for svært at få førtidspension i Odense

[zuza]

Ikke alle fattige skal have hjælp

Venstre er imod, at fattige gøres til en gruppe, der pr. automatik skal hjælpes
Byrådsmøde

Af Vagn Erik Andersen

[email protected]

ODENSE: Den storstilede fattigdomsundersøgelse, som Odense for nylig har fået gennemført, kan bruges til at lave en målrettet indsats, som kan hjælpe de fattige.

Sådan lød de rosende ord fra flere sider, da byrådet i aftes havde en lang debat om undersøgelsens resultater.

Men Venstres Jane Jegind var langtfra enig i, at man skal fokusere på, hvem der ryger ind kategorien fattig.

- For mig at se falder kæden helt af, når man vil gøre de fattige til en gruppe, der skal omfattes af en særlig politik. Hvorfor skulle menneskers behov kunne beskrives med afsæt i deres placering i en indkomstfordeling, spurgte hun og fortsatte:

- Fordi ens indkomst er lav, er man ikke nødvendigvis et oplagt mål for velment smurte madpakker og særlige fritidstilbud, sagde hun, og pegede på, at eksempelvis mange selvstændige erhvervsdrivende er faldet ind under den definition på fattig, man har brugt i undersøgelsen: En indkomst efter skat på mindre end 6079 kroner.

Anna Rytter (Enhedslisten) havde foreslået tre konkrete indsatser i forhold til de fattige:

En fripladsordning i foreninger, så økonomien ikke står i vejen for, at børn og unge kommer ud og bliver en del af fællesskaber.

En særlig rådgivning for fattige.

Og endelig en analyse af, om det er for svært at få førtidspension i Odense.

Jesper Kinch-Jensen (S) noterede sig, at undersøgelsen viser, at de fattige går mindre til lægen end andre.

http://www.fyens.dk/article/972959:O...al-have-hjaelp

[Stella]

Kan I huske dengang FOGH stod og lovede at være en bedre socialdemokrat en socialdemokraterne......

Jeg skal love for at han har smadret enhver form for empati over for de såkaldt fattige...under Nyrup hed det aldrig "de fattige" ...

BVADR...


- Uden fjernsynet havde jeg sgu nok skudt mig selv

http://www.fyens.dk/article/972829:O...skudt-mig-selv

Af Rune F.B. Kristensen
43-årige Niels Thomsen mener selv, at han nok altid vil være fattig. Han største drøm er et nyt tv og en hund

ODENSE: Udstyret til at fremstille de hjemmerullede cigaretter står fremme på sofabordet, og i askebægeret sidder en halv smøg og venter på næste gang, trangen melder sig.

Mens forbrugsbølgen de seneste år er skyllet over Danmark og har udfyldt middelklassens tilværelse med nyt indhold i form af store fladskærmsfjernsyn, dyre sofaer og rejser til eksotiske feriedestinationer, så har 43-årige Niels Thomsen fra Odense end ikke mærket et bølgeskvulp, og med et rådighedsbeløb efter faste udgifter på 3200 kroner om måneden skal cigaretterne være så billige som muligt.

Ulykkelig kærlighed

I hans lejede 66 kvadratmeter store lejlighed i Højby står stadig det næsten 30 år gamle tv og den vhs-afspiller, han erhvervede sig som ung, inden hans liv i 1997 satte direkte kurs mod samfundets bund.

- Uden fjernsynet havde jeg sgu nok skudt mig selv, siger han.

Det var en ulykkelig kærlighedshistorie, et mistet job og et møde med en gammel bekendt, der i mellemtiden var blevet pusher, der sendte Niels Thomsen ud i et narkotikamisbrug, som han har kæmpet for at slippe ud af siden.

I dag er Niels Thomsen langt henne i et behandlingsforløb, og han har det bedre. Han er endda begyndt at drømme små drømme om fremtiden, hvor han håber at blive tilkendt førtidspension, for årrækken som narkoman har gjort ham syg både fysisk og psykisk. Pensionen vil betyde lidt flere penge at gøre med hver måned.

Turen på samfundets bund har bestemt ikke været en misundelsesværdig oplevelse, og det har været mere end svært at få pengene til at række, også i de perioder, hvor han har været stoffri.

- Det er ren og skær overlevelse. Man er tvunget til at købe de billigste varer i butikkerne, og det er jo ofte også de mest usunde, som er med til at ødelægge dig. Man havner i en ond spiral, siger han og fortæller, at der kun er penge til et familiebesøg på Sjælland om året.

- En tur i biografen er jo nok til, at du må spare på mad sidst på måneden.
På sidelinien

Men hvordan er det at opleve resten af samfundet tordne derudaf, mens man selv er decimeret til et nummer i fattigdomsstatistikkerne?

- Det er hårdt, at se alle bilerne drøne forbi, mens man selv må vente på bussen, udtrykker Niels Thomsen det.

Han underspiller ikke den jalousi, han til tider føleri over ikke at være en del af forbrugsfesten.

- Gu' bliver jeg da harm, når jeg ser en 18-årig tøs i BMW, som jo nok er hendes fars. Så kan jeg godt blive misundelig, det må jeg indrømme. Det er ligesom at stå på sidelinien og se resten af verden suse af sted, mens man selv sidder fast, siger han, men mener samtidig, at han også selv bærer et ansvar for, at det er gået, som det er.

- En del af tingene, der er gået galt i mit liv, er selvforskyldt. Jeg har desværre tit og ofte truffet det forkerte valg, men det er jo ikke noget, jeg har gjort, fordi jeg ønskede det, siger han.

Drømmer om en hund

I dag er Niels Thomsens fremtidshåb at få sagt endeligt farvel til narkoen og blive førtidspensionist.

- Det vil betyde, at jeg kan spare lidt op, siger han og giver følgende svar på, hvad hans drømme for fremtiden er:

-Jeg ville meget gerne have et nyt tv, for det gamle kan snart ikke mere. Og så vil jeg meget gerne have en hund. Men det bliver først den dag, jeg endegyldig har lagt mine narkotikaproblemer bag mig.

OPDIGTET NAVN

Af hensyn til forhold i fortiden er Niels Thomsen er opdigtet navn. Hans rigtige navn er redaktionen bekendt.