God bog: Syge på tvangsarbejde af Ellen Ryg Olsen

[gunvor]

Hvis nogen har overskud til at læse ovennævnte læge med 12 års erfaringer som socialmediciner i Københavns Kommune vinkel på behandlingen af førtidspensionsansøgere, så er det vist bogen.

Kort resume:

”Dette er en bog, der fortæller om, hvordan en socialforvaltning sekunderet af centralforvaltningen har behandlet mennesker, der har bedt om
hjælp. Det drejer sig om vidt forskellige mennesker fra kontorchefen til den politiske flygtning, alle er de, uden stands anseelse, blevet behandlet uden anerkendelse af deres ret til at bede om hjælp, og uden respekt. Deres værdighed er blevet krænket, deres lovsikrede rettigheder er blevet trådt
under fode, og de er blevet snydt i forskellige grader.

Jeg har arbejdet som lægekonsulent i flere kommuner, og har senest arbejdet fem år som læge på en revalideringsinstitution. Der har jeg været vidne til og direkte impliceret i Københavns Kommunes behandling af mange af de mennesker, der har søgt kommunen om hjælp, fordi helbredet ikke længere slog til. Jeg har siddet med hundesyge mennesker, der er blevet henvist til arbejdsprøvning, fordi systemet var og er gennemsivet af den idé, at alle skal arbejde ligegyldigt hvad – en indstilling der fastholdes med en næsten besværgende aggressivitet, samtidigt med at tusinder forgæves søger arbejde.

Henvisningerne til arbejdsprøvning er ofte sket på trods af, hvad der faktisk
står at læse i loven, og i øvrigt på trods af hvad al sund fornuft tilsiger. I denne bog vil jeg for det første fortælle fire historier: En om pædagogmedhjælpervikaren, en om kontorchefen, en om den hårdt arbejdende gæstearbejder, og en om den politiske flygtning, for gennem deres historier at belyse sløset og respektløs sagsbehandling, manglende
kendskab til love, regler og praksis, samt chikane og magtmisbrug.

For det andet vil jeg prøve at se på, hvad det er, der sker, når formentlig fornuftige mennesker som ansatte i en forvaltning kan se det som deres opgave at forvalte den nu gældende hovne indstilling til syge, nedslidte og udstødte mennesker. Både at de så villigt påtager sig at mistro et menneske, der kommer til dem for at bede om hjælp, og at de giver efter for kommunalt og statsligt pres om at spare på førtidspensionerne, ved enten at lade hånt om de love der faktisk er, eller ved at fortolke paragrafferne så stramt og
så bureaukratisk, at de mister deres mening. Dette er således ikke nogen særlig munter bog. Den er selvfølgelig skrevet i håb om at kunne provokere til en vis besindelse i systemet.

Den er også skrevet for at yde en form for oprejsning til de mennesker, der er blevet dårligt behandlet. Men mest af alt er den skrevet for at forsøge at se den fornedrelse i øjnene, som jeg blev en del af, og for at stilne den vrede, som denne fornedrelse har udløst.”

Min fremhævning, og dermed anbefaling til at læse bogen, da oprejsning sjældent er muligt via systemet.

Kilde: http://mmcmedie.dk/sygetvangsarbejder.pdf

http://bibliotek.kk.dk/ting/object/710100%3A26002141