K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Politik og Samfundsdebat > Politik og Samfund

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Politik og Samfund Her er det tilladt at diskutere politik , nyheder og andre samfundsproblemer. Hvis du har problemer med at andre udtrykker deres uforbeholden mening om vores samfund, så er dette nok ikke stedet for dig.

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 17-11-2019, 18:28   #271
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 9.955
Styrke: 26
phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10
Logiske betragtninger.........

https://www.facebook.com/photo.php?f...type=3&theater

Giver det mening, at et menneske bliver undersøgt grundigt af en læge eller psykiater, som kommer frem til en diagnose, hvorefter kommunen revurderer denne undersøgelse af deres egen lægekonsulent? Nej, det giver virkelig ingen mening og er ressourcespild af værste slags.

Giver det mening at have forskellige regler for hjælp til mennesker med livsvarige handicap før og efter det fyldte 18. år og igen ved folkepensionsalderen? Nej, for deres diagnose og behov for hjælp ændrer sig ikke, fordi deres krop bliver et bestemt antal år.

Giver det mening, at sagsbehandler/socialrådgiver, som har kontakten med borgerne, ingen rettigheder har til at træffe beslutninger? Nej, det giver ingen mening, at sagsbehandleren blot er sendebud mellem borger og et udvalg, som ingen indsigt har i den konkrete borger eller familie.


Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 17-11-2019, 21:19   #272
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 9.955
Styrke: 26
phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10
Tid til eftertanke for middelklassen og ????

https://www.mm.dk/artikel/professor-...QycNA.facebook

Professor: Sundhedsvæsenet drukner i middelklassens små problemer

De fattige og kortuddannede ville ikke være nær så dyre at hjælpe, hvis sundhedsvæsenet var indrettet lige så godt til dem, som det er til de rige og veluddannede, skriver professor Morten Sodemann.

Sundhedsprofessionelle opfatter generelt psykisk syge, socialt udsatte og andre særligt sårbare patienter som et problem i sundhedsvæsenet. Men sundhedsvæsenets rolle er stiltiende defineret af flertallet – middelklassens – behov.

Hvem siger, det ikke er omvendt, nemlig at sundhedsvæsenet primært er for de ressourcefattige, udsatte og sårbare patienter, og at det er middelklassens patienter, der forstyrrer produktionen? Hvem er det egentlig, der støjer mest?

Økonomi styres af patientfjendtlige kræfter

Patienter på kontanthjælp, der ikke har råd til deres medicin, sanktioneres af kommunen, hvis de ikke møder op på arbejde, selv om årsagen er, at de ikke har råd til den medicin, der kunne gøre det muligt for dem at møde udhvilede og smertefri uden angstsymptomer på arbejde.

Økonomi styres af patientfjendtlige kræfter

Patienter på kontanthjælp, der ikke har råd til deres medicin, sanktioneres af kommunen, hvis de ikke møder op på arbejde, selv om årsagen er, at de ikke har råd til den medicin, der kunne gøre det muligt for dem at møde udhvilede og smertefri uden angstsymptomer på arbejde.

Man dør ikke af fattigdom

Dét projekt fik Venstre-regeringen og dens daværende støtter sat en stopper for, da man afledte regionernes opmærksomhed på de udsatte ved at sætte dem til at bygge og finde penge til supersygehuse, new public management, overstrukturering, hyperdokumentation, udredningsret og diagnosegaranti.

Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 02-12-2019, 19:39   #273
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 9.955
Styrke: 26
phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10
Din pensionsalder, beregn

https://ekstrabladet.dk/nyheder/poli...jZIB0xnXBPoKBI

phhmw

Fantastisk, at befolkningen ikke reagerer på dette vanvid.

Hvor er fagforeningsbosserne henne?

Hilsen Peter
Førtidspensionist 49 år, § 4 smertepatient, 2 arbejdsskader, Mensgrad 65 og arbejdsevne 0, skriver nul.
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 04-12-2019, 12:01   #274
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 9.955
Styrke: 26
phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10
Kommune fjernede støtte til mentalt handikappet

https://politiken.dk/indland/art7533...rincipielt-sag

Hun er elitesvømmer på landsholdet for mentalt handikappede, men da Lolland Kommune ulovligt fratog hende socialpædagogisk støtte, blev sagen taget op af Advokatrådet og Justitia. Danske Handikaporganisationer forudser flere sager mod kommuner.

Den juridiske tænketank Justitia og Advokatrådet har på vegne af den 23-årige kvinde taget initiativ til sagen mod Lolland Kommune for at få afprøvet retssikkerheden i sager, hvor kommuner træffer ulovlige afgørelser, forklarer advokat Karen Wung-Sung fra Advokatrådet.

»Det må ikke kunne betale sig at fratage svage borgere rettigheder som eksempelvis hjemmehjælp, genoptræning eller svømmehjælp. Derfor er det vigtigt, at der kommer fokus på de her sager, fordi man ikke skal tåle forringelse af rettigheder«, siger hun.

Den juridiske tænketank Justitia og Advokatrådet har på vegne af den 23-årige kvinde taget initiativ til sagen mod Lolland Kommune for at få afprøvet retssikkerheden i sager, hvor kommuner træffer ulovlige afgørelser, forklarer advokat Karen Wung-Sung fra Advokatrådet.

»Det må ikke kunne betale sig at fratage svage borgere rettigheder som eksempelvis hjemmehjælp, genoptræning eller svømmehjælp. Derfor er det vigtigt, at der kommer fokus på de her sager, fordi man ikke skal tåle forringelse af rettigheder«, siger hun.


Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 04-12-2019, 20:25   #275
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 9.955
Styrke: 26
phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10
Vi er kede af det. Vi er rystede

Vi er kede af der

https://www.bt.dk/politik/mette-f.-o...MizVjx3fGbdty0

Vi er rystet.

https://www.a4nu.dk/artikel/aeldre-s...box=1575388059

Hvordan tørre du dig i numsen?

https://www.dr.dk/nyheder/regionale/...eTLNXf6DhhhRUQ

Ingen kommentarer.

Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 08-12-2019, 22:47   #276
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 9.955
Styrke: 26
phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10
Mette Frederiksen har slået følgende op....

Mette FrederiksenSynes godt om side
11 timer
Op til valget blev jeg tit spurgt – Mette, hvad er det første, du vil gøre, hvis du bliver statsminister?

For mig var svaret indlysende.

Det er ca. 3 år siden, jeg første gang gav mit løfte til Poul Erik. Og til Godhavnsdrengene. Jeg ved ikke, om de troede på mig dengang. Om de turde tro på det. Men jeg var ikke selv i tvivl. Undskyldningen til Godhavnsdrengene skulle være det første, hvis jeg var så heldig at blive statsminister.
Godhavnsdrengene har hele tiden haft en særlig plads i mit hjerte. Det var stærkt at opleve, hvordan de også fik en plads i jeres hjerter. I udviste stor empati og medfølelse. Det ved jeg betød meget for Godhavnsdrengene. Og for mig.

Tak for spørgsmålet fra Betina, der gerne ville høre mere om undskyldningen. Og til alle jer, der har spurgt til Sprogø-pigerne og de grønlandske børn. De er ikke glemt. Jeg mener også, at vi skal se på de handicappede, der er blevet svigtet. Det er sager, som vi bør belyse og udrede ligesom med Godhavnsdrengene.

Rigtig glædelig 8. december


Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 19-12-2019, 23:12   #277
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 9.955
Styrke: 26
phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10
Venstre, ved vi hvor de vil hen..............

https://piopio.dk/v-borgmester-i-kon...4ibQp5B4fA3dUY

V-borgmester i kontroversiel melding: Pårørende skal selv passe de ældre
Ansvaret for at tage sig af de ældre og syge skal ligge hos familien og de pårørende. Plejecentrene er ikke et hotel, siger V-borgmester.

Handicappede børn, som bevilges specialundervisning er Gøgeunge-agtige, en belastning for de kommunale budgetter

https://www.kristeligt-dagblad.dk/da...ldes-gøgeunger

Handicappede vil ikke kaldes "gøgeunger"

https://politiken.dk/indland/art5698...-Ulighed-er-ok

Eva Kjer Hansen står fast: Ulighed er ok
Socialministeren fortryder ikke sine udtalelser om, at uligheden i samfundet gerne må blive større. De konservative melder sig nu i koret af kritikere.


https://nyheder.tv2.dk/politik/2018-...er-tilbage-paa

Hun hyldede ulighed og blev fældet som minister - nu er Eva Kjer tilbage på Løkkes hold

phhmw

Venstre holder, hvad de lover, før et valg.

Vi får præcis, hvad vi stemmer på

Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 23-12-2019, 09:51   #278
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 9.955
Styrke: 26
phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10
Venstre`s mål er nået, på flere områder...

Ref.: ""Plejecentrene er ikke et hotel, siger V-borgmester.""

""2600 lejligheder på vej, med hotelligende service.""

https://www.berlingske.dk/business/b...ive-til-aeldre

PFA er på vej med op mod 2.600 lejligheder med hotellignende service tilknyttet hver bolig. Lejlighederne er målrettet seniorer over 65 år, og for 7.000 kroner om måneden får de adgang til sauna, bar, restaurant, pool og rengøring.

Det skriver Finans – en fremtidsforsker vender tommelfingeren op i forhold til boligerne, som foreløbig er på projektstadiet.

PFA Pension har indgået en aftale med det britiske developer- og serviceselskab Audley Group om at opføre op mod 2.600 såkaldte servicerede seniorboliger i Aarhus og København, som aldrende danskere kan købe eller leje.

Målgruppen er ældre, som har lyst til at bo i et seniorfællesskab med adgang til fællesfaciliteter som bibliotek, restaurant, bar, fitness og pool og med mulighed for at tilkøbe ekstra service inden for eksempelvis personlig pleje eller rengøring.

»Vi begynder at bygge i Aarhus og København, så snart vi har fundet egnede lokationer,« siger Michael Bruhn, ejendomsdirektør i PFA Pension, til Finans.


Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 28-12-2019, 15:25   #279
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 9.955
Styrke: 26
phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10
Vælgerne og politikerne kan ikke frasige sig ansvaret

https://www.facebook.com/mogens.reru...17309094951655

Af Mogens Rerup

Må man hænge vedkommende der har ansvaret for denne sag ud på FB hvis ingen gør noget?

Trods livstruende sygdom måtte Jette leve af kontanthjælp

Jette Thorenfeldts lungekræft spredte sig, mens kommunen i årevis behandlede hendes sag.

I oktober 2014 sendte Jette Thorenfeldts læge gennem 15 år en frustreret e-mail til Høje-Taastrup Kommune.

»Jeg har nu gentagne gange forsøgt at få fat i sagsbehandler xx både med telefoniske beskeder og per mail, men desværre uden at der kommer et svar. Min patient Jette har lungekræft med spredning, og hendes tilstand forværres støt og roligt. Hendes sociale situation er uafklaret – kan I ikke få taget stilling til, om denne uhelbredeligt kræftsyge kvinde kan få en pension, så hun ikke skal bruge den sidste tid af sit liv på at spekulere på økonomi?«.

E-mailen fra lægen er et af de sagsakter, som Jette Thorenfeldts døtre har fået aktindsigt i efter hendes død. For døtrene Heidi Thorenfeldt Nielsen og Marianne Christiansen vidner e-mailen og andre sagsakter om et uværdigt forløb, hvor en døende kvinde igen og igen skulle på jobcenteret for få styr på sin økonomi.
»Selvfølgelig skal man arbejde, hvis man kan. Men spørgsmålet er, hvornår nok er nok?«, som Heidi Thorenfeldt siger i dag.

Det spørgsmål er ikke kun centralt i Jette Thorenfeldts sag, men for alle, der søger førtidspension i disse år, hvor kommunerne skærer kraftigt i antallet af nye førtidspensionister og skal lede efter svækkede borgeres mulighed for at arbejde blot nogle timer om ugen.

Jette Thorenfeldt arbejdede det meste af sit liv. Som servitrice, i kantine og supermarked, indtil helbredet svigtede. Først fik hun en blodprop, siden diffuse symptomer, D-vitaminmangel og muskel- og ledsmerter, som betød, at hun mistede sit arbejde i 2009. I slutningen af året løb sygedagpengene ud, og Jette Thorenfeldt kom på kontanthjælp.

Selvfølgelig skal man arbejde, hvis man kan. Men spørgsmålet er, hvornår nok er nok?

Heidi Thorenfeldt
I juli 2010 fik hun som 49-årig konstateret lungecancer. Hun blev opereret og fik kemoterapi, men allerede i oktober var der tilbagefald, og i september 2011 stod det klart, at kræften havde spredt sig. Og så er prognosen ikke god. Ifølge Kræftens Bekæmpelse er kun halvdelen af alle kvinder, som får lungekræft, i live efter et år. Efter 5 år lever kun 16 procent.

I december 2011 blev muligheden for førtidspension første gang nævnt. Det ville fritage Jette Thorenfeldt for møder på jobcenteret og give hende væsentligt mere at leve for. Sagen skulle dog belyses bedre lægeligt. Men der skete ikke mere, måske fordi der kom en ny sagsbehandler, som bad om nye skøn fra lægerne.

Endnu et tilbagefald
Når man gennemlæser Jettes Thorenfeldts sagsforløb, kan man se arbejdsmarkedspolitikken afspejlet. Eksempelvis blev Jettes og hendes samlever omfattet af reglerne om gensidig forsørgelsespligt, og hun fik derfor omkring 5.000 kroner udbetalt i kontanthjælp om måneden. Og som følge af kontanthjælpsreglerne blev hun, selv om hun var sygemeldt, først kategoriseret som match 3, og efter kontanthjælpsreformen i 2013 som »aktivitetsparat«, fordi hun ikke havde udsigt til at komme i arbejde.

Allerede en statusattest fra hospitalet i december 2011 beskrev, at Jette Thorenfeldts kræft havde spredt sig til begge lunger. Hun havde bivirkninger i form af kroniske smerter og kronisk træthed, og hun var i behandling med stærk smertestillende medicin.

Hospitalslægen mente, at hun kun kunne deltage i »beskæftigelsesfremmende foranstaltninger«, hvis det var i begrænset tid og ikke krævede fysisk aktivitet. Kommunens læge mente dog ikke, at Jette Thorenfeldt kunne deltage i noget.

Jette Thorenfeldt blev herefter skannet hver anden måned, var igennem endnu en operation, og i oktober 2012 kom endnu et tilbagefald. Sygehuset skrev endnu en statusattest, men, pointerede kommunen i en senere redegørelse for sagsbehandlingen, selv om hospitalet havde skrevet, at prognosen statistisk set var alvorlig, stod der ikke noget om, at alle behandlingsmuligheder var udtømt.

Imens havde Jette Thorenfeldt svært ved at leve for kontanthjælpen og måtte låne penge af sin mor.

I løbet af efteråret 2013 stødte massive blodpropper i lunger og halskar til. »Palliativ og livsforlængende behandling«, kaldte kommunallægen senere denne fase. Da det blev jul, var døtrene sikre på, at det ville blive moderens sidste. Hun talte om, at hun ikke ville dø på hospitalet.

I april 2014 fandt lægerne ydeligere spredning til lymfeknuderne på halsen. Jette Thorenfeldt fik kemoterapi og stråler i livsforlængende øjemed. »Patienten er terminal«, som kommunens læge skrev. I samme måned var Jette på jobcenteret, og der skulle indhentes flere lægelige oplysninger.

Jette har lungecancer med spredning. Der er ingen mulighed for helbredelse

Lægen, descember 2014.
Det langstrakte forløb fik i efteråret 2014 Jettes egen læge til at skrive e-mailen til kommunen for at bede om en afklaring. Af akterne kan man se, at sagsbehandleren måneden efter spurgte kommunens læge til Jette Thorenfeldts diagnose. Sagsbehandleren mente stadig, at det var uklart, om lungekræften var uhelbredelig.

Kommunen forklarede senere, at det er normal procedure, at kommunens læge skal se sagens akter for at lave en samlet vurdering. Lægen vurderede i december 2014, at »Jette har lungecancer med spredning. Der er ingen mulighed for helbredelse«.

Omtrent samtidig modtog Jette Thorenfeldt to standardbreve om indkaldelse til møder på jobcenteret. »Ved samtalen skal vi tale om dine muligheder for ordinær uddannelse/arbejde«.

Jette Thorenfeldt dukkede op til et møde 15. december 2014. Hun var vred, og, som kommunen formulerede det, »forløb kommunikationen mellem Jette og sagsbehandler ikke efter planen«. Hun fik en ny sagsbehandler – nummer fem i rækken – som i begyndelsen af i år indstillede hende til førtidspension. Men i april var pensionen stadig ikke gået igennem, og datteren Marianne Christiansen skrev til kommunen for at rykke for svar: »Dette er en bøn«, lød brevet.

Afgørelsen om pension kom endelig 28. april i år, men Jette Thorenfeldt nåede ikke at få glæde af den. Hun døde 10. maj.

Førtidspension i terminal fase
Heidi Thorenfeldt Nielsen klagede til Høje-Taastrup Kommune efter moderens død og, da svaret lod vente på sig, også til ombudsmanden. Han ville ikke gå ind i en verserende sag, men henviser til en afgørelse fra Ankestyrelsen, som slår fast, at boet efter en afdød ikke kan klage over tidspunktet for førtidspension.
»Men for os drejer det sig ikke om penge. Det drejer sig om, at det her ikke skal ske igen«, siger Heidi Thorenfeldt Nielsen.

Ved kommunen bad borgmester Michael Ziegler(K) forvaltningen og kommunallægen gennemgå sagen. Jobcenteret fremhæver, hvordan det gentagne gange ikke blev fastslået, at alle behandlingsmuligheder var udtømte.

Mens lægen skriver, at arbejdsevnen hos en patient som Jette Thorenfeldt »vedvarende« vil være nedsat»grænsende til det ubetydelige«. Og at behandlingen var »palliativ og livsforlængende« siden efteråret 2013, og at hun var terminal siden foråret 2014.

Borgmesterens samlede konklusion er, at det ikke er »fejlagtig sagsbehandling«, men han vil alligevel stramme op, fordi det er »helt og aldeles utilfredsstillende«, at Jette Thorenfeldt til sidst skulle vente så længe på sin pension.

Han skriver også, at han mener, at hun var syg nok til at få førtidspension i foråret 2014, altså i den sidste terminale fase, et lille år før hun døde.

Eller hvad med denne sag:
En cancersyg i Haderslev blev indstillet til afslag på førtidspension. sagen blev anket. I sagsforløbet døde pgl., men det glemte man at fortælle Ankestyrelsen, så Ankestyrelsen gav også afslag på førtidspension næsten 1 md. efter, at hun var død.

phhmw.

Ingen kan frasige sig et medansvar for udviklingen i Danmark.

Husk det, næste gang, du står i stemmeboksen

Vrede hilsner
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 10-01-2020, 20:15   #280
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 9.955
Styrke: 26
phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10
Der er mange forhindringer for en patient.....

https://ugeskriftet.dk/debat/en-afvi...-en-henvisning

Forfatter(e) Berit Enggaard Kaae, praktiserende læge E-mail: berit_kaae@hotmail.com

Endnu engang åbnes computeren i mit lille lægehus op, og en korrespondance med en nøgtern afvisning af en henvisning dukker op i mailhavet. Og i mit dagsprogram kan jeg se flere patienter, jeg skal ringe til, fordi de ikke kan få en tid hos en speciallæge, eller fordi speciallægen ikke mener, patienten er syg nok/er for syg/fejler det forkerte, eller sygdommen sidder det forkerte sted, og de derfor er strandet i systemet.

Dette sker på daglig basis: Nævus på labia majora ved jeg nu, at hudlægen ikke kan tage sig af, for den slags hud skal en gynækolog tage sig af. Lipomet er til gengæld for stort til hudlægen, der mener det skal ses af en plastikkirurg, der mener, jeg skal få det ultralydsscannet, for blot at konstatere, at det skal sygehuset tage sig af. Osv. osv. Jeg prøver at være omhyggelig med mit arbejde og skrive en ordentlig henvisning: Jeg indrømmer dog, at de af og til kan være præget af tidsmangel og derfor bliver kortfattede. Jeg indrømmer også, at jeg af og til måske har misforstået, hvem der skal se hvilke patienter, hvornår og med hvilke undersøgelser udført/bestilt af mig med i bagagen. Selvom jeg prøver at gøre mit arbejde korrekt, er det at henvise en patient snart blevet et speciale for sig selv: henvisnings-ologi skal det måske hedde.

Jeg føler, jeg er lægeborger i en by, der har lukket. Jeg går rundt med min patient i hånden og banker på døre. Ofte bliver der ikke svaret, i alle tilfælde ikke indenfor de 10-15 min jeg synes, det er rimeligt at stå og banke på en dør (aka forsøge at få kontakt i telefonen). I visse bydele tager alle beboerne bort samtidig, f.eks. på øjenlægekongres.

Så kan jeg banke på døre lige så tosset jeg vil, for ingen åbner. Heldigvis har min patient solbriller på, så lyset gør knap så ondt i hans herpes keratit-plagede øjne.

Når min psykiatriske patient skal henvises til udredning eller behandling, skal både han og jeg have vandresko på, for der skal vandres godt og grundigt rundt i byen. Speciallægens dør er lukket, for patienten er for syg, centralvisitationen kan ikke se, der er et behandlingsbehov/udredningsbehov, eller også er jeg kommet til at udtale mig om, at patienten drikker øl. Det skal man aldrig gøre! For »misbrugere« er ikke noget for psykiatrien. Afvisning efter afvisning.

Til sidst sker det forunderlige, efter megen kommunikation frem og tilbage, at henvisningen bliver accepteret. For blot at få besked på, at der ikke er plads i psykiatrien, og han derfor skal ses af en privatpraktiserende speciallæge i stedet. Halleluja.


Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 02:33.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2020, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension