K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Politik og Samfundsdebat > Politik og Samfund

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Politik og Samfund Her er det tilladt at diskutere politik , nyheder og andre samfundsproblemer. Hvis du har problemer med at andre udtrykker deres uforbeholden mening om vores samfund, så er dette nok ikke stedet for dig.

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 02-01-2011, 00:26   #11
Katharina
Skal snart betale husleje på K10
 
Tilmeldingsdato: 04-10 2010
Indlæg: 839
Styrke: 14
Katharina er rigtig godt på vej
@gunvor, cleo, LS, Carmen og buster: Jeg er enig i jeres overvejelser!

Her sender jeg videre uddybende beskrivelse af Henrik Herløv Lunds grundige og veldokumenterede alternative rapport om regeringens udspil til reform af fleksjob og førtidspension: "Hjælp til at komme i arbejde - eller parkering i lavindkomst."

"Fleksjobs tiltænkte formål var og har jo hele tiden været gennem offentlige tilskud og støtte at sørge for, at personer med reduceret arbejdsevne kan fastholdes på arbejdsmarkedet. Fleksjobordningen fik og har hermed en anden målgruppe end førtidspension.

Hvor førtidspension er en ordning for personer, hvis tab af arbejdsevne er for store til at klare arbejdsmarkedet, har fleksjob rettet sig mod en mellemgruppe, hvor arbejdsevnerne ikke har været så stærkt reduceret som ved førtidspension, men dog nok til ikke at kunne klare normal beskæftigelse. En gruppe, som ikke er dækket ind af førtidspensionsordningen.

Det er dermed fuldt ud logisk og må siges at have været en del af formålet med fleksjobordningen at fange en ny målgruppe af personer med reduceret arbejdsevne op, men med mulighed for fortsat tilknytning til arbejdsmarkedet.

At fleksjob + førtidspension således samlet har en større målgruppe kan ikke overraske nogen. Hvis det så alligevel er i modstrid med det forventede og forudsatte ved førtidspensionsreform i 2000, er det da snarere disse forventninger, som der har været noget galt med.

Nok så væsentligt er det ovenanførte billede af flere og flere på overførselsindkomst og dermed støt stigende udgifter hertil imidlertid lodret forkert.

Det gælder jo for en række forskellige offentlige overførselsordninger - førtidspension, fleksjob, ledighedsydelse, sygedagpenge, revalidering og kontanthjælp - at de hænger sammen som forbundne kar og i et ikke uvæsentligt omfang er alternativer til hinanden.

Fx er henvisning til revalidering og indplacering i fleksjob alternative muligheder for kommunerne ligesom tilkendelse af førtidspension ofte følger efter længevarende modtagelse af sygedagpenge og kontanthjælp.

Derfor må udviklingen i tilgangen til disse forskellige ordninger ses i sammenhæng dvs. for ordningerne under et.

Her gælder på den ene side, at revalidering jo fører tilbage til arbejdsmarkedet gennem uddannelse og dermed på længere sigt sparer kommunerne penge. Men på den anden side koster revalidering her og nu kommunerne omkring 255.000 kr. pr. år mod 155.000 kr i fleksjob. En udvikling, der er kommet på trods af, at Kommunerne har altså prioriteret at anbringe i fleksjob frem for at tildele revalidering, fordi det er en billigere løsning på kort sigt.

Noget tilsvarende gælder vedr. sygedagpenge og førtidspension, idet kommunerne jo når sygedagpengemodtager når ud over varighedsbegrænsningen på et år, samtidig overtager den fulde og hele udgift, idet refusionen fra staten så bortfalder. Ved at visitere den pågældende til førtidspension, kan kommunen igen få refusion fra staten .

Endelig er som anført langtidsanbringelse på kontanthjælp og førtidspension alternativer til hinanden. Også her må det antages at spille en rolle, at refusionssatsen ved passiv kontanthjælp til personer i matchgruppe 4 og 5 i 2006 blev nedsat til 35 %. Selvom refusionssatsen for førtidspension er den samme, har kontanthjælpsmodtagere i større udstrækning ret til supplerende ydelser og kan dermed alligevel være dyrere for kommunerne.

Ser vi således på den samlede tilgang fremkommer et noget andet billede. Fra 2003 til 2009 er antallet af personer i fleksjob, ledighedsydelse og førtidspension som tidligere fremgået steget betydeligt, nærmere bestemt i dette åremål med godt + 37.000, men modsat er det samlede antal personer i sygedagpenge, på kontanthjælp og i revalidering faldet med – 41.000.
...

Kritikken af tilgangen – og dermed også af udgifterne - til fleksjob og førtidspension for at ”være løbet løbsk” skyder altså forbi.

Ja, der har været stigende tilgang til fleksjob og førtidspension. Men tilgangen til revalidering, kontanthjælp og sygedagpenge er faldet modsvarende, hvilket ikke mindst skyldes, at kommunerne har visiteret herfra over til fleksjob og førtidspension."

Læs uddybende her: http://www.fagligtansvar.dk/artikel/...ing_i_uvished/

Sidst redigeret af Katharina; 02-01-2011 kl. 01:03.
Katharina er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum

Lignende emner
Emner Emnet er startet af Forum Svar Sidste indlæg
Hvorfor så mange flere på kontanthjælp? Indiansummer Politik og Samfund 21 10-09-2012 12:02
Flere søger om handicapbil, men samtidig får flere afslag Webmaster Nyt fra Ankestyrelsen 0 01-07-2011 12:00
Flere førtidspensionister: Ny aktiveringslov buster Politik og Samfund 3 11-12-2010 14:57
Aalborg vil lokke flere førtidspensionister i job buster Politik og Samfund 4 20-08-2010 16:23
Flere førtidspensionister er psykisk syge Webmaster K10 Nyheder 0 23-03-2009 08:51




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 15:02.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension