Forkert rækkefølge af arb.prøv og udredning

[Angel]

Dette indlæg er skrevet fordi jeg vil fortælle om at kommunen tager fejl og jeg måske risikerer at falde for tidsgrænserne.

Kort fortalt. Jeg har mistet mit job i starten af året pga. for meget sygefravær og for lidt præstation på arbejdet. Har medfødt bindevævssygdom, så jeg er hypermobil og bliver hurtigt udmattet.

For to år siden fik jeg lavt stofskifte og det har givet mig kognintive problemer og endnu større problemer med udmattelse. Altså ikke liiige en sygdom som systemet og lægerne kender og kan give klar diagnose på.
Kommunen sendte mig i januar! til reumatolog og psykiater. De skrev begge at jeg har det dårligere end jeg selv er klar over og må ikke belastes. Det vil tage nogle år før jeg EVT. får det bedre. Psykiater anbefalede nogle samtaler hos psykolog.

Kommunen opfordrer mig i februar til evt. at gå til psykolog, for det kan jeg måske få det lidt bedre af i hverdagen. Det er kun mundtligt og intet krav for mit videre forløb.

Kommunen sender mig til arbejdsevneprøvning i marts (i min opsigelsesperiode), men da det er svært at finde det rette job med nødvendige skånehensyn (ingen stress og støj) sker det først i juni-august. Jeg kan kun klare mindre end 2 timer pr. dag ligesom på det faste job jeg mistede.

Da jeg har kognitive problemer (koncentration og bliver hurtig træt) sender de mig så til neuropsykologisk undersøgelse hos en psykiater i august. Hun konkluderer at jeg lærer og husker væsentligt dårligere end forventet. Hun anbefaler også nogle psykolog samtaler.

Først i dag 28/9 kommer jeg til afklarende samtale hos jobcentret. Der får jeg at vide at jeg SKAL til psykolog samtaler. De samtaler kan nok kurere mig så jeg kan samle tankerne igen. Fint det vil jeg da gerne. MEEN jeg skullel have været til samtaler FØR arb.prøv. Så nu skal jeg altså til samtaler og derefter i ny arb.prøv. med arkivopgaver.

I samme åndedrag bliver jeg nærmest truet med at mine sygedagpenge stopper 1/2/10 og jeg skal være afsluttet med samtaler og arb.prøv INDEN 1. feb.

Jeg gentager mig selv og siger at jeg ikke kan finde ud af systemet og gør som jeg får besked på, og alligevel sker tingene i den forkerte rækkkefølge.

Jeg påpeger at kommunen jo ikke tidligere har forlangt at jeg går til psykolog men sendte mig i arb.prøv. Svaret er at det er beklageligt, men sådan er loven. De har intet gjort fra januar til idag og har dermed spildt over et halvt år af min sygedagpengeperiode. Første 52 uger stoppede 31/7 og er forlænget til 1/2/10 for at give tid til afklaring. Til al overflod skal jeg selv betale for psykologsamtalerne, det er det man skal bruge sine sygedagpenge til får jeg at vide.

Heldigvis har jeg en god fagforening, der er løbende vejleder mig, så jeg tror ikke jeg mister mine sygedagpenge før min sag er endelig afgjort om flex eller FTP.

[Morgause]

Jeg har aldrig hørt om nogen lov, der siger, at et psykologforløb SKAL ligge før en arbejdsprøvning. Jeg mener heller ikke, at der er noget krav nogen steder, om at du SKAL gå til en psykolog, med mindre det beviseligt kan forbedre din arbejdsevne.

Det lyder som om, du er endnu en af os, der er havnet i den kommunale refusionskarrusel.
Det første år på sygedagpenge, betaler staten, og derfor påfører kommunen sig selv et økonomisk tab, hvis de giver dig fleks, revalidering eller pension inden for det første år.

Når det første år er gået, så er det kommunen, der skal betale, og så plejer der at ske lidt. Nemlig arbejdsprøvning - for når de sender en i arbejdsprøvning, får de igen 100% refusion, og så koster du dem igen ingenting. Hvor lang tid de vil opretholde karusellen, afhænger af dine lægeerklæringer, og samvittighed og dygtighed hos sagsbehandlere og embedsmænd og byråd i din kommune.

Hvad du kan gøre? Jeg ville starte med at bede om det eksakte lovgrundlag, der siger, at psykologsamtaler SKAL finde sted før arbejdsprøvning. Og så vil jeg bede om at få præciseret 100%, hvad det er, en ny arbejdsprøvning skal vise, som ikke fremgår af den første. Det hele naturligvis skriftligt. Jo mere du kan få på skrift, des bedre, for det kan du bruge, hvis du ender med at skulle føre en klage i Beskæftigelsesankenævnet - den risiko er man desværre nødt til at kalkulere med, og de ser ikke mildt på kommunalt planlagt smøl.

Held og lykke.

[ayla]

Hej Angel - jeg skriver ikke, fordi jeg kan hjælpe dig, men jeg blev bare så harm, fordi meget af det, du skriver, er meget genkendeligt for mig. Jeg har også været sygemeldt med lavt stofskifte (mener jeg da selv), og været hos neuropsykolog (og psykiater). Neuropsykologen skrev jeg havde væsentlige svækkelser i arbejdstempo og forarbejdningshastighed! Da psykiateren havde anbefalet kognitiv terapi, tilsluttede neuropsykologen sig dette.
Jamen, hvad er det dog for noget! Hvis man har disse svækkelser p.g.a. en fysisk sygdom, kan man da ikke bearbejde dem væk

Den med at sygedagpengene får man, for at bruge på terapi - hvad er det for noget at sige. Man kan jo gå i terapi forever - hvem skal bedømme dette forløb! Hvis de vil den vej, må de tilbyde f.eks. 10 timer (gratis) x måske en omgang til (gratis) og derefter atter sende en til psykiater/neuropsykolog for bedømmelse - under sygedagpengeordningen! Hvis det ikke har hjulpet - må man (kommunen) går ud fra, det er denne situation man skal hjælpe borgeren videre fra. Hos os med disse diffuse lidelser, bruger sagsbehandleren hele vores dagpengeperiode på at konstatere at vi ikke har en stationær sygdom! Det er der nemlig mange lidelser/syndromer/sygdomme der aldrig rigtig bliver - men symptomerne går op og ned! Men det er da netop stationært, at det går op og ned!

Jeg håber ikke, jeg gør ondt værre for dig med mit udbrud her, men jeg er så harm over deres måder på at køre os rundt i manegen, for at undgå at hjælpe os.

Her er den igen - at de vasker fysiske sygdomme til psykiske, som vi så skal tage terapi for og måske lidt lykkepiller - og så får vi at vide at vi sagtens kan klare fuld skrue ude på arbejdsmarkedet. Når man læser lidt mellem linjerne, hentydes det jo, at nu hvor vores sygdom/lidelse har fået et psykisk udtryk (ved at sende folk til psykiater) - er det nu noget vi selv må tage os af - sådan lidt selvforskyldt! Her taler jeg dog ikke om svære psykiske lidelser.

Håber det bedste for dig!!!

[Angel]

Kære Ayla
Du har virkelig opmuntret mig med dit indlæg.
Det er ikke mig der er tosset. Psykologen sagde at jeg jo ikke har fået Alzheimers Jeg kan bare ikke huske og koncentrere mig. Den gamle lærdom sidder stadig hvor den skal.

Jeg skrev forkert i første indlæg, jeg var til psykolog i august til neuropsykologisk undersøgelse. Super flink og dygtig dame. Så jeg ringede til hende i dag efter samtalen med jobcentret og sagde at jobkonsulenten har sagt at psykologen kan kurere mine kognitive problemer. Psykologen grinede og sagde at hun måske kan gøre noget andet for mig og give mig værktøjer til at klare mig bedre.

Da jeg sagde at formålet med samtalerne er at jeg skal kunne arbejdsprøves i et arkivjob uden stress og pres sagde hun, at det kan jeg ikke klare; fordi man skal arbejde med tunge ringbind. Fint tænkt af jobkonsulenten Jeg er jo stærkt hypermobil og kan ikke arbejde fysisk. Det er der heller ingen der stiller spørgsmålstegn ved.

Du har helt ret i at har man et syndrom = samling af forskellige symptomer/sygdomme kan man ikke få en klar diagnose og har i øvrigt aldeles forskellig form fra dag til dag og fra morgen til aften. Det passer ikke ind i de kommunale §-kasser.

Min egen læge støtter mig 100% og mener det er bindevævssygdommen jeg har det så dårligt af. Så der kommer ingen psykofarmaka fra hans receptblok. Men vi skal være tålmodige og danse efter den musik kommunen betaler for og i deres tempo.

Jeg har også store problemer med at sove og har haft det hele livet. Jeg har aldrig sovet gennem en hel nat og ved ikke hvordan det er at vågne udhvilet og klar til at gå i gang med dagen. Jobkonsulenten spørger om jeg har talt med min læge om medicin til at afhjælpe problemet Jeg måtte tålmodigt forklare at sovepiller tager man hvis man i en kort periode har et problem og ikke en livslang dårlig soverytme.

Kommunen mener jeg har en skjult depression. Ja den er så skjult at hverken psykiater, psykolog, egen læge eller jeg selv kan få øje på den. Men det er nok den der skal kureres af psykologen. Jeg kan undre mig over at jeg stadig har humøret i behold.

Har du mistanke om at du har en stofskiftesygdom er det vigtigt at du kommer til en specialist og får taget de helt rigtige blodprøver. Der kan måles 5 forskellige stofskifteværdier og ikke kun den ene værdi egen læge sender til test. Jeg kan anbefale Hans Perrild på Bispebjerg Hospital. Har du privat sygesikring kan du hurtigt få en tid i hans private klinik på Rådhuspladsen. Lavt stofskifte kan skade din hjerne og organer foruden du er træt og har 1.000 andre symptomer. Så det skal virkelig behandles!

Gode hilsner
Angel

Hej Morgause
Jeg har i anden tråd læst om din hårde vej gennem systemet og føler med dig.

Tak for dine råd, dem vil jeg videregive til min fagforening der er ved at skrive brev til Jobcentret om at de skal betale for psykologsamtaler når det er et krav inden næste arbejdsevneprøvning.

Du har helt ret i at endnu en arb.prøv. ikke kan vise noget andet end de to foregående, men fagforeningen siger at jeg skal stå det igennem. Fordi jeg ikke fejler noget helt konkret og stabilt så er det for tidligt at indstille mig til FTP for det vil give afslag.

Jeg lytter til alle gode råd, for ingen kender svaret på den lige vej gennem systemet.

I øvrigt, hvorfor mistænker kommunen os for at vi ikke er reelt syge? Hvem ønsker at forlade godt job, gode kolleger og for mit vedkommende fed løn og masser af fryns.

Gode hilsner
Angel

[Morgause]

Oprindeligt indsendt af Angel

Hej Morgause
Jeg har i anden tråd læst om din hårde vej gennem systemet og føler med dig.

Tak for dine råd, dem vil jeg videregive til min fagforening der er ved at skrive brev til Jobcentret om at de skal betale for psykologsamtaler når det er et krav inden næste arbejdsevneprøvning.

Du har helt ret i at endnu en arb.prøv. ikke kan vise noget andet end de to foregående, men fagforeningen siger at jeg skal stå det igennem. Fordi jeg ikke fejler noget helt konkret og stabilt så er det for tidligt at indstille mig til FTP for det vil give afslag.

Jeg lytter til alle gode råd, for ingen kender svaret på den lige vej gennem systemet.

I øvrigt, hvorfor mistænker kommunen os for at vi ikke er reelt syge? Hvem ønsker at forlade godt job, gode kolleger og for mit vedkommende fed løn og masser af fryns.

Gode hilsner
Angel

Det er et godt spørgsmål. Altså - der skal da nok være nogen, der synes et liv på offentlig forsørgelse er dejligt, men det MÅ altså være de færreste. Ud over at det er en stor nedtur økonomisk for langt de fleste, så er der jo også et vist socialt stigma forbundet med at sige, at man er førtidspensionist f.eks. Og når man så medtænker, at det kræver års tovtrækkeri og frustrationer, så tror jeg altså, det er de færreste, der står det igennem, hvis de ikke er reelt syge og ikke har andre muligheder.

Under alle omstændigheder held og lykke med det hele. Jeg håber virkelig, diin fagforening kan hjælpe dig.

[Marolle]

hvor er det trist at høre, at endnu en borger, er havnet i kommunens karrusel
jeg er selv deri, og er nu på kontanthjælp, da min sag har trukket ud for længe, selvom det er kommunens egen skyld!

jeg håber din sag forløber bedre, og at din fagforening kan hjælpe dig så du ikke kommer ud i alt det her

[ayla]

Hej Angel
http://www.k10.dk/showthread.php?t=9191&highlight=angel – har også læst dit indlæg her!

Jeg gav dig et forkert indtryk i. Det er bare det, at mine værdier aldrig har ligget udenfor normal området. De har ligget i udkanten, og jeg fik (p.g.a. dødelig træthed) "lov" til at prøve Eltroxin. Da det ikke fjernede mine symptomer, men kun hævede niveauet - vil jeg lidt sige, at lægerne og jeg med tiden har fjernet os fra hinanden.
Grunden til jeg selv har set mine symptomer som værende lavt stofskifte symptomer, er de har været identiske med disse (også ud fra, hvad andre stofskiftepatienter beskriver), samt at jeg har en autoimmun sygdom i skjoldbruskkirtlen.

Jeg blev først sendt til reumatolog, psykiater og sidst neuropsykolog. Sidstnævnte konkluderede, som nævnt, ligeledes hos mig, at jeg lærte og huskede dårligt, samt med tildens til hurtig udtæring.

P.t. er jeg faktisk ude i en sygdomsidentitetskrise (langt ord, som vist ikke står i nudansk ordbog ). Dette er en lang historie (skrevet andre steder på forummet), men kort fortalt er mine symptomer blevet henført som hørende til i det psykiske regi - idet mine stofskifteprøver er normale!!! Nu efter 1½ år på sygedagpenge, er jeg (sikkert a la hvad Morgause skriver om smøl m.h.t. hvem der betaler "gildet") endt på kontanthjælp . Jeg vil lige indskyde, at kommunen også spildte et ½ år af mine sygedagpenge (med at vente på en lægeerklæring fra egen læge - som de påstod, de ikke vidste hvorfor de ikke modtog).
Lægen startede med at så et frø - om det måske var somatisering, ved at skrive jeg var vellykket behandlet for stofskiftesygdom, reumatologen byggede på, psykiateren satte diagnoser på. Den eneste støtte, var faktisk neuropsykologen - som beskrev disse svækkelser, der satte ord på mine oplevelser.

Jeg har netop talt med en psykolog i dag på mit aktiveringssted, som medgiver psykiateren, neuropsykologen at disse kognitive svækkelser, kan være af psykisk herkomst.
Mine argumenter for at mine (nuværende) symptomer skyldes stofskiftet er efterhånden svære at opretholde. For når jeg læser dine indlæg, ser det ikke ud til, at du får skudt i skoene (af psykiater m.v.), at dine symptomer er psykiske. Ud over det identitetsproblem, at jeg har set mine symptomer som stofskiftet, giver det mig et problem, når de henføres under psyken, idet at mindre psykiske problemer, ikke er stationær (terapi ses som vejen tilbage til evt. fuldtidsjob), mens fysiske afledte symptomer vægter tungere hos kommunen - selvfølgelig, når lægen bakker op.
Nu har du jo også anden dokumenteret sygdom, som kommunen m.v. ikke kan ”snakke” udenom. Men om disse speciallæger ”hjælper” kommunen, ved at give én psykiatriske diagnoser – her bl.a. somatisering (hvis de kan finde det mindste på psyken – jeg har tidligere haft et par depressioner), for at undslippe at skulle hjælpe én, eller ……! Ja, jeg kan ikke gennemskue det mere!

Undskyld, det er jo ikke min tråd!

Vore forløb ligner en del hinanden - men du har noget stærkere kort på hånden - desværre bl.a. fordi, du har det værre end mig! Mit råd er du kæmper for at blive udredt, mens du er på sygedagpenge! Heldigvis kan du, som jeg ser det, uden problemer forlænges! Kunne det ikke være en idé, at fagforenigen skriver i brevet, at psykologtimerne i henhold til psykolog ikke ændrer på dine manglende arbejdsevner - og måske dermed klage over at dit forløb skal forhales med terapi.

Fortsat held og lykke!

[Angel]

Ayla >
Du har ret i at det ser ud til at jeg har nogenlunde gode kort på hånden. Men min læges og fagforenings råd er at jeg må føje kommunen i deres langtrækkeri og ikke fremstå ressourcestærk.

Man kan ikke umiddelbart se på mig at jeg ikke er stærk og udholdende og har problemer med at samle tankerne.

Jeg har en arvelig bindevævsdefekt Ehlers-Danlos. Problemerne er smerter (flyvegigt), hypermobilitet, overelastisk hud, tænder der revner, dårlig sårheling, blå mærker og en masse andre elendigheder.

Jeg er også født med dobbeltsidig hofteskred, der ikke blev blev behandlet længe nok da jeg var baby, så jeg har slidgigt i begge hofter og kan ikke gå ret langt. Jeg kan slet ikke løbetræne.

Disse to fysiske problemer har altid været kendt og jeg fik revalidering da jeg blev 18, så jeg kunne læse til student og korrespondent uden at arbejde ved siden af studiet. Denne revalidering har gjort at jeg har kunne forsørge mig selv i 25 år uden støtte. Jeg har aldrig været syg eller arbejdsløs. Men min revalidering i ungdommen tager kommunen slet ikke i betragtning, de ser kun på min nuværende situation. Jeg har jo forsørget mig selv i så mange år, så hvorfor kan jeg ikke gøre det længere? De synes jeg har et imponerende CV. Ja tak alt det er væk og jeg kan ikke arbejde som før.

Sommeren 2007 fik jeg konstateret lavt stofskifte. Hashimoto er en auotimum sygdom i skjoldbruskkirtlen. Jeg er aldrig blevet frisk hverken af gammel eller ny Eltroxin. Der er ændret i medicinen og det har givet mange patienter svære bivirkninger. Men Eltroxin og bivirkninger skal ikke diskuteres i dette forum. Lægekonsulenten sagde at hun har arbejdet flere år på endo.afd. og alle bliver friske af at tage medicinen. Nej der er nogle der ikke bliver friske

Min endokrinolog tvivler på at 'yderligere bedring vil intræde blot ved yderligere stofskiftereduktion.'

Reumatolog: 'Lavt stofskifte kan godt have været udløsende faktor for smerter, ligesom det jo giver anledning til træthed'.

Psykiater giver mig diagnosen Neurasteni = kronisk træthed. Jeg tror selv jeg har ME/CFS http://www.me-cfs.dk/Forside/ Men det må afklares senere. Min teori er at det fik jeg af Hong Kong influenza i 1968. Jeg har været træææt hele mit liv.

Egen læge siger det er Ehlers-Danlos, der er årsag til alle mine smerter og udmattelse. Han siger: Kan de dog ikke se at få givet dig den pension. Han betvivler ikke min udmattelse og kognitive problemer. Han siger jeg er 'heldig' at jeg har EDS diagnosen og ikke kun hypermobilitet.

Jeg har fået henvisning til psykolog - vederlagsfri pga. svær invaliderende sygdom. Egen læge vil meget nødig have mig til at arkivere noget for ham, for så kan han jo intet finde igen, når jeg ikke kan huske hvor jeg lægger tingene Jeg sætter pris på god humor.

Kommunen forsøger sig med det psykiske argument, derfor skal jeg til psykiater der kan gøre mig 'raskere' og afklare hvilket job jeg kan klare. Men det lyder som om psykiateren er på min side og tror på mine fysiske skavanker. Hun vil gerne give mig værktøjer til at få en bedre hverdag.

Jeg bliver glad hvis jeg kan lære at sætte mælken i køleskab når jeg kommer hjem fra supermarkedet. Der bliver smidt en del mad ud fordi det ikker er noget i min hjerne der minder mig om at jeg har været ude at handle og varerne skal på køl.

Tak for input fra jer andre i dette forum, det er dejligt at læse at det ikke er mig der er tosset og ikke er alene om urimelig behandling.

Angel

[Angel]

Jeg er blevet tilkendt førtidspension pr. 1. juli 2010

I marts stillede en ny reumatolog diagnosen fibromyalgi, og det har tilsyneladende oven i de andre diagnoser været udslagsgivende.

Mine diagnoser:

• Ehlers-Danlos syndrom (arvelig bindevævslidelse med bla hypermobilitet)
• Fibromyalgi (smerter i led)
• Neurasteni (kronisk træthed, kognitive problemer med koncentration og opmærksomhed)
• Lavt stofskifte (denne diagnose er ikke medtaget i afgørelsen, selv mener jeg den er årsag til at de andre sygdomme er blevet forværret og især at jeg har fået kognitive problemer)

Afgørelsen er truffet efter kommunens egen indstilling til ansøgning om pension.
§16, jvf §20. Min arbejdsevne er varigt nedsat og jeg kan ikke blive selvforsørgende i fleksjob, heller ikke ved støtte efter den sociale lovgivning.

Jeg har været syg i næsten 3 år, men jeg holdt ud og afventet at kommunen kastede håndklædet i ringen. Det er en ubeskrivelig lettelse at komme ud af det vakum som jeg har følt mig fanget i mens jeg var på sygedagpenge.

Jeg vil takke for et fantastisk godt site med mange gode informationer og fantastisk søde og hjælpsomme brugere. Jeg ønsker og håber at alle får en retfærdig behandling.

Angel God sommer til jer alle.

[Lunasdatter]

Stort tillykke... og jeg kan sørme godt forstå, at du føler det som en stor lettelse..
Så nu skal du nyde sommeren
KH
Lone