er nød til at fylde for meget morfin i min krop for at have en tålelig hverdag .

Jeg har fået tanken om det er en udholdenhedsprøve eller en arbejdsprøvning .

Jeg har ondt 24/7 . nogen dage mere ondt end andre så hvormeget ønsker du jeg presse mig selv . Til det mener jeg fra dagligt ondt til dagligt ulideligt eller hvordan ?

Jeg er blevet klar over og har accepteret at den hverdag her er noget jeg skal leve med resten af mit liv derfor er det også vigtig for mig at fylde så lidt smertestillende i min krop som smerterne tillader mig , og derfor er jeg nødsaget til at træde et par skridt tilbage tidsmæssigt på skolen og lytte mere til signalere fra min krop istedet for lysten til at arbejde i min hjerne .


- kan jeg skrive sådan i svar til nedenstående brev eller kan jeg skrive det på en bedre og mere forståelig måde ?



Jeg kan (og vil ikke) tage beslutningen i forhold til, om du skal blive hjemme eller ej.
Du skal deltage motiveret i afklaringen, men bliver det for meget med smerterne, og dermed også medicinen, så handler du derefter.
Du kan eventuelt spørge dig selv: "Hvad ville jeg gøre, hvis jeg var ansat på skolen"


Aftalen var, at startniveauet skulle være det samme som hos xxxx da det skulle være et UDVIKLINGSFORLØB. Såfremt at det har negative konsekvenser for dine smerter og dit medicinforbrug, så tænker jeg, at det vil være en god idé at nedsætte timerne. Aftalt eventuelt med Xxxx, at I laver en ny model/timer pr. dag, hvor du får færre timer på skolen. Jeg følger

Det vil ikke have stor betydning, om du ændrer meget i dine opgaver på stedet. Hvis det kan vurderes, at din arbejdsevnen vil kunne øges betydeligt ved at ændre nogle opgaver, så skal det afprøves. Min umiddelbare vurdering er, at ændringer i dine opgaver på skolen ikke vil have en stor betydning på din fremtidige arbejdsevne.

Oprindeligt indsendt af gisne

Ja, men du kan jo heller ikke holde til det mere, når du er nød til at tage stærk medicin. Så din grænse er jo nået inden du tager ekstra medicin

Jeg har ondt hele tiden nogen dage mere end andre så som jeg også har efterspurgt konsulenter og sagsbehandleren om 1000 gange . Hvor er grænsen hvor langt skal jeg presse mig selv ?

Jeg tager mit depot morfin 2 gange dagligt .hvis jeg bare kunne nøjes med det men jeg er nødsaget til at spise hurtigvirkende når smerterne spidser til.
Lige nu om jeg ligger her føler jeg eks trang til at rive ryggen midt over selvom jeg har spist endnu engang smertestillende ... Århhh lad det bare snart ophøre . Jeg så træt af det !!

Undskyld udbruddet !


De ved godt på jobcenteret at jeg rigtig gerne vil arbejde og er yderst pligtopfyldende med de ting jeg foretager mig og det er et nederlag for mig ikke at kunne magte en opgave jeg bliver stillet . Derfor gør jeg alt der står i min magt for at løse opgaven men de vil ikke og har aldrig ville svare mig konkret på hvor langt de ønsker at jeg presser mig selv .

[gisne]

Det er fordi de ikke ønsker at kunne drages til ansvar, hvis der sker noget med dig. De vil ikke risikere at der ligger et papir, hvor de har skrevet at deresser dig til at øge din medicinering.

Samt at det er sit eget ansvar at sige fra, når kroppen ikke kan mere.

Men selv om det gør ondt konstant, lyder det også som om det er "normalt" ondt, hvor du fungerer og kan nogle ting

Og så er der "ondt" ondt, hvor du er nød til at tage ekstra medicin, for at kunne holde ud at være til.

Du er nød at at gøre op med dig selv, for det kan jobcenteret ikke, om du kan/vil arbejde så meget at du får "ondt" ondt - er nød til at tage ekstra medicin, m.v, det kan jo så være for resten af livet

Eller om det er en mulighed at arbejde det du kan på "normalt" ondt, stoppe inden det bliver for meget, ikke at skulle tage så meget ekstra medicin og måske på den måde holde til at arbejde i årene frem.

Jobcenteret roser dig ikke for at overskride dine grænser og evt. Forværre din egen livskvalitet, men vil forvente at når du kan i x antal uger i arbejdsprøvning, så er det du kan fremover - du er nød til at indtænke ikke bare de næste uger, men de næste år.

Hvordan skal de være, hvad er realistisk, lægge hensynet til arbejdsgiver væk og passe på dig selv.

Det er nok den eneste måde, hvor du ender med et resulat som er godt for dig, som er realistisk og som du kan holde til.

Måske det er bedre at arbejde 5 timer end 9, hvis det øger din livskvalitet og nedsætter din ekstra medicin.

[Kiffer]

Tusinde tusinde takker det hurtige svar gisne, og tusind,tusind tak for at du gav dig tid til at besvare mit indlæg. Det betyder så meget for mig . Jeg kan nemt se hvad sumerer med det du skriver .

Mit problem er bare atjegså gerne vil . Jeg vil sååååå gerne være en del af arbejdsmarkedet . Men det gør at jeg er nød til at ofre mig selv til ekstra smerter og dermed mere smertestillende .

Når jeg har hjemmedage sammen med min familie skal jeg ikke præstere og de kan se på mig allerede inden jeg selvmærker smerterne bliver forværret .
Det kan de jo ikke på enarbejdsplads . Herhjemme tager vi tingene i mit tempo og alle forstår , det gør de ikke på en arbejdsplads.


Jeg vil IKKE have en pension , det ville være et forfærdeligt nederlag for mig ikke at kunne præstere .

Jeg er nødsaget til et flekjob fordi jeg ikke kan holde så mange timer

Og allerhelst vil jeg bare have en hverdag som før arbejde og tjene mine egne penge. Det er nok også derfor jeg presser og presser mig selv

[gisne]

Men er et fleksjob på færre timer så ikke bedre end at have det som du har nu?

[Kiffer]

Jo det er det bestemt for det her holder jeg ikke til . Har lyst til at skrige så højt de kan,høre mig til månen.

Som du kan se ovenover har jobkonsulenten skrevet at det er et udviklingsforløb . Men jeg kan jo ikke udvikle mig men er nødsaget til at tage skridt baglæns . Så neg skuffer ham og det bliver der vel,bare problemer ud af ?

De dage hvor jeg er nød til at tage ekstra medicin fra morgenen ville i da tage en hjemmedag eller slæbe jer igennem dagen med mere medicin for så at kunne hvile når i kom fra praktikken ?
Synes jeg har læst et sted herinde at man bør møde op hver dag .

[gisne]

Det er lige gyldig om det skuffer jobkonsulenten.

Jeg ville møde op hver dag og så tage hjem inden jeg blev nød til at tage den ekstra morfin.

På den måde ville jeg både nedsætte medicinforbruget og lære min grænse for hvad jeg kan at kende og selv lære at respektere denne grænse

[Kiffer]

Det vil jeg gøre så . Men hvad så med alle de dage hvor jeg er nød til at starte dagen ud med det ekstra smertestillende ? De dage er der mange af så vil det jo betyde at jeg nærmest aldrig kan arbejde

[gisne]

Så ville jeg ringe derud og sige at jeg ikke kan komme til tiden for det gør for ondt, men at jeg vil hvile og prøve om jeg kan komme senere.

Hvil/træn eller hvad der nu hjælper dig og hvis det letter så kør derud, gør det ikke så må det blive en hviledag hjemme.

Hvis du er heldig, kommer der færre af de dage, hvor du skal starte med ekstra medicin, hvis du handler ud fra hvad kroppen kan tåle istedet for at presse den.

Det er i hvertfald min egen oplevelse, at da jeg begyndte at respektere min grænser og stoppe i tide, så blev der også færre af de rigtig slemme dage og flere af de gode dage, med " kun normalt " ondt

[Vovse]

gisne har sådan set skrevet det meste.

Du skal blot huske, at det er jobcentrets, og jobkonsulentens, opgave, at presse dig op i tid, derimod er det din opgave, at passe på dig selv og tage de fornødne hensyn.

Du skal mærke efter i din krop og bruge din sunde fornuft.

Jeg gentager lige hvad min konsulent fra anden aktør engang sagde til mig:
"Du skal ikke vise hvor meget smerte du kan klare, du skal "kun vise hvor meget du kan arbejde".

Tænk lidt over dén.