Et skridt i den rigtige retning...

[Enteneller]

Jasch har ret, måske skulle du høre hvor din sbér er henne i alt det her, gerne inden du afsluttes på REVA.

Som vi plejer at sige er det nok bedst at holde det på skrift.

Din sbér må da vide, at du afsluttes på REVA i næste uge med det resultat I alle kender? Hun burde helt klart deltage i mødet på fredag, således at hun også kan være med til, at afgøre om konklusionen fra REVA er "god nok" til indstilling til pension. Det er jo hende der har erfaringen herfor.

Nej jeg har hverken hørt fra Espelunden eller min sbér, så jeg må også rykke. Min sbér skal netop med til mødet med E, så forløbet bliver grundigt tilrettelagt og så jeg ikke "lover for meget", ligesom med hundeluftningen .

Håber du lige får det sidste med og får din sbér med på banen.

God weekend.

[FrkNorden]

Altså altså!!! Så har jeg farvel dag på reva imorgen

I tirsdags var det den rigtige sidste "arbejdsdag", så i morgen skal jeg med til afdelingsmødet og derefter skal jeg have møde med jobkonsulenten. Jeg håber hun har et udkast med til mig, så jeg kan se hvad der skrives i vurderingen. Jeg får den til godkendelse inden den blir afleveret, så det er bare lidt "grov læsning" i morgen.

Jeg mailede min jobkonsulent for at høre om hun havde snakket med min sagsbehandler (som I anbefalede - tak for det). I og med jeg blev fleks visiteret 30 august ER jeg overgået til ny sagsbehandler og der var ikke noget tidligere sb'er kunne gøre for at overtage min sag. Hun blev noget chokeret og overrasket over at der allerede foreligger en vurdering OG at den udelukker mig på arbejdsmarkedet. Hun blev også overrasket over at stoppet af forløb er kommet SÅ hurtigt (klart hun er... Hun havde jo ikke regnet med jeg blev afklaret indenfor 26 uger...!!). Min jobkonsulent skrev yderligere til mig at min tidligere sb'er havde sagt at det gjorde hende ondt for mig og min situation.

Hvorvidt jobcenter støtter op om en positiv indstilling vides derfor ikke. Jobkonsulenten har ikke haft mulighed for at vende min sag med min nye sb'er. Hun mener dog at den vil ligge til højrebenet (høhø - lige som min sygedagpengeforlængning?????) og at der maksimalt vil kræves en ny status fra min psykiater, for at se om han støtter op om reva's beslutning. Og det gør han jo...

Så jeg går egentlig bare og venter... Jeg er ikke vildt stresset nu og har faktisk haft en del "gode" dage - eller i hvert fald flere lange stunder, hvor jeg har kunnet holde mig selv ud. Og DET nyder jeg.

Jeg er med på en læser herinde - som altid... Men har vildt svært ved at rumme alting for tiden. Jeg går ud fra min krop og ikke mindst min psyke er ved at finde et leje den kan være med på, inden jeg kommer i sving igen....?!

[jasch]

Jarm det lyder da fornuftigt og meget positivt.

Igrunden underligt man får en ny SB pga fleksbevilling men ok der er jo mange ting som er uforståligt.

Det lyder ihvertfald til at det går i den rigtige retning.

[Andersine85]

Oprindeligt indsendt af jasch

Igrunden underligt man får en ny SB pga fleksbevilling men ok der er jo mange ting som er uforståligt.

Det er fordi, det er forskellige lovgivninger og arbejdsopgaver, så det er ment som noget positivt, da man jo så bliver mere ekspert indenfor området, end man ville blive hvis man skulle sidde med en masse forskellige ydelsesområder

[Enteneller]

Oprindeligt indsendt af Andersine85

Det er fordi, det er forskellige lovgivninger og arbejdsopgaver, så det er ment som noget positivt, da man jo så bliver mere ekspert indenfor området, end man ville blive hvis man skulle sidde med en masse forskellige ydelsesområder

Og som bruger kan man i den grad mærke, at der er forskel i sagsbehandlingen på de forskellige ydelses områder..

[FrkNorden]

Hej alle

Jeg har simpelthen ingen overskud for tiden og har derfor ikke været på k10 i snart 2 uger..... Det er nu snart 3 uger siden jeg stoppede på reva.

Den første uge var FANTASTISK!!! Hvilket humør og hvilken energi jeg havde! Selv alle mine små hvil i løbet af dagen blev annulleret til fordel fordel for en LANG og sund nattesøvn. Det var perfekt! Og det varede EN uge!!!

2. uge begyndte med et af mine største panik anfald længe. Heldigvis kunne min mor tale mig "ned" i tlf, men det krævede en næsten 2 timer lang "samtale" hvor jeg faktisk ikke husker meget af noget som helst. Det endte med en stesolid og søvn fra kl 15 til næste dag kl 11!!! Og siden da har det bare IKKE fungeret. Jeg er ikke sur eller ked... Jeg er bare.... hmm... i en osteklokke UDEN at det er medicinens skyld denne gang!!!

Ang reva Jeg var til afsluttende møde med min jk'er den fredag jeg stoppede. Hun lovede at senest torsdag/fredag ugen efter ville jeg have konklusionen til gennemlæsning. Dette skete ikke... Jeg gav hende til starten af ugen efter, for der KUNNE jo ske ting, som gjorde at den var forsinket. Der skete stadig ikke noget.

Pga min osteklokke fik jeg først taget mig sammen til at kontakte hende om onsdagen. Hun svarede tilbage pr mail indenfor et par timer, at jeg ville have konklusion senest fredag. Hun beklagede meget og forklarede at hun jo havde meget om ørene, da hun skulle stoppe på reva netop denne fredag. Det VED jeg jo godt, og det var netop derfor jeg kontaktede hende... For at få en afslutning inden HUN stoppede...

Anyway. Fredag havde jeg stadig intet hørt.... Men omkring kl 17.30 hørte jeg fra hende. Hun havde nu fri men ville gerne snakke med mig ang konklusion og hvad der efterfølgende skulle ske i min sag. Skrev tilbage at hun MEGET gerne måtte ringe og at jeg afventede hendes samtale. Svaret blev at hun ville ringe hurtigst muligt hun fik tid i DENNE uge. Og hun har stadig ikke ringet. Hun er jo kommet ned i en anden afdeling på jobcenteret, men jeg har ingen info på noget ang. hende....

Og ærlig talt!!! Den tillid jeg havde opbygget til hende er fuldstændig væk! Hun VED jeg ikke stoler på folk "bare sådan" og at jeg har været svigtet for mange gange i systemet til "bare" at turde åbne op... Og alligevel sidder jeg med en følelse af system svigt IGEN!!!!

Jo længere tid hun tager om den SKI*E konklusion, jo længere tid inden den kommer til en sb'er (som jo er ny - da jeg er overgået til fleks afdelingen - og derfor nok lige skal bruge et par møder på at lære mig at kende) jo længere tid inden sb'er kan få indsskrevet alt i rp'en... Og så skal jeg partshøres igen... Og derefter en indstilling af den ene eller anden slags... Og SÅ i nævnet!!!

Nææææ.... Jeg er lige så "alene" som jeg har været hele tiden. Og i en lige så usikker position. Jeg TROR og FRYGTER at tiden trækkes, så jeg kommer ind under reformen om få måneder! For den KOMMER! Og den rammer bla MIG. Under 40... Psykisk ustabil... Men med mulighed for at arbejde måske 4-5 timer/ugen.... Eller komme i et udviklingsforløb... Så skidt med at alt vælter... Det er jo arbejdstiden/muligheden vi skal se på!!

Det var et surt opstød herfra. Jeg ved ikke hvornår jeg orker komme herind igen... Jeg er bare mæt, mæt, mæt af alting... Og rigtig ramt syntes jeg

Pas rigtig rigtig godt på jer selv søde K10'ere

[MTVRV1]

ikke at det gøre din sag bedre

Men tror konklusion fik jeg først 6 uger senere i den arbejdsprøvning jeg var i
men den fyldte også 11 sider
nu venter jeg på en ydeligere på 6-8 uger
ingen behandlig og kun fået det værre end den sidste
som endte på 5 timer

Nej dette system er ikke lavet til psykiske syge

[Enteneller]

Kære søde Frk. Norden,

For det første må du have tålmodighed med dig selv. Du har været igennem et hårdt forløb og er endelig tilkendt en fast ydelse du kan leve for vær glad for det.

Min psykolog sagde engang at det tager dobbelt så lang til at komme ud af det man har været igennem som det har taget af være i det. Lige nu er din krop i en slags chok fase oven på det REVA ophold. Som jeg hårdt stillede det op i min egen tråd så er det at komme i arbejdsprøvning for mig, som at komme i en slags koncentrations lejr for min krop.

Hvor bevidst jeg end var under min arbejdsprøvning i 2008 lige så smadret var jeg på det psykiske område bagefter. Jeg gik fuldstændig ned med flaget bagefter og efter de dage på psyk. skadestue måtte jeg bare ligge i min seng i evigheder og bare "være". Jeg troede aldrig at jeg skulle komme op og i gang igen.

Jeg var først nogenlunde oppe at kører ca. 4 - 5 mdr. efter min arbejdsprøvning, men rimeligt hårdt ramt herefter. Jeg havde stramt garnet for hårdt og det har givet mig nogle ar jeg skal lære at leve med og respektere.

Du skal naturligvis have den rapport du bør have og har i forventning, den skal nok komme. Samtidig skal du glæde dig over at du nu er kommet "et skridt videre i den rigtige retning". Søg at forlig dig med, at din krop har brug for den ro den nu har. Den har lige kæmpet alt hvad den kunne for dig, så forvent ikke for meget. men vær glad for at I sammen nu kan få noget ro og ikke SKAL noget.

Ja det var hvad jeg havde lyst til at skrive til dig søde, håber at du får en god og solskinsrig efterårsdag.

[FrkNorden]

MTVRV1 - Tak!!! Så ved jeg da at jeg kan forvente at det tager længere tid, end jeg først havde fået besked om. Det BURDE jeg jo have tænkt på Du har ret! Systemet er ikke lavet til os! Jeg ved godt det absolut heller ikke er let for fysisk syge, men engang imellem ville jeg gerne have et sind, der kunne håndtere det hele bare en LILLE smule bedre end jeg fx kan

EE - du er en skat!!! Det er rart lige at høre fra jer, der har prøvet det før. Jeg troede faktisk det ville være "lettere" nu!!! Men jeg må indrømme at jeg er godt på vej ned i kulkælderen! Som du siger - og som min kære psyk siger - er det en sorg process... Over hele systemet og alle rutche turene.... Jeg have vel bare en formodning om at når arbejdsprøvningen var ovre og der ligger det resultat, der nu engang gør, ville alting falde på plads....

Puuh ha, bare tanken om at det KAN tage op mod dobbelt så lang tid at komme ud af, skræmmer mig halvt ihjel. Det er jo slet ikke til at bære.... Det er et meget godt ord du bruger om reva - altså at det er som en koncentrationslejr for kroppen. Nu har jeg HELDIGVIS ikke været udsat for en ægte koncentrationslejr, men følelsen af afmagt og en daglig kamp både fysisk og psykisk kender jeg og alle andre syge jo til....

Kan du huske hvor meget jeg var i tvivl om det skulle være fleks eller fp for mig? Ikke pga arbejdsevne men pga min egen accept og alt det der?? Hvis der er én ting jeg har lært de sidste uger, så er det at der KUN er en mulighed for mig. Endelig - hvis man kan sige det sådan. At reagere så kraftigt som jeg - og nok mange andre gør - beviser bare for mig at det IKKE er muligt for mig, at klare mig på en arbejdsplads, ligegyldig skåne hensyn! Så så langt så godt!

Jeg afventer den dumme konklusion og så må jeg PRØVE at tage det roligt. Jeg må prøve at huske på, at nu er min kamp NÆSTEN slut (selv om der kan være lang vej endnu - se bare på bla dig og MTVRV1) Og måske skal jeg bare tillade mig selv at være nede? Og bare sove, hvile og ikke gøre mere end jeg føler jeg kan magte i løbet af min dag?!! Har jo bare en forventning til mig selv om at NU skal jeg igang med at nyde og gøre alle de gode ting i mit liv, som jeg så længe har sat på stand by!!! Og det til trods for at kroppen siger fra inden psyken... Hmm... Måske er det et godt tegn at kroppen netop KAN sige fra for mig?!!

Rigtig dejlig dag til jer - og tak (endnu engang) for at ae mig lidt over håret når alt gør ondt

[Enteneller]

Min første psykolog brugte et rimelig godt billede af hvad kroppen gør hvis den presses for hårdt, så sætter den psyken under en depressiv tilstand af den ene eller anden art. Jo hårdere det har gået for sig jo værre tilstand. Kroppen får ligesom fortalt psyken "jamen du kan altså ikke leve uden mig". Man hører jo også om folk der pludselig ikke kan komme ud af sengen om morgenen, men bare er lammet i en eller anden form og det kan ligeså være en form for knock out til at man lige skal hører efter. Folk der får en hjerneblødning får en noget større advarsel.

Frk. Norden, du skal bare give efter og prøve at tage en dag, en time ad gangen. Prøv at nyde bare at være og kunne gøre hvad du vil. Jeg har heldigvis heller ikke været i koncentrations lejr, men når jeg ser tilbage på min arbejdsprøvning kunne jeg ikke finde et mere rammende ord. Jeg kommer jo stadig på den rideskole hvor jeg var i arbejdsprøvning, men det er med en helt anden form for frihed, nu SKAL jeg jo ikke noget og har ikke noget ansvar. F.eks var jeg passer på en hest dernede, men det måtte jeg simpelt hen sige fra til, det var for meget ansvar lige pludselig.

Jeg var også selv rigtigt meget i tvivl efter min arbejdsprøvning om det skulle være fleks eller ftp., for jeg gennemførte dog. Det var der jeg blev medlem af K10 og derfor fik jeg navnet "Enteneller" , for jeg var så meget i tvivl om hvad det skulle være. Meeen der gik ikke længe inden de "gamle" K10ére fik fortalt mig, at der jo er et liv ved siden af som jeg jo også skal have kræfter til at leve. Det, der også slog bakgearet i var, at jeg da på ingen måde kunne se, at jeg skulle arbejde og leve på den måde, som i arb. prøvning i halve og hele år, hvad havde jeg tænkt på ??!!

Det er først bagefter man bliver klogere og det hele falder på plads. Det gør det nok også for dig nu og det er det du skal bruge din tid på. Du vil opdage at dine grænser er meget snævre, det du "bare lige" kunne før, det kan være svært nu. Du må tolke det som, at de krop passer på dig. Så prøv at aflæse dine grænser nøje, lad være med at planlægge for meget eller tage for hårdt fat. Jeg brugte og bruger meget af min tid på, at planlægge hvad jeg kan magte og ikke magte. Der skal helst ikke være for meget skift i dagene eller ugerne og ikke være for meget at se. Dagene skal være overskuelige ellers ramler det lidt.

Du vil nok løbe panden mod en mur nogle gange derudaf, men sådan er det jo. Jeg har mindst 2 - 3 gange på en dag hvor "der strammes til", men det er intet i forhold til hvad jeg havde før, der kunne jeg ikke komme ned af trappen om morgenen før jeg måtte over på sofaen. Prøv at accepter at det er det og at det som du siger netop at godt at din krop kan sige fra. Der er ikke noget bare lige, det hele kommer lidt ad gangen og man vokser hen ad vejen med opgaven, men det skal være på ens egne præmisser, selvom de heller ikke er helt nemme at definere ;-).

God weekend.