Tag piskesmæld alvorligt

[L.S.]

Kære alle:
Jeg har flere gange været i selskab med whiplash ramte, og det første der slår mig er netop hukommelsessvigtet - altså jeres.

Vi kender alle til dét, at have glemt at man har fortalt en person noget - og så fortælle dét igen.
Et stykke henne i fortællingen, går det som regel op for én, at man har fortalt det før, eller man erindrer, at man har gjort det, når man bliver gjot opmærksom på det.

Det virker ikke til at være tilfældet hos WL-folket.
Der er ikke det mindste udsving i stemmevolumen, eller flakken med øjne, hvilket tyder på, at I er overbevist om, at det er helt ny information der leveres.

Jeg bemærker så, at I alle tilsyneladende er på stærk, smertestillende medicin.
Svigtende hukommelse er også en sædvanlig og kendt bi-effekt af dette.

Man da I jo er eksperter på jeres krop og sind, vil jeg meget gerne høre fra Hestens Mund, hvad der får jer til at mene, at hukommelsessvigtet er en direkte følge af sygdommen, fremfor bi-effekt af medicinen?

Håber jeg har skrevet forståeligt?

Jeres svar vil blive påskønnet og brugt i større sammenhæng på min uddannelse senere.

Gode tanker til jer alle.

[fibro]

Hej....

Jeg kan jo starte med at fortælle om mit piskesmæld...

Jeg kørte frontalt ind i stort vejtræ for 5 år siden, hvorefter bilen blev kastet baglæns tværs henover vejen og ud på en mark. Jeg havde kraftige smerter i nakken, som var det første jeg mærkede, mens jeg stadig var langt væk, jeg var stensikker på, at min nakke var brækket. Taget på bilen blev skåret fri og jeg blev løftet op med halskrave på, på et springboard.

Smerterne i hele kroppen var ekstrem, men nakken dog den værste, og de har aldrig forladt mig, dog blevet væsentligt bedre med årene. Har modtaget fysisoterapi i årevis, været ved reumatologer, blevet MR scannet...men intet kan de se, andet end ømhed og lidt nedsatte bevægelighed der du er tilbage ved de kliniske undersøgelser. Jeg vågner om natten og kan ikke få mit hoved løftet med rundt når jeg skal vende mig, jeg kan ikke sidde og tale med en person med drejet nakke, det gør hurtigt meget ondt og den stivner ligesom i den holdning og jeg får øjenflimmer. Jeg har hovedpine, alt fra let til slem, og sidder jeg ved computeren, får jeg sygt ondt nakken.

de kognitive gener er blevet værre og værre med årene.. og jeg har udviklet fibromyalgi i slem grad oveni...

Jeg har haft kæmpet for at beholde mit nemme 20 timers job som kontorhjælp/omstilling....men sidste år væltede den pinefulde hverdag. Der var det blevet FOR svært at skjule, hvor svært det var for mig at finde ud af de små lette opgaver, kunne ikke huske folks navn i telefonen, selvom de gentog adskillige gange, deres nemme korte beskeder kunne jeg ikke huske eller levere videre, gammelkendte nemme opgaver mistede jeg overblikket over, kunne ikke huske proceduren mere, indtil jeg blev hjulpet tilbage på sporet igen af en. Trods 6 år på samme arbejdsplads, kørte jeg af og til forkert vej dertil...måtte vende om og køre tilbage...Jeg var umenneskeligt udkørt efter blot 1-1½ times arbejde...på vejen hjem sad jeg og bildte mig selv ind, at jeg vist godt lige kunne nå at lukke øjnene op til den næste bil...igen og igen! Måtte holde ind til siden og blunde..

har haft og har mange sære ting jeg ikke kan huske...hvordan fanden kommer jeg ud af min bil?? Hvordan åbner man døren?? Hvordan er det lige man får en indkøbsvogn fri med mønten?? Har stået i lokale med prøverum langs de fleste vægge, med ens gardiner...måtte spørge ekspedienten...hvor er udgangen henne? Ligesom jeg måtte bede en ældre dame om hjælp til indkøbsvogenen...og min datter måtte åbne bilens dør udefra, fordi jeg ikke fandt ud af det!!

Samtaler falder jeg ud af...husker pludselig ikke indholdet af den og aner ikke, hvad jeg skal svare til noget en anden fortæller om...? Der er huller i det jeg har lyttet halvt til og jeg føler mig uinteresseret...kæmper en kamp med det, fordi jeg jo gerne VIL være lyttende.

Har været ved neuropsykolog til stor test af de kognitive funktioner...væsentligt nedsatte funktioner i arbejdshukommelse, forarbejdningstempo og koncentration.

Jeg har været et stædigt rad gennem årene...kæmpet for at fastholde min hverdag og mine interesser, forsøgt at være fysisk aktiv, trods SÅ slemme smerter overalt, trods enorm træthed og udmattelse... jeg har spist iboprofhen+panodil, men uden særlig effekt, og nu hjælper det slet ikke.

laaaang forklaring på mit forløb...( har nemmere ved at skrive, ord snubler over hinanden ved tale, får uld i munden, ved ikke hvad jeg skal sige og leder efter ord...ligesom jeg ikke kan koncentrere mig nok til at læse. En nem opskrift, skal læses et hav af gange, gør det dog yderst sjældent, fordi fibromyalgien er for slem til at jeg holder ud at stå i køkkenet.)

Ergo...mine kognitive problemer som altså er meget nedsatte, kan derfor ikke tilskrives stærk medicin. Men fik forklaret af neurolog, at hjernen producerer for meget binyrebarkhormon, som slider på dens funktioner, og dette sker pga stress. En stress som jo altså støder til, når man har konstante smerter.

Håber min forklaring kan give lidt indsigt i, hvordan det kan opleves at være i alt dette...

Mange hilsner fra Fibro

[muslingemus]

Hejsa

Kan berette, at der i min situation ingen sammenhæng er mellem stærk medicin og ekstrem dårlig hukommelse. Jeg fik kun ibumitin og panodiler det første halve år. Egen Læge ordinerede codein, som jeg simpelthen blev så syg af og måtte undlade at indtage. I august 2010, et halvt år efter ulykken, fik jeg ordineret fortamol via en neurolog, de har virket rigtig godt til at tage toppen af smerterne, så jeg kan være mor for mine børn.

Alle omkring mig har bemærket den dårlige hukommelse - Jeg har ligesom fibro, oplevet underlige hukommelsessvigt, som jeg er ret sikker på ikke kan relateres til mit forbrug af medicin!

Muslingemus

[ace dk]

kartoffel/kartoffel.......

jeg mener om det er effekten af sygdommen, eller af "stofferne" som SKAL til (i eget vedkommende) for ikke og skulle sige nej til alt, og leve som eremit, syntes jeg er temmelig irrelevant.

MIT liv skal stadig leves, og jeg er meget opsat på dette lille emne som hedder LIVSKVALITET.........

vælger man denne variant (kvali)... Tjaaa så har det desværre den konsekvens, at man må ty til farmaceutica....... og om det er den, eller selve "smældet" som laver balladen, skal jeg være usagt, da det er mig komplet revnende ligegyldigt, da min fokus er på kvaliteten af mit liv og ikke kvantiteten.....

men det glæder mig da at andre har høstet erfaringer med det samme som jeg, men uden brug af opiater eller lign.

dette kunne for mig indikerer at det må være "smældet" og ikke opiaterne der fører til den primære glemsomhed......

den store ærgrelse ved evig og altid og skulle huske tidligere omtalte pille-æske, må jeg jo nok tage på egen kappe.......

mvh eders ace dk..... med en af sikkert, et utal af varianter og håndterer problemet på....

[Jørgine]

Oprindeligt indsendt af L.S.

L.S.

Held og lykke med Whiplash-projektet - og uddannelsesforløbet i øvrigt.

Jørgine

[DortheJ]

Har afprøvet alle former for medicin og alternative muligheder..... uden de havde effekt på mine smerter og droppede derfor alt.......

Hukommelsen svigter alligevel.....

[Huldra]

jeg har haft whiplash i 5 år nu, og har kun spist panodil og diclofenac.. har ikke sagt ja til stærkere sager, da jeg ser effekten på min mands pilleindtag..

han døjer udover smerter, med svimmelhed og div.. dvs.. han ikke er i stand til at køre og hente børn fra skole, derfor kan jeg ikke se det for mig at vi begge skal ligge i sengen med smerter og svimmelhed og andet som gør at vi ikke kan passe vores børn..

derfor bider jeg smerterne i mig for det meste.. har heldigvis altid haft en høj smertetærskel..

efter arbejdsprøvning tilbage i 08, hvor jeg fik så mange smerter og træthed måtte jeg indtage flere piller, og jeg mistænker at jeg allerede da havde begyndende fibromyalgia. diagnosen fik jeg først i 10.
og min hukommelse er ikke noget at skrive hjem om.. ej heller min koncentration.. og mund**** er jeg god til. og skrive her på pc.. hm.. heldigt der er en deleteknap og tilbageknap.. ellers kunne I ikke læse hvad jeg skrev..

jeg kan også stå i badet og ikke huske hvordan man slukker for vandet..

eller undre mig over den nybagte kage er lidt flad.. men så er det fordi jeg sikkert har glemt bagepulveret..

så nope... det er ikke medicinforgiftning der er skyld i sagerne..

[phhmw]

http://ptu.typo3cms.dk/whiplash/

Whiplash
Nyheder
Nyhedsbreve
Artikler
WAD-grader
Det akutte forløb
Det kroniske forløb
Forebyggelse
Forskning i whiplash
PTU's medlemsfordele
Yderligere oplysninger

Hilsen Peter

[mawebbro]

Smertestillende / ikke smertestillende...

Jeg kan slet ikke fungere hvis jeg ikke tager mine smertestillende.
(panodil, todolac, oxycontin og gabapentin)

Piskesmæld 150607 af bagfra kommende billist.

Men når det så er sagt, så synes jeg at hukommelsen, varierer udfra hvordan jeg ellers har det.

Jo større smerter, jo ringere hukommelse. Jo flere dage i træk smerterne (de slemme af slagsen) jo værre bliver det med alt.

Min mand siger også at jeg er blevet asocial, menneskesky samt at jeg i den grad har forandret mig.
- ja han har nok ret. Men alle I med WL forstår jo hvorfor. Det er så svært at rumme andre, fremmede, støj osv. når man har det skidt eller bare angsten for at smerterne vil stige de næste dage efter, er ofte nok til at jeg betakker mig.

Hvis jeg har en god periode, så er jeg slem til at "falde i" og sige ja tak til det hele. Når jeg så står på dagen, åh, så ja, så må jeg alligevel ofte sige fra.

Men det ved alle omkring mig nu. Jeg fortæller jo at jeg siger ja tak, men måske melder fra på dagen, alt afhængigt af hvordan jeg har det.

Jeg synes det værste er den evige dårlige samvittighed over for manden og børnene.

Og deres evendelige bekymring for mig. De er jo bekymrede fordi de elsker mig. Fordi de kan se mig udefra. Jeg synes ikke der er grund til deres bekymring og at de overdriver. Men hånden på hjertet: Jeg ved det jo godt. Det går, særligt i smertefulde perioder, værre og værre.

Men nej, jeg tror i bund og grund ikke at når man som wl-ramt spiser smertestilende, at disse er årsagen til vores dårlige hukommelse. For også det vender kroppen/hjernen sig til.( jeg har spist mine smertestillende stort set siden jeg kom til skade, dog forsøgt nogle gange via nedtrapning at undvære dem, men smerterne ligger konstant på 10 og det er der ikke meget liv i)

Jeg tror simpelthen at hjernen, gør det, at den arbejder med det vigtige - at trække vejret f.eks. - og så lukker ned på de andre områder, der er mindre vigtige. Lidt ligesom man kan se det, og det er jo bevist, hvis man falder i iskoldt vand.

Jeg synes måske at det mærkelige ved - i hvert fald mit wl - er at man svinger så meget i smerter, gener mv. fra dag til dag eller fra time til time.

[L.S.]

kære alle

takker for fine svar.

Det er ikke decideret whiplash der er mit fokuspunkt, men faktisk stress-relateret hukommelsespåvirkning - og det har jeg så fået 'bekræftet' af jeres historier.

Må nogengange spørge lidt 'ad omveje' for at få de mest ufarvede svar.
(Og rigtig fint, lige at få 'aflivet', at alle wl-ramte er på stærk medicin.)

Kender for andre uden wl, men under stort/ekstremt psykisk pres, at præcis de samme symptomer dukker op - hvordan staver man ko/finder køkkenvasken/bruger tandbørsten? osv.

I min optik er de 'usynlige' tilstande de hårdeste at leve med, fordi omgivelserne ikke kan se dem, og jeg er overbevist om, at den kroniske mistænksomhed man mødes med, er med til at øge stressniveauet hos den enkelte betragtligt.
Cortisol'en pisker derfor rundt i kroppen, og øger til nedbrydning af hjernemasse.
Hvilket er det sidste man har brug for, som sygdomsramt...