K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Politik og Samfundsdebat > Politik og Samfund

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Politik og Samfund Her er det tilladt at diskutere politik , nyheder og andre samfundsproblemer. Hvis du har problemer med at andre udtrykker deres uforbeholden mening om vores samfund, så er dette nok ikke stedet for dig.

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 06-09-2019, 09:48   #121
Reno
Klart Afhængig af K10
 
Renos avatar
 
Tilmeldingsdato: 28-08 2014
Lokation: København
Indlæg: 493
Styrke: 6
Reno er ny på vejen
Kommuner skal ikke bestemme, hvem der må få seniorpension

I Troels Lund Poulsen kalder det "oplagt" at give opgaven, tilkendelse af seniorpension, til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
- De har den erfaring, der skal til. De tilkender erstatninger for erhvervsevnetab og er en dygtig myndighed, siger han.

"Dygtig" Igen og igen, forholder disse politiker sig ikke til virkligheden, AE er notorisk kendt for at trække sager i langdrag, kommer med vildfarelser i deres afgørelser og når så borgerne klager til Ankestyrelsen, over AE kendelse, så læs på denne side hvad der så sker i mange borgers sager.

Lad os se i 2025, hvor mange der så har fået tilkendt seniorpension, mit bud er sammenlagt max 2000.

Vil dette idioti ingen ende få

https://www.dr.dk/nyheder/politik/ko...-seniorpension
Reno er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 08-09-2019, 08:48   #122
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 9.102
Styrke: 25
phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10
Principafgørelser er øverste myndighed, som alle skal rette sig efter

Men, hvad skal borgeren, familien til handicappede børn, gøre, hvis kommunerne ikke følger Ankestyrelsens Principafgørelser?

https://www.hjernesagen.dk/aktuelt/p...xwgWFbWqEEg2Bs

Vigtig præcisering fra Ankestyrelsen

Ny principafgørelse fra Ankestyrelsen slår fast, at mennesker med funktionsnedsættelse skal kompenseres for deres nedsatte evne til at varetage fx praktiske opgaver i hjemmet.

Kommunerne må ikke bare henvise til, at der er en rask ægtefælle, der kan løse alle de praktiske opgaver i hjemmet eller til deres kvalitetsstandarder for området.

Det betyder, at kommunen fx ved en ansøgning om hjemmehjælp skal tage udgangspunkt i de opgaver, som personen ville have bidraget med, hvis han/hun ikke havde funktionsnedsættelse.

Konkret individuel vurdering

Ankestyrelsen slår fast, at enhver person i et hjem (husstand) skal bidrage til at løse sin andel af de praktiske opgaver i hjemmet. Hvis den ikke-raske ægtefælle ikke kan løse sin andel, så skal personen kompenseres for sin andel af de konkrete praktiske opgaver fx rengøring.

Kommunerne skal lave en konkret individuel vurdering af alle relevante oplysninger, herunder lave en helhedsvurdering af borgerens og husstandens samlede forhold.

Det er dog stadig sådan, at hvis en kommune kan sandsynliggøre, at en rask ægtefælle (og/eller andre husstandsmedlemmer), med overvejende sandsynlighed kan varetage opgaver i husstandens udover deres rimelige andel, uden at dette påvirker deres mulighed for at opretholde deres livssituation, så er husstanden ikke berettiget til praktisk hjælp.

Principafgørelsen vækker glæde

Hjernesagens landsformand Lise Beha Erichsen udtaler: ”Jeg er rigtig glad for Ankestyrelsens præcisering af reglerne på området med denne principafgørelse, da den ligger op af den fortolkning af lovgivningen, som Hjernesagen hele tiden har ment, var den rigtige, og som vi nu har fået bekræftet.”

Erfaringer fra rådgivningen

Hjernesagen oplever desværre alt for ofte, at kommunerne har afvist ansøgninger om hjemmehjælp med en henvisning til, at der var en rask ægtefælle eller bare en ægtefælle.

Vi har desværre hørt om situationer, hvor ægtefællen har haft sygdom eller funktionsnedsættelse, som gjorde at også de havde behov for kompensation i forhold til de praktiske opgaver og alligevel har kommunerne afvist at hjælpe dem.

Principafgørelse 3-19 "Gældende"
https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=206674

Ankestyrelsens principafgørelse 3-19 om kompensationsprincippet - fælles husstand/bolig - samlede situation - praktisk hjælp - borgerstyret personlig assistance - håndsrækninger

DUKH

Hvilke krav kan der stilles til en ægtefælle og andre husstandsmedlemmer ved ydelser efter serviceloven m.v.?

https://www.dukh.dk/om-dukh/om-dukh/...rviceloven-m-v

Personlig hjælp og pleje, praktisk hjælp i hjemmet samt madservice

https://www.dukh.dk/viden-selvhjaelp...amt-madservice

DUKH Klagemuligheder

https://www.dukh.dk/viden-selvhjaelp...sociale-omrade

Ankestyrelsens Tilsyn.

https://ast.dk/tilsynet. Som alle kan og skal klge til, hvis ulovligheder opdages.

Ombudsmanden klage

https://www.ombudsmanden.dk


Hilsen Peter

Bilag.

Ankestyrelsen har ikke ret i alle tilfælde. Stol på din egen dømmekraft.


http://www.k10.dk/showthread.php?t=31037

Domme og retspraksis.

https://www.k10.dk/showthread.php?t=26515

Sidst redigeret af phhmw; 08-09-2019 kl. 08:52.
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 14-09-2019, 12:17   #123
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 9.102
Styrke: 25
phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10
Henvendelse til Ankestyrelsen, men de ønsker ikke at kommentere sagen endnu

https://www.fagbladetfoa.dk/Artikler...-i-landsretten

”Ankestyrelsen er også til for borgernes skyld og for at sikre en retfærdig behandling i klagesager. Ankestyrelsen bør derfor ikke begrænse borgernes retssikkerhed, som det var tilfældet i Mettes sag. Det er yderst frustrerende,” siger Diana Hougaard.

Da Mette klagede over, at Køge Kommune havde stoppet hendes sygedagpengene, tabte hun sagen i Ankestyrelsen. Ankestyrelsen sendte efterfølgende hendes sag ud som principafgørelse til landets kommuner i december 2015.

Ankestyrelsen vejledte kommunerne i denne praksis, på trods af at en Højesteretsdom to måneder forinden i oktober 2015 havde slået fast, at kommunerne ikke må stoppe udbetalinger af sygedagpenge med tilbagevirkende kraft.


Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 01-10-2019, 10:11   #124
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 9.102
Styrke: 25
phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10
Sådan kan en afgørelse fra ankestyrelsen også se ud.

https://www.facebook.com/groups/1490...7643834176137/


Anya Junge har delt et link.

Sådan kan en afgørelse fra ankestyrelsen se ud.

Afgørelse

Du har klaget over Favrskov Kommunes afgørelse om ressourceforløb.
Kommunen afgjorde sagen den 4. marts 2019.
Ankestyrelsen har nu afgjort din sag.

Resultatet er:

 Du har ikke ret til ressourceforløb.

Det betyder, at vi ændrer kommunens afgørelse om ressourceforløb.
Kommunen skal påbegynde en sag om førtidspension.

Det betyder også, at vi hjemviser sagen med henblik på, at kommunen
påbegynder en sag om førtidspension. Kommunen skal derefter træffe
afgørelse om din ret til førtidspension. Sagen skal regnes for påbegyndt
den 4. marts 2019.

Kommunen kontakter dig.

På de næste sider kan du læse mere om afgørelsen.
Venlig hilsen
22. juli 2019
2

Begrundelse for afgørelsen

Sådan vurderer vi sagen

Ankestyrelsen vurderer, at du ikke er omfattet af målgruppen for
ressourceforløb.


Vi vurderer også, at betingelserne for at påbegynde en sag om
førtidspension er opfyldt. Det er dokumenteret ved de lægelige
oplysninger og lægefaglige vurderinger samt ved deltagelse i
beskæftigelsesrettede tilbud, at din arbejdsevne ikke kan forbedres ved
deltagelse i relevant jobafklaringsforløb, ressourceforløb eller
aktiverings-, revaliderings-, behandlingsmæssige eller andre
foranstaltninger.

Vi vurderer derfor, at der ikke er udviklingsperspektiv for din
arbejdsevne.


Hvad er afgørende for resultatet

Vi lægger vægt på de lægelige oplysninger i sagen.

Det fremgår heraf, at

du lider af diskusprolapser, kronisk non-malign kompleks smertetilstand,
herunder smertetilstand fra nakke-skulderåget, samt tennis- og
golfalbue. Du har også kronisk hovedpine og lider af følger efter
operation for karpaltunnelsyndrom på begge håndled.
Vi lægger også vægt på statusattest fra Allévia Tværfagligt Smertecenter
af 15. februar 2018. Du har deltaget i forløb siden april 2017. Du er
afsluttet fra medicinsk modul uden forslag til medicinsk behandling. Det
vurderes, at du lider af en varig, kronisk smertetilstand, og at din
funktionsevne er væsentligt nedsat. Der kan ikke peges på yderligere
behandlingsmuligheder.
Vi lægger videre vægt på lægeattest til rehabiliteringsteam af 20.
december 2018. Du har daglig hovedpine og daglige smerter i
bevægeapparatet. Du oplever udtalt trætbarhed, koncentrationsbesvær
og dårlig nattesøvn på grund af smerter. Du har været henvist til
behandling forskellige relevante steder, uden at det har haft den store
effekt på smerterne, herunder Arbejdsmedicinsk Klinik i 2017 og forløb
på Mølholm Smerteklinik. Du er set hos neurolog i 2017, som har forsøgt
at behandle din hovedpine med akupunktur uden effekt.
Det vurderes i lægeattesten, at der ikke er yderligere
behandlingsmuligheder. Din tilstand er stationær. Du har varige,
3
omfattende skånebehov, herunder at du skal undgå fysisk arbejde og har
behov for hyppige pauser. Du har god støtte i din kæreste.
Vi lægger tillige vægt på, at du har haft længerevarende og stabil
tilknytning til arbejdsmarkedet i fysisk, ufaglært arbejde fra 1993 til
2017. Du har gennemført grundforløbet i IT-supporter uddannelsen i
2011.
Vi lægger derudover vægt på, at du har deltaget i flere
beskæftigelsesrettede tilbud, som ikke har bragt dig i arbejde igen.
Du har haft 6 samtaler med erhvervspsykolog i 2017 med henblik på at
kunne sortere i dine tanker i forhold til, hvad du kan gøre noget ved, og
hvad du ikke kan gøre noget ved. Det fremgår af rehabiliteringsplanens
forberedende del, at du har profiteret af samtalerne og fået nogle
redskaber.
Du har også deltaget i virksomhedspraktik som sorteringsmedhjælper
ved Aarhus Klunserne fra den 20. april til den 31. august 2018. Det
fremgår af afsluttende beskrivelse af praktikken, at dine arbejdsopgaver
primært er sortering og vurdering af elektronisk udstyr. Du fastsætter
selv arbejdstempo og strukturerer arbejdet. Dit fremmøde er begrænset
og ustabilt, da smerterne ofte medfører dårlig nattesøvn og deraf
uoplagthed, øgede smerter og svimmelhed. Du møder 2 timer 2 dage om
ugen. For at kunne dokumentere din arbejdsevne, er der behov for, at
du møder mere stabilt, hvorfor din arbejdstid sættes op til 2 timer 5
dage om ugen. Det er vanskeligt for dig at opnå 2 timers arbejde, idet
du ofte går hjem efter 20 minutter til 1 time og 20 minutter. Restitution
mellem arbejdsdagene samt kortere eller længere pauser i arbejdet har
ikke positiv effekt på smerterne eller dit fremmøde.
Det fremgår også af praktikbeskrivelsen, at arbejdsgiver oplyser, at du
virker motiveret for arbejdsområdet, men at smerterne begrænser dig.
Du kan næsten intet lave, selvom alle dine skånehensyn er opfyldt. Du
kan ikke opretholde et arbejdstempo, som giver anledning til en egentlig
effektivitet. Du ser ikke dig selv på arbejdsmarkedet, og føler et
unødvendigt pres ved at være i virksomhedspraktik. Det vurderes, at du
har indarbejdet en struktur i hverdagen, hvor du kan overkomme dine
smerter, og hvor virksomhedspraktik er en hindring, som medfører
øgede smerter i kroppen og hovedet og udtrætter dig. Det er ikke muligt
at vurdere din effektivitet på baggrund af praktikken. Der sker ikke en
egentlig udvikling af dine personlige eller faglige kompetencer eller i
arbejdstiden.
4
Senest deltager du i forløb ”Mere trivsel og balance” 3 timer 2 gange om
ugen fra september til november 2018, hvor formålet blandt andet er at
skabe bedre trivsel hos dig og arbejde med din motivation for at bedre
dit funktionsniveau trods kroniske smerter. Du er meget fraværende på
grund af sygdom. Du oplever ikke, at du har fået noget ud af forløbet,
idet øvelserne har forværret dine smerter.
Vi lægger desuden vægt på funktionsbeskrivelse i hjemmet af september
2018. Din kæreste står for de fleste praktiske opgaver i hjemmet. Du
kan lave lidt mad og tørre bordet af. Det vurderes, at du har et
væsentligt nedsat og begrænset aktivitetsniveau, og at der er
overensstemmelse mellem de udfordringer og begrænsninger, du giver
udtryk for og det observerede. Du er god til at aktivitetsregulere og
mestrer overordnet dine udfordringer på bedst mulige måde. Det er
vanskeligt at pege på trænende eller behandlingsmæssige tiltag, som
kan udvikle dit funktionsniveau. Der er ikke noget der indikerer, at du
har ressourcer i hjemmet, som vil kunne frigives til arbejdsmarkedet, og
hjælpemidler vil kun kunne give dig mere livskvalitet i hverdagen.
Vi er opmærksomme på rehabiliteringsteamets indstilling af 19. februar
2019, hvor teamet indstiller til treårigt ressourceforløb. Teamet
anbefaler, at der iværksættes en længerevarende beskæftigelsesrettet
indsats, eventuelt i kommunalt beskæftigelsesprojekt ”Uanset” inden
iværksættelse af virksomhedspraktik. Der skal arbejdes med udvikling af
arbejdsevnen efter principperne om gradueret optrapning i forhold til
arbejdstid og opgavekompleksitet, og hvor der er fokus på behov for
hjælpemidler.
Teamet anbefaler også psykologisk støtte under udviklingsforløbet.
Derudover skal du følge behandlingsplanen og henvises til
sundhedskursus via sundhedsafdelingen med henblik på
sundhedsvejledning, diætistvejledning og motion. Det skal undersøges,
om mentorstøtte er relevant.
Vi er ikke enige i rehabiliteringsteamets og kommunens vurdering af, at
der er udviklingsmuligheder for din arbejdsevne ved de indsatser, som
rehabiliteringsteamet og kommunen peger på.
Vi vurderer i den forbindelse, at hverken rehabiliteringsteamet eller
kommunen har peget på indsatser, der viser et udviklingsperspektiv for
din arbejdsevne, idet det ikke kan antages, at et nyt beskæftigelsesrettet
forløb, psykologisk støtte og en ny virksomhedspraktik vil vise et andet
5
resultat, end de allerede gennemførte forløb. Vi bemærker dertil, at det
ud fra sagens oplysninger ikke kan antages, at deltagelse i
sundhedskursus med henblik på sundhedsvejledning, diætistvejledning
og motion vil kunne bedre dit funktionsniveau væsentligt.
Vi lægger vægt på, at der ikke kan peges på indsatser, hvor der er en
realistisk forventning om, at du kan drage nytte af indsatsen, og på sigt
kan forbedre din situation og blive i stand til at deltage på
arbejdsmarkedet, fx i et fleksjob. Vi henviser til, at din deltagelse i
beskæftigelsesrettede tilbud var præget af fravær grundet smerter, og
de lægelige oplysninger og vurderinger i sagen peger på, at din
helbredstilstand og funktionsevne er meget begrænset og uden mulighed
for bedring.
På denne baggrund vurderer vi, at du har en varig og væsentlig
funktionsnedsættelse, og at det er åbenbart formålsløst at forsøge at
udvikle din arbejdsevne.
Om reglerne
Efter reglerne om ressourceforløb er et ressourceforløb et individuelt
tilrettelagt helhedsorienteret forløb med en kombination af en indsats
efter beskæftigelsesindsatsloven og en social- eller sundhedsmæssig
indsats.
Ressourceforløb kan gives til personer, der har komplekse problemer ud
over ledighed, som ikke har kunnet løses gennem en almindelig
beskæftigelsesindsats, og hvor kommunen vurderer, at der er behov for
længerevarende indsats, før der kan fastsættes et konkret
beskæftigelsesmål.
Ressourceforløb er relevant, når der er et udviklingsperspektiv i forhold
til personens arbejdsevne. Er det dokumenteret, eller er det på grund af
særlige forhold åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres ved
deltagelse i ressourceforløb, skal et ressourceforløb ikke iværksættes. Vi
henviser til Ankestyrelsens principafgørelse 58-18.
Efter reglerne er det en betingelse for at få førtidspension, at
arbejdsevnen er varigt nedsat i et sådant omfang, at en person uanset
mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning,
herunder beskæftigelse i fleksjob, ikke vil være i stand til at blive
selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde.
6
Det skal ikke blot være sandsynliggjort, men være dokumenteret bl.a.
ved at alle relevante indsatser i den beskæftigelsesrettede indsats,
herunder deltagelse i relevant jobafklarings- eller ressourceforløb, er
udtømt.

Bemærkninger til klagen

Det fremgår af klagen, at du er uenig i kommunens afgørelse og ønsker
førtidspension.

Det fremgår også af klagen, at du har deltaget i virksomhedspraktik og
funktionsbeskrivelse i hjemmet, som begge viste et meget lavt
funktionsniveau, og at det er vanskeligt at pege på job og brancher, hvor
du vil kunne være helt eller delvist selvforsørgende. Du har efter
bevilling af ressourceforløb fået det helbredsmæssigt værre.
Det fremgår videre af klagen, at dine skånehensyn var tilgodeset i den
afsluttede praktik, hvorfor det ikke giver mening at iværksætte anden
praktik. Du har været tilknyttet psykolog under hele forløbet, hvilket ikke
fremgår af afgørelsen.
Det fremgår endvidere af klagen, at du er utilfreds med
rehabiliteringsteamets indstilling og behandlingen af din sag på mødet,
og at du føler dig mistænkeliggjort. Du er også utilfreds med
kommunens sagsbehandling, herunder øgning af arbejdstid i
praktikforløbet og sagsbehandlers håndtering af sagen.
Vi bemærker, at en klage, der ikke vedrører tilsidesættelse af regler for
sagsbehandling, men alene personalets optræden, sagsbehandlingens
tilrettelæggelse eller ekspeditionsfejl, ikke kan behandles af
Ankestyrelsen. Hvis du ønsker at klage over den måde, kommunen har
behandlet din sag på, skal du rette henvendelse til kommunen eller
borgmesteren – i kommuner med magistratstyre til rådmanden.

Vi bemærker også, at Ankestyrelsen ikke kan behandle en klage
vedrørende rehabiliteringsteamets indstilling. Dette er begrundet i, at
forelæggelse af sager for rehabiliteringsteamet er en del af kommunens
sagsbehandling. Der kan alene klages over kommunens afgørelse, som
træffes på baggrund af rehabiliteringsteamets indstilling.
Ankestyrelsen
har taget stilling hertil i principafgørelsen 26-14.
Det fremgår tillige af klagen, at du undrer dig over
rehabiliteringsteamets anbefaling om, at du skal deltage i
7
sundhedskursus. Du oplever ikke problem med overvægt. Du har forsøgt
træningsforløb via jobcenter, som dog forværrede din hovedpine, hvorfor
du var nødsaget til at stoppe. Du er uforstående over for forslag om
diætist, da du spiser sundt. Søvnvejledning er formålsløst, da din dårlige
nattesøvn er en udløber af smerterne.
Det fremgår derudover, at kommunen har truffet afgørelse om en
indsats, som ikke fremgår af rehabiliteringsteamets indstilling.
Kommunen vil også træffe afgørelse om psykologsamtaler, og har afvist
at indhente udtalelse fra din nuværende psykolog.
Endelig henvises der til Ankestyrelsens principafgørelse 37-19.
Vi bemærker, at vi ændrer kommunens afgørelse om ressourceforløb og
hjemviser sagen med henblik på, at kommunen påbegynder en sag om
førtidspension.

Oplysninger i sagen


Vi har afgjort sagen ud fra:

 Oplysninger, vi har fået fra kommunen.
 Kommunens afgørelse af 25. marts 2019.
 Klagen af 4. og 22. marts 2019 til Ankestyrelsens
Beskæftigelsesudvalg.
 Kommunens genvurdering af 12. april 2019.
 Uddybende klagebemærkninger af 28. maj og 12. juli 2019.

Regler
Her er de regler, vi har afgjort din sag efter.


Love og bekendtgørelser

Lov om aktiv beskæftigelsesindsats (beskæftigelsesindsatsloven), senest
bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016.
 § 68a, stk. 1-7 og 9, om ressourceforløb.
8
Lov om social pension (pensionsloven), senest bekendtgjort i
lovbekendtgørelse nr. 1208 af 17. november 2017.
 § 16, stk. 1 og 3, om betingelserne for at tilkende førtidspension.
 § 18, om påbegyndelse af pensionssag.
 § 20, om betingelserne for at tilkende førtidspension.
Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om
social pension, nr. 553 af 29. maj 2018.
 § 1, om ressourceforløb.
 § 2, om førtidspension.
 § 3, om ikrafttræden.

Praksis

Ankestyrelsen har offentliggjort en eller flere principafgørelser, der har
betydning for din sag. Du kan finde vores principafgørelser på styrelsens
hjemmeside: www.ast.dk.
 Ankestyrelsens principafgørelse 58-18, om ressourceforløb –
førtidspension – arbejdsevne – dokumentationskrav –
udviklingsperspektiv.
 Ankestyrelsens principafgørelse 26-14, om rehabiliteringsteamets
indstilling – klage.
Der er uddrag af reglerne til sidst i afgørelsen. Du finder reglernes fulde
ordlyd på www.retsinformation.dk.

Kopi er sendt til:
Favrskov kommune, Skovvej 20 , 8382 Hinnerup
Vi har registreret afgørelsen som en ændring. Læs mere om registreringen
på ast.dk/koderegistrering

Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 10-10-2019, 07:36   #125
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 9.102
Styrke: 25
phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10
Fagforbund: Ankestyrelsen blæser på fejl i sagsbehandlingen

https://www.nb-nyt.dk/2019/10/10/476...NTo3SPSfkixmyc

Kommunerne overholder ikke altid de regler, der skal sikre, at de syge bliver hørt og inddraget i deres egen sag. Men Ankestyrelsen lader lovbruddene passere, mener FOA og 3F.

Ankestyrelsen ser ofte gennem fingrene med, at kommunerne ikke overholder de såkaldte garantiforskrifter. Sådan lyder en fælles kritik nu fra fagforbundene FOA og 3F. Garantiforskrifter skal ellers sikre syge og svage borgere en ordentlig sagsbehandling. Det skriver Fagbladet 3F.
I november 2018 stopper Næstved Kommune for eksempel sygedagpengene til et 3F-medlem. Kommunen skriver ikke noget om begrundelsen, hvilket loven ellers siger, at man skal.

Medhold i Ankestyrelsen får ikke konsekvenser

Og selvom Ankestyrelsen påpeger fejlen, efter medlemmet har klaget, får det ingen konsekvenser for hverken udfaldet i sagen eller kommunen.



FAKTA: Ankestyrelsens tørresnor 2. kvartal
https://www.nb-nyt.dk/2019/09/11/467...nor-2-kvartal/

Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 06-11-2019, 09:48   #126
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 9.102
Styrke: 25
phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10
Ankestyrelsen er ikke retssikkerhed nok for udsatte

Hjerneskadeforeningen: Ankestyrelsen er ikke retssikkerhed nok for udsatte

https://www.altinget.dk/social/artik...ok-for-udsatte

DEBAT: Borgere kan anke kommunale afgørelser – som fjernelse af ledsagerhjælp – til Ankestyrelsen. Men med de lange svartider forsvinder borgernes retssikkerhed, skriver direktøren for Hjerneskadeforeningen.

et retssamfund som det danske er vi vant til, at der er et ordentligt og redeligt retssystem. Et system, hvor vi kan få prøvet sager, og hvor dem, der ikke overholder loven, kan blive sanktioneret.

Det er helt naturligt i et retssamfund. Når det drejer sig om det kommunale og sociale system, findes denne retssikkerhed ikke.

Som borger kan man anke en kommunal afgørelse til Ankestyrelsen, og i rigtig mange sager på handicapområdet beder Ankestyrelsen kommunerne om at omgøre deres beslutninger.

Udfordringen er her, at der er vildt lange sagsbehandlingstider, der er ikke opsættende virkning, og kommunerne kan køre sagerne frem og tilbage til Ankestyrelsen i årevis. Og Ankestyrelsen kan ikke sanktionere en kommune, der konsekvent ikke overholder lovgivningen.


Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 13-11-2019, 16:48   #127
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 9.102
Styrke: 25
phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10
myndighederne ikke kan finde ud af at vurdere årsagssammenhæng i psykiske arbejdsskad

http://www.k10.dk/showpost.php?p=368805&postcount=195

Med to domme fra Østre Landsret indenfor kort tid – og på baggrund af professor Ehlers skarpe kritik af Ankestyrelsen i Soldaterlegatets rapport fra sidste måned, er vi nu endnu mere bestyrkede i det vi hele tiden har sagt;

nemlig, at myndighederne ikke kan finde ud af at vurdere årsagssammenhæng i psykiske arbejdsskadesager – hverken hos AES eller i Ankestyrelsen.


Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 23-11-2019, 13:34   #128
Reno
Klart Afhængig af K10
 
Renos avatar
 
Tilmeldingsdato: 28-08 2014
Lokation: København
Indlæg: 493
Styrke: 6
Reno er ny på vejen
Elendig sagsbehandling i AES (arbejdsmarkeds erhvervsstyrelse) og i Ankestyrelsen

Udflytninger, elendig sagsbehandling og uforståelig lovgivning har skabt en situation, hvor danskere, der kommer til skade, sidder fast i årelange sager, eller helt bliver snydt for den erstatning, de har krav på. Sådan lyder opråbet fra advokat Leif Donbæk, der har ført et væld af sager for skadelidte danskere.

Og videre:


Problemet er, at borgerne ikke forstår, hvad systemet vil have dem til at gøre, når de kommer til skade. De drukner i dokumentationskrav, tidsfrister og ulæselig lovgivning med det resultat, at sagerne bliver trukket i langdrag, og folk sidder ulykkelige tilbage, forklarer Leif Donbæk

Flere og flere sager ender hos domstolene, det er bekymrende og vender den sociale slagside nedad, det er kun dem med en god pengepung eller god fagforening, der ender med at få deres ret.

https://www.a4arbejdsliv.dk/artikel/donbaek

Sidst redigeret af Reno; 23-11-2019 kl. 13:39.
Reno er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 19:29.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2019, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension